Indstilling Magistraten i Aarhus

Transkript

1 Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd 5. september Forslag til årsbudget for Resume Aarhus Kommune mærker i lighed med resten af landet den økonomiske krise, hvor blandt andet kravet om nulvækst i de kommunale budgetter sætter en meget stram ramme for kommunens økonomi. Der er derfor behov for at iværksætte særlige initiativer - ikke blot for at opretholde den økonomiske balance - men også for at skabe langsigtede løsninger på de fremtidige udfordringer. Aarhus Kommune har ambitiøse mål om vækst og udvikling. Magistraten lægger afgørende vægt på, at der i fremtiden er økonomisk råderum til nødvendige investeringer for at nå disse mål samt udvikle servicen i kommunen. Magistraten lægger endvidere afgørende vægt på at opretholde målsætningen om, at Aarhus Kommunes økonomi skal være i balance. Magistraten konstaterer, at kommunens økonomi er belastet af en række merudgifter, der gør det påkrævet, at der gennemføres initiativer for fortsat at opretholde den økonomiske balance fra budgettet for Størstedelen af merudgifterne er tidligere behandlet i Byrådet, dels ved regnskabet for 2010, der medførte engangsmerudgifter på 92 mio. kr., dels i den såkaldte opbremsningsindstilling fra foråret 2011, der indebar årlige merudgifter på 86 mio. kr. i 2012 stigende til 104 mio. kr. i Andre af merudgifterne er oplyst i afdelingernes budgetbidrag for Eksempler på merudgifter er ikke-styrbare serviceområder såsom vederlagsfri fysioterapi og BPA (handicaphjælperordning) samt særligt dyre enkeltsager og fritidstilbud for børn og unge med handicap. Endvidere er merudgifter indarbejdet i forlængelse af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i Hertil kommer renteeffekter af ovenstående. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling M0/2010/ Sagsnummer M0/2011/01863 Sagsbehandler Troels Rottbøll Telefon Direkte telefon E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte tr@aarhus.dk I forhold til 2011 medfører de demografiafhængige budgetmodeller en vækst i serviceudgifterne på 77 mio. kr. i 2012 stigende til 209 mio. kr. i For at kunne realisere denne vækst og i øvrigt at opretholde fortsat balance i økonomien, er der behov for at gennemføre drifts- Forslag til årsbudget for

2 reduktioner på 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. i de efterfølgende år. Hertil kommer behovet for at adressere det store pres inden for det specialiserede socialområde. Magistratsafdelingerne anmodes om at iværksætte arbejdet med at udpege driftsreduktioner jf. den tidsplan, der er skitseret i bilag 4. De konkrete forslag koordineres i direktørgruppen. For at undgå unødig utryghed blandt medarbejdere og brugere, og så der snarest kan sættes fokus på den langsigtede udvikling af kommunen, foreslår magistraten, at de konkrete reduktioner besluttes sammen med budgettet for Det betyder, at udarbejdelse af forslagene sættes i gang nu. I forbindelse med besparelserne i budgettet for var der en omfattende proces med inddragelse af medarbejdere, borgere og decentrale ledere i kommunen, som bidrog med mange værdifulde input. Magistraten finder det imidlertid ikke realistisk, at en tilsvarende proces så hurtigt efter vil give samme gode resultat. Derimod kan det blive aktuelt at genoverveje nogle af de idéer, der kom frem sidste gang, ligesom Magistraten lægger vægt på, at der skal være lejlighed til at afgive høringssvar til de nye forslag, der lægges frem. Magistraten er opmærksom på, at en sådan proces er krævende og stiller krav om fleksibilitet hos de involverede. Magistraten finder det imidlertid vigtigst at undgå unødig usikkerhed, samt at få driftsreduktionerne på plads snarest muligt, så der kan sættes fokus på den langsigtede udvikling af kommunen. Magistraten foreslår, at der i budgetdrøftelserne skal tages stilling til de udfordringer og handlemuligheder, som beskrives i analyserne af de ikke-styrbare udgifter, budgetmodellerne, gæld og anlægsniveau (se bilag 9-11). På kort sigt er der blandt andet brug for at stramme op på de økonomiske styringsprincipper for at undgå statslige sanktioner, uden at skulle foretage uhensigtsmæssige opbremsninger midt i budgetåret. Magistraten ønsker endvidere at lægge op til en drøftelse af udfordringer og løsninger på længere sigt. Den langsigtede prognose for kommunens økonomi (bilag 9) viser et behov for en omfattende gentænkning af opgaveløsningen, hvis der skal være råderum til at nå de ambitiøse mål for Aarhus Kommune. Omvendt viser den også, at der er mulighed for at kunne investere i udvikling og innovative løsninger, hvis den økonomiske balance opretholdes. Magistraten lægger stor vægt på, at omstilling, innovation og fornyelse skal være med til at skabe muligheder for at udvikle den kommunale service i fremtiden. Det gælder for eksempel via digitalisering, velfærdsteknologi, energi- Forslag til årsbudget for Side 2 af 12

3 besparende tiltag samt at udfordre rummeligheden inden for normalområdet, så der sikres en kommune med brug for alle, plads til alle, og hvor alle tager et ansvar. Til det formål ønsker Magistraten, at der fra og med 2013 etableres en udviklingspulje på ½ % af lønsummen om året, som kan anvendes til investeringer i innovation og nye løsninger. Magistraten finder det af afgørende vigtighed, at der sker en inddragelse af medarbejdere, ledere og brugere i de udviklingsprojekter, der understøttes via puljen. Både i tværgående innovative projekter og i udviklingen af servicetilbud og arbejdsformer på de enkelte områder, er det afgørende at inddrage alle, der kan bidrage med idéer. Magistraten anbefaler derfor, at der i de videre drøftelser om budgettet sættes fokus på, hvordan Aarhus Kommune organiserer arbejdet med at udvikle nye idéer og omsætte dem i innovative løsninger. Rådmand Marc Perera Christensen og rådmand Laura Hay tager forbehold for indstillingen. 2. Beslutningspunkter At 1) byrådet godkender budgettet for 2012 i overensstemmelse med det nedenstående herunder de bevillingsmæssige ændringer m.v., der er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2. At 2) byrådets målsætning om en fortsat balance i økonomien realiseres i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for At 3) der i budgetdrøftelserne tages stilling til processen frem mod anlægskonferencen i foråret 2012, herunder det fremtidige langsigtede anlægsniveau inkl. det forudsatte niveau i At 4) der etableres en udviklingspulje fra og med 2013 voksende med ½ % af lønsummen hvert år. Borgmesterens Afdeling anmodes om at fremlægge et konkret forslag til procedure for etablering af puljen, og Direktørgruppen anmodes om at fremlægge forslag til organisering, innovationstemaer m.v. primo At 5) der i forbindelse med fællesmøderne mellem magistraten og økonomiudvalget tages stilling til, om der skal budgetteres med statsgaranti eller med selvbudgettering ved fastsættelsen af indtægter fra indkomstskatten og de generelle tilskud. Forslag til årsbudget for Side 3 af 12

4 At 6) Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at optage reservebeløb til forbrug på de decentraliserede områder, hvis der ved budgetvedtagelsen er et råderum i forhold til vækstrammen. At 7) kvalitetskontrakterne (vist i bilag 8) godkendes. 3. Baggrund I forbindelse med budget 2011 besluttede byrådet at igangsætte analyser af budgetmodeller, ikke-styrbare udgiftsområder, gælden og anlægsniveauet. Disse analyser afleveres sammen med denne indstilling i bilag I analysen af budgetmodellerne og de ikke-styrbare udgiftsområder (bilag 9) er der indarbejdet en langsigtet prognose af den kommunale økonomi frem mod Af prognosen fremgår det, at den kommunale økonomi står foran udfordringer på længere sigt. Analysen viser, at udfordringerne primært findes i væksten i de ikke-styrbare serviceudgifter samt overførsler. Der opstilles i analysen en række handlemuligheder og anbefalinger, som vil kunne bidrage til at løse de langsigtede udfordringer. Herudover anbefales det i denne indstilling, at der oprettes en udviklingspulje for at kunne investere i innovation og fornyelse. Samtidig viser de økonomiske nøgletal væsentlige udfordringer på kort sigt. Løsningen heraf er ligeledes beskrevet i indeværende indstilling. Nøgletallene er i dette afsnit opgjort på baggrund af den økonomiske situation, før der er iværksat tiltag for at opretholde balancen i økonomien. Overskud Resultatopgørelsen indeholder et driftsoverskud på det skattefinansierede område. Det løbende gennemsnitlige overskud på driftsområderne skal dække de gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område på længere sigt. Det ønskede anlægsniveau som samtidig er måltallet for driftsoverskuddet - er opgjort til 352 mio. kr. i årligt gennemsnit. Måltallet i budgettet for 2012 er opgjort på samme vis som måltallet i budgettet for 2011 inklusiv den reduktion på 175 mio. kr., som blev besluttet i forbindelse med de gennemførte besparelser i budget Forslag til årsbudget for Side 4 af 12

5 På de skattefinansierede driftsområder er der i de 6 år 2010 til 2015 i gennemsnit et årligt driftsoverskud på 181 mio. kr., hvilket således er væsentligt lavere end måltallet. Det samlede resultat af de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter slår direkte igennem i den finansielle egenkapital, som er beskrevet i nedenstående afsnit. Resultatet på de skattefinansierede områder, samt den finansielle egenkapital fremgår af tabel 1. Tabel 1: Udvikling i overskud/udgifter på de skattefinansierede driftsog anlægsområder og finansiel egenkapital i budgetperioden R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO mio. kr. / løbende priser - Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt Finansiel egenkapital Finansiel egenkapital Udviklingen i på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder betyder, at den finansielle egenkapital ultimo 2015 vil udgøre mio. kr. En finansiel egenkapital på dette niveau ved udgangen af budgetperioden er væsentligt under den finansielle egenkapital, som var forudsat ved udgangen af budgetperioden i budget Ændringerne i forhold til sidste års budget beskrives nærmere i bilag 2, men er kort resumeret nedenfor. Forklaring på ændringer i økonomien Aarhus Kommunes økonomi er belastet af en række merudgifter, som jf. de økonomiske styringsprincipper følger af den almindelige budgetlægning i teknisk budget, afdelingernes budgetforslag og regnskab 2010, som tidligere er behandlet i magistraten og/eller Byrådet. Hertil kommer de årlige merudgifter på 86 mio. kr. i 2012 stigende til 104 mio. kr. i som fulgte af opbremsningsindstillingen behandlet i byrådet den 25. maj. Endvidere er der indarbejdet merudgifter i forlængelse af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012 samt endelig renteeffekter af ovenstående. Forslag til årsbudget for Side 5 af 12

6 Eksempler på merudgifter er ikke-styrbare serviceområder såsom vederlagsfri fysioterapi og BPA (handicaphjælperordning) samt særligt dyre enkeltsager og fritidstilbud for børn og unge med handicap. For en mere udførlig beskrivelse af ændringerne henvises til bilag Den forventede effekt Effekten af Magistratens budgetforslag vil være at opretholde balancen i Aarhus Kommunes økonomi i budgetperioden. Herudover vil effekten være, at det ved at stramme op på de økonomiske styringsprincipper vil reducere risikoen for at skulle foretage uhensigtsmæssige opbremsninger midt i budgetåret for at overholde den statsligt udmeldte serviceramme. Endelig vil effekten af budgetforslaget være, at der gennem en omfattende gentænkning af opgaveløsningen med innovation og fornyelse i fokus - kan sikres udvikling af den kommunale service. Budgetmål samt kvalitetskontrakter For en uddybning af effekten af Magistratens budgetforslag henvises til budgetmålene i budgetbemærkningerne, som udsendes sammen med budgetforslaget. I budgetmålene er det tilstræbt, at der måles på effekten af de enkelte serviceydelser. I det omfang der gennemføres besparelser, må der forventes ændringer i budgetmålene. Disse ændringer vil blive indarbejdet i de endelige bemærkninger for budget Kommunerne er forpligtede til at opstille kvalitetskontrakter for serviceområderne. I Aarhus Kommune er valgt en model, hvor kvalitetskontrakterne tager udgangspunkt i de eksisterende budgetmål. Det foreslås, at de opdaterede kvalitetskontrakter, som er vedlagt i bilag 8 godkendes, dog med forbehold for ændringer i budgetmålene som følge af besparelserne. Efter godkendelse offentliggøres de opdaterede kvalitetskontrakter i overensstemmelse med lovgivningen på brugerinformation.dk og på kommunens hjemmeside. 5. De planlagte ydelser I afsnit 3 er det beskrevet, at den finansielle egenkapital i forhold til sidste års budget er forringet i det sidste overslagsår. For at sikre den samme egenkapital i 2015, som var forudsat i 2014 i budgettet for Forslag til årsbudget for Side 6 af 12

7 2011 foreslås der gennemført driftsreduktioner på 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. de efterfølgende år. I beløbet er der indregnet et beløb på 5 mio. kr. i 2012 til realisering af udviklingspolitikken i forlængelse af driftsreduktionerne. Hertil kommer behovet for at adressere det store pres på det specialiserede socialområde. Når beløbet er mindre i 2012, skyldes det, at erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå fuld effekt af besparelserne det første år. Dette skal samtidig ses i lyset af, at der fortsat arbejdes med at implementere besparelserne fra budget En sådan driftsreduktion vil føre til en opretholdelse af kommunens økonomi svarende til det, der var forudsat i budgettet for Det fremgår af tabel 2 hvordan økonomien udvikler sig hvis de nævnte reduktioner gennemføres. Tabel 2: Udvikling i overskud/udgifter på de skattefinansierede driftsog anlægsområder og finansiel egenkapital efter besparelser R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser Finansiel egenkapital Tabel 2 viser, at den finansielle egenkapital ultimo 2015 med de beskrevne driftsreduktioner vil være på mio. kr. hvilket er på niveau med det der var forudsat i det sidste overslagsår i budget Det gennemsnitlige resultat af nettoudgifterne på det skattefinansierede område vil herefter være på 383 mio. kr. hvilket er mere end det fastsatte måltal på 352 mio. kr. Dermed vil der også være balance set i forhold til dette måltal. I ovenstående anvises, hvad der skal til for at løse udfordringerne på kort sigt. På længere sigt er der herudover behov for, at der gennemføres tiltag, der kan sikre et råderum til de nødvendige investeringer i fornyelse og innovation af den kommunale service. Det foreslås derfor, at der fra 2013 og frem oprettes en udviklingspulje voksende med ½ % af lønsummen hvert år. Forslag til årsbudget for Side 7 af 12

8 Herudover er der i de nævnte analyser anvist forskellige handlemuligheder, der kan være med til at sikre balance i økonomien og imødegå behovet for pludselige opbremsninger midt i et budgetår. Det er beregningsteknisk forudsat i budgetforslaget, at den model A, der er skitseret i analysen af ikke-styrbare udgifter og budgetmodeller gennemføres (se bilag 9). Det foreslås, at der i budgetdrøftelserne tages stilling til, hvilke af de anførte modeller og handlemuligheder, der skal iværksættes. 6. Organisering af indsatsen For at opnå de ovenfor omtalte driftsreduktioner vil Magistraten anmode magistratsafdelingerne eller direktørgruppe om at iværksætte arbejdet med at udarbejde anbefalinger til konkrete udmøntning af besparelser inden for eget område. Der udarbejdes anbefalinger svarende til områdets andel af de rammebelagte styrbare udgiftsområder, bortset fra socialområdet, som gennem flere år har været under pres i alle landets kommuner herunder også Aarhus. Dette pres har medvirket til, at socialområdet i Aarhus Kommune har gennemført betydelige besparelser udover de generelle besparelser i kommunen. Hertil kommer, at socialområdet i medfør af budgetforlig i tidligere år har modtaget en række tidsbegrænsede bevillinger, der udløber med udgangen af På den baggrund er sparemålet for socialområdet nedjusteret til 15 mio. kr. hvilket udgør ca. 30 % af det sparemål, områdets forholdsmæssige andel af udgifterne ville have resulteret i. Processen for udarbejdelsen af besparelserne er nærmere beskrevet i bilag 4. Det foreslås endvidere, at Borgmesterens Afdeling anmodes om at udarbejde et forslag til procedure for etablering af den udviklingspulje, som Magistraten foreslår oprettet fra og med Forslaget fra Borgmesterens Afdeling fremlægges senest i forbindelse med budgetproceduren for Det foreslås desuden, at Direktørgruppen anmodes om at fremlægge forslag til temaer, konkrete innovationsprojekter samt organisering af arbejdet med udvikling og fornyelse i Aarhus Kommune. Temaerne og projekterne kan eksempelvis rette sig mod digitalisering, velfærdsteknologi, energibesparende tiltag samt inklusion. Det foreslås, at indstilling herom fremsendes til Byrådet primo Forslag til årsbudget for Side 8 af 12

9 7. Konsekvenser for ressourcer Nedenfor gennemgås enkelte væsentlige elementer i Magistratens budgetforslag. For en mere tilbundsgående beskrivelse af budgetforslaget henvises til bilag 1 og 2 samt til budgetbemærkningerne. Udviklingen i serviceudgifterne i forhold til vækstrammen I KL s budgetvejledning er der beregnet en maksimal ramme for Aarhus Kommunes serviceudgifter i De budgetterede serviceudgifter i 2012 er 267 mio. kr. mindre end servicerammen efter besparelserne (forudsat at alle reduktioner gennemføres i serviceudgifterne). Magistratsafdelingerne har fremsendt ønsker om forbrug af overskud på i alt 81 mio. kr. i 2012, hvortil kommer et konkret behov vedrørende udgifter til udviklingspolitikken. Der vil således være mulighed for i budgetdrøftelserne at imødekomme ønskerne fra magistratsafdelingerne samtidig med, at der reserveres serviceramme til uforudsete serviceudgifter i Det foreslås, at Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at optage et reservebeløb ved budgetvedtagelsen svarende til den mulige reservation af vækstramme i Ovenstående medfører ingen ændring af de økonomiske nøgletal, men handler alene om råderummet i forhold til vækstrammen. Udviklingen i nettoanlægsudgifterne Det gennemsnitlige anlægsniveau i årene 2010 til 2015 er på 775 mio. kr. Der er således et højt nettoanlægsniveau i hele budgetperioden. Byrådet besluttede i budget 2011 at reducere anlægsbudgettet permanent med 175 mio. kr. årligt. Heraf tilbagestår realiseringen af 108,1 mio. kr. i Nøgletallene i indstillingen er baseret på, at anlægsniveauet i 2015 reduceres. I bilag 11 er der en gennemgang af ledige anlægsmidler i den kommende 10-års periode fra under forskellige forudsætninger. Det fremgår her, at der er en betydelig finansieringsudfordring, såfremt der ønskes et prioriteringsrum til en ny langsigtet investeringsplan. Det foreslås derfor, at der i budgetdrøftelserne tages stilling til processen frem mod anlægskonferencen i foråret 2012, herunder det fremtidige langsigtede anlægsniveau inkl. det forudsatte niveau i Forslag til årsbudget for Side 9 af 12

10 Likviditet Forbruget af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i kendte beslutninger og forudsætninger om f. eks. forbrug af opsparing på de decentraliserede områder, samt disponering og forventet tidsforskydning af budgetlagte beløb på anlægsområdet. Med forslagene i nærværende indstilling til sikring af fortsat balance i økonomien vil Indenrigsministeriets krav til kommunens gennemsnitlige kassebeholdning som hidtil - være overholdt i budgetperioden. Likviditetsudviklingen er dog fortsat stram, og vil derfor fortsat blive fulgt nøje i hele budgetperioden. Byrådet vil løbende modtage redegørelser om udviklingen via kvartalsoversigter. Ændret præsentation og indarbejdelse af virkningerne af budgetmodellerne I forbindelse med budget har Byrådet besluttet, at Borgmesterens Afdeling skal fremlægge forslag til ændret præsentation af konsekvenserne af budgetmodellerne i Aarhus Kommune. Forslaget skal fremlægges i forbindelse med analysen af de ikke-styrbare udgifter og budgetmodellerne, og budgetforslaget for 2012 skal indeholde den nye præsentation. Overvejelserne om en ændret præsentation m.v. er beskrevet i analysen i bilag 9. Det foreslås på den baggrund, at indarbejdelsen af budgetmodellernes økonomiske konsekvenser fremover først sker i forbindelse med Magistratens budgetforslag frem for som en del af de tekniske budgetændringer. Endvidere foreslås det, at den nuværende beskrivelse af budgetmodellernes konsekvenser suppleres med en præsentation af de økonomiske nøgletal henholdsvis med og uden virkningen af budgetmodellerne. En sådan præsentation er vist nedenfor. Den udbyggede fremstilling er således indarbejdet nu mens den ændrede tekniske indarbejdelse først vil ske i budgetforslaget for I nedenstående tabel ses væksten i udgifterne i perioden fra 2011 til 2015 på de områder, der er reguleret af budgetmodeller. Merudgifterne skyldes den forventede befolkningsvækst i Aarhus Kommune samt i nogle tilfælde en forventning om ændringer i efterspørgslen. Forslag til årsbudget for Side 10 af 12

11 Tabel 3: Merudgifter som følge af budgetmodellerne i forhold til B2011 i hvert af årene B 2012 BO 2013 BO 2014 BO Mio. kr. / 2012-priser - Merudgifter ift. B Uden de økonomiske konsekvenser af budgetmodellerne og uden en sparerunde ville de økonomiske nøgletal se således ud i budgetforslaget: Tabel 4: Økonomiske nøgletal uden konsekvenser af budgetmodeller R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser Finansiel egenkapital Det skal understreges, at merudgifterne fra budgetmodellerne kun er en del af effekterne af befolkningsvæksten. Merudgifterne modsvares af merindtægter fra skatter, øget andel af statstilskuddet samt udgiftsbehovsudligningsordningen. Dette emne er beskrevet mere indgående i analysen i bilag 9. Bilag Bilag 1: Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for (kopi til alle + elektronisk) Bilag 2: Ændringer i økonomien siden budget (kopi til alle + elektronisk) Bilag 3: Oversigt over sager, der er henvist til budgetdrøftelserne (kopi til alle + elektronisk) Bilag 4: Procedurer og tidsplan for besparelser (kopi til alle + elektronisk) Bilag 5: Rammefremskrivningsmodel for sektor 2.32, Kollektiv trafik, Aarhus Kommune (kopi til alle + elektronisk) Bilag 6: Oversigt over ikke-styrbare merudgifter (kopi til alle + elektronisk) Forslag til årsbudget for Side 11 af 12

12 Bilag 7: Opsummering af høringssvar vedr. fremtidige principper for fordeling af midler til pasnings- og fritidstilbud til handicappede børn og unge (kopi til alle + elektronisk) Bilag 8: Opdaterede kvalitetskontrakt for Aarhus Kommune Bilag 9: Analyse af budgetmodeller og ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune (kopi til alle + elektronisk) Bilag 10: Gældsbegreb og gældsafvikling (kopi til alle + elektronisk) Bilag 11: Oplæg til fremtidigt anlægsniveau (kopi til alle + elektronisk) Forslag til årsbudget for Side 12 af 12

13 Bilag 1 Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for I dette bilag gennemgås de enkelte poster i resultatopgørelsen mere grundigt. Tabel 1a nedenfor gengiver således udviklingen i budgettets hovedposter - fra regnskab 2010 til budgetoverslaget for I bilaget er endvidere beskrevet de væsentligste bevillings- og økonomistyringsmæssige ændringer. Aahus Kommune De præsenterede tal i dette bilag er fortrinsvis opgjort på baggrund af tabel 1a der viser den økonomiske situation, som den ser ud, før der iværksættes tiltag for at sikre en fortsat balancen i økonomien. De økonomiske nøgletal efter gennemførslen af initiativer til at sikre fortsat balance i økonomien fremgår af tabel 1b. Endvidere er det beskrevet hvordan de budgetterede serviceudgifter - set i forhold til den fastlagte servicevækstramme for udvikler sig, såfremt der gennemføres besparelser fra og med Som forudsætning for beregningen af nøgletallene i Magistratens budgetforslag for indgår det korrigerede budget for Korrigeret budget for 2011 er ajourført med tillægsbevillinger pr. medio juni 2011, samt korrigeret for overførsler af overskud på de decentraliserede områder og af rådighedsbeløb m.v., som er en konsekvens af regnskab Der er desuden foretaget en teknisk korrektion vedrørende forbruget af overskud på de decentraliserede områder, således at det samlede opsparede overskud er forudsat forbrugt i budgetperioden. Borgmesterens Afdeling Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer M0/2011/01863 Sagsbehandler Troels Rottbøll Telefon Direkte telefon Telefax E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte tr@aarhus.dk Udviklingen i de overordnede nøgletal over-/underskud på de skattefinansierede områder samt den finansielle egenkapital er gennemgået i selve indstillingen. Dette bilag omhandler således de øvrige hovedposters bidrag til den samlede økonomi. Beskrivelsen i dette bilag af den økonomiske udvikling i budgetforslaget for sker ved at sammenligne med det vedtagne budget for Det vil sige, at fokus er på den økonomiske udvikling hen over perioden Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af ændringerne i årene i forhold til det, der var indeholdt i budgettet for Fokus i bilag 2 er således de ændringer, der er sket i de enkelte år, siden Byrådet sidste gang blev forelagt økonomien i budgettet. Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for

14 Tabel 1a. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (før besparelser) Skattefinansierede nettoudgifter: R2010 B2011 KB2011 B2012 BO2013 BO2014 BO mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv -virksomheder,(2012-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder (2012-priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder ( 12-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger (2012-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (86/93%)(2012-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 14/7 % i er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i årene opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2011 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2011, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 2 af 23

15 Tabel 1b. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (efter besparelser) Skattefinansierede nettoudgifter: R2010 B2011 KB2011 B2012 BO2013 BO2014 BO mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv -virksomheder,(2012-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder (2012-priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder ( 12-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger (2012-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (86/93%)(2012-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 14/7 % i er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i årene opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2011 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2011, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 3 af 23

16 1. Skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter i budgettet for 2012 (tabel 1a) er mio. kr.. I 2013 falder de til mio. kr. for at stige til mio. kr. i 2014 og mio. kr. i Det medfører en samlet stigning på 124 mio. kr. i perioden. Som det fremgår af tabellen er der en forholdsvis stor stigning i driftsudgifterne fra 2011 til Stigningen skyldes fortrinsvis ændringer af refusionsordningen på beskæftigelsesområdet samt omlægning af grundbedraget på sundhedsområdet til aktivitetsbestemt medfinansiering. Begge dele er som hovedregel modsvaret af en stigning i de generelle tilskud. Regeringen arbejder med en udgiftspolitisk målsætning om nulvækst i serviceudgifterne. I forbindelse med årets økonomiaftale mellem KL og Regeringen blev der - i lighed med de tidligere år - aftalt en maksimal ramme for kommunernes samlede udgifter på serviceområderne i I det følgende er de samlede skattefinansierede udgifter beskrevet, dels for udgifter omfattet af servicerammen (afsnit 1.1), og dels for udgifter vedrørende overførsler (afsnit 1.2). 1.1 Skattefinansierede serviceudgifter og vækstrammen for serviceudgifter Nedenfor er angivet udviklingen i henholdsvis vækstrammen og budgettet for serviceudgifterne for budget A. Rammen for serviceudgifterne i budget Rammen for serviceudgifterne i 2012 fremgår af tabel 2, og er opgjort til mio. kr. Rammen er beregnet på baggrund af budgetvejledningen fra KL. Tabel 2. Ramme for serviceudgifter i 2012 Mio. kr priser B 2012 Serviceudgifter i 2011* Vækst fra 2011 til Lov og cirkulæreprogrammet 5 Ramme for serviceudgifter *Serviceudgifterne i 2011 er opgjort inklusiv en række tekniske korrektioner, som er beskrevet i KL s budgetvejledning. Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 4 af 23

17 Udgangspunktet for beregningen er på mio. kr., som er serviceudgifterne i budgettet for 2011 prisfremskrevet til 2012-niveau. Udgangspunktet er korrigeret for en række tekniske korrektioner, herunder omlægningen af den centrale refusionsordning som ikke længere indgår som en del af serviceudgifterne, samt omlægningen af det grundbidrag som kommunerne hidtil har betalt til regionerne for sundhedsydelser. Grundbidraget omlægges til betalinger, som afhænger af aktiviteten på sundhedsområdet og samtidigt gøres disse udgifter til en del af serviceudgifterne. Endvidere er udgangspunktet korrigeret for, de budgetterede serviceudgifter i 2011 på landsplan lå under aftaleniveauet, og grundlaget er derfor korrigeret med Aarhus Kommunes andel af differencen. Som det fremgår af tabel 2 indeholder regeringsaftalen - ud over de tekniske korrektioner - en nulvækst, hvorfor det alene er lovændringer (Lov- og cirkulæreprogrammet), som medfører merudgifter for kommunerne, der er med til at hæve servicevækstrammen. Lov- og cirkulæreprogrammet hæver servicevækstrammen for Aarhus Kommune med 5 mio. kr. De budgetterede serviceudgifter i budgetforslaget for fremgår i tabel 3 under posten serviceudgifter i budgetforslaget og udgør i årene 2012 til 2015 hhv mio. kr., mio. kr., mio. kr. og mio. kr. Tabel 3. Serviceudgifter i Mio. kr priser B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Ramme for serviceudgifter Serviceudgifter i budgetforslaget Ledig vækstrammen Serviceudgifter efter besparelser Ledig vækstramme efter besparelser Som det fremgår af tabel 3 er serviceudgifterne i mio. kr. mindre end rammen for serviceudgifter før besparelserne, mens de er 267 mio. kr. mindre end servicerammen efter besparelserne. Det betyder, at kommunen såvel i udgangspunktet som efter besparelserne lever op til den i regeringsaftalen aftalte vækstramme. Rammen for serviceudgifterne i overslagsårene er endnu ukendt, men på baggrund af regeringens udmeldinger, må den forventes alene at ville ændre sig som følge af tekniske korrektioner samt ændringer Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 5 af 23

18 som følge af lov og cirkulære programmet i I 2014 og 2015 indebærer regeringens 2020-plan en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 %. En del af denne vækst må antages at øge kommunens ramme for serviceudgifterne. (se afsnit om generelle tilskud i afsnit 7). Som det fremgår af tabel 3 er serviceudgifter i overslagsårene under niveauet for den nuværende servicevækstramme. Der henvises til tabel 4 for forklaringer på udviklingen i serviceudgifterne i budgetperioden. 1.1.B. Ændringer i serviceudgifterne i forhold til budget Kommunens samlede budgetterede serviceudgifter 1 udgør jf. tabel mio. kr. i 2012, hvilket er 532 mio. kr. mere end i En række af de væsentligste ændringer i serviceudgifterne i budgetperioden i forhold til budget 2011 er vist i tabel 4. Tabel 4. Væsentligste ændringer i de skattefinansierede serviceudgifter i forhold til budget 2011 B2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015 mio. kr. i 2012-priser Skattefinansierede serviceudgifter Vækst i forhold til Budgetmodeller i alt, heraf: Førskoleområdet, ekskl.handicapområdet Skoleområdet inkl. SFO Ældreområdet Børnesundhedsområdet Børn og unge med handicap, incl. førskoleområdet Øgede udgifter til hjælpemidler Vederlagsfri fysioterapi Grundbidrag/medfinansiering Borgerstyret Pers.Assistance (BPA) Beskæftigelsesområdet Mellemkommunale betalinger for undervisning af anbragte børn Serviceudgifterne er inkl. drift af ældreboliger dog ikke renter og afdrag (jf. principperne i KL s budgetvejledning). De i tabel 4 angivne serviceudgifter og de i tabel 5 angivne overførselsudgifter summer ikke til de samlede driftsudgifter i resultatopgørelsen. Difference udgøres af rente og afdrag til ældreboliger. Der er derfor ikke en direkte sammenhæng til resultatopgørelsen. Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 6 af 23

19 Omlægning af refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager Drift af ældreboliger Barselsudgifter Pensionsstigninger Lovændringer m.v parts aftalen Diverse engangsudgifter Statslige effektiviseringer Ingen/halv prisregulering Merudg. til ældre handicappede Kollektiv trafikplan Udbetaling Danmark Ikke-styrbar analysen Konsekvenser af B2010 og B Budgetteret forbrug af opsparing Som det fremgår af tabel 4, skyldes udgiftsvæksten i de skattefinansierede serviceudgifter fra 2011 til 2012 og efterfølgende år en lang række forskellige ændringer. På de demografiafhængige områder, som er omfattet af budgetmodellerne, er der i 2012 samlet set budgetteret med 77 mio. kr. i merudgifter i forhold til budget I er merudgifter i forhold til 2011 på hhv. 118 mio. kr., 162 mio. kr. og 209 mio. kr. Merudgifterne på de demografiafhængige områder dækker - som det fremgår af nedenstående - over såvel mer- som mindreudgifter på de enkelte områder. På skoleområdet indeholder budgetmodellen konsekvenserne af et stort set uændret antal elever på skoleområdet. Udviklingen på børnepasningsområdet skyldes en forventning om et stigende antal børn under 6 år. På baggrund af ændrede forventninger til behovet for pladser på pasnings- og skoleområdet - der blev konstateret i forbindelse med indstillingen om opbremsning i Aarhus Kommunes serviceudgifter i er der foretaget en ekstraordinær revurdering af de forventede udgifter til pasningstilbud indenfor Børn og Unges område. I lyset af de fortsatte udfordringer med at rekruttere dagplejemødre og i lyset af regnskabsresultatet for 2010 reduceres den budgetterede andel af dagplejepladser på 0-2 års området fra 19 % til 15 %. Samtidigt har en analyse af budgetteringen af den såkaldte vippenorme- Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 7 af 23

20 ring betydet modgående mindreudgifter til færre budgetlagte pladser for 3-5-årige. Netto betyder de to ændringer kun mindre budgetjusteringer, der forventes indarbejdet i forbindelse med 1. fællesmøde Som følge af befolkningsudviklingen på ældreområdet medfører budgetmodellen merudgifter i forhold til budget 2011 på henholdsvis 19 mio. kr., 41 mio. kr., 59 mio. kr. og 76 mio. kr. i årene Befolkningsudviklingen på børnesundhedsområdet medfører lidt større udgifter i årene 2012 til 2015 i forhold til budget I forbindelse med indstillingen om overholdelse af servicerammen 2011 blev det vedtaget, at ændre budgetmodellen for pasnings- og fritidstilbud til handicappede børn og unge. I denne forbindelse blev der bevilget midler til den fortsatte indfasning af pasningsgarantien på området, samt bevilliget midler som følge af flere børn og unge i kommunen. Dette medfører merudgifter på 27 mio. kr. i 2012 stigende til 47 mio. kr. i I forlængelse af vedtagelsen om at ændre budgetmodellen for pasnings- og fritidstilbud til handicappede børn i Børn og Unge har de fremtidige principper vedrørende fordeling af midlerne til de decentrale enheder været i høring. Høringssvarende er opsummeret i bilag 7 til budgetindstillingen. (høringssvarene eftersendes elektronisk den 5. september og vil samtidig være tilgængelige på byrådets læseværelse) I forbindelse med teknisk budget foretages der hvert år en realvækstfremskrivning af hjælpemiddelområdet på 2,5 %. Dette medfører en vækst på lidt over 3 mio. kr. årligt på det styrbare område. Herudover er budgettet - som følge af forventede merudgifter til høreapparater og øvrige hjælpemidler - på det ikke-styrbare område hævet med 9 mio. kr. i årene og 10 mio. kr. i Som følge af vækst i de seneste år i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi bl.a. fordi flere sygdomsgrupper er kommet til er der budgetteret med merudgifter på 6 mio. kr. årligt. I regeringsaftalen for 2012 omlægges det grundbidrag, som kommunerne betaler til regionerne for sundhedsydelser. Grundbidraget Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 8 af 23

21 omlægges til betalinger, som afhænger af aktiviteten på sundhedsområdet, og samtidigt gøres udgifterne til en del af serviceudgifterne. Aarhus Kommune har en række ankesager vedr. BPA (tidligere handicaphjælperordningen) til behandling ved Det Sociale Nævn. Summen af alle sagerne udgør en potentiel merudgift på 42 mio. kr. årligt som følge af manglende refusionsindtægter. Der er på den baggrund i budgetforslaget indarbejdet en merudgiftsreserve på 42 mio. kr. årligt i 2012 og frem. Udfaldet af sagerne er dog forbundet med stor usikkerhed. Som led i den videre budgetlægning vil Borgmesterens Afdeling derfor i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse vurdere mulighederne for en justering af udgiftsforventningen. På beskæftigelsesområdet er udgifterne til produktionsskoler, jobtræning af forsikrede ledige samt lægeerklæringer i forbindelse med rådighed mv., samt erstatningsansvar jf. LAB loven steget med 13 mio. kr. De ikke-styrbare udgifter til mellemkommunale betalinger er steget med 11 mio. kr. Merudgifterne dækker blandt andet over undervisning af børn anbragt uden for hjemmet på tilbud, der ligger udenfor Aarhus Kommune. Endvidere vedrører merudgifterne betalinger til andre kommuner for børn, der vælger pasning eller skole udenfor Aarhus Kommune. I regeringsaftalen blev det aftalt, at refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager ikke længere skal medregnes som en del af serviceudgifterne. I 2011 var der nettoindtægter på området, og da disse ikke længere skal indregnes i serviceudgifterne, figurerer disse som en merudgift (eller helt praktisk en mindreindtægt) i tabel 4. Refusionsindtægterne er defineret som styrbare, men da 2010 var det første år med det endelige refusionsniveau i ordningen, har det ikke været muligt at angive en endelig vurdering af det fremadrettede indtægtsniveau. Byrådet besluttede derfor ifm. vedtagelsen af Regnskab 2010, at det samlede indtægtskrav på området - og fordelingen af dette mellem magistratsafdelingerne - skal revurderes endeligt på baggrund af Regnskab For at sikre fortsat sammenhæng til afdelingernes decentraliserede serviceudgifter, foreslås det derfor, at evt. overskud/underskud på refusionsindtægterne overføres til de relevante serviceområder, og at dette fremover sker via korrektion af afdelingernes opsparing i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse. Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 9 af 23

22 Der er budgetteret med merudgifter til drift af ældreboliger/almene boliger og udlejningsboliger. Merudgifterne skyldes dels, at der er korrigeret for ændringer i antal boliger, og dels at der rettes op på, at der gennem flere år er sket asymmetrisk fremskrivning mellem udgifter og indtægter. Da der er tilsvarende mindreudgifter på områder uden for serviceudgifterne påvirker ændringen ikke nøgletallene. Afdelingernes budget og ramme til barselsudgifter er justeret som følge af årsopgørelsen i forbindelse med regnskab Dette medfører merudgifter på 12,5 mio. kr. i 2012 og 4,3 mio. kr. i overslagsårene. Væksten i de fremtidige pensionsudgifter vedrører ansatte tjenestemænd, der går på pension. Som følge af Lov og cirkulæreprogrammet i 2011 og foregående år er serviceudgifterne hhv. 4 mio. kr., 6 mio. kr., 7 mio. kr. og 7 mio. kr. mindre i årene 2012 til 2015 set i forhold til Udgifterne reguleres via statstilskuddet, og samtidig reduceres kommunernes ramme for serviceudgifterne som hovedregel tilsvarende. Som følge af de økonomiske konsekvenser af trepartsaftalerne - der var indeholdt i økonomiaftalen for er der afsat 39 mio. kr. i 2011 og 29 mio. kr. (23 mio. kr. optaget på reserven) i de efterfølgende år. Det betyder, at udgifterne på området set i forhold til budgettet for er ca. 10 mio. kr. mindre i 2012 og efterfølgende år. Diverse engangsudgifter dækker over udgifter der ikke videreføres i 2012 og efterfølgende år. Et eksempel er overtagelsen af økonomisystemet KMD-Opus. I budgetforliget for 2010 blev det besluttet at følge op på regeringsaftalen for 2009, hvor det blev aftalt at frigøre ressourcer til den borgernære service i kommunerne i årene Aftalen indebærer en gensidig forpligtigelse for kommunerne og regeringen. Regeringen forpligtigede sig over for KL til at fremlægge konkrete effektiviseringstiltag, som kan anvendes i kommunerne. Som følge heraf blev der budgetteret med budgetforbedringer på 25 mio. kr. i 2011, 50 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013 tilvejebragt i kraft af Aarhus Kommunes forventede andel af disse statslige effektiviseringstiltag. Tallene i tabel 4 viser udviklingen fra 2011 til de efterfølgende år. Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 10 af 23

23 Der forventes mindreudgifter som følge af Byrådets beslutning om ikke at foretage prisfremskrivning vedrørende kommunens køb af varer og tjenesteydelser m.v. i 2012, 2013 og I 2015 er der forudsat en fremskrivning med halvdelen af den almindelige prisudvikling. Besparelsen er begrundet i de kommunale institutioners mulighed for at skifte til varer med lav inflationsstigning samt mulighederne for at anvende de kommunale indkøbsaftaler. I budgetforliget for 2011 blev det besluttet at opprioritere indsatsen vedr. ældre handicappede. Opprioriteringen blev bl.a. finansieret ved fremrykning af effektiviseringer i Sundhed og Omsorg. Endvidere blev det besluttet, at eventuelle merudgifter finansieres ligeligt af Sociale Forhold og Beskæftigelse, opsamling på reserven vedrørende afvigelser på de ikke-styrbare udgiftsområder samt Sundhed og Omsorg. Som følge af indførelsen af sanktionslovgivningen vedr. kommunernes serviceudgifter, er de forventede merudgifter indarbejdet i budgettet i udgangspunktet, og der er afsat en merudgiftsreserve hertil på 8 mio. kr. i 2012, 12 mio. kr. i 2013 samt 10 mio. kr. i 2014 og frem. I forbindelse med vedtagelsen af ny kollektiv trafikplan i Aarhus vedtog byrådet en ændret rammefremskrivningsmodel for de dele af rammen for kollektiv trafik, som vedrører kontraktudgifterne i forhold til Midttrafik. Som følge af den nye model er der optaget en mindreudgiftsreserve på 8 mio. kr. i 2012, 2 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2013 (udformningen af modellen på baggrund af byrådets tidligere beslutning er vedlagt som bilag 5). Efter indførslen af den nye model forventes de samlede serviceudgifter på området, at være 11 mio. kr. lavere i 2012 og efterfølgende år end i Etablering af Udbetaling Danmark - som har til ansvar at varetage en række kommunale myndighedsopgaver medfører et tab og dermed merudgifter på 0,55 mio. kr. i 2012, 16,6 mio. kr. i 2013 og 18 mio. kr. i de efterfølgende år. Budgetforliget for 2010 indeholder en lang række beslutninger, der har betydning for udviklingen i serviceudgifterne i 2012 og efterfølgende år, når der sammenlignes med 211. De væsentligste områder, der medfører faldende serviceudgifter, er effektiviseringer af den kommunale drift, vækstpakkepulje til efteruddannelse, klimahandlingsplanen og øget anvendelse af familieanbringelser. Omvendt medfører øget indsats for demente, flere timer til 8-9. klasser og vidtgå- Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 11 af 23

24 ende specialundervisning øgede serviceudgifter i 2012 og frem set i forhold til Samlet set er der tale om et fald i årene set i forhold til I analysen af de ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune foreslås en række udgiftsområder gjort styrbare hvilket giver merudgifter på 4,1 mio. kr. årligt, der beregningsteknisk er indarbejdet i budgetforslaget som en forudsætning. Derudover tydeliggør analysen, at der er behov for at foretage en budgetjustering af enkelte af de ikkestyrbare serviceområder med virkning fra Hertil er der afsat netto 10,5 mio. kr. årligt. Samlet set er der på den baggrund optaget en merudgiftsreserve på 14,6 mio. kr. årligt. De gennemførte besparelser i budget 2011 havde en stigende profil, hvilket bevirker, at serviceudgifterne er mindre i 2012 og efterfølgende år set i forhold til Samtidig blev der i budget 2012 afsat midler til en række serviceudvidelser. En del af disse havde også en profil, hvor de største udgifter bliver afholdt i 2011 og 2012, hvorfor serviceudgifter er mindre i 2013 og efterfølgende år. I 2012 er der blandt andet afsat 18 mio. kr. til Kulturbymidler. Jf. byrådsindstillingen Godkendelse af hovedindhold i ansøgningen til titlen Europæisk Kulturhovedstad 2017 forudsættes det dog, at MKB i samarbejde med BA ansøger om, at disse midler holdes uden for serviceudgifterne. Byrådet har eksplicit tiltrådt forbrug af opsparing i 2012 på 31 mio. hvilket er 34 mio. kr. mindre end i budget 2011, hvor det var 65 mio. kr. I er det budgetterede forbrug af opsparing 56 mio. kr., 63 mio. kr. og 63 mio. kr. mindre end i budgettet for Ud over de ovenstående forklaringer er der en lang række andre mer- og mindre udgifter samt forskydninger, som påvirker de samlede serviceudgifter. I regeringsaftalen er der enighed om, at kommunerne gennem omstillinger og effektiviseringer af arbejdsgange skal reducere den kommunale administration med 1,5 mia. kr. i 2013 i forhold til Det svarer til ca. 84 mio. kr. for Aarhus Kommune. I kommunens budget for 2011 blev der gennemført administrative besparelser for 126 mio. kr. i årligt gennemsnit. Aarhus Kommune må derfor forventes at leve op til regeringsaftalens målsætning. En endelig afklaring af dette spørgsmål må dog afvente udmeldinger fra KL, som vil udsende nærmere information om hvordan de kommunale administrative udgifter skal opgøres. Gennemgang af resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i Magistratens budgetforslag for Side 12 af 23