Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser
|
|
- Olivia Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland
2 Vejledning om principperne og model for takstfastsættelse af tillægsydelser Med udgangspunkt i rammeaftalen for de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er der udarbejdet en takstaftale vedrørende Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud. Takstaftalen vedrører taksterne på de leverede hovedydelser. Det er besluttet ikke at udarbejde fælles takster for tillægsydelser. I indeværende skrivelse fremstilles en vejledning, der beskriver principperne og opstiller en model for takstfastsættelse af tillægsydelser. Denne vejledning skal ses som et tillæg til takstaftalen. Denne vejledning er behandlet og godkendt i Kontaktudvalget. Formål med en fælles vejledning Formålet med vejledningen er, at principperne for takstfastsættelsen på tillægsydelser i kommunerne og regionen bliver ensrettet og at der skabes gennemskuelighed i ydelserne for bestiller (handlekommunerne). Der er enighed om, at taksten for tillægsydelsen skal dække de omkostninger, der er forbundet med den tillægsydelse, der leveres til den enkelte bruger. Ambitionen er, at aftaler vedrørende tillægsydelser skal omhandle indholdet og omfanget af tillægsydelserne, og ikke hvordan tillægsydelserne skal beregnes; principperne er således fastlagt på forhånd med indeværende vejledning, ligesom der opstilles en model for beregning af tillægsydelserne. Hermed sikres en ensartethed og smidighed ved indgåelsen af aftaler om tillægsydelser. Det skal understreges, at betalingskommunen skal underrettes hurtigst muligt i forbindelse med, at der opnås enighed om at sætte tillægsydelser i værk, såfremt betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen. Definition af tillægsydelser Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse, rådgivning eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Takster på tillægsydelser Der skal ved takstberegningen for hovedydelser ikke budgetteres med omkostninger forbundet med tillægsydelser. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. I det følgende vil principperne og en model for beregningen af tillægsydelser blive uddybet. Principperne for beregning af takster på tillægsydelser Som det fremgår af takstaftalen skal taksten for en given tillægsydelse grundlæggende beregnes som en marginalomkostning, i det de faste omkostninger er dækket. Det betyder, at taksten for en given tillægsydelse udgør omkostningen for én enhed (time, dag, uge, år, stk., mm) af tillægsydelsen. Beregningen af taksten kan foregå på en af følgende to måder: 2
3 1. Som en fast pris for et stk. klart defineret tillægsydelse, afregnet efter faktura (fx ekstern konsulent bistand, ridetimer, svømmetimer o. lign.), 2. eller som timeafregning (ATA-time) for en leveret tillægsydelse. I begge tilfælde gælder det, at der er tale om en ydelse leveret til den enkelte bruger. Leverandøren udarbejder på denne baggrund en prisberegning, og er i forbindelse med beregningen forpligtet at følge principperne i indeværende vejledning. I det følgende tages der således udgangspunkt i det andet punkt herover, hvor en enhed er lig en ansigt til ansigtstime (ATA-time). Med ATA menes der direkte på stedet hos brugeren, hvor tillægsydelsen leveres tid til administration er således ikke medtaget. En ATA-time er 60 minutter. Fastsættelse af en ATA-timetakst Prisfastsættelsen af tillægsydelsen skal være sammensat af medgået tid og omkostninger direkte henført på ansættelsesforholdet for det personale, der leverer tillægsydelsen. Prisen skal være aftalt individuelt for den enkelte bruger mellem bestiller (handlekommune) og leverandør (kommune eller region). Ved beregning af en tillægsydelse kan der således med fordel benyttes en ATA-timetakst. Taksten for den givne tillægsydelse kan så beregnes på baggrund af omkostningerne henført til den eller de medarbejder(e), der leverer ydelsen. I forlængelse heraf er det vigtigt, at alt relevant overhead indregnes, så taksten for tillægsydelsen dækker omkostningerne, som er forbundet med ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der leverer tillægsydelsen. Således skal medarbejdernes egentlige løn, pension, ATP og særlige feriegodtgørelse indgå i beregningen. Endvidere skal ATA-timetaksten korrigeres for fravær i forbindelse med ferie, fri- og søgnehelligdage, sygdom, pauser og møder/kurser m.v. Det vil være meget tungt rent administrativt at beregne en konkret ATA-timetakst for netop den eller de givne medarbejder(e), der leverer en konkret tillægsydelse på et givent tidspunkt. I stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder, når taksten skal beregnes, tages der derfor udgangspunkt i den personalekategori, som medarbejderen, der leverer tillægsydelsen, tilhører. Der skal derfor som minimum udregnes en takst pr. personalekategori. Personalekategori skal fastsættes ud fra en rimelighedsbetragtning. Det er også nødvendigt at tage højde for, at der er forskel i omkostningerne til medarbejderen alt efter hvilket tidspunkt på døgnet tillægsydelsen leveres. Således bliver taksten på tillægsydelsen højere, hvis tillægsydelsen leveres udenfor normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Endvidere er der et variabelt overhead som følge af ekstra ansatte f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m., der skal medregnes i forbindelse med takstberegningen. En model for takstberegning kan se ud som følger i næste afsnit. 3
4 Model til beregning af takster på tillægsydelser Som nævnt tager indeværende vejledning udgangspunkt i en ATA-timetakst. For at opstille en model for beregningen af ATA-timetaksten, er det nødvendigt at opstille de elementer, som beregningsmodellen skal indeholde. Af ovenstående kan følgende elementer opstilles: personalekategori typisk sosu-medarbejere eller specialpædagoger lønomkostning i alt dog ekskl. arbejdstidsbestemte tillæg korrektion for fravær i forbindelse med ferie, sygdom, kurser, møder m.m. døgnkoefficient (korrektionsfaktor) (d) variabelt overhead (vo) Ud fra de oplistede elementer kan der således opstilles følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vo) NB: d og vo indgår i formlen som decimaler derfor plus en. hvor: timeomkostningen (beregnes altid indenfor hverdage fra klokken ) er afhængig af hvilken personalekategori (og heraf følgende lønomkostning), der leverer ydelsen samt en korrektion relateret til den tid, der leveres direkte til brugeren, og døgnkoefficienten skal korrigere for, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) eller i et andet tidsrum. Det variable overhead dækker et merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m. For at sikre den største grad af gennemskuelighed af ovenstående model er det af stor betydning, at der er enighed om, hvordan timeomkostningen, døgnkoefficient og variabelt overhead beregnes. Der er ikke faste retningslinier vedrørende, hvorvidt timeomkostningen for en personalekategori skal beregnes for det enkelte tilbud eller overordnet for leverandøren. For enkelthedens skyld vil vejledningen i det følgende tage udgangspunkt i, at timeomkostningen beregnes for det enkelte tilbud. Vel vidende at dette er et større arbejde, er det alt andet lige mest hensigtsmæssigt, hvis takstberegningen foretages så tæt på slutbrugeren som muligt, da taksten skal afspejle de reelle omkostninger bedst muligt. 4
5 Vejledningen stiller ikke krav om, at den enkelte leverandør samlet tager udgangspunkt i alle leverandørens tilbud, eller i de enkelte tilbud. Den enkelte leverandør må selv fastlægge sin praksis. Beregning af timeomkostningen Timeomkostningen er bl.a. afhængig af hvilken personalekategori, der er tale om (og heraf følgende lønomkostning). Leverandøren skal finde den aktuelle årlige gennemsnitlige bruttoløn for en fuldtidsansat medarbejder indenfor den enkelte personalekategori ved tilbudet. 1 Med bruttoløn menes den gennemsnitlige aktuelle løn før skat plus pension, ATP og særlig feriegodtgørelse. Da udgangspunktet er normal arbejdstid (hverdage fra klokken ), forudsættes det, at der ikke er indregnet arbejdstidsbestemte tillæg i den gennemsnitlige bruttoløn: 2 Hvis der gives faste tillæg som kompensation for skæve arbejdstider, skal disse ligeledes trækkes ud af bruttolønnen, da døgnkoefficienten kompenserer for skæve arbejdstider. Et eksempel på beregningen af en gennemsnitlig bruttoløn (dagtimer) ved et tilbud kan se ud som følger: Tilbudet Solgaarden skal beregne den gennemsnitlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, der skal levere tillægsydelser i 07. For enkelthedens skyld antages det, at de 7 kun arbejder på hverdage fra klokken til De 7 får således ikke kompensation for skæve arbejdstider o. lign. Den samlede bruttoløn til de 7 er i 07: kroner Imidlertid er de tre socialpædagoger ansat på deltid her 30 timer/uge. For at finde den gennemsnitlige årlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, er vi nødt til at indregne, hvad de tre deltidsansatte løn havde været, hvis de var på fuld tid. Dette kan gøres således: 37 timer * 7 (3*30)+(4*37) * kroner= kroner Af ovenstående regnestykke kan udledes, at hvis alle 7 socialpædagoger havde været på fuld tid, ville deres samlede bruttoløn i 07 være kroner. Den gennemsnitlige årlige bruttoløn findes ved at dividere med 7 = kroner 1 Hvis der eksempelvis er tale om, at det ofte er medarbejdere med høj anciennitet og dermed de løntunge medarbejdere, der udfører tillægsydelserne, skal der ikke tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn, men derimod de høje slutlønninger. 2 Det vil være muligt med et særudtræk el. lign. fra lønsystemet, der både indeholder koder for personalekategori og arbejdssted. 5
6 Når bruttoårslønnen er fundet, skal der som nævnt korrigeres for fravær i forbindelse med ferie-, fri- og søgnehelligdage, sygdom, øvrigt fravær, pauser og møder/kurser. I den forbindelse er der konsensus i takstgruppen om, at bruttoårslønnen kan divideres med 1282 timer for at korrigere for disse elementer, når ATA-timetaksten beregnes i indeværende vejledning. Vælges denne metode, skal valget altid være begrundet. En begrundelse er eksempelvis, at der ikke umiddelbart findes beregninger for det nævnte fravær: Det overenskomstmæssige fravær ligger som udgangspunkt fast, men sygdom, møder og kurser kan variere meget fra tilbud til tilbud og over årene. Den enkelte leverandør kan, frem for at benytte den nævnte metode, vælge at foretage en egentlig beregning. Såfremt leverandøren vælger denne fremgangsmåde, skal denne dog også begrundes og dokumenteres. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel kan timeomkostningen beregnes således: Timeomkostning = kroner 1282 timer = 258 kroner Den timeomkostning, som er udregnet i ovenstående eksempel, er altså prisen for en times (60 min.) leveret tillægsydelse på stedet hos brugeren (ATA-tid) inden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Når timeomkostningen er fundet, skal denne som det fremgår af modellen ovenfor ganges med døgnkoefficienten plus det variable overhead. Døgnkoefficienten I de tilfælde hvor tillægsydelserne leveres indenfor normal arbejdstid, vil døgnkoefficienten kunne sættes til nul. Døgnkoefficienten skal altså korrigere for, hvorvidt en tillægsydelse leveres uden for normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) I forlængelse af ovenstående kan der så at sige opereres med to scenarier: Nemlig et hvor der udarbejdes en generel gennemsnitlig døgnkoefficient, som timetaksten altid korrigeres med også i dagtimerne, eller et scenario hvor der tages udgangspunkt i det tidsrum, hvor en konkret tillægsydelse er leveret, og korrigeres med en døgnkoefficient, der relaterer sig til det konkrete tidsrum. Da taksten for tillægsydelserne bør beregnes så tæt på slutbrugeren som muligt, skal den sidstnævnte løsning benyttes. I forlængelse heraf er det besluttet, at den enkelte leverandør selv kan vælge niveauet for differentiering, dog skal der som minimum regnes med to 6
7 koefficienter: En dagskoefficient og en koefficient for øvrig tid. 3 Den enkelte leverandør skal selv beregne koefficienterne, da disse er afhængige af, hvilke personalekategorier der leverer tillægsydelserne. Vær opmærksom på følgende forhold i forbindelse med døgnkoefficienten: Det bør fremgå af den konkrete aftale vedrørende en tillægsydelse, at timetaksten er afhængig af, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ), eller om tillægsydelsen også leveres på andre tidspunkter. Hvorfor en døgnkoefficient? Døgnkoefficienten skal dække de omkostninger det afleder, hvis en tillægsydelse skal leveres uden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Meromkostningerne vil typisk bestå af: kroneomkostninger, i form af et tidsbestemt tillæg til den personalekategori, der leverer tillægsydelserne. Men kan også bestå af tid: eksempel hvis der er en reduktion i normtiden for personalekategorien, der leverer tillægsydelsen, ved timer, der leveres udenfor normal arbejdstid. Eller en sammensætning af begge ovenstående punkter. Døgnkoefficienten tager altså højde for, på hvilket tidspunkt for døgnet tillægsydelsen leveres, og om tillægsydelsen leveres på en hverdag eller en søgne- /helligdag m.v. Vejledningen opstiller ikke en konkret model for, hvorledes døgnkoefficienten skal beregnes, da dette eksempelvis vil være afhængigt af den enkelte personalekategoris overenskomst. Det er dog meget vigtigt at døgnkoefficienten indregnes, da der er stor forskel på ATA-timetaksten alt efter hvilket tidspunktet tillægsydelsen leveres. I indeværende vejledning er det besluttet, at der som minimum skal benyttes to døgnkoefficienter. 3 I dette tilfælde vil dagskoefficienten alt andet lige, når indeværende vejledning følges, være nul. 7
8 I det tilfælde, hvor leveringen af en tillægsydelse overskrider skellet mellem eksempelvis dag- og aftenvagt, bliver det nødvendigt at opdele timerne, således prisen for leveringen af den konkrete tillægsydelse er sammensat af en dag- og en aftenstakst. 4 Det anbefales, at tillægsydelser afregnes i antal leverede timer pr. uge. Variabelt overhead Som det fremgår herover skal døgnkoefficienten lægges sammen med den procent, der udgør det variable overhead (f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m.), inden det ganges med timeomkostningen. Da dette vil være et stort arbejde at fastlægge den præcise procent for det variable overhead, og resultatet næppe vil stå mål med indsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der anslås en bestemt procent, som skal gøre det ud for det variable overhead. Den aftale procent er 5 pct.: Fordelt med 2 pct. til kompetenceudvikling af personalet, 2 pct. til personaleforsikringer samt 1 pct. til diverse. Afrunding Ud fra ovenstående beskrivelse er det således muligt, nu at udregne en ATA-timetakst på tillægsydelser ud fra følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vo) Det skal anføres, at såfremt der er udlæg afregnet via faktura, jf. pkt. 1 side 2, forbundet med leveringen af tillægsydelsen, skal disse lægges til afregningen af tillægsydelsen. I og med at indeværende vejledning fastsætter principperne og en model for takstberegningen af tillægsydelser, er det, der skal fokuseres på i forbindelse med aftaleindgåelse om leveringen af tillægsydelser følgende: Antal timer der på ugebasis skal leveres til brugeren ATA. Hvad er stillingskategorien for den/de medarbejder(e), der skal levere tillægsydelsen. Skal tillægsydelsen også leveres uden for normal arbejdstid, og i givet fald hvornår. Det forudsættes, at beregningsgrundlaget for en ATA-timetaksten altid er velbegrundet og revider- og dokumenterbart. 4 Forudsat at der er en døgnkoefficient for en aftensvagt (aftenskoefficient). Ellers benyttes døgnkoefficienten for øvrig tid. 8
Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser
Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Referat Social- og Sundhedsudvalget 28.09.2010 kl. 15:00 Mødelokale 2, Brovst Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 28.09.2010 Punkter på åbent møde: 145. Godkendelse af udkast til rammeaftaler
Læs mereArbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,
Læs mere50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.
Læs mereSUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013
SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen,
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mereUdvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting
Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH Deloitte Consulting Disposition Indledning Voksenudredningsmetoden Projektet på voksenhandicapområdet Principper for serviceniveaubeskrivelser
Læs mereBorgerstyret Personlig Assistance
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Borgerstyret Personlig Assistance Overordnede benchmarks Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune Marts 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereKvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning
Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til
Læs mereRammeaftale 2012 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet
Rammeaftale 2012 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning,
Læs mereVejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72
Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72 Ansøgningsfristen er den 10. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2
Læs mere96 - Borgerstyret, personlig assistance
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 96 - Borgerstyret, personlig assistance Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Formålet med BPA ordningen er at yde kompensation
Læs mereKend din lønseddel Yngre Læger 26. september 2015 Roskilde Kongrescenter
Kend din lønseddel Yngre Læger 26. september 2015 Roskilde Kongrescenter Arbejdstidsopgørelse/1 Afdelingen kan udlevere denne type opgørelse af arbejdstiden, eller den der vises længere fremme. Afsender
Læs mereArbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland
1 Arbejdstidsregler Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland Om de centrale arbejdstidsregler. Indhold: 1. Regelhenvisninger side 3 2. Hvad gælder for grundplanen side 4 3. Særligt
Læs mereRevision af takstreglerne
Revision af takstreglerne Temamøde om styringsaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, Aalborg, den 8. april 2014 Oplæg ved Maria Pilegaard, KL s Økonomisk Sekretariat Baggrunden
Læs mereOverenskomst mellem Bjørn-Færgen a.m.b.a. og Dansk Metal Maritime Afdeling.
Nærværende overenskomst er omfattet af den til enhver gældende Sømandslov og omfatter al sejlads med færgeselskabets skibe. For fastansatte gælder funktionærlovens bestemmelser. Til brug for lønberegningen
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereVejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer
Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Ansættelseskontrakt for funktionærer er udarbejdet med henblik på opfyldelse af betingelserne i Lov om arbejdsgiverens pligt
Læs mereKvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 95 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen
Læs mereVejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere
Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over
Læs mereArbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne
Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne KL Dansk Jernbaneforbund HK/KOMMUNAL HK Trafik og Jernbane Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Afgrænsning... 3 1. Hvem er omfattet...3 Kapitel
Læs mereIndledning: Den nye fleksjobordning:
Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2013:37 af 17. April 2013 Nye regler om fleksjob Løn- og ansættelsesvilkår mv. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - 70e skal anvendes ved fastsættelse af lønog
Læs mereKvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Click here to enter text. Bilag 2 - Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig
Læs mere5. september 2013. Justering af kapitel 3 B og 3 D i bilag 1 i standardvedtægten i Vejledning Nr. 3, 2001 - Betalingsregler for spildevandsanlæg
Bilag 1.A 4. Bestyrelsesmøde i VAS den 5. november 2013. 5. september 2013 Justering af kapitel 3 B og 3 D i bilag 1 i standardvedtægten i Vejledning Nr. 3, 2001 - Betalingsregler for spildevandsanlæg
Læs mereLIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK
LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, april 2010 Hvad er ligeløn Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNES LØNBEREGNER
SOCIALPÆDAGOGERNES LØNBEREGNER BRUGERVEJLEDNING Indhold Det kan Lønberegneren... 3 Det kan Lønberegneren ikke... 3 Valg og indtastninger, som du skal foretage... 4 Ansættelsesmyndighed - Kommune eller
Læs mere... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...
ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven
Læs mereFælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer
Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet KL Endelig beskrivelse af indikatorer KL Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet Endelig beskrivelse af indikatorer Rambøll Management
Læs mereVilkår for ansættelse på timeløn i butiksområdet i TDC Tele Danmark, Privat
Lokalaftale nr. 4.F.1 Redigeret 2013 Vilkår for ansættelse på timeløn i butiksområdet i TDC Tele Danmark, Privat Lokalaftalens gyldighedsområde følger i enhver henseende Særaftale I i sin helhed. Lokalaftalen
Læs mereHerning Kommunes prissætning af praktisk og personlig hjælp
Herning Kommunes prissætning af praktisk og personlig hjælp 4/0120-0220-0011 /CF Efter konkurrencelovens 11 b, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 28. oktober 2007 [1], har Konkurrencerådet kompetence til at
Læs mereFERIEVEJLEDNING for friskoler
FERIEVEJLEDNING for friskoler FRISKOLERNES KONTOR juni 2013 1 INDHOLD FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE... 3 Ferieloven... 3 Ferieaftalen... 3 Optjening af ferie (og særlige feriedage)... 3 Afvikling af ferie...
Læs mereKontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70
Kontakt os Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Leder Linette Westergaard Jørgensen LWJ@Familieplejen-Bornholm.dk
Læs mereindustriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat
Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye
Læs mereNærværende løntabel afløser løntabel pr. 1. april 2005. Næste løntabel udsendes gældende fra 1. april 2006.
Jr.nr. 206/4 Den 01.07.05 DANSK FRISKOLEFORENINGs LØNTABEL FOR LEDERE, LÆRERE og BØRNEHAVEKLASSELEDERE gældende fra 1. august 2005 (rev. jan 06) Løbenr.:027a Indledning Dansk Friskoleforening udsender
Læs mereOVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereSpørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09
Spørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09 1. Hvad vil Midttrafik gøre såfremt én bestemt Hvis en byder vælger at byde på flere pakker vogn giver det økonomisk mest
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereLærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
Cirkulære om organisationsaftale for Lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 035-14 PKAT nr. 620 J.nr.
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereUdsnit af Bek. om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. (299 af 25/03/2010
Notat vedrørende beregning af pris for praktisk hjælp Baggrund I foråret 2010 udarbejdede Viborg Kommunes fagforvaltninger et reduktionskatalog og samtidig med forslagene, blev der angivet en vurderet
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Tlf.: +45 7248 6000. Email: sl@sl.dk
SOCIALPÆDAGOGERNES LOKALLØNSBEREGNER ET VÆRKTØJ TIL TILLIDSREPRÆSENTANTER OG LEDERE BRUGERVEJLEDNING Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Tlf.: +45 7248 6000 Email: sl@sl.dk
Læs mereNulvækstens betydning for socialpædagoger
NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget.
Læs mereSocial-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse
Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme
Læs mereVEJLEDNING. af 17.12.2013. (revideret 04.07.2014) OM BEREGNING AF BYGHERREBETALTE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
VEJLEDNING af 17.12.2013 (revideret 04.07.2014) OM BEREGNING AF BYGHERREBETALTE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER Kulturministeriet, Kulturstyrelsen Baggrund Folketinget vedtog d. 19. december 2012 en række ændringer
Læs mereVejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10
Socialministeriet Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets målgruppe... 2 4 Ansøgerkreds... 3 5 Projektperiode...
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereVejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.
Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters
Læs mereSkabelon til et ansættelsesbevis
Skabelon til et ansættelsesbevis Dette er et kommenteret eksempel på et ansættelsesbevis. Du kan således godt få et ansættelsesbevis, der ikke nødvendigvis indeholder alle punkter, eller hvor indholdet
Læs mereOmkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v. 398750
Pkt.nr. 11 Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v. 398750 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at punkterne 12.112.11, pkt. 12,17,
Læs mereIndledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...
Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige
Læs mereAnsættelseskontrakt for funktionærer
Ansættelseskontrakt for funktionærer 1. Undertegnede virksomhed (navn, adresse): Ansætter herved (navn, adresse): 2. Arbejdsstedets beliggenhed: Adresse: Se pkt. 1, første afsnit. 3. Som (stillingsbetegnelse/jobbeskrivelse):
Læs mereDato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010
Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle
Læs mereBILAG 1 TIL PENSIONSREGULATIV FOR AMTSKOMMUNER AF NOVEMBER 1993 AFTALE OM FRADRAG I EGENPENSION I MEDFØR AF PENSIONSREGULATIVETS 6, STK.
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juni 1995 J.nr. 7-2102-5/95 BILAG 1 TIL PENSIONSREGULATIV FOR AMTSKOMMUNER AF NOVEMBER 1993 AFTALE OM FRADRAG I EGENPENSION I MEDFØR
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereDyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:
13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Økonomi- og Planlægningsafdelingen Den
TÅRNBY KOMMUNE Økonomi- og Planlægningsafdelingen Den 2.9.2010 Aftale om betaling for ydelser i det forpligtende samarbejde vedrørende delaftale om Specialundervisning samt PPR Indledning Denne aftale
Læs mereAnsættelseskontrakt. for medarbejdere i landbruget. (der ikke er omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. eller Funktionærloven)
Ansættelseskontrakt for medarbejdere i landbruget (der ikke er omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. eller Funktionærloven) Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug
Læs mereSkema til ansøgers opstilling af detaljeret budget med samtlige udgifter og indtægter samt eventuel medfinansiering
Skema til ansøgers opstilling af detaljeret budget med samtlige udgifter og indtægter samt eventuel medfinansiering Udviklingsprojekt: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg. Poster som er
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereFaglærere ansat ved Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT)
Cirkulære om organisationsaftale for Faglærere ansat ved Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 041-14 PKAT nr. 133 J.nr. 2013-1513-082
Læs mereHORESTA Arbejdsgiver (Hotel,- Restaurant-, og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening )
HORESTA Arbejdsgiver (Hotel,- Restaurant-, og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening ) Som medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HORESTA Arbejdsgiver er der en række forhold, man skal være opmærksom på,
Læs mereKonfliktstatistik baggrund, ændringer og metode
Konfliktstatistik baggrund, ændringer og metode 1. september 2008 Formål Nyt registreringssystem (NetKon) Høj datakvalitet Konfliktkategorier Formålet med KonfliktStatistikken er løbende at beskrive udviklingen
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereAnalyse af genoptræningsområdet ( 140)
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til FL Kopi til Myndighedssekretariatet og Økonomiafsnittet Fra Rasmus Henius Thomasen Sagsnr./Dok.nr. 2015-060057 / 2015-060057-2 Myndighedssekretariat
Læs mereForslag. Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7.
Forslag Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7. Vodskov 1. Formål Formålet med decentralarbejdstid er, at kunne tilgodese brugerne
Læs mereOVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM. Kommunala Arbeiðsgevarafelagið. Tandlægeforeningen
OVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM Kommunala Arbeiðsgevarafelagið og Tandlægeforeningen 2015 2017 Indholdsfortegnelse 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 1 2 AFGRÆNSNING... 1 3 MÅNEDSLØNNEDE...
Læs mereBilag 3 - Styringsaftale 2016
Bilag 3 - Styringsaftale 2016 Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Indledning Siden 2011 har hovedstadsregionen
Læs mereInstitutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset Rødbo Taxhuset September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødbo / Taxhuset...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...8
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereKommentarer fra møde den 29. marts med de private tandlæger i BUT-udvalget samt tandlæge Søren Lindtoft.
Notat Til: Børne - og Uddannelsesudvalget 29.marts 2016 Fra: Jette Lauvring Beregninger og notat om Tandplejen. Kommentarer fra møde den 29. marts med de private tandlæger i BUT-udvalget samt tandlæge
Læs mereBudgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011
Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for
Læs mereNedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).
Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereBrug SLS-guiden. Side 1 af 11
Brug SLS-guiden Side 1 af 11 I denne vejledning får du at vide, hvordan du kan bruge SLS-guiden til at fremsøge oplysninger, som kan hjælpe dig med at indberette til lønsystemet Indhold 1. Muligheder i
Læs mereForord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening
STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Sundhedspolitik for Norddjurs Kommune...1. 2. Kvalitetsstandard for praktisk bistand til rengøring...2
Voksen- og Plejeudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 07/2008 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3 Dato : 9. juni 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. : Medlemmer Valdemar Haumand (A) (Formand) Kai Hansen (V) (Næstformand)
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereAftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet.
Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om seniorpolitik 2005 Aftalen er en sammenskrivning af
Læs mereKORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING
KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING LÆS MERE PÅ REGNSKABSSPECIALISTEN.DK ELLER FACEBOOK.COM/REGNSKABSSPECIALISTEN Indhold Gratis råd og vejledning til den administrative håndtering af ansættelsen...
Læs mere1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010
Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 26. juni 2006 Punkt nr. 4
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 26. juni 2006 Punkt nr. 4 Bilag 1 Budget for særlige somkostninger vedr. handicapkørsel Underudvalget vedr. forberedelse
Læs mereKvalitetsstandarder for støtte og træning 2016
Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016 Skanderborg Kommune 1 Kvalitetsstandard Socialpædagogisk støtte 85... 4 Kvalitetsstandard - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 96... 7 Kvalitetsstandard
Læs mereVordingborg Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen
Vordingborg Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0225-0004 /CF Indledning Vordingborg Kommune har i mail til Konkurrencestyrelsen af 2. marts 2008 redegjort for kommunens beregning af priser til
Læs mereLedsageordning til børn og unge
Aarhus Kommunes Ledsageordning Sonnesgade 9 8000 Aarhus C. Telefon 87 13 40 70 Mail: ledsageordning@msb.aarhus.dk Ledsageordning til børn og unge mellem 12 og 17 år Information til forældre og ledsagere
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 1999 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne
Læs mereI de grupper, hvor der kun er 1 praktikvejleder og mere end 1 elev i gruppen anvendes tillægget for eneansvarlig praktikvejleder.
ODENSE KOMMUNE KOMPETENCECENTER HR J.nr.: 2009/074377 Tid: 28. oktober 2009 Sted: Deltagere: Emne: Odense Rådhus Repr. for FOA Repr. for Odense Kommune Forhåndsaftale pr. 1/4 2010 for social- og sundhedspersonale
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereBorgeren vil modtage en rehabiliterende indsats, så der skabes tryghed for borgeren
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.4 TØJVASK, V-pakke Personlig og praktisk hjælp ydes altid med det formål, at borgeren bliver så
Læs mereAnvendelse af vikarer på sygehusene
Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse
Læs mereBudgetopfølgning 2009 januar vurdering. Ændrede budgetforudsætninger.
Økonomicentret Budget og regnskab 19. februar 2009 Notatark Budgetopfølgning 2009 januar vurdering. Ændrede budgetforudsætninger. Januaropfølgningen er en vurdering af, hvorvidt budgettet for 2009 kan
Læs mereRekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj
Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj København den 1. oktober 2007 KL s Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...
Læs mere