Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret
|
|
- Andreas Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Oktober
2 Forsideillustration: Colourbox 2
3 Indholdsfortegnelse Resultater i oversigtsform Side 4 Baggrund Side 5 Metode og materiale Side 6 Skoletrivsel Side 7 Generel trivsel Side 8 Selvvurderet helbred Side 9 Morgenmad Side 10 Motion Side 11 Rygning Side 12 Alkohol Side 14 Vandpibe og hash Side 16 Overvægt Side 17 Referencer Side 19 3
4 Resultater i oversigtsform Eleverne i 9. årgang har det godt og trives godt i skolen 85 % vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Hver anden er generet af hovedpine og hver tredje af rygsmerter. Hver fjerde elev får ikke morgenmad hver dag 9 % spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage 3 af 4 elever dyrker motion mindst to gange om ugen 5 % får sjældent eller aldrig motion i fritiden Andelen af rygere er faldet fra 17 % i skoleåret til 13 % i skoleåret Andelen af aldrig-rygere er steget fra 57 % i skoleåret til 67 % i skoleåret Andelen, der er fuld hver uge er faldet siden 2009 og har de sidste to skoleår været på 4% Andelen, der aldrig har været fuld er steget siden 2009 og har de sidste to skoleår været på 36% Andelen der har prøvet hash har været nogenlunde stabil de sidste fire skoleår. I skoleåret var det 11 % Størstedelen af de har prøvet hash har kun prøvet en enkelt gang Der ses et fald i forbruget af vandpibe over fire skoleår Andelen af overvægtige er svagt stigende fra 17 % i skoleåret til 19,5 % i
5 Baggrund De fælleskommunale sundhedsprofiler fra udskolingsundersøgelsen er siden 2007 blevet udarbejdet hvert år i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. (1,2) Alle unge i 9. årgang i de deltagende kommuner er blevet tilbudt at deltage i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres helbred, trivsel og livsstil. På baggrund af besvarelserne udarbejdes sundhedsprofiler for udskolingseleverne i hver kommune og en fælles profil for de deltagende kommuner. Den fælleskommunale sundhedsprofil for skoleåret er en sammenfatning af resultaterne fra kommunallægernes udskolingsundersøgelse i 6 danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 2785 unge i 9. klasse. Svarprocenten har været meget høj. I skoleåret har 87 % af populationen af 9. klasseelever besvaret skemaet. Dermed bliver alle grupper repræsenteret i undersøgelsen, herunder børn fra socialt belastede familier og børn fra tosprogede familier, som ofte er underrepræsenterede i andre sundhedsprofiler. Det er usædvanligt, at en så stor del af den samlede population deltager i en befolkningsundersøgelse og at profilerne udarbejdes hvert år. Profilerne udgør dermed et unikt redskab i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt de 15- årige i de deltagende kommuner samt at sammenligne forholdene kommunerne imellem. Dermed har man mulighed for at målrette en indsats mod de eventuelle problemer, som fremgår af sundhedsprofilen, enten lokalt eller i et samarbejde kommunerne imellem. De deltagende kommuner repræsenterer alle socialgrupperinger, men sundhedsprofilen er ikke repræsentativ for landet som helhed. Sundhedsstyrelsen har i løbet af 2012 og 2013 udarbejdet 11 forebyggelsespakker, der omhandler relevante sundhedsfaglige temaer og som indeholder faglige anbefalinger til kommunerne. Forebyggelsespakkerne leverer evidensbaseret viden samt faktuelle tal for forekomst og udvikling indenfor de forskellige emner. Anbefalingerne til kommunerne understreger vigtigheden af gode politiske og strukturelle rammer for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, men giver også anvisninger til hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. I sundhedsprofilen for skoleåret har vi, hvor det er relevant, sammenholdt resultaterne med konklusioner og anbefalinger i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. (3) 5
6 Metode og materiale I forbindelse med 9. klasses udskolingsundersøgelse udfyldte eleverne et spørgeskema. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser HBSC (Health Behavior in School-age Children)(4) og MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig) (5) 6 danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret : Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, og Rudersdal Kommune. Data er indsamlet på to forskellige måder. I Herlev, Frederiksberg og Ishøj Kommune dannede spørgsmålene udgangspunkt for en forebyggende lægesamtale og besvarelserne er således ikke anonyme. Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data for højde og vægt. I Herning, Hørsholm og Rudersdal Kommune blev besvarelserne indhentet anonymt uden forbindelse til lægesamtalen. Spørgsmålene kan således være besvaret forskelligt eftersom der ikke altid er mulighed for anonym besvarelse i forbindelse med lægeundersøgelserne. Data fra spørgeskemaerne er for to af kommunerne registreret i databasen Skolesundhed.dk. De øvrige kommuner registrerer besvarelserne i et andet system. Nogle af kommunerne deltager kun med dele af spørgeskemaet i den fælles profil. Elevens navn og personnummer er ikke registreret og i databearbejdelsen er den enkelte elev ikke identificerbar. Resultaterne fra skoleåret er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleårene , og (1 og 2) 9 kommuner (Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Herlev, Herning, Hørsholm, Gladsaxe, Ishøj, Lyngby-Tårbæk og Rudersdal) deltog i den fælleskommunale udskolingsprofil i skoleårene og (1) I skoleåret er Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Gladsaxe og Lyngby-Tårbæk Kommune udgået af undersøgelsen, mens Frederiksberg Kommune deltager for første gang. Besvarede skemaer Indskrevne elever Frederiksberg Herlev Herning Hørsholm Ishøj Rudersdal Samlet
7 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 4% 2% 27% 17% 50% Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Synes slet ikke om det Figur 1. Trivsel i skolen Spørgsmålet lyder: Hvad synes du om at gå i skole? 1561 elever fra Frederiksberg, Herlev, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal har besvaret spørgsmålet. En vigtig parameter for såvel indlæring som udvikling er de unges trivsel i skolen. 67 % synes vældig godt eller ganske godt om skolen og 27 % svarer at de synes nogen lunde godt om skolen, der oftest i de unges termer betyder OK. Kun 6 % svarer, at de ikke synes særlig godt om eller slet ikke kan lide skolen. Det er uændret fra tidligere skoleår tilbage fra 2007/2008. I forebyggelsespakken om Mental Sundhed, forstået som borgernes trivsel, påpeges det, at der er social ulighed i fordelingen af mental sundhed, sådan at andelen af dårlig mental sundhed er højest i gruppen uden erhvervsuddannelse og falder med stigende uddannelsesniveau. Forudsætningen for at gå videre med og fuldføre en uddannelse grundlægges i folkeskolen. Herom skriver forebyggelsespakken, at i skoler kan indsatser til fremme af kognitiv, emotionel og social udvikling, opbygning af sociale fællesskaber og forebyggelse af mobning fremme børns trivsel og giver anvisning og ideer til, hvad der kan gøres, sådan at børn oplever at mestre i skolen og dermed får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse. Undersøgelser har vist tydelig sammenhæng mellem trivsel i skolen og risikoadfærd i forhold til kriminalitet og brug af rus - og nydelses midler (6). Således er skoletrivsel meget afgørende for de unges fremtid. 7
8 Trivsel generelt Hvordan har du det for tiden? 4% 1% 50% 45% Jeg er meget glad Jeg har det godt nok Jeg er ikke særlig glad jeg er slet ikke glad Figur 2. Trivsel i og udenfor skolen Spørgsmålet lyder: hvordan har du det for tiden? 2331 elever har besvaret spørgsmålet i skoleåret Hvordan de unge har det i det hele taget hænger naturligvis sammen med, hvordan de trives i skolen og stort fravær har oftest sociale årsager. Derfor er de unges trivsel vigtig for deres udvikling og adfærd. Ovenstående figur viser, at 95 % af de unge synes de har det godt eller nogenlunde på det tidspunkt, de besvarer spørgeskemaet. 5 % har det ikke godt. 8
9 Selvvurderet Helbred Hvordan er dit helbred? 2% 1% 13% 50% 35% Virkeligt godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Fig. 3. Selvvurderet helbred Spørgsmålet lyder: Hvordan synes du selv dit helbred er? 2305 elever fra Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm og Rudersdal har svaret på spørgsmålet. 85 % vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt. 34 elever (1,5 %) vurderer deres helbred som dårligt og 9 elever (0,4 %) vurderer deres helbred som meget dårligt. Størstedelen af eleverne vurderer altså deres helbred som godt. Alligevel svarer mange, at de er generet af hovedpine eller andre symptomer: Eleverne bliver spurgt, om de inden for de sidste to uger har været generet af hovedpine/ondt i ryggen/søvnbesvær. 996 elever fra Frederiksberg, Ishøj og Rudersdal har besvaret spørgsmålet. 48 % svarer, at de har haft hovedpine, 30% har haft ondt i ryggen og 30% har haft søvnbesvær. Dette svarer til resultaterne fra den fælleskommunale sundhedsprofil fra tidligere år. 9
10 Morgenmad Morgenmad på skoledage 10% 6% 9% 75% Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent eller aldrig Figur 4. Morgenmadsvaner Spørgsmålet lyder: hvor ofte får du morgenmad på skoledage? 2157 elever fra Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm og Rudersdal har besvaret spørgsmålet i skoleåret Tre ud af fire elever spiser morgenmad hver dag, før de går i skole, 9 % spiser aldrig morgenmad. Det er stort set uændret fra skoleåret Ifølge Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2010, spiser 20 % af 15-årige kun morgenmad 2 eller færre gange på en skoleuge (4). Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever fra viste også en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og hhv. skoletrivsel samt selvvurderet helbred. Det har længe været debatteret hvorvidt der er sammenhæng mellem morgenmad og BMI. En ny undersøgelse fra Hong Kong universitet har vist, at det er der. Blandt normalvægtige udskolingselever lå BMI signifikant lavere blandt dem, der regelmæssigt spiste morgenmad sammenlignet med dem, der droppede morgenmaden (7) (Forskel i BMI 1,3) Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. 10
11 Motion Motion i fritiden 4% 5% 15% 46% 30% Dgl el næsten dgl 2-4 x om ugen 1 x om ugen 1 x om måneden Sjældent eller aldrig Figur 5. Motionsvaner De unge bliver spurgt, hvor tit de motionerer så de bliver forpustede elever fra Frederiksberg, Herlev, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal har besvaret spørgsmålet i skoleåret % svarer, at de motionerer 2-4 gange om ugen eller mere. Der har over de sidste 4 år været en let stigende tendens i andelen, der jævnligt dyrker motion (fra 27 % til 30 %)og et lille fald i gruppen, der gør det sjældent eller aldrig (fra 7 % til 5 %). Alt i alt er motionsvanerne dog næsten uændrede, hvilket betyder at en stor del af eleverne ikke lever op til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (8). Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition, også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken gode anvisninger til hvordan man i skolen kan lave en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Som i de tidligere nævnte pakker understreges også at politiske og strukturelle tiltag er vigtige med byplanlægning, der indeholder rekreative områder, der inspirerer unge til leg og bevægelse og er let tilgængelige. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde, også med inddragelse af det frivillige foreningsliv med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 11
12 Procent Rygning Ryger du? 6% 2% 5% Har aldrig røget 20% 67% Er holdt op Ja, ryger dagligt Ryger mindst en gang om ugen Fig. 6: Har du prøvet at ryge? Spørgsmålet lyder: har du prøvet at ryge? Og hvis ja, ryger du stadig? 2165 elever har besvaret spørgsmålet i skoleåret /3 af de unge har aldrig prøvet at ryge, 20% har prøvet at ryge, men er holdt op igen og 13% ryger fortsat. I løbet af de sidste fire skoleår er der sket et fald i andelen af elever, der svarer, at de ryger. Udviklingen er tydeligst for festrygerne. Andelen af aldrig-rygere for skoleåret er 67 %. Det tilsvarende tal for skoleåret er 57 % Der ses altså en markant stigning i andelen af aldrig-rygere fra til , svarende til et fald i andelen af rygere fra 17% i til 13% i Andelen af aldrig-rygere er ikke opgjort i den fælles udskolingsprofil for skoleåret og Ryger du? Udvikling skoleåret til Dagligryger Festryger Fig. 7: Udvikling rygning
13 Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. Indsatsen bør være på flere niveauer centralt og lokalt. Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. Loven om røgfri miljøer fra 2008 blev revideret i Blandt andet er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. 13
14 Alkohol Har du prøvet at være fuld? 25% 36% Aldrig 1 gang 2-4 gange 12% 5-10 gange 16% 11% Mere end 10 gange Fig 8: Har du været fuld? Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld? 1350 elever fra Frederiksberg, Herlev, Hørsholm og Rudersdal har besvaret spørgsmålet. Lidt mere end hver tredje elev har aldrig prøvet at være fuld, mens hver fjerde har været fuld mere end 10 gange. Hvor mange gange om måneden er du fuld? 4% 8% 4% 35% Har aldig været fuld Mindre end 1 gang 20% 1-2 gange 3-4 gange mere end 4 gange Ubesvaret 29% Fig. 9: Hvor ofte er du fuld? Spørgsmålet lyder: hvor mange gange om måneden er du fuld? 1126 elever fra Frederiksberg, Hørsholm og Rudersdal har besvaret spørgsmålet 12% er fulde 3-4 gange om måneden eller mere og 29 % er sjælden fulde. 14
15 Procent Har du været fuld? Udvikling skoleåret til Aldrig fuld Fuld hver uge Fig. 10: Udvikling alkoholforbrug Andelen, der aldrig har været fulde er steget fra 26% i skoleåret til 36 % i skoleåret og er fortsat 36% i skoleåret Tilsvarende er andelen, der er fulde hver uge faldet fra 10% i skoleåret og har nu ligget stabilt på 4 % i skoleåret og Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri) Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge er begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 15
16 Procent Vandpibe og hash Hash og vandpibe Udvikling skoleåret til Prøvet vandpibe Prøvet hash Fig. 11: Vandpibe og hash. Udvikling Vandpibe: Spørgsmålet lyder: har du prøvet at ryge vandpibe elever fra Frederiksberg, Herlev, Hørsholm og Rudersdal har svaret på spørgsmålet i skoleåret Gennem de sidste 4 skoleår ses en faldende tendens i andelen af elever, der svarer, at de har prøvet vandpibe. Hash: Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? I skoleåret har 2340 elever fra Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm og Rudersdal har svaret på spørgsmålet om hash. Andelen, der svarer, at de har prøvet at ryge hash er nogenlunde stabil gennem de sidste 4 skoleår. Eleverne i Frederiksberg, Herlev og Rudersdal er også blevet spurgt, hvor ofte de har røget hash. I alt 1024 elever har besvaret spørgsmålet. 151 elever har svaret, at de har prøvet at ryge hash, heraf har 72 prøvet 1 gang og 50 prøvet 5 gange eller mindre. 29 elever eller 2,8% svarer at de ryger hash jævnligt. Sundhedsstyrelsen har netop sendt en forebyggelsespakke om stoffer i høring. Da den ikke er vedtaget endnu, vil den ikke blive inddraget i denne sundhedsprofil. 16
17 Overvægt 1 Overvægt 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Normalvægt Overvægt Svær overvægt Fig. 12 Overvægt. Udvikling Højde- og vægtmålinger og BMI beregninger foreligger fra Frederiksberg, Herlev, Herning og Ishøj kommune, i alt 1641 elever. Det ses ved sammenligningen med skoleåret og at der har været en svag stigning i hyppigheden af overvægt frem til I var der 17 %, der var overvægtige, i % og i var der 19,5 %. Til definition af overvægt er anvendt internationale værdier, som modsvarer et BMI for voksne på 25 for overvægt og 30 for svær overvægt. (9) Det svarer for en 15-årig dreng til et BMI på hhv. 23,3 og 28,3 for overvægt og svær overvægt, for piger til 23,9 og 29,1. Forebyggelsespakken om overvægt anbefaler, i lighed med WHO, at man gennem hele livet bevarer normalvægten. Der har i flere år været diskussioner om, hvilke BMI grænseværdier, der skulle ligge til grund for hhv. overvægt og svær overvægt hos børn, men i 2013 er der kommet klarhed over det, sådan at for skolelevers vedkommende anvendes internationale definitioner for overvægt. Det gør der også i de andre skandinaviske lande, og det bedrer mulighederne for sammenligning med andre lande. I forebyggelsespakken angives det at 70 % af de unge, der er overvægtige som unge, også bliver det som voksne og at børn af overvægtige forældre hyppigere udvikler svær overvægt. Ligeledes er der en klar social gradient, især hvad angår svær overvægt. Forebyggelsespakken påpeger i tråd hermed både vigtigheden af generel forebyggelse af overvægt, bl.a. gennem de tiltag, der er beskrevet i pakkerne om Mad og måltider og Fysisk aktivitet, men understreger også vigtigheden af tidlig opsporing af og indsats for overvægt med et mere individuelt præg, gerne med særligt fokus på udsatte grupper. 17
18 Der er ikke mange indsatser, hvor en langtidseffekt har kunnet påvises, men forebyggelsespakken anbefaler, at der etableres systematiske og langvarige indsatser. Forebyggelsespakken præsenterer en række monitoreringsredskaber og indikatorer, som kommunerne kan anvende i opfølgningen på arbejdet med forebyggelse af overvægt, og et ad disse redskaber er udarbejdelse af sundhedsprofiler. Sundhedsstyrelsen har netop sendt en vejledning til skolesundhedstjenesten i høring. Den omhandler opsporing af overvægt samt tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. I og med den ikke er vedtaget endnu, vil den ikke blive inddraget i denne sundhedsprofil. 18
19 Referencer 1. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret og Tine Keiser-Nielsen, Eva Bøcher Herner, Jo Coolidge, 2. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret Annette Storr-Paulsen, Tine Keiser-Nielsen 3. Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Overvægt. Sundhedsstyrelsen 2012 og Skolebørnsundersøgelsen 2006 og 2010, HBSC. Mette Rasmussen, Pernille Due. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. Kbh Unges livsstil og dagligdag MULD rapport nr. 7. SST Flemming Balvig, lovlydig ungdom, marts Det kriminalpræventive råd. 7. C.W.Tam et al., The Open University of Hong Kong 2012: Breakfast consumption and body mass index in adolescents. 8. Sundhedsstyrelsen 2011, Fysisk Aktivitet håndbog 0m forebyggelse og behandling 9. Body mass index cut offs to define thinness in children and adolescents: International survey BMJ 2007; 335:194. Tim J Cole, Katherine M Flegal et al. 19
Udskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.
Læs mereKommunal sundhedsprofil for Udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner
Læs mereFælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)
2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereSundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014
Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009
Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereVARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN
SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014
SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig
Læs mereSundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.
Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...
Læs mereRAPPORT SUNDHEDSPROFIL
RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereCenter for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret
Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mere11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003
11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen
Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereSundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune
Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mere