Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender LIBE_PV(2012)0125_1 PROTOKOL fra delegationsrejsen den 24. november 2011, 25. november 2011 og 26. november 2011 SICILIEN, ITALIEN 1. Besøgets forløb En delegation på ti medlemmer rejste til Sicilien (Italien), bl.a. til Trapani, Agrigento, Lampedusa, Palermo og Mineo fra den 24. til den 26. november Delegationschefen var Cecilia Wikström. Formålet med besøget var at indhente oplysninger og få et direkte indtryk af situationen på Sicilien vedrørende modtagelse af asylansøgere og indvandrere på øen efter en række hændelser i området og især ankomsten af tredjelandeborgere fra de sydlige middelhavslande. Delegationens mål var nærmere betegnet at undersøge forholdene på centrene såvel som at mødes med de lokale myndigheder, internationale organisationer, ikkestatslige organisationer, den lokale befolkning og indvandrerne selv. Før afrejsen afholdt medlemmerne af delegationen et møde med Kommissionen, Frontex, den Italienske Faste Repræsentation, ngo'er og internationale organisationer såsom FN's Flygtningehøjkommission (UNHCR), IOM, Red Barnet og ICRE for at indsamle baggrundsoplysninger om situationen på Sicilien. Delegationens besøg koncentrerede sig om 3 forskellige centre: CIE (Centro di Identificazione ed Espulsione, interneringscenter) i Contrada Milo i Trapani provinsen, CARA (Centro di Accoglienza per Richiedenti Asilo, modtagelsescenter for asylansøgere) i Trapani Salina Grande og CARA i Mineo, i Catania provinsen. Herudover besluttede delegationen at besøge centret i Lampedusa, som har været lukket siden den 20. december 2011, hvor der var en ildspåsættelse, der ødelagde dele af det. PV\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 Delegationen mødtes tillige med de lokale myndigheder, adskillelige internationale organisationer og ngo'er i Agrigento, såvel som lokale myndigheder, ngo'er, Frontex og den lokale befolkning i Lampedusa. I Palermo besøgte delegationen nødambulatoriet (en medicinsk indretning, der hovedsagelig tager sig af indvandrere) og Missionen for Håb og Velgørenhed under Broder Biagio Conte. Den mødtes også med de lokale myndigheder i Palermo og visse ngo'er i Catania. Delegationen afholdt en pressekonference i Palermo og modtog bred dækning i medierne med artikler på forsiden af adskillelige lokale aviser, reportage i lokalt TV og dækning på sociale netværker. 2. Besøg på centrene 2.1 CIE (Centro di Identificazione ed Espulsione) i Contrada Milo CIE i Trapani blev åbnet den 7. juli 2011 og er det nyeste i Italien. Det har plads til ca. 204 personer. Siden dets åbning er 500 personer gået gennem centret. Da delegationen besøgte det, boede der 178 personer på centret (alle mænd), hvoraf 140 anmodede om asyl. Præfekten forklarede, at lovgivningen i Italien ikke indeholdt bestemmelse om en mulighed for at blive flyttet fra et interneringscenter (CIE) til et modtagelsescenter (CARA), og dette er årsagen til, at de asylansøgere, som anmodede om asyl, allerede mens de var i forvaring, ikke flyttedes til et andet center. Det består af 5 sektorbygninger. Det er et lukket interneringscenter, og folk kan ikke komme ud. Ministeriet yder støtte til centret med 34 Euro per person per dag. Folk identificeres, bliver undersøgt af læger og forsynes med tøj. De modtager også 2,5 Euro om dagen og cigaretter. Der er 6 personer per værelse, hvert med et toilet, et TV og et bord. Faciliteterne omfatter et sundhedscenter, en kantine, fritidsaktiviteter, to mæglere, retshjælp og psykologisk bistand (to psykologer). Hvis de har alvorlige sundhedsproblemer, bliver de indlagt på hospitalet. Der bor ingen mindreårige her. 90 % af beboerne er tunesere. En afdeling af "commissione territoriale" (asyludvalg) i Trapani sidder direkte i centret. Disse asyludvalg består af repræsentanterne for præfektur, politi, de lokale myndigheder og UNHCR. Asylansøgerne bør komme for udvalget inden for 7 dage, men gennemsnitstiden for behandling af sagen er en måned. Ifølge UNHCRrepræsentanten er procentsatsen for ydelse af asyl fra asyludvalget ca. 18 %. Herudover fik visse asylansøgere bevilliget humanitær beskyttelse (fornyelige et-års tilladelser). 2.2 CARA (Centro di Accoglienza per Richiedenti Asilo) i Salina Grande Direktøren for CARA i Salina Grande (Trapani) forklarede, at dette var et åbent center for asylansøgere, som kan bevæge sig frit og gå ind og ud af centret inden for visse tidspunkter. Efter deres ankomst identificeres indvandrerne først, derefter undersøges de af en læge og så får de bistand i overensstemmelse med deres behov. Asylansøgerne får husly, mad, medicinsk, juridisk, social, og psykologisk bistand, italienske sprogkurser (der følges af 55 % af beboerne), læseundervisning, sport og fritidsaktiviteter. For hver enkelt af dem udarbejdes en personlig sagsakt, der indeholder deres personlige historie og eventuelle problemer (som f.eks. traumer osv.). Hver indvandrer får foretræde for et "commissione territoriale" (asyludvalg). Sårbare PE v /11 PV\ doc

3 personer identificeres, og nogle af dem bliver optaget i "modstandsdygtighedsprojektet", som udvælger 30 personer med psykologiske problemer og giver dem en anden bolig særlig for sårbare folk. Dette projekt støttes af den europæiske flygtningefond, og det samme gælder "Nautilus-projektet" for erhvervsuddannelse. Indvandrere med opholdstilladelse kan blive optaget i "SPRAR" (Sistema di protezione per richiedenti asilo e rifugiati, beskyttelsessystem for asylansøgere og flygtninge), som giver dem en sekundær bolig i op til seks måneder og social og erhvervsmæssig vejledning. Centret har 260 pladser og på tidspunktet for delegationens besøg var der 233 personer. Der er nogle få familier, som får et separat værelse (med højst to familier der deler et værelse) og der er adgang til børnepasning. Der bor folk fra Nigeria, Bangladesh, Pakistan, Tunesien, Guinea, Elfenbenskysten, Burkina Faso og Gambia samt nogle få fra Eritrea og Tyrkiet. Asyludvalget er tilsyneladende hurtigt til at behandle sagerne. Ifølge italiensk ret skal asylansøgerne høres af asyludvalget inden tre måneder. I virkeligheden tager det ofte 5-6 måneder på grund af det store antal indvandrere. Uledsagede mindreårige bor ikke på centret, de sendes til særlige centre. Da delegationsmedlemmerne besøgte centret, bemærkede de, at bygningen havde hårdt brug for renovering. De udtalte, at toiletterne ofte ikke skyllede ud og ikke havde døre eller gardiner, og at visse værelser var overfyldte med op til14 madrasser på gulvet. Besøgende i centret sagde, at det normalt var mere snavset, end det var den dag, delegationen var på besøg. 2.3 CARA (Centro di Accoglienza per Richiedenti Asilo) i Mineo Centret blev åbnet den 22. marts 2011i et privat center, der før blev anvendt af det amerikanske militær, 6 kilometer fra Mineo, en lille by på en bakke. Centret består af huse i to områder, hvoraf det ene hovedsageligt bebos af engelsktalende mennesker og det andet hovedsageligt af fransktalende mennesker. Dets højeste kapacitet er 1500 mennesker, der boede 1300 mennesker på det tidspunkt, hvor delegationen besøgte dem, inklusive ca. 100 familier, 43 småbørn (mellem 0 og 2 år) og ca. 20 børn i skolealderen. Hvert hus har 3 værelser med 2 personer i hvert værelse, dvs. 6 personer per hus, et badeværelse og en dagligstue (uden møbler). Beboerne er organiseret i 25 nationale fællesskaber med valgte repræsentanter (valgene blev organiseret af UNHCR). Centret blev forvaltet af Røde Kors indtil den 18. oktober 2011, og siden da drives det af et privat selskab, Sisifo, med ca. 150 folk, der arbejder på centret, herunder 6 tolke. Det ansvarlige personale beskrev det som en positiv oplevelse: erhvervsuddannelse, sproguddannelse og integrationsaktiviteter var ved at begynde med støtte fra myndighederne såvel som busforbindelser til de nærmeste byer (busser 2 gange om ugen til Catania og hver dag til Mineo). Hver beboer modtager dagligt en voucher på 3,50 EUR, der kan anvendes i butikken i centret (som hovedsagelig sælger telefonkort, frimærker og cigaretter), de får også tøj (der er ikke noget vintertøj endnu). Beboerne har ikke adgang til aviser, TV eller internet i centret. En afdeling af asyludvalget sidder i den nærliggende by Mineo, og en anden afdeling sidder i centret. Ifølge centret går det hurtigere med procedurerne nu: Inden 45 dage PV\ doc 3/11 PE v01-00

4 bliver asylansøgerne indkaldt til afhøring, og et svar tager mellem en og to måneder. Udvalget er det hurtigste i Italien. Røde Kors er stadig i centret og giver sundhedshjælp. UNHCR er også til stede. 3. Møder i Agrigento 3.1 Møde med Internationale organisationer og ngo'er Delegationen mødes i Agrigento med repræsentanter for følgende organisationer: UNHCR, IOM, Red Barnet, Italiensk Røde kors, Caritas, ASGI (Associazione per gli Studi Giuridici sull'immigrazione), ANFE (Associazione Nazionale Famiglie Emigrati) og Chimeia såvel som Fader Nastasi, en præst der er aktiv i Lampedusa. UNCHR, IOM og det Italienske Røde Kors og siden 2007 også Red Barnet er en del af Præsidium-projektet. Dette projekt for et samarbejde mellem organisationer, der er aktive i forbindelse med bistand til indvandrere, især til uledsagede mindreårige og andre sårbare grupper, startede i 2006 i Lampedusa og ekspanderede derpå til andre centre i Italien. Organisationerne er aktive i CARA o g CIE centre og også i havne. De understregede, at de samarbejder godt med de italienske myndigheder, især med politistyrkerne i Lampedusa. Ikke desto mindre berettede de om visse problemer, der var opstået i de seneste måneder, som f.eks. nægtelse af adgang til havne, problemer for ngo'er med at komme ind på centrene og visse tilfælde af indvandrere, der var blevet sendt hjem uden at få mulighed for at møde ngo'er, advokater eller menneskerettighedsforsvarere. De mente, det vigtigste problem var varigheden af de administrative procedurer for asylansøgerne (i visse tilfælde ventede indvandrerne 8-9 måneder, før de kunne blive udspurgt af asyludvalgene), den manglende integration, som især udgør et større problem for de mindreårige, og de overfyldte centre. Store mangler blev understreget, især i Trapani centrene, fra et logistisk og organisatorisk synspunkt. De udtalte at modtagelsesforholdene ofte var mangelfulde og under minimumsstandarderne. De understregede tillige problemet vedrørende mangel på værger for de mindreårige, idet denne opgave ofte blev udført på frivilligt grundlag, og indebar et betydeligt ansvar. UNHCR nævnte en række problemer vedrørende nogle tunesere, der var blevet sendt til CIE interneringscentrene, selv om de havde ansøgt om asyl, sager vedrørende langvarig internering og problemet vedrørende nogle egyptere, der blev sendt tilbage til Egypten uden at få muligheden for at ansøge om asyl, samtidig med at ngo'erne blev nægtet adgang til dem. 3.2 Møde med myndighederne Delegationen mødtes med følgende myndigheder: Præfekten i Agrigento, Kvæstoren i Agrigento, provinschefen for Guardia di Finanza (toldvæsenet), provinschefen for Carabinieri (politiet), chefen for havnemyndigheden i Porto Empedocle, brandchefen og ærkebiskoppen i Agrigento. Myndighederne udtalte, at for så vidt angik de personer, som var gået fra borde på Sicilien, fandt en række aktiviteter sted under præfekturens ansvar, f.eks. modtagelse af dem, men også den offentlige orden og sikkerhed. De fleste af de mennesker, som gik fra borde, var mænd, som sædvanligvis var ved godt helbred (7 tilfælde af tuberkulose konstateredes), og de modtog PE v /11 PV\ doc

5 sundhedspleje. Det eneste problem vedrørende den offentlige orden fandt sted den 20.september, da der opstod brand i centeret, hvor der boede ca tunesere. Indtil da var det system, den italienske stat havde oprettet i Lampedusa, som gjorde det muligt at tage imod op til mennesker, velfungerende. Siden den 20. september er der kun ankommet 175 mennesker i 5 både. Luft- og flådestyrkerne fra toldvæsenet er til stede på Lampedusa øen sammen med Frontex-holdene. Der plejede også at være landstyrker, men de har forladt øen, da der ikke længere var nogen indvandrere. På Linosa-øen er der kun carabinieri til stede, men de er ansvarlige for alle opgaver i tilfælde af nødsituationer. Efter spørgsmål fra medlemmerne oplyste myndighederne, at de midlertidige tilladelser, der blev udstedt i maj 2011 og var udløbet, blev forlænget med 6 måneder. De forklarede tillige, hvorfor der var så høj en koncentration i Lampedusa centret i månederne juli-september, idet der på det pågældende tidspunkt var en række strømme af indvandrere, og fordi det på grund af vejret ikke altid var muligt at overføre dem til Sicilien og heller ikke altid var muligt at sende både for at redde dem. 4. Lampedusa 4.1 Situationen på Lampedusa Lampedusa er en lille ø, beliggende syd for Sicilien, som den tilhører administrativt, selv om den geografisk er tættere på Tunesien end Italien. Den har været indfaldsport til Europa for mange indvandrere, som krydsede Middelhavet ombord på både. Nogle af dem flygtede fra forfølgelse og søgte om asyl, især afrikanere fra Sydsahara, andre var økonomiske indvandrere. Siden begyndelsen af 2000 voksede indvandringsstrømmene til Lampedusa konstant indtil 2010, hvor den italienske og den libyske regering undertegnede en aftale om tilbagesendelse af indvandrere fra Libyen. Denne aftale medførte et fald i antallet af indvandrere til øen. Centret (Centro di primo soccorso e accoglienza) i Lampedusa blev oprettet som et midlertidigt center, hvor indvandrere ikke skulle opholde sig længere end højst 48 timer, før de blev videresendt til andre centre i Italien. Dets kapacitet var 850 mennesker, men det har ofte været overfyldt i længere perioder, idet indvandrerne boede der i adskillelige uger. På trods af den store indsats fra den lokale befolknings side med henblik på at hjælpe indvandrerne, førte denne langvarige nødsituation til spændinger. Som følge af det såkaldte "Arabiske Forår" i Tunesien og Libyen ankom en ny bølge af indvandrere til Lampedusa fra februar også i et tidsrum, hvor centret havde været lukket - og nåede op på indvandrere, der ankom i maj, og , der ankom i slutningen af august. Ifølge de oplysninger, delegationen indhentede, også på stedet, boede der i visse perioder (især juli-august 2011) ca mennesker i centret (dvs. 2,5 gange dets kapacitet) i en uge, idet de sov udendørs eller under uacceptable vilkår. Hele tusind mennesker ankom hver dag, og overførslen til fastlandet gik langsommere. Denne langvarige nødsituation forværredes af, at indvandrerne troede, at de ville blive udvist øjeblikkeligt. Situationen eksploderede den 20. september 2011, da der blev sat ild til centret, hvilket havde til følge, at mange undslap fra det og stødte sammen med den lokale befolkning. PV\ doc 5/11 PE v01-00

6 Som følge af disse omstændigheder erklærede de italienske myndigheder Lampedusa havn for at være en usikker havn på grundlag af en anmodning fra indenrigsministeriet og en beslutning fra havnemyndigheden. Havnen, der blev erklæret usikker for indvandrere, men ikke for fiskeri og turisme, er nu den eneste havn sammen med Tripoli havn, der er erklæret en usikker havn i Middelhavet. Følgelig kan personer, der reddes på havet, ikke bringes til Lampedusa, men skal føres til Sicilien, f.eks. Porto Empedocle, i nærheden af Agrigento. Dette skete f.eks. den 11. november, da en båd med 44 somaliere ankom med bl.a. en gravid kvinde ombord, som blev reddet med helikopter. De andre passagerer blev i båden under fortvivlede forhold. 4.2 Besøg på Lampedusa centret Så snart delegationen ankom til Lampedusa, anmodede den de italienske myndigheder om tilladelse til at besøge Lampedusa centret, og myndighederne accepterede det. Dette center består af syv præfabrikerede bygninger, hvoraf tre bruges som kontorer og tjenestebygninger og fire er sovesale. Branden den 20. september 2011 ødelagde fuldstændig en af de fire sovesale og beskadigede en anden. Da delegationen var der, var centret stadig lukket og forseglet, og medlemmerne af delegationen fik fortalt, at procedurerne er i gang med henblik på at gøre bygningerne i stand. På den anden side berettede adskillige ngo er og internationale organisationer, at de ikke havde fået lov til at komme ind i centret. De understregede, at centret var forholdsvis lille, og at det var uegnet til ophold på adskillige dage, især på grund af den situation, som øen står overfor. Hvis indvandrerne ikke hurtigt overføres til andre centre på fastlandet, kan det nemt blive overfyldt, og spændingerne kan føre til eksplosion. Visse ngo er erklærede, at det var, hvad der førte til krisen den 20. september: at ødelæggelsen af lejren var en reaktion på overbelægningen og angsten for at blive udvist. 4.3 Møderne i Lampedusa I Lampedusa mødte delegationen adskillige ngo er (Legambiente, Askavusa, Alternativa Giovani, Médecins sans frontières), en advokat specialiseret i indvandringsspørgsmål, den ansvarlige for et nødcenter og den lokale befolkning (repræsentanter for fiskere og turistindustrien). Den mødtes også med repræsentanter for kystvagten, toldvæsenet og Frontex-koordinatoren i Hermes-operationen. Under disse møder redegjordes der for situationen på øen under nødsituationen og redningsoperationen, og delegationen fik fortalt, at de fleste indvandrere faktisk ikke ankom til øen, men reddedes ude på havet af kystvagten eller toldvæsenet. I denne forbindelse blev der givet udtryk for behovet for en fælles definition af "nødsituation" på EU-plan, da det for øjeblikket fortolkes forskelligt i de forskellige medlemsstater. Situationen på Lampedusa gav anledning til kritik fra ngo erne, internationale organisationer og den lokale kirke. Alle organisationerne satte spørgsmålstegn ved både myndighedernes aktioner og beslutningen om at erklære øen for at være en usikker havn for indvandrere. Ngo erne berettede, at fiskere og lokale folk var mere og mere uvillige til at redde folk til havs, fordi de nu frygter, at hvis de redder indvandrere, vil de blive tvunget til at sejle længere væk til Porto Empedocle for at sætte indvandrerne i land, og de er bange for det tidstab, som dette betyder. Dette kunne have en negativ indvirkning på det nuværende redningssystem. Selv PE v /11 PV\ doc

7 turistforeningen erklærede, at beslutningen om at erklære Lampedusa en usikker havn ikke var berettiget, og at der er behov for skattefritagelsesforanstaltninger for at redde den vanskelige økonomi på øen. Frontex bekræftede nogle presseforlydender, hvorefter det libyske regime tvang borgere fra tredjelande, der boede i Libyen, til enten at melde sig til hæren eller at forlade landet på både til Italien nogle af disse både havde op til 800 mennesker om bord og erklærede, at der er et sammenfald mellem Gaddafis fald fra magten og den skarpe nedgang i ankomsten af indvandrere. Efter Gaddafis fald fra magten og indtil datoen for delegationen kom der kun to både, en til Lampedusa og en til naboøen Linosa, med i alt ca. 60 indvandrere (40 somaliere og 24 tunesere). Frontex berettede om Hermes-operationen, der blev startet i Lampedusa den 20. februar og havde til mål at gennemføre og samordne aktiviteter vedrørende havgrænserne, især grænseovervågning og aflæggelse af rapport i centret. Repræsentanten for kystvagten rapporterede, at bådene, der ankom fra Tunesien, sædvanligvis var små både (med højst 20 folk), som kan sejle under normale forhold, men kan have problemer på grund af forholdene på havet. På den anden side er bådene fra Libyen som regel overfyldte og i meget dårlig stand. Repræsentanten for kystvagten erklærede også, at i visse situationer tvinger de primære behov for at redde menneskeliv den til at afvige fra ordren fra havnemyndigheden. 5. Besøg i Palermo I Palermo besøgte delegationen nødambulatoriet, som er et medicinsk center for indvandrere, samt Missionen for Håb og Velgørenhed under Broder Biagio Conte. 5.1 Nødambulatorium Dette lægecenter har været åbent i 6 ½ år hver dag mellem 9.00 og Siden åbningen er patienter (af 48 forskellige oprindelser) blevet behandlet. Ca. 70 mennesker arbejder på lægecentret, hvoraf kun syv bliver betalt; de andre er frivillige (f.eks. pensionerede læger eller læger, der arbejder der i deres fritid). Holdet omfatter to kontaktpersoner, børnelæger, tandlæger, gynækologer Ca 100 patienter behandles om dagen. Direktøren for lægecentret oplyste, at sygesikring i Italien ifølge artikel 32 i forfatningen er gratis, og adgang til sygesikring er en ret for alle, herunder lovlige og ulovlige indvandrere. Men ikke alle italienske regioner har gennemført loven på samme måde. Fire regioner (Sicilien, Apulien, Lazio og Toscana) giver adgang til alle tjenester, medens andre regioner begrænser det til nødbehandling. Nødambulatoriet har to lægecentre i Italien (i Palermo og Marghera) og to busser til at give mobil assistance (især når sæsonarbejderne er aktive, f.eks. i Rosarno eller i Apulien). Alle deres midler kommer fra private gaver, og de arbejder sammen med de lokale tjenester. PV\ doc 7/11 PE v01-00

8 5.2 Missionen for Håb og Velgørenhed under Broder Biagio Conte Broder Biagio Conte forklarede, at hans forening startede på hovedbanegården i Palermo med at hjælpe hjemløse, indvandrere, tidligere fængselsfanger osv. I samarbejde med myndighederne lykkedes det dem at ombygge forladte huse til modtagelsescentre. Det første hus åbnedes i 1991, det andet, kun for kvinder, og et tredje i en kaserne for luftvåbenet, som havde været lukket i 40 år. Samlet har centrene ca beboere (700 i det center, delegationen besøgte). De fleste af dem har et visum eller en tilladelse. Ca 100 af dem har et job, og børnene går i skole. Centret giver dem husly, sundhedspleje og juridisk bistand. Frivillige læger såvel som studerende fra erhvervsskoler, der skal lave praktikum, arbejder i centret. Centret har sit eget vaskeri, bageri såvel som keramikværksted. 6. Møde i Catania I Catania mødtes delegationen med nogle repræsentanter for ngo en ARCI. De berettede især om situationen i CARA i Mineo og en række mangler såsom manglen på lægefaciliteter, juridisk bistand eller tolketjenester. De sagde, at centret ikke ydede passende faciliteter for sårbare folk såsom børn og folk med fysiske og psykiske problemer. I visse tilfælde var mindreårige blevet identificeret som sådanne, også når de blev udspurgt af asyludvalget, dvs. efter at have tilbragt 6-7 måneder i CARA. Ifølge ARCI kan indvandrerne i Mineo-centret ikke integrere sig i det omgivende område, da de ikke har lov til at forlade centret på visse tidspunkter, og selv hvis de kan gå ud, har de ikke penge til at betale for busbilletten og er nødt til at gå flere kilometer hen til den nærmeste landsby. De berettede også om problemerne for visse ngo er og advokater med at komme ind i centret for at hjælpe indvandrerne. ARCI udtalte, at mange asylansøgere overførtes fra det ene CARA til det andet uden rimelig grund, når de allerede var delvis integrerede i ét center. De orienterede også delegationen om visse spændinger for nylig (med nogle tilfælde af vold i juli 2011) i centret mellem indvandrere tilhørende forskellige etniske grupper. ARCI berettede også om en diskriminerende behandling af tunesere, da de systematisk ikke blev orienteret om muligheden for at ansøge om asyl og blev sendt direkte til CIEinterneringscentre, selv når de havde ansøgt om asyl. PE v /11 PV\ doc

9 ПРИСЪСТВЕН ЛИСТ/LISTA DE ASISTENCIA/PREZENČNÍ LISTINA/DELTAGERLISTE/ ANWESENHEITSLISTE/KOHALOLIJATE NIMEKIRI/ΚΑΤΑΣΤΑΣΗ ΠΑΡΟΝΤΩΝ/RECORD OF ATTENNCE/ LISTE DE PRÉSENCE/ELENCO DI PRESENZA/APMEKLĒJUMU REĢISTRS/LYVIŲ SĄRAŠAS/JELENLÉTI ÍV/ REĠISTRU TA' ATTENDENZA/PRESENTIELIJST/LISTA OBECNOŚCI/LISTA DE PRESENÇAS/LISTĂ DE PREZENŢĂ/ PREZENČNÁ LISTINA/SEZNAM NAVZOČIH/LÄSNÄOLOLISTA/DELTAGARLISTA Бюро/Mesa/Předsednictvo/Formandskabet/Vorstand/Juhatus/Προεδρείο/Bureau/Ufficio di presidenza/prezidijs/biuras/elnökség/ Prezydium/Birou/Predsedníctvo/Predsedstvo/Puheenjohtajisto/Presidiet (*) Cecilia Wikström (1, 2, 3) Членове/Diputados/Poslanci/Medlemmer/Mitglieder/Parlamendiliikmed/Μέλη/Members/Députés/Deputati/Deputāti/Nariai/Képviselõk/ Membri/Leden/Posłowie/Deputados/Deputaţi/Jäsenet/Ledamöter Rita Borsellino (1, 2, 3), Simon Busuttil (1, 2, 3), Rosario Crocetta (1, 2, 3), Tanja Fajon (1, 2, 3), Salvatore Iacolino (1, 2, 3), Véronique Mathieu (1, 2), Georgios Papanikolaou (1, 2), Judith Sargentini (1, 2, 3), Kyriacos Triantaphyllides (1, 2) Заместници/Suplentes/Náhradníci/Stedfortrædere/Stellvertreter/Asendusliikmed/Αναπληρωτές/Substitutes/Suppléants/Supplenti/ Aizstājēji/Pavaduojantys nariai/póttagok/sostituti/plaatsvervangers/zastępcy/membros suplentes/supleanţi/náhradníci/namestniki/ Varajäsenet/Suppleanter 187 (2) 193 (3) 49 (6) (Точка от дневния ред/punto del orden del día/bod pořadu jednání (OJ)/Punkt på dagsordenen/tagesordnungspunkt/päevakorra punkt/ημερήσια Διάταξη Σημείο/Agenda item/point OJ/Punto all'ordine del giorno/darba kārtības punkts/darbotvarkės punktas/ Napirendi pont/punt fuq l-aġenda/agendapunt/punkt porządku dziennego/ponto OD/Punct de pe ordinea de zi/bod programu schôdze/ Točka UL/Esityslistan kohta/föredragningslista punkt) Наблюдатели/Observadores/Pozorovatelé/Observatører/Beobachter/Vaatlejad/Παρατηρητές/Observers/Observateurs/Osservatori/ Novērotāji/Stebėtojai/Megfigyelők/Osservaturi/Waarnemers/Obserwatorzy/Observadores/Observatori/Pozorovatelia/Opazovalci/ Tarkkailijat/Observatörer Присъствал на/presente el/přítomný dne/til stede den/anwesend am/viibis(id) kohal/παρών στις/present on/présent le/presente il/piedalījās/ Dalyvauja/Jelen volt/preżenti fi/aanwezig op/obecny dnia/presente em/prezent/prítomný dňa/navzoči dne/läsnä/närvarande den: (1) (2) (3) PV\ doc 9/11 PE v01-00

10 По покана на председателя/por invitación del presidente/na pozvání předsedy/efter indbydelse fra formanden/auf Einladung des Vorsitzenden/Esimehe kutsel/με πρόσκληση του Προέδρου/At the invitation of the Chair(wo)man/Sur l'invitation du président/ Su invito del presidente/pēc priekšsēdētāja uzaicinājuma/pirmininkui pakvietus/az elnök meghívására/fuq stedina tal-president/ Op uitnodiging van de voorzitter/na zaproszenie Przewodniczącego/A convite do Presidente/La invitaţia preşedintelui/na pozvanie predsedu/na povabilo predsednika/puheenjohtajan kutsusta/på ordförandens inbjudan Съвет/Consejo/Rada/Rådet/Rat/Nõukogu/Συμβούλιο/Council/Conseil/Consiglio/Padome/Taryba/Tanács/Kunsill/Raad/Conselho/ Consiliu/Svet/Neuvosto/Rådet (*) Комисия/Comisión/Komise/Kommissionen/Kommission/Euroopa Komisjon/Επιτροπή/Commission/Commissione/Komisija/Bizottság/ Kummissjoni/Commissie/Komisja/Comissão/Comisie/Komisia/Komissio/Kommissionen (*) Други институции/otras instituciones/ostatní orgány a instituce/andre institutioner/andere Organe/Muud institutsioonid/ Άλλα θεσμικά όργανα/other institutions/autres institutions/altre istituzioni/citas iestādes/kitos institucijos/más intézmények/ Istituzzjonijiet oħra/andere instellingen/inne instytucje/outras Instituições/Alte instituţii/iné inštitúcie/druge institucije/muut toimielimet/andra institutioner/organ Други участници/otros participantes/ostatní účastníci/endvidere deltog/andere Teilnehmer/Muud osalejad/επίσης Παρόντες/Other participants/autres participants/altri partecipanti/citi klātesošie/kiti dalyviai/más résztvevők/parteċipanti oħra/andere aanwezigen/ Inni uczestnicy/outros participantes/alţi participanţi/iní účastníci/drugi udeleženci/muut osallistujat/övriga deltagare Секретариат на политическите групи/secretaría de los Grupos políticos/sekretariát politických skupin/gruppernes sekretariat/ Sekretariat der Fraktionen/Fraktsioonide sekretariaat/γραμματεία των Πολιτικών Ομάδων/Secretariats of political groups/secrétariat des groupes politiques/segreteria gruppi politici/politisko grupu sekretariāts/frakcijų sekretoriai/képviselőcsoportok titkársága/segretarjat gruppi politiċi/fractiesecretariaten/sekretariat Grup Politycznych/Secr. dos grupos políticos/secretariate grupuri politice/sekretariát politických skupín/sekretariat političnih skupin/poliittisten ryhmien sihteeristöt/gruppernas sekretariat PPE S&D ALDE ECR Verts/ALE GUE/NGL EFD NI Michael Speiser Annie Lemarchal Ottavio Marzocchi Christine Sidenius Chiara Tamburini PE v /11 PV\ doc

11 Кабинет на председателя/gabinete del Presidente/Kancelář předsedy/formandens Kabinet/Kabinett des Präsidenten/Presidendi kantselei/γραφείο Προέδρου/President's Office/Cabinet du Président/Gabinetto del Presidente/Priekšsēdētāja kabinets/pirmininko kabinetas/elnöki hivatal/kabinett tal-president/kabinet van de Voorzitter/Gabinet Przewodniczącego/Gabinete do Presidente/ Cabinet Preşedinte/Kancelária predsedu/urad predsednika/puhemiehen kabinetti/talmannens kansli Кабинет на генералния секретар/gabinete del Secretario General/Kancelář generálního tajemníka/generalsekretærens Kabinet/ Kabinett des Generalsekretärs/Peasekretäri büroo/γραφείο Γενικού Γραμματέα/Secretary-General's Office/Cabinet du Secrétaire général/gabinetto del Segretario generale/ģenerālsekretāra kabinets/generalinio sekretoriaus kabinetas/főtitkári hivatal/kabinett tas- Segretarju Ġenerali/Kabinet van de secretaris-generaal/gabinet Sekretarza Generalnego/Gabinete do Secretário-Geral/Cabinet Secretar General/Kancelária generálneho tajomníka/urad generalnega sekretarja/pääsihteerin kabinetti/generalsekreterarens kansli Генерална дирекция/dirección General/Generální ředitelství/generaldirektorat/generaldirektion/peadirektoraat/γενική Διεύθυνση/ Directorate-General/Direction générale/direzione generale/ģenerāldirektorāts/generalinis direktoratas/főigazgatóság/direttorat Ġenerali/Directoraten-generaal/Dyrekcja Generalna/Direcção-Geral/Direcţii Generale/Generálne riaditeľstvo/generalni direktorat/ Pääosasto/Generaldirektorat DG PRES DG IPOL DG EXPO DG COMM DG PERS DG INLO DG TRAD DG INTE DG FINS DG ITEC Laura Polidori Правна служба/servicio Jurídico/Právní služba/juridisk Tjeneste/Juristischer Dienst/Õigusteenistus/Νομική Υπηρεσία/Legal Service/ Service juridique/servizio giuridico/juridiskais dienests/teisės tarnyba/jogi szolgálat/servizz legali/juridische Dienst/Wydział prawny/ Serviço Jurídico/Serviciu Juridic/Právny servis/pravna služba/oikeudellinen yksikkö/rättstjänsten Секретариат на комисията/secretaría de la comisión/sekretariát výboru/udvalgssekretariatet/ausschusssekretariat/komisjoni sekretariaat/γραμματεία επιτροπής/committee secretariat/secrétariat de la commission/segreteria della commissione/komitejas sekretariāts/komiteto sekretoriatas/a bizottság titkársága/segretarjat tal-kumitat/commissiesecretariaat/sekretariat komisji/ Secretariado da comissão/secretariat comisie/sekretariat odbora/valiokunnan sihteeristö/utskottssekretariatet Hélène Calers, Maria Gandolfo Сътрудник/Asistente/Asistent/Assistent/Assistenz/Βοηθός/Assistant/Assistente/Palīgs/Padėjėjas/Asszisztens/Asystent/Pomočnik/ Avustaja/Assistenter Michela Lucchini * (P) = Председател/Presidente/Předseda/Formand/Vorsitzender/Esimees/Πρόεδρος/Chair(wo)man/Président/Priekšsēdētājs/Pirmininkas/ Elnök/President/Voorzitter/Przewodniczący/Preşedinte/Predseda/Predsednik/Puheenjohtaja/Ordförande (VP) = Заместник-председател/Vicepresidente/Místopředseda/Næstformand/Stellvertretender Vorsitzender/Aseesimees/Αντιπρόεδρος/ Vice-Chair(wo)man/Vice-Président/Priekšsēdētāja vietnieks/pirmininko pavaduotojas/alelnök/viċi President/Ondervoorzitter/ Wiceprzewodniczący/Vice-Presidente/Vicepreşedinte/Podpredseda/Podpredsednik/Varapuheenjohtaja/Vice ordförande (M) = Член/Miembro/Člen/Medlem./Mitglied/Parlamendiliige/Μέλος/Member/Membre/Membro/Deputāts/Narys/Képviselő/ Membru/Lid/Członek/Membro/Membru/Člen/Poslanec/Jäsen/Ledamot (F) = Длъжностно лице/funcionario/úředník/tjenestemand/beamter/ametnik/υπάλληλος/official/fonctionnaire/funzionario/ Ierēdnis/Pareigūnas/Tisztviselő/Uffiċjal/Ambtenaar/Urzędnik/Funcionário/Funcţionar/Úradník/Uradnik/Virkamies/Tjänsteman PV\ doc 11/11 PE v01-00