INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

2 DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre en forskel for børn med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. De fleste børn, som kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud, har ikke mulighed for at få hjælp til lektierne af deres forældre. Du kan være med til at give børnene en hjælpende hånd og forbedre deres forudsætninger for at klare sig godt i skolen. I lektiehjælpen vil du møde børn, som er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere, eller børn, som er født i Danmark og har forældre med udenlandske rødder. Mødet mellem børn og lektiehjælpere foregår på frivillig basis. Det er lysten til at forandre, lære og møde nye mennesker, der er drivkraften hos både børn og voksne, og det skaber en helt særlig stemning af liv og energi. Som frivillig lektiehjælper er det din rolle at erstatte den lektiehjælp, som andre børn typisk får i deres nære netværk. Du skal naturligvis kunne støtte barnet på det faglige niveau, han/hun befinder sig på, men du behøver ikke være ekspert i hverken dansk eller matematik for at blive frivillig lektiehjælper. Fra flere undersøgelser ved vi, at frivillig lektiehjælp gør en forskel. Børn, som får lektiehjælp, får lavet flere lektier, får bedre studievaner og bliver mere aktive i skolen. Derudover danner de nye relationer til voksne, der har et godt kendskab til det danske samfund. 2

3 LIDT BAGGRUND BØRNENE I LEKTIEHJÆLPEN De fleste børn, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud, har anden etnisk baggrund end dansk. Deres forældre er oftest indvandrere eller flygtninge, som er født og opvokset uden for Danmarks grænser og har haft deres skolegang dér. Alene det at forældrenes modersmål ikke er dansk, og at de ofte kender meget lidt til det danske skolesystem, kan gøre det vanskeligt for forældrene selv at hjælpe børnene med at lave lektier. Dertil kommer, at der særligt blandt målgruppen af flygtninge, kan være forældre, der er så psykisk og fysisk påvirkede af de begivenheder, de har været udsat for, at de ikke kan finde kræfter til at hjælpe deres børn. Det er piger og drenge i alle aldersgrupper, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud. Der er dog en tendens til, at drengene i overbygningen mister interessen for lektierne og holder op med at komme i lektiehjælpen. Alle undersøgelser peger på, at drengene generelt klarer sig dårligere end pigerne i uddannelsessystemet, så det er vigtigt at fastholde drengenes interesse for skolen. Måske har du en idé, som kan være med til at gøre en forskel her? 3

4 BØRNENES FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG De børn, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud er dem, der i den offentlige debat ofte omtales tosprogede. Der er mange forskellige definitioner af, hvad det vil sige at være tosproget. En af dem er, at man har brug for to forskellige sprog for at kunne begå sig i hverdagen. En anden, at man har et andet sprog (modersmålet), som man har lært tidligere end det sprog, man møder i det omkringliggende samfund. Du vil sandsynligvis opleve, at der er stor forskel på, hvordan børnenes forhold er til det danske sprog. For gruppen af flygtningebørn fungerer dansk typisk som et andetsprog, dvs. et sprog barnet lærer senere end modersmålet og som det skal lære at kommunikere på i mange forskellige slags situationer. Barnet skal lære at lege på dansk, gå i skole på dansk, og forelske sig på dansk. For andre børn, f.eks. børn der er født i Danmark og har forældre med udenlandske rødder, kan situationen være anderledes. Børnene har stort set lært dansk side om side med det minoritetssprog, familien taler, og det er ikke ualmindeligt, at familien både kommunikerer på dansk og minoritetssproget. Grænserne mellem disse børns sprog er mere flydende, og der er ikke nødvendigvis et hierarkisk forhold mellem sprogene. Uanset, hvordan barnets forhold til det danske sprog er, er det vigtigt, at du som lektiehjælper også anerkender barnets modersmål eller minoritetssprog som en ressource. Der kan være en stærk del af barnets identitet knyttet til det andet sprog og mange følelser forbundet med det. Så selvom du er i lektiehjælpen for at styrke barnets forhold til det danske sprog, så acceptér, hvis barnet bruger sit andet sprog til f.eks. at kommunikere med sine kammerater eller søskende, og lad endelig barnet bruge ordbøger, internet og lignende til at overføre betydning fra modersmålet. ORDFORRÅD FORHÅNDSFORSTÅELSE Udfordringerne for børn, som ikke taler dansk derhjemme, er typisk, at de har et mindre ordforråd på dansk end andre børn, og at deres referenceramme til det danske samfund er mere sparsomt end børn, der har dansk baggrund. Når et barn begynder i skole har det i gennemsnit et ordforråd på ord. Dette sprog bygger børnene videre på i løbet af deres skolegang, og det danner grundlag for børnenes faglige udvikling. Hvis hjemmets sprog er et andet end dansk, vil børnene typisk beherske færre ord. Disse ord skal børnene indhente, når de begynder i skole, samtidig med at de skal tilegne sig i omegnen af nye ord årligt. Man skal bruge/gentage et ord gange, før man har optaget det i sit ordforråd. Hvis ikke børnene lykkes med at komme på niveau med etnisk danske børn, kan det have negative konsekvenser for deres faglige udvikling. Noget af det, der volder børnene vanskeligheder, er, at de mangler forforståelse i forhold til den viden, de skal tilegne sig. For at forstå en tekst kræver det, man har en baggrunds-/forhåndsforståelse om det udsnit af verden, teksten handler om. Bogstaver og ord har ikke en mening i sig selv, men i forhold til den omverden, de henviser til. Jo mere forhåndsforståelse et barn har om det sted, den person, eller den periode, en tekst omhandler, jo lettere vil det være for barnet at forstå teksten og tilegne sig den nye viden, teksten eventuelt formidler. Hvis man f.eks. læser en tekst om Danmark i 1960 erne, så vil det gøre en forskel, om barnet allerede kender til denne periode i Danmarks historien, f.eks. fra forældre eller bedsteforældre. Barnet har dermed noget viden og nogle associationer, som det kan trække på, og det kan koble tekstens nye informationer med denne viden. Børn, som ikke på forhånd kender til Danmark i 1960 erne, vil skulle gøre en ekstra indsats for at forstå hele teksten. 4

5 I LEKTIEHJÆLPEN SÅDAN HJÆLPER DU Som frivillig lektiehjælper kan du være med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, som gør sig gældende hos de børn, der søger lektiehjælp i Frivillignet. Ved at skabe ro omkring lektielæsning og være tilgængelig for spørgsmål om de emner og ord, som børnene ikke forstår, giver du dem bedre forudsætninger for at lære det danske sprog og adgang til mere viden om det danske samfund. En hjælp der kan være helt afgørende for barnets indstilling til skolegang og dets faglige udvikling. SÆRLIGT FOKUS PÅ DE YNGSTE BØRN Som allerede nævnt, er det piger og drenge i alle aldersgrupper, der bruger Frivillignets lektietilbud. Der er dog stor forskel på, hvor meget børnene prioriterer lektiehjælpen. Ifølge flere frivillige er der en tendens til, at de yngste børn har travlt med at blive færdige med lektierne, så de kan komme ud og lege med deres kammerater. Da det samtidig er disse børn, der er i risiko for at komme sprogligt bagud, anbefaler vi, at du som lektiehjælper bruger ekstra energi på at motivere de små til at lave lektier. Ved at snakke mere med dem om opgaverne og sproget i det hele taget, kan du være med til at styrke deres ordforråd og ordforståelse og dermed dæmme op for det sproglige handicap, de risikerer at få på et senere tidspunkt. På kan du finde mere inspiration til, hvordan du kan styrke ordforråd og sprogtilegnelse hos de mindste børn i folkeskolen. Gode råd til lektiehjælpere så spørg om barnets navn, og hvad det interesserer sig for. Du kan så fortælle det sammen om dig selv. Undlad at spørge til barnets etniske baggrund. Det oplever mange som marginaliserende. dig, hvad opgaven går ud på. Dermed kan du tjekke, om barnet har forstået opgaven. og forhåndsviden. Hvis I sidder med en tekst, så spørg grundigt ind til de enkelte ord i teksten, så du er sikker på, at barnet forstår ordene. Vær opmærksom på ordsprog og talemåder i tekster. De kan ofte skabe misforståelser og forvirring. trygt, vil han/hun automatisk turde mere, og det skaber den bedste grobund for læring. oplever at blive afbrudt og irettesat for meget, kan miste modet. Hvis barnet laver mange fejl, så fokusér på de fejl, der skaber forståelsesmæssige problemer, eller de fejl, som barnet begår igen og igen. barnet i selv at løse dem. fokusér på nogle enkelte opgaver og arbejd med dem, til barnet forstår dem og selv kan løse dem. Det er bedre, at barnet har forstået nogle enkelte opgaver, end at han/hun har lavet alle lektierne uden helt at have forstået dem. af de andre frivillige, eller prøv at hente hjælp på nettet. Det kan også være, at der en person i dit eget netværk, som kan hjælpe. 5

6 LEKTIEHJÆLPEN ER ET FRIRUM For mange børn er lektiehjælpen meget mere end et sted, man laver lektier. Den særlige stemning, som opstår mellem børn og voksne, der mødes på frivillig basis, skaber et frirum, hvor børnene kan lægge de roller fra sig, de har derhjemme og i skolen. De kan pjatte, stille dumme spørgsmål og spørge om det samme igen og igen. Samtidig fungerer lektiehjælpen for nogle børn som en fritidsaktivitet. Alternativet for dem er at være derhjemme, måske i en lille lejlighed med mange søskende og huslige pligter. Det er naturligvis lektierne, der skal være omdrejningspunktet for det, der foregår i lektiehjælpen, men det er en god idé også at give børnene plads til at nyde det frirum, de oplever i lektiehjælpen og lade dem profitere af mødet med voksne lektiehjælpere, der typisk har en anden tilknytning til det danske samfund, end børnenes egne forældre. Det kan man gøre ved at vise interesse for børnene, spørge til deres fritid og deres familie. Nogle frivilliggrupper serverer saftevand og kage den sidste halve time. Man kan også arrangere fastelavnsfest, frivilliggruppens fødselsdag eller andre arrangementer, hvor børn og lektiehjælpere lærer hinanden at kende på en ny måde. 6

7 DEN LIGEVÆRDIGE RELATION Målet med den frivillige indsats i Frivillignet er at skabe ligeværdige relationer mellem frivillige og de etniske minoriteter, de er i kontakt med. I forhold til børn kan der være særlige udfordringer forbundet med det mål, dels fordi der er stor aldersforskel mellem frivillige og børnene, dels fordi der ofte er meget forskel på de miljøer, børnene vokser op i og dem frivillige, selv kender til og har oplevet. Af erfaring ved vi, at det kan være en udfordring at håndtere det forhold, at de børn, man hjælper og knytter sig til, vokser op under vanskelige forhold. Nogle frivillige får en stærk trang til at ændre på børnenes situation. Hvis du kommer i den situation, er det vigtigt, at du overvejer forholdene grundigt, inden du reagerer. Værdier og normer er forskellige fra familie til familie, og det kan skabe konflikter mellem dig og barnets forældre, hvis de oplever, at du blander dig unødigt i deres private forhold eller forsøger at påvirket barnet i en retning, de ikke er enige i. Vær forsigtig. Spørg om lov og repektér et nej. Mind dig selv om, at der er mange opfattelser af f.eks. børneopdragelse, fritidsaktiviteter, kost og sundhed. BØRNENES FORÆLDRE Et godt samarbejde med børnenes forældre er et vigtigt fundament for frivillig lektiehjælp. Når forældrene kender de frivillige, som deres børn er sammen med, er de mere tilbøjelige til at bakke op om lektiehjælpen og kan være med til at afværge eventuelle konflikter mellem børnene. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvor meget børnenes forældre engagerer sig i lektiehjælpen, og hvad de forventer af den. Nogle forældre anser lektiehjælpen som et pasningstilbud og sender familiens store piger af sted med deres små søskende på armen. Andre steder har forældrene en meget aktiv rolle og er på skift til stede i lektiehjælpen. Det skaber ifølge flere frivillige mere ro og øger børnenes koncentration. Til gengæld mister børnene muligheden for at bruge lektiehjælpen som et frirum fra hverdagens tummerum. Det er frivillige selv, der definerer, hvad der er plads til i det enkelte lektiehjælpstilbud. Må de store børn tage deres mindre søskende med, som endnu ikke går i skole? Og skal forældrene være med? Diskutér det igennem i jeres gruppe og gør det klart for forældre og børn, hvilke regler, der gælder. Mange frivilliggrupper bruger disse redskaber til at kommunikere med lektiehjælpen på relevante sprog skift efter lektiehjælpen og hilser på forældrene i lektiehjælpen, hvor forældrene inviteres med råder kan ofte kommunikere gennem den boligsociale koordinator. 7

8 GODE RAMMER FOR LEKTIEHJÆLPEN Frivillige lektiehjælpere i Frivillignet oplever generelt, at de gør en stor forskel for etniske minoritetsbørn. Det er en vigtig motivation, som skaber sammenhold blandt frivillige. Men de positive oplevelser skaber ikke alene en god lektiehjælp. Det er vigtigt, at I som frivilliggruppe har fokus på, om rammerne for lektiehjælpen fungerer optimalt. Det kan I blandt andet hente hjælp til i Rekrutteringsguiden, som I finder adgang til fra Frivillignet.dk. Derudover er vores generelle anbefalin- Servér evt. frugt eller saftevand for børnene. børnene har brug for. matcher børnenes behov. rådet, bibliotekaren, læreren eller andre samarbejdspartnere om, at de sender urolige børn uden for døren. Se på Frivillignet. dk hvad I kan gøre for at undgå støj og uro i lektiehjælpen. gang imellem, så I får mulighed for at diskutere retningslinjer og rammer for lektiehjælpen. kompetencer, som I ikke har mange af, f.eks. matematik, så spørg vedkommende, om han/hun har mulighed for at komme i lektiehjælpen på en bestemt dag, så børnene ved, hvornår de kan forvente at få hjælp i netop det fag. behov er. Hvis I vil lave andet end lektiehjælp, f.eks. arrangere udflugter, så begynd med at få vished om, hvorvidt børnene har lyst til det, og hvorvidt deres forældre bakker op om det. 8

9 DOKUMENTER OG FORTÆL DEN GODE HISTORIE Den frivillige lektiehjælp i Frivillignet er finansieret af midler fra staten, fonde og forskellige kommuner, og vi er afhængig af fortsat opbakning, hvis lektiehjælpen skal udvikles og videreføres. For at dokumentere, at lektiehjælpen gør en forskel for mange børn, beder vi hvert år frivilliggrupperne om at indsende oplysninger om antallet af børn, der kommer i lektiehjælpen. Vi beder også indimellem frivillige om at udfylde spørgeskemaer og deltage i fokusgruppeinterviews om den frivillige indsats. Vi håber, du vil hjælpe os med at få de nødvendige informationer, og at du løbende vil have fokus på de gode historier, der udspiller sig i din frivilliggruppe. De kan både være af interesse for lokalpressen og for bladet Frivillig, som rundsendes til frivillige i Frivillignet hvert kvartal. 9

10 SÅDAN BLIVER DU FRIVILLIG LEKTIEHJÆLPER Hvis du gerne vil være frivillig lektiehjælper, kan du kontakte Frivillignets konsulent i din region (find kontaktoplysninger bagerst i hæftet). Hvis der ikke er en aktivitet i dit lokalområde, kan konsulenten informere dig om, hvilke andre muligheder der er. HVAD FORVENTER VI? Der er stor forskel på, hvor meget frivillige lektiehjælpere engagerer sig, og hvor mange timer de bruger på lektiehjælp om ugen. Som udgangspunkt skal du regne med 2-3 timer hver anden uge. Som frivillig forpligter du dig til at overholde de retningslinjer, Frivillignet har formuleret i forhold til den frivillige indsats. Retningslinjerne skal sikre, at den frivillige indsats bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværdighed og forståelse for andres situation, og foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på 10

11 TAVSHEDSPLIGT OG UNDERRETNINGS- PLIGT Samværet mellem børn og lektiehjælpere bygger på tillid og respekt. Som frivillig er du derfor underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du skal behandle oplysninger om private og personlige forhold fortroligt. Private og personlige oplysninger er f.eks. oplysninger om etnicitet, religion, familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Man er undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da andre frivillige i din gruppe med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du oplever dette behov. Alle borgere i Danmark er underlagt en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Vi anbefaler, at du kontakter din konsulent og i anonymiseret form drøfter forholdet, hvis du overvejer at lave en indberetning. 11

12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS REGIONSKONSULENTER FRIVILLIG I FRIVILLIGNET EN DEL AF DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRIVILLIGE RÅDGIVNINGER Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationsloven samt psykosociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. HOLSTEBRO Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger KØBENHAVN Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K. Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl NYKØBING FALSTER Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12 ODENSE Budhwaldsgade Odense C. Tlf Åben mandag fra kl VEJLE Borgvold 12 B, 4, 7100 Vejle Tlf dfh.vejle@drc.dk Åben torsdag kl AARHUS Paludan-Müllers Vej 82-90, lokale P Århus N. Tlf dfh.aarhus@gmail.com Åben mandag kl Hvis du melder dig som frivillig i Frivillignet, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Siden 2005 har vi haft ekstra fokus på at etablere tilbud i udsatte boligområder, heriblandt pige-, drenge- og kvindeklubber samt lektiehjælpscafeer. Du finder en oversigt over de frivillige integrationsindsatser på Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige engagement. Find adressen på Som frivillig i Frivillignet har du mulighed for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Frivillignets hjemmeside Du vil hvert kvartal modtage bladet Frivillig, hvor du kan læse om andre frivilliges aktiviteter og få viden om flygtninge, indvandrere og integration. Og du vil hver 14. dag modtage en nyhedsmail fra Frivillignet. FRIVILLIGNET OG FRIVILLIGNET INTRA Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet på Her har du også adgang til Frivillignet Intra, hvor du kan opdatere dine data og kommunikere med andre frivillige. NÆSTVED Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben mandag i ulige uger fra HJØRRING Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf dfh.hjoerring@gmail.com Åben mandag i lige uger kl HOVEDSTADEN: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Lise Hauge Regionskonsulent i Hovedstaden 1358 København K Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K SJÆLLAND: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland SYDDANMARK: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark MIDT- OG NORDJYLLAND: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland JYLLAND/FYN: Line Miller Sukrow Integrationsnet