MKH1788 Bøgestedgård, Seest sogn, Andst herred, tidl. Ribe amt. Sted nr Sb.nr. 49.

Transkript

1 - Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding - MKH1788 Bøgestedgård, Seest sogn, Andst herred, tidl. Ribe amt. Sted nr Sb.nr. 49. Arkæologisk overvågning i forbindelse med nedlægningen af spildevands-trykledning gående fra Nordic Synergy Park sydvest for Kolding til Haderslevvej/Tankedalsvej i Kolding, bestilt af Kolding Spildevand A/S. I traceet forekom spredte bebyggelsesspor, hvoraf flere kan dateres til ældre romersk jernalder ca årh. e. Kr. Kort over spildevandsledningens forløb (rød linje) øst for den sønderjyske motorvej og nord for Tankedalsvej. Stolpehuller er erkendt ved pil A og gruber/udsmidslag ved pil B

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 3 Øvrige data... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 4 Fremtidigt arbejde på stedet... 5 Katalog... 6 Anlægsbeskrivelse... 6 Lister... 6 Bilag... 7 Tidstavle... 7 Ordliste:... 8 Abstract I forbindelse med nedgravning af en spildevands-trykledning gående fra Nordic Synergy Park syd for Kolding til Haderslevvej/Tankedalsvej i Kolding, fandt man ved den arkæologiske overvågning enkelte stolpehuller og et udsmidslag/affaldsgruber med keramik daterende til ældre romersk jernalder. De tre erkendte stolpehuller kan muligvis tolkes som dele af huse eller økonomibygninger fra en omkringliggende bebyggelse Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Kolding Spildevand A/S ønsker at nedgrave en spildevands-trykledning. Umiddelbar har området ligget i en granplantage. Ca. 500 syd for lokaliteten er der ved berejsning fundet en urnegravplads (sb 25) fra ældre romersk jernalder og omkring 1 km vest for ligger del af en landsby fra ældre romersk jernalder (sb 46) Administrative data Arkæologisk overvågning af spildevands-trykledning gående fra Nordic Synergy Park syd for Kolding til Haderslevvej/Tankedalsvej i Kolding Sagsnummer: 12/ Bygherre: Kolding Spildevand A/S Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Området omkring Bøgestedgård bærer præg af et leret morænelandskab, hvori der er flere gruspartier. Beliggenheden ved Tankedalsvej gør, at traceet flere steder ser ud til at være omgravet, muligvis ved anlæggelsen af vejen. Bebyggelsens placering i en nutidig større grantræsplantage, gør også at mindre anlægsspor, som for eksempel stolpehuller er svært erkendtbare, især hvor træerne er trukket op med rode. Hvor grøften skærer Østerskovvej var et større område fyldt op med bygge- og vejaffald, som har ødelagt eventuelle jordfaste fortidsminder Målesystem Størstedelen af ledningsgrøften og anlæggene i grøften er målt ind med en GPS af mærket Trimble S6 og indmålt i projektion UTM zone 32, ED 50. Enkelte dele af traceet er ikke indmålt på grund af dettes placering i skovområde. 3

4 Øvrige data Udgravningsstartdato og slutdato. 16. april 7. juni 2012 Med deltagelse af: Udgr. Ass. Niels Michaelsen Arkæolog Christian Juel Arkæolog Katrine Moberg-Riis Arkæolog Mads Leen Jensen Arkæolog Jesper Brodal (ansvarlig) Entreprenør Grontmilj Alle lister er skrevet ind i MUD hovedsageligt af Jesper Brodal Matrikelnummer er 5æ, Seest by, Seest sogn Udgravningsmetode Muldafrømning foregik med 1,8 m bred rabatskovl i etaper af meter i ledningsgrøftens forløb, hvorefter arkæologer fra Museum Sønderjylland gennemgik traceet. Anlæg blev registreret og stolpehuller snittet med spade. Profiler blev registreret i M. 1:20 på stolpehulskema. Gruberne/udsmidslaget blev kun indmålt og der indsamledes enkelte daterende keramikskår fra disse. Undersøgelsens resultater I traceet fandt man tre stolpehuller A1-A3, som muligvis skal ses som del af en bebyggelse (nordlig pil). I stolpehullerne var intet daterende materiale, dog fremkom et enkelt sideskår af jernalderkarakter i A2. Ca. 70 meter syd fra stolpehullerne fremkom flere gruber A4-A6 (sydlig pil), disse kan dog muligvis være nedgravninger eller dele af et større udsmidslag. Randskår med bredt facetteret rand daterer gruberne/udsmidslaget til ældre romersk jernalder ca årh. e. Kr. 4

5 Fremtidigt arbejde på stedet Taget ledningstraceets bredde i betragtning, anslås det at den eventuelle bebyggelse ikke er afgrænset. Ved fremtidige anlægsarbejder anbefales derfor en større forundersøgelse af området Haderslev 15. august 2012 Jesper Brodal Arkæolog 5

6 Katalog Anlægsbeskrivelse A4 A6 Gruber, evt. nedgravninger i udsmidslag Brungrå let sandet ler med nister af trækul. Dimensioner ukendt, da de kun er delvis fremkommet i trace. Lister Anlægsliste Angivelse Hovedgruppe Undergruppe Start Datering A1 Stolpehul Stolpehul Udateret A2 Stolpehul Stolpehul Udateret A3 Stolpehul Stolpehul Udateret A4 Grube Grube Ældre Romersk Jernalder A5 Grube Grube Ældre Romersk Jernalder A6 Grube Grube Ældre Romersk Jernalder Fundliste Angivelse Materiale Genstand Start Datering Anlæg Keramik / A2 1 oldtid Sideskår Oldtid Keramik / Ældre Romersk A4 2 oldtid Randskår Jernalder Keramik / Ældre Romersk A5 3 oldtid Randskår Jernalder Keramik / Ældre Romersk A6 4 oldtid Randskår Jernalder 6

7 Bilag Tidstavle 7

8 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 8

9 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 9