Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
|
|
- Astrid Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 17 cm. Den største stigning sker ved Lemvig og Vestervig med 20 cm. Øget vandstand - Mellem Oddesund og Aggersund forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 9 cm. Den største stigning sker ved Løgstør med 19 cm. Øget vandstand - Ved forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm. Større - Indstrømningen gennem Thyborøn Kanal vil stige i takt med det forøgede tværsnitsareal. Større - Kanaltværsnittet vil blive forøget med 26%. Det forøgede tværsnit vil give mere uhindret tidevandsstrøm, og tidevandsprismet forventes forøget med 20%. Større - Forøget indstrømning gennem kanalen vil betyde større saltholdighed i Limfjorden. Større - Kanalens fl ytning mod nordøst vil formindske dybderne på havnesiden og dermed ved havneindsejlingen og sandpuden. Der må derfor påregnes forøget tilsanding i indsejlingskorridoren og på sandpuden. Mindre - Oprensningen af fyrlinjen betinges af at sandpuden fjernes med jævne mellemrum og ikke fl ytter sig ud i fyrlinjen. Uændret / Stigende - Oprensningen af sandpuden er benyttet til kystfodring på Vestkysten (Agger og Harboøre Tange). Til anskueliggørelse af størrelsesordenen af effekten kan oplyses, at sandpuden på m³ svarer til 1,8 års erosion i kanalen. Hvis der ses på kanalens gennemstrømningsareal, forøges det med 400 m², når sandpuden fjernes. Det svarer til 12 års udvikling. Ved at fjerne sandpuden forøges indstrømningen til Limfjorden. Kanalens fl ytning mod nordøst vil sandsynligvis medføre at sandpuden kommer hurtigere igen. Uændret - Kanalen bliver ved med at fl ytte sig mod nordøst. Det betyder forsat erosion på den nordøstlige side af kanalen og fortsat behov for vedligeholdelse af høfderne. Uændret / stigende - Større dybder i kanalen betyder, at der kommer mere bølgeenergi ind. De senere år er en sandpude nord for ved høfde 63 blevet et problem. Sandpuden afbøjer bølgerne, så bølgeenergien koncentreres ved havnemundingen. Derfor blev sandpuden fjernet i foråret Sandpuden er på vej tilbage, og det må forventes, at hastigheden, hvormed det sker, vil tiltage, da kanalen har en tendens til at bevæge sig væk fra havnesiden. Forbedret - Dybderne i kanalen vil vokse, hvilket er en forbedring. De betydelige strømhastigheder i dag ud for havneindsejlingen vil aftage svagt på grund af kanalens tendens til at bevæge sig mod nordøst. Det er en fordel for manøvreringen ved indsejlingen. Tværsnitsarealerne i fjordløbene vil forøges. Det vil betyde en forbedring af besejlingsforholdene i Sælhundeholm Løb. Større - Det forventes, at kysttilbagerykningen fortsat holdes på nul ved hjælp af fodring. En analyse af den gennemsnitlige transport af sand til Thyborøn Kanal viser, at transporten er steget med 34 % fra perioden til 1996 til Denne udvikling vil forsætte med kanalens udvikling. Større - Der er allerede nu Kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord, og der vil i fremtiden, for at opnå samme beskyttelse som i dag, være behov for at øge kystbeskyttelsen frem mod Det er opgjort, at der skal bygges ca. 60 km nyt dige og ca. 86 km eksisterende dige skal forhøjes. Tabel 1: Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning 1
2 Uddybning til besejlingsdybde på 10 meter DVR90 her og nu - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - Det er beregnet at stormfl odsvandstanden ud fra 3 storme kan blive 1,5 cm højere. Øget vandstand - Det er beregnet at stormfl odsvandstanden ud fra 3 storme kan blive 1 cm højere. Øget vandstand - Det er beregnet at stormfl odsvandstanden ud fra 3 storme kan blive 2 cm højere. Ubetydelig større - Kanaltværsnittet vil blive forøget med få %, da der er tale om en uddybning i det yderste del af fyrlinjen, det mindste tværsnit bliver dermed ikke forstørret. Uændret - Ubetydelig større. Ubetydelig større - Lidt større vandindstrømning vil alt andet lige medføre større saltindhold. Væsentlig større - Der er 2 meter dybere i indsejlingskorridoren. Den stiger til det dobbelte. Væsentlig større - Der er 2 meter dybere i indsejlingskorridoren. Oprensningen stiger til det dobbelte hvis den sydlige uddybning vælges og mange gange større hvis den nordlige uddybning vælges. Uændret - Idet uddybningen ikke kombineres med andre løsninger end kontrolleret tilbagerykning, så vil sandpuden stadig skulle fjernes pga. bølgeuro foran havneindløbet og i. Uændret / ubetydelig større - Den sydlige sejlrende giver lidt større erosion da sejlrenden bliver mere krum, mens den nordlige bliver uændret da retningen på strømmen forbedre forholdene. Uændret - Forbedret - Dybderne i kanalen vil vokse, hvilket er en forbedring. Uændret / ubetydelig større - Mængden af erosion på Limfjordstangerne er delvis betinget af åbningen igennem Thyborøn Kanal. Lidt større - Der er allerede nu Kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord og der vil i fremtiden, for at opnå samme beskyttelse som i dag, være behov for at øge kystbeskyttelsen frem mod Tabel 2: Uddybning til besejlingsdybde på -10 meter (DVR90) her og nu - ekskl. havspejlsstigning 2
3 Konsekvens i 2060 ved indsnævring af kanalen ved høfde 58/59 og 72 -trinvis - ekskl. havspejlsstigning Uændret vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret - Mellem Oddesund og Aggersund forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret - Ved forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret - Indsnævringen foretages således, at der ikke sker en forøgelse af vandføringen gennem Thyborøn Kanal. Uændret - Strømhastighederne vil blive større ude i indsnævringen og mindre inde i kanalen. Uændret - Når vandføringen er uændret bliver saltholdigheden også uændret. Uændret / Mindre - Forlængelsen af høfde 59 vil betyde en mindre tilførsel af sand til kanalen sydfra. Det vil betyde en langsommere opbygning i afl ejringsområderne langs. Til gengæld vil kanalens tendens til at bevæge sig mod nordøst væk fra, samt mindre bølgeuro, betyde en hurtigere opbygning langs. Hvad der bliver den dominerende effekt kan ikke umiddelbart afgøres. Mindre - Modellering har vist at strømhastighederne stiger omkring den nye indsnævring hvorfor oprensningen i fyrlinjen med stor sandsynlighed vil falde. Mindre - Tilførslen af sand til sandpuden vil blive reduceret. Det vil derfor ikke så ofte være nødvendigt at fjerne sandpuden og endvidere vil indsnævringen betyde at bølgerne bliver reduceret. Mindre - Kanalen vil stadig have en tendens til at bevæge sig mod nordøst, men den vil være reduceret pga. mere moderate strøm- og bølgeforhold. Erosionen vil derfor være reduceret på nordøst siden. Mindre - Bølgeforholdene i kanalen vil generelt blive roligere, fordi der kommer mindre bølgeenergi ind. Forbedret/mindre forringelse efter storm - Forlængelsen af høfde 59 skal foregå i trin, så indstrømningen gennem kanalen under storm holdes tilnærmelsesvis konstant på det nuværende niveau. Kanalens fl askehals i forhold til indstrømningen fl ytter fra den sydlige del ud for til indsejlingen mellem høfde 58/59 og høfde 72. Strømhastigheden aftager derfor ud for og tiltager i indsejlingen. Under stormfl od vil den større strømhastighed give længere og lavere søer i indsejlingen, hvilket kan gøre et anløb mere sikkert. Strømhastighederne under udløb efter en stormfl odshændelse vil ligeledes blive forøget, hvilket giver højere og stejlere bølger, der er en ulempe for sejladsen. De betydelige strømhastigheder ud for i dag kan vanskeliggøre indsejling gennem havnemundingen. Reduktionen af strømhastighederne i den sydlige del af kanalen vil således være en fordel ved denne manøvre. Mindre - En forlængelse af høfde 58/59 vil formindske transporten sydfra ind i kanalen. Den naturlige tilbagerykningshastighed på Harboøre Tange vil derfor blive reduceret. Et skøn på reduceringen af erosionen vil være ca. 42 % på Harboøre Tange. Fodringsbehovet vil derfor også blive reduceret. Det forventes, at kysttilbagerykningen fortsat holdes på nul ved hjælp af fodring. Uændret - Der er allerede nu kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord. Tabel 3: Konsekvens i 2060 ved indsnævring af kanalen ved høfde 58/59 og 72 -trinvis - ekskl. havspejlsstigning 3
4 Konsekvens i 2060 ved indsnævring af kanalen ved høfde 63 og 68 -trinvis ekskl. havspejlsstigning Uændret vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret - Mellem Oddesund og Aggersund forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret - Ved forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret - Indsnævringen foretages således, at der ikke sker en forøgelse i gennem Thyborøn Kanal. Uændret - Strømhastighederne vil blive større ude i indsnævringen og mindre inde i kanalen. Uændret - Når vandføringen er uændret bliver saltholdigheden også uændret. Uændret - Der kommer den samme sandmængde ind. Mindre /væk - Erosionen i kanalen forsætter. Mindre - Tilførslen af sand til sandpuden vil forblive den samme, men med indsnævringen af kanalen vil bølgerne ikke kunne bevæge sig på samme måde gennem kanalen. Der vil derfor ikke være belæg for at fjerne sandpuden pga. bølgeuro. Større - Kanalen vil stadig have en tendens til at bevæge sig mod nordøst og med en forhøjet strømhastighed i kanalen vil der være en risiko for at strømmen på denne side vil tiltage, hvorfor der må være forøget erosion. Mindre - Bølgeforholdene i kanalen vil generelt blive roligere, fordi der kommer mindre bølge ind og med indsnævringen af kanalen, vil bølgerne ikke kunne bevæge sig på samme måde i gennem kanalen. Uændret/mindre forringelse efter storm - Kanalens fl askehals i forhold til strømning fl ytter til området mellem høfde 63 og 68. Det betyder større strømhastigheder her og mindre hastigheder i den sydlige del af kanalen ud for. Under stormfl od vil den større strømhastighed give længere og lavere søer, hvilket gør passagen mere sikker. Modsat bliver bølgerne højere og stejlere under udløb, hvilket er en ulempe. Besejlingen kan også blive påvirket af de idvande, der kan opstå på læsiden af høfde 63 både ved ud - og indstrømning. Uændret - Langstransporten fra tangerne ind i kanalen vil være uændret, så erosionen og Uændret - Der er allerede nu kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord. Tabel 4: Konsekvens i 2060 ved indsnævring af kanalen ved høfde 63 og 68 -trinvis ekskl. havspejlsstigning 4
5 Konsekvens i 2060 ved indsnævring af kanalen ved forlængelse af høfder på NØ-siden ekskl. havspejlsstigning Uændret vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret vandstand - Mellem Oddesund og Aggersund forventes vandstanden at blive som forholdene i Uændret vandstand - Ved forventes vandstanden at blive som forholdene i 2005 Uændret - Indsnævringen foretages således, at der ikke sker en forøgelse i gennem Thyborøn Kanal. Større - Strømhastighederne vil blive større ude i indsnævringen. Uændret - Når vandføringen er uændret bliver saltholdigheden også uændret Mindre - En længere udgave af høfde på NØ- siden betyder, at strømmen bliver væsentlig større ved havneindsejlingen. Der vil derfor være stor sandsynlighed for, at oprensningen i indsejlingskorridoren bliver begrænset. Mindre /væk - Erosionen i kanalen forsætter. Mindre - Afl ejring af sand til sandpuden vil blive mindre, men med indsnævringen af kanalen vil bølgerne ikke kunne bevæge sig på samme måde i gennem kanalen. Det vil derfor ikke være belæg for at fjerne sandpuden pga. bølgeuro. Mindre/ høfde vedligeholdelse stiger meget - Kanalen vil stadig have en tendens til at bevæge sig mod nordøst, men med udbygning af høfderne vil kanalen ikke længere udvide sig i denne retning og høfdemellemrummene vil virke som sandfang. Høfdeenderne på meget dybt vand skal dog vedligeholdes. Uændret / mindre - Sandpudeproblemet vil blive mindre og dybden foran vil blive større. Uændret / mindre forringelse udfor - Kanalens fl askehals i forhold til strømning fl ytter til området mellem høfde 65 og 69. Det betyder større strømhastigheder ud for, hvilket vil kunne forringe besejlingen ind og ud i samt under storm. Uændret - Langstransporten fra tangerne ind i kanalen vil være uændret, så erosionen og Uændret - Der er allerede nu kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord. Tabel 5: Konsekvens i 2060 ved indsnævring af kanalen ved forlængelse af høfder på NØ-siden ekskl. havspejlsstigning 5
6 Fremrykning af havneindsejlingen frem til ekskl. havspejlsstigning Større - Når udbygges falder vandstanden først, men herefter vil vandstanden stige, hvis der ikke foretages noget for at fastholde tværsnittet. Større - Når udbygges falder vandstanden først, men herefter vil vandstanden stige, hvis der ikke foretages noget for at fastholde tværsnittet. Større - Når udbygges falder vandstanden først, men herefter vil vandstanden stige, hvis der ikke foretages noget for at fastholde tværsnittet. Større - Indstrømningen gennem Thyborøn Kanal vil først falde men vil herefter stige. Stigende / uændret - Kanaltværsnittet begrænses i første omgang men vil herefter stige, hvorfor strømhastigheden første vil stige og så falde til nuværende niveau. faldende / større - Når indstrømningen reduceres, kan det påvirke saltholdighed i Limfjorden således, at der kan opstå perioder med mindre saltindhold end i dag. Når den stiger vil det forøges. Væk / mindre - I starten forsvinder oprensningen sandsynligvis, men på længere sigt vil kanalen igen bevæge sig over med høfde 65 og der kan opstå tilsanding foran havneindsejlingen igen. Mindre /væk - Erosionen i kanalen forsætter. Væk - Tilførslen af sand til sandpuden vil forblive den samme, men med indsnævringen af kanalen vil bølgerne ikke kunne bevæge sig på samme måde gennem kanalen. Det vil derfor ikke være belæg for at fjerne sandpuden pga. bølgeuro. Endvidere vil en ny havn kunne tage vare på problemerne. Større - Kanalen vil stadig have en tendens til at bevæge sig mod nordøst, og med en forhøjet strømhastighed i kanalen vil der være en risiko for at strømmen på denne side vil tiltage, hvorfor der må være forøget erosion. Mindre - Bølgeforholdene i kanalen vil generelt blive roligere, da dybden stiger foran. Endvidere vil en ny havn kunne tage hensyn til bølgeuroen. Forbedret - Ved havneindløbet bliver den sandsynligvis bedre. Neutral - Langstransporten fra tangerne ind i kanalen vil være uændret, så erosionen og Større - Der er allerede nu kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord. Tabel 6: Fremrykning af havneindsejlingen frem til ekskl. havspejlsstigning 6
7 Barriere/rev på fjordgrundene frem til ekskl. Havspejlsstigning Uændret vandstand - Stormfl odsvandstandene øst for stenrevet forbliver på nuværende niveau. Uændret vandstand - Stormfl odsvandstandene øst for stenrevet forbliver på nuværende niveau. Stigende - Da stenrevet ligger øst for forøges stormfl odsvandstandene her. Uændret - Indsnævringen foretages således, at der ikke sker en forøgelse i gennem Thyborøn Kanal. Mindre - Strømningsmodstanden ind i Limfjorden vil vokse betydeligt. Kanalen bliver større. Uændret - Når indstrømningen reduceres, kan det påvirke saltholdighed i Limfjorden sålede,s at der kan opstå perioder med mindre saltindhold end i dag. Større - Strømhastighederne ind gennem kanalen vil aftage, så tilsandingen i indsejlingskorridoren må forventes at tiltage. Mindre - Denne oprensning forudsættes at forsvinde inden Større - Strømningshastighederne ind gennem kanalen vil aftage, så opbygningen af sandpuden må forventes at gå hurtigere. Den vil derfor oftere skulle fjernes. Uændret / Mindre - Kanalen vil stadig have en tendens til at bevæge sig mod nordøst, men den vil være reduceret pga. mere moderate strøm- og bølgeforhold. Erosionen vil derfor være reduceret på nordøst siden. Uændret / Større - Hvis sandpuden fjernes, i takt med at den vokser op, vil den være uændret ellers vil den stige. Forbedret - Generelt vil strømhastighederne i kanalen blive mindre. Det betyder i de fl este henseender forbedrede besejlingsforhold. Til gengæld vil strømhastigheden vokse i Sælhundeholmløb. Det vil forringe besejlingsforholdene her. Neutral - Langstransporten fra tangerne ind i kanalen vil være uændret, så erosionen og Uændret - Der er allerede nu kystbeskyttelse langs kysten i den vestlige Limfjord. Tabel 7: Barriere/rev på fjordgrundene frem til ekskl. Havspejlsstigning 7
8 Dæmning med skibsfartssluse og gennemstrømningssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 frem til ekskl. havspejlsstigning Mindre vandstand - Stormfl odsvandstandene vil blive reduceret betydeligt. Indstrømningen under stormfl od vil kun foregå fra Hals i øst. En simulering af udbredelsen af en øjeblikkelig vandstandsstigning ved Hals har vist responstider på timer i Limfjorden vest for Aggersund. Det, at stormfl oden skal drives af vandstanden ved Hals, vil give meget lavere vandstande under stormfl od. Reduktioner på 1,0 m forventes at være realistiske. Mindre vandstand - Stormfl odsvandstandene vil blive reduceret betydeligt. Indstrømningen vil kun foregå fra Hals i øst. En simulering af udbredelsen af en øjeblikkelig vandstandsstigning ved Hals har vist responstider på timer i Limfjorden vest for Aggersund. Det, at stormfl oden skal drives af vandstanden ved Hals, vil give meget lavere vandstande under stormfl od. Reduktioner på 0,5-1,0 m forventes at være realistiske. Stigende vandstand - Da der ikke vil være strømning gennem kanalen, vil få samme vandstand som i havet. Det betyder 0,6-0,7 m højere stormvandstande. Meget mindre - Lukningen vil betyde at vandføringen vil blive ubetydelig Mindre - Strømningsmodstanden vil blive uendelig stor således, at der vil være mindre strøm gennem kanalen. Mindre - Salttilførslen vil blive minimal, hvilket vil resultere i et fald i saltholdighed i fjorden til 5-15 i forhold til i dag. Meget mindre - Der kommer ingen sand i kanalen. Uændret - Høfdeforlængelsen vil medføre, at der ikke kommer sand ind til kanalen, hvilket medføre en mindre afl ejring. Dog kan en lille indstrømning medføre afl ejring som i dag. Væk - I fraværet af strøm forventes sandpuden ikke at blive gendannet, men der vil være sandafl ejring en række andre steder i den ydre del af kanalen. Mindre - Erosionen på kanalens nordøst side vil næsten standse. Mindre - Bølgeforholdene i kanalen vil generelt blive roligere, fordi der kommer mindre bølgeenergi ind. Forringelse især under storm - Sejladsen ind i Limfjorden skal foregå gennem skibsfartsslusen. Det vil være en forringelse i forhold til den frie sejlads i dag. s funktion som nødhavn vil imidlertid blive væsentligt forringet, da man ikke altid kan forvente at kunne gå ind til. Mindre - En forlængelse af høfde 59 vil formindske transporten sydfra ind i kanalen. Da indstrømningen standser, vil de 1 mio. m³, der hvert år transporteres gennem kanalen, afl ejres på Limfjordstangerne. Ingen - Da vandstande under storm vil reduceres med 1 meter. Tabel 8: Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 frem til ekskl. havspejlsstigning 8
9 Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormfloder - frem til ekskl. havspejlsstigning Mindre vandstand - Virkningen på højvandstandene vil afhænge af den valgte praksis for operation af højvandsbarrieren. Med en optimal praksis vil stormfl odsvandstandene kunne skæres væk, medens moderat høje vandstande vil være upåvirkede. Mindre vandstand - Virkningen på højvandstandene vil afhænge af den valgte praksis for operation af højvandsbarrieren. Med en optimal praksis vil stormfl odsvandstandene kunne skæres væk, medens moderat høje vandstande vil være upåvirkede. Mindre vandstand - Virkningen på højvandstandene vil afhænge af den valgte praksis for operation af højvandsbarrieren. Med en optimal praksis vil stormfl odsvandstandene kunne skæres væk, medens moderat høje vandstande vil være upåvirkede. Neutral / Mindre - Indstrømningen vil standse under storm. Mindre - Neutral når barrieren er åben, og ingen strøm når den er lukket Uændret/ mindre - Da vandføringen ikke ændres, ændres saltindholdet heller ikke. Uændret - Da der kun lukkes under storm. Uændret - Der ændres ikke på forholdene. Neutral - Indstrømningen vil standse under storm. Uændret - Der ændres ikke på forholdene. Uændret - Der ændres ikke på forholdene. Uændret / umulig under storm - Neutral når barrieren ikke er i funktion. s funktion som nødhavn vil imidlertid blive væsentligt forringet, da man ikke altid kan forvente at kunne gå ind til. Uændret - Langstransporten fra tangerne ind i kanalen vil være uændret, så erosionen og Mindre / ingen - I enkelte havnebyer og langs kyststrækninger der er berørt af vindstuvning. vil der altid være behov for højvandsbeskyttelse. Tabel 9: Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormfloder - frem til ekskl. havspejlsstigning 9
Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk
Læs mereThyborøn Kanal og Vestlige Limfjord
Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereUndersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge
Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:
Læs mereThyborøn Kanal og Vestlige Limfjord
Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord August 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Revisionsoplysninger Projekt Undersøgelse af Infrastruktur for vestlige Limfjord Startdato 06.01.2010 Slutdato
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereHøfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1
Læs mereHanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne
Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering
Læs mere1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé
1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé 2 Agger Tange 3 Harboøre Tange 4 Vrist - Ferring 5 Bovbjerg Klint 6 Trans - Thorsminde 7 Thorsminde - Husby
Læs mereStrækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereVestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk
Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de
Læs mereBetydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat
Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mereKystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE
Kystbeskyttelse i Juelsminde Kommentering af højvandsklap i Juelsminde Havn og erosionsbeskyttelse i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE 15. JUNI 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Juelsminde Havn 3
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereMødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs mereThyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden
Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereVestkysten Midtvejsrapport. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig.
Vestkysten 2016 Midtvejsrapport Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk December 2016 Vestkysten 2016 Midtvejsrapport Forside: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Husby Klit, Klitgården 2008 Kystdirektoratet,
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereVestkysten Statusrapport. December 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Vestkysten 2013 Statusrapport December 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2013 Statusrapport Kystdirektoratet, december 2013 Gr. 150-48-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit
Læs mereOmkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse
Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereHavvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi
Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser
Læs mereFlerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013
Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereStormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereHANSTHOLM HAVN. UDVIDELSE BORGERMØDE OM VVM BORGERMØDE OMKRING VVM 28. JUNI 2017
HANSTHOLM HAVN. UDVIDELSE BORGERMØDE OM VVM HVORFOR UDVIDE? Havnen er 50 år gammel og bygget til datidens fiskeskibe. Siden 1967 er der sket en kraftig udvikling i flåden hen imod større og anderledes
Læs mereVestkysten Midtvejsrapport. December 2011 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Vestkysten 2011 Midtvejsrapport December 2011 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2011 Midtvejsrapport Kystdirektoratet, december 2011 Gr. 150-48-2011 Indholdsfortegnelse Afsnit
Læs mereEnø Stormflodssikring
Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i
Læs mereTHYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME
Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mereEnø Stormflodssikring
Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereStormflodsbarrierer og sluser
Stormflodsbarrierer og sluser Indhold Beskrivelse 2 Tværsnit (tegning) 2 Dimensioneringsgrundlag 3 Funktion/virkning 3 Påvirkning af naturens frie dynamik, kystlandskab og miljø 4 Anlægsomkostninger 4
Læs mereFaldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereReferat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen.
Mødereferat 26. november 2013 Frederikshavn Marina, Fælleshuset 1900 Møde indkaldt af: Bestyrelsen Mødetype: Orienteringsmøde Ansvarlig for udstyr: Referent: Jan Lauridsen Ordstyrer: Deltagere: Hans-Erik
Læs mereVandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben
Aalborg Universitet Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige
Læs mereMasnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse
Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse 1. Indledning På foranledning af Klitroseparken og andre grundejerforeninger på Ore Strand, har A1 Consult udarbejdet en vurdering af
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereNotat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs merePå vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:
ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereRISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN 1 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 17. JUNI 2015 INDLEDNING Solrød Strand Grundejerforening har med interesse læst Forslag til Solrød
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb 1 INDLEDNING April 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219246015 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret af MRI,
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereKystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt
Læs mereFjordene. Bilag 6. 1 Områder
Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009
Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mereHøjvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen
Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder
Læs mereHvis materialet ønskes by-passet et menneskabt anlæg Materialet ønskes placeret på søterritoriet ud for matr. nr. 9h, Hellerød By,
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK NST nst@nst.dk Ansøgning om by-pass eller nyttiggørelse Generelle oplysninger Ansøger: Stuer Kommune
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereNORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand
NORDKYSTENS FREMTID Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand Præsentation af forundersøgelser, GIS-værktøj og målsætning DANCORE 25. MAJ 2018 CHRISTIAN HELLEDIE
Læs mereFredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE
Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Dagsorden: 1. Velkommen og formål med mødet 2. Gennemgang af oplæg til ny bidragsfordeling og justeringer af projektet ved Niras 3. Orientering
Læs mereByudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereBilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018
Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m
Læs merePrincipiel tilladelse til etablering af et nyt færgeleje ved Agger
Færgeselskabet Thyborøn-Agger Rådhusgøde 2 7620 Lemvig Sendt elektronisk til lene.bast@lemvig.dk og khv@kysthavneviden.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereNyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller
Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Natur & Miljø 2015 Lars Brammer Nejrup Kyst- & Havneudvikling lbne@orbicon.dk Programmet Rådgiverens hverdag Ansøgningsvejen i dag
Læs mereSmå havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia
Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30
Læs mereHandlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne
Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne Kystdirektoratet 13. juli 2012 1 Indledning 1.1 Klimaudfordringer
Læs mereTilladelse til etablering af et nyt færgeleje ved Agger
Færgeselskabet Thyborøn-Agger Rådhusgade 2 7620 Lemvig Sendt elektronisk til lene.bast@lemvig.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse
Læs mereNr. Vorupør 2010 Februar 2010
Nr. Vorupør 2010 Februar 2010 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Nr. Vorupør 2010 Februar 2010 Projekt Nr. Vorupør 2010 Startdato Januar 2010 Slutdato Februar 2010 Projektansvarlig Carl-Christian
Læs mereDebatoplægKystbeskyttelse. på strækningen LodbjergNymindegab. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. November 2018
DebatoplægKystbeskyttelse på strækningen LodbjergNymindegab Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten November 2018 Debatoplæg Kystbeskyttelse Lodbjerg - Nymindegab 2 Indhold Vi vil gerne høre
Læs mereMarstal Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 26-12-2018 Marstal Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 29-6-2018 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Ærø E-pynt 54 51,0'N 010 31,4'E - kort 152 Anmærkning
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016
Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereAgenda. 11. september 2017 Side 1
Agenda 10:15 Kaffe og brød 10.30 Velkommen 10:40 DMI s stormflodsarbejde og -varsling 11:10 Opfølgning på de sidste års stormflodssæsoner Urd og 4. januar Indlæg fra deltagerne Verifikation 12:30 Frokost
Læs merePrincipiel tilladelse til udvidelse af Thyborøn Havn
Edvard Thomsens Vej 14 Thyborøn Havn Tankskibsvej 4, Postboks 35 7680 Thyborøn Sendt elektronisk til thomas.damgaard@lemvig.dk og ork@ramboll.dk 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk
Læs mereTHYBORØN KANAL OG VESTLIGE LIMFJORD INTERESSENTANALYSE
Til Coast to Coast Climate Challenge Delprojekt C9 Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Dokumenttype Rapport Dato December 2017 THYBORØN KANAL OG VESTLIGE LIMFJORD INTERESSENTANALYSE THYBORØN KANAL OG VESTLIGE
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereRÅGELEJE GENERALFORSAMLING
RÅGELEJE GENERALFORSAMLING NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt JULI 2018 - PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) MEDFORFATTER CHRISTIAN HELLEDIE Foto: Christian Helledie Nordkysten
Læs mereGroundPlug Biologisk Kystsikring
Præsentation af Biologisk Kystsikring Udviklet af GroundPlug Kystsikring i samarbejde med PileByg GroundPlug Biologisk Kystsikring Hvem er GroundPlug International ApS: Etableret i Denmark i 2004. Udvikler,
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Borgermøde 28. maj 2018 Dagsorden 1. Kystbeskyttelsesloven og processen for projektet. 2. Spørgsmål. 3. Det konkrete projekt og linjeføring. 4. Spørgsmål. 5. Partsfordeling
Læs mereStormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Læs mere