HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, VIGEPLIGTSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2014

Transkript

1 HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2014

2 FORORD Denne håndbog omhandler Vigepligtstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Oplysningstavler Undertavler Kant- og baggrundsafmærkning Tavleoversigt I serien af håndbøger indgår desuden to eksempelsamlinger: Parkeringsafmærkning Hastighedsafmærkning Nærværende håndbog er en opdateret version af vejreglen Færdselstavler, Hæfte 2, Vigepligtstavler af juli 2006 og udgivet i Udført under vejregelgruppen, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (formand) Projektleder Lars Testmann, Rambøll (fagsekretær) Projektleder Bent Lund Nielsen, Vejdirektoratet Afmærkningskoordinator Birthe Hougaard Bøtkjær, Vejdirektoratet Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Civilingeniør Maj-Britt Køppen Andersen, Holbæk Kommune Civilingeniør Ole Helboe Nielsen, Horsens Kommune Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet Cand. Scient Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune Teknisk assistent Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulenter: Divisionschef Kim Schwartzlose, MOE A/S Civilingeniør Trine Fog Jakobsen, MOE A/S Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit Juli 2014

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING HÅNDBOGENS STATUS ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 4 1 GENERELT OM GENERELT OM KRYDS SÆRLIGT OM KRYDS SÆRLIGT OM RUNDKØRSLER SÆRLIGT OM TAVLESTØRRELSER 8 2 DE ENKELTE B 11 UBETINGET VIGEPLIGT B 13 STOP UB 11,1 FORVARSLING FOR STOP UB 11,2 DOBBELTRETTET CYKELSTI B 15 SAMMENFLETNING B 16 HOVEDVEJ B 17 HOVEDVEJ OPHØRER B 18 HOLD TILBAGE FOR MODKØRENDE B 19 MODKØRENDE FÆRDSEL SKAL HOLDE TILBAGE 28 Juli

4 0 INDLEDNING Håndbogen indeholder beskrivelser af færdselsregulering ved hjælp af vigepligtstavler. 0.1 HÅNDBOGENS STATUS Håndbogen indeholder anbefalinger og bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 13 Stop Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af lille knallert, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. 55. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Den øvrige tekst har status af vejledning, gode råd og eksempler. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af de nye afmærkningsbekendtgørelser bekendtgørelse om vejafmærkning nr. 802 af 4. juli 2012 og bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning nr. 801 af 4. juli Bekendtgørelsestekst, vejledninger mm. er samlet i et enkelt afsnit omhandlende hver af de enkelte advarselstavler og fællesbestemmelser er flyttet, så disse findes forinden beskrivelserne af de enkelte vigepligtstavler. Af specifikke ændringer kan nævnes: Tilføjet afsnit om B 11 opsat for cyklister Flere illustrationer er tilføjet Figur 2.5 justeret juli Juli 2014

5 1 GENERELT OM Færdselsloven, 26 Vigepligt mv. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds. Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af 95. Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt. Stk. 4. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger af 18. Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsætte, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. Stk. 6. Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 7. Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel. Kilde: LBK nr af 24. oktober 2011 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 4, stk. 3 Vigepligtstavler angiver vigepligtsforhold. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Juli

6 Vigepligtstavler bør udføres med dimensioner som angivet i Håndbog om Tavleoversigt. Vigepligtstavler har retsvirkning for trafikanterne. Det er derfor vigtigt at vigepligtstavler kun anvendes når reguleringen: er nødvendig for trafiksikkerhed, trafikafvikling eller vejens omgivelser bliver forstået og respekteret kan håndhæves. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 7 Færdselstavler opsættes i højre side af vejen i færdselsretningen. Dog kan færdselstavler opsættes i midterrabat eller venstre side af vejen eller ophænges over kørebanen, hvor vej- eller færdselsmæssige forhold gør det påkrævet. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 8 Færdselstavler gælder normalt for al trafik i færdselsretningen. Deres betydning kan dog indskrænkes til kun at gælde for trafikken ad enkelte vognbaner. Dette kan på ophængte tavler tydeliggøres med nedadrettede pile eller vises på oplysningstavler, jf. 23. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 13 Vigepligtstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra den angivne vigepligtsregel gælder. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 7, stk. 2 Tavler skal være retroreflekterende eller belyst, medmindre andet er bestemt i de efterfølgende bestemmelser. Sorte symboler må dog ikke være retroreflekterende. Faste tavler på motorveje skal være retroreflekterende uanset om de er belyst. Det samme gælder på alle veje for B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 21 Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige, også i tilfælde af strømafbrydelse. 6 Juli 2014

7 1.1 GENERELT OM KRYDS Vigepligtsforholdene i et kryds bestemmes af politiet med samtykke af vedkommende vejmyndighed/vejbestyrelse jf. færdselslovens 92a, stk. 1. Færdselsloven, 92a, stk. 1 Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen, for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om 1) indførelse af ubetinget vigepligt og 2) påbud om ensrettet færdsel. Kilde: LBK nr af 24. oktober 2011 Vigepligt i kryds etableres efter reglerne i afsnittet om B 11 Ubetinget vigepligt ved indmundinger i veje, der er præget af gennemkørende trafik, med mindre særlige omstændigheder foreligger. Da ubetinget vigepligt angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider, kan tavlen ikke opsættes i alle ben i et vejkryds. I signalregulerede kryds bør der som udgangspunkt altid etableres ubetinget vigepligt på den mindstbetydende vej. Dette er for at sikre entydige vigepligtsforhold i tilfælde af svigt i signalet. Hovedveje er veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primærruter samt L 44 Rutenummer for ringruter. Der tages desuden hensyn til trafikafviklingen og til vigepligtsforholdene i de omkringliggende kryds. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 60 Der må sammen med vigepligtstavler ikke opsættes andre tavler end A 74 Krydsmærke for jernbaneoverkørsel, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel og undertavlerne U 1, UB 11,1 Forvarsling for stop og UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti. I almindelige vigepligtsregulerede kryds etableres ubetinget vigepligt normalt således, at den dominerende trafikstrøm tildeles prioritet og ledes ret igennem krydset. Krydset kan, hvis oversigtsforholdene tillader det, udformes som et vejsving med mindre betydende vejtilslutninger. Vejtilslutningerne udføres da som overkørsel, jf. Byernes trafikarealer, Håndbog om Vejkryds. Juli

8 1.2 SÆRLIGT OM KRYDS I kryds hvor to trafikstrømme løber sammen i en spids vinkel, bør der ved fastlæggelsen af vigepligten tages hensyn til udsynet bagud til højre. Det kan være stærkt begrænset, særlig for lastbiler. Ved accelerationsbaner og ved sammenløb af to ensrettede kørebaner bør der kun etableres ubetinget vigepligt, hvis vejudformningen er således, at trafikstrømmene ikke kan flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens 18, stk. 3 eller stk. 4. Færdselsloven, 18, stk. 3-4 Stk. 3. Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen. Stk. 4. Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner. Kilde: LBK nr af 24. oktober SÆRLIGT OM RUNDKØRSLER Som anført under B 11 Ubetinget vigepligt i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 61, stk. 2, punkt 4 (se afsnit under B 11 Ubetinget vigepligt), skal der etableres ubetinget vigepligt ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje. 1.4 SÆRLIGT OM TAVLESTØRRELSER Vigepligtstavler bør udføres med dimensioner, som angivet i Håndbog om Tavleoversigt. 8 Juli 2014

9 2 DE ENKELTE 2.1 B 11 UBETINGET VIGEPLIGT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 11 Ubetinget vigepligt Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 11 Vigelinje. I kombination med undertavlerne U 1 og UB 11,1 bruges tavlen til forvarsling af henholdsvis B 11 og B 13. Under B 11 kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 61 Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens 26, stk. 2, skal (hvor der ikke anvendes B 13 Stop) afmærkes med både tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinje, hvor andet ikke er bestemt. På svagt trafikerede veje kan ubetinget vigepligt dog afmærkes alene ved vigelinje. Stk. 2. Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde: 1) Ved indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B 16 Hovedvej. Hvis to hovedveje skærer hinanden, skal den mest betydende vej afmærkes som hovedvej gennem krydset, og de kørende på den anden vej pålægges ubetinget vigepligt. 2) Hvor tavle A 11 Farligt vejkryds hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, er opstillet på den krydsende vej. 3) Ved indmunding i firbenet kryds af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt. 4) Ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje. 5) Ved indmunding i en vej, hvor den vigepligtige trafikant ikke kan se krydset inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i 32, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende. 6) Ved tilkørselsbane til motorvej, hvor der pålægges de kørende ubetinget vigepligt, og ved spidsvinklet tilkørsel til anden vej, hvor der ikke afmærkes med B 15 Sammenfletning. 7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds. 8) Ved indmunding i vej, hvor der etableres dobbeltrettet cykelsti. Tavle B 11 Ubetinget vigepligt bør endvidere opstilles ved indmunding i vej, hvor andre forhold, især uheldsrisiko, begrunder det. Ligeledes bør B 11 opstilles, hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinje, og hvor denne derfor udelades. Juli

10 B 11 bør endvidere opstilles ved indmunding i vej afmærket med S 11 vigelinje, der i en periode eller hyppigt er dækket af snavs, løs asfalt eller lignende, eller hvis vigelinjen på grund af vejens geometri ikke kan ses i tilstrækkelig afstand. Afgørelsen om opsætning af B 11 Ubetinget vigepligt træffes af politiet efter samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden, jf. færdselslovens 92a, stk. 1, se afsnit 1.1 Generelt om kryds. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens 26, stk. 3 Færdselsloven, 26, stk. 1-3 Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds. Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af 95. Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt. Kilde: LBK nr af 24. oktober 2011 Hvor ubetinget vigepligt følger af færdselslovens 26, stk. 3, kan afmærkning udelades, hvor den ubetingede vigepligt tydeligt fremgår af vejudformningen. Hvis ubetinget vigepligt afmærkes på steder, der er omfattet af færdselslovens 26, stk. 3, skal afmærkningen principielt udføres på samme måde, som anført under afmærkning i henhold til færdselslovens 26, stk. 2. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 62 Ubetinget vigepligt skal afmærkes ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej eller, hvor der i forbindelse med vejen er etableret dobbeltrettet cykelsti, medmindre den indmundende vej fører til en enkelt ejendom. Stk. 2. Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat må afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti. Afmærkning bør dog etableres, hvis vejen fører til en enkelt ejendom, såfremt denne er en institution eller virksomhed, der besøges af mange ikke lokalkendte trafikanter. På markveje og lignende, herunder jord- og grusveje, der fremtræder som åbenbart mindre betydende i forhold til den vej, de indmunder i, er afmærkning af den ubetingede vigepligt efter færdselslovens 26, stk. 3, i almindelighed unødvendig. 10 Juli 2014

11 Overkørsler Ved udkørsel over rabat skal overkørslen være tilsvarende hævet. Endvidere skal udkørslens karakter af en overkørsel være fremhævet for trafikken på sidevejen, fx ved at fortovets belægning er ført igennem overkørslen, at overkørslen i øvrigt er udført i en belægning, der afviger tydeligt fra sidevejens belægning, at sidevejens tværprofil er indsnævret, eller at overkørslen tydeligt er hævet op over sidevejens niveau. Med hensyn til udformning af overkørsler se Byernes trafikarealer, Håndbog om Vejkryds. Opsætning af B 11 Ubetinget vigepligt Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 63 B 11 skal opsættes så nær vejkryds som muligt. Hvis der er vigelinje, placeres B 11 så nær denne som muligt. B 11-tavlen må ikke placeres i større afstand end 20 m før vigelinjen. Stk. 2. Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den placeres før overkørslen. Stk. 3. B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt. På figur 2.1 er placering af tavle B 11 Ubetinget vigepligt vist. Figur 2.1 Placering af B 11 Ubetinget vigepligt. Ved motorvejsfrakørsler anbefales det at placere B 11 tavlen ca. 10 m før vigelinjen. B 11 tavlen opsættes ved begge sider af kørebanen, hvor forholdene taler for det, fx normalt på indmundinger, der er krummet til højre, eller som har mere end én vognbane med færdselsretning mod krydset. Juli

12 Vigepligtsafmærkning skal være udført således, at kørende, efter at have observeret afmærkningen, kan nå at stoppe ved vigelinjen, hvis dette er nødvendigt. Der må ved bedømmelsen tages hensyn til den hastighed, som vejens linjeføring tillader, og anden afmærkning, som angiver vejkryds. B 11 tavle kan i størrelse på min. 50 cm anvendes til afmærkning af vigepligt på stier, hvor tavlen kun henvender sig til cyklister og knallertkørere. Afmærkning kan fx foretages for at give trafikanter på en sti vigepligt over for trafikanter på en anden sti. Ved stiers udmunding i vej, har trafikanter på stien ubetinget vigepligt, og der skal normalt ikke afmærkes. Hvor tavlen i højre vejside ikke kan ses i tilstrækkelig afstand, suppleres med tavle i venstre side, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Supplering af B 11 Ubetinget vigepligt i venstre side af vejen. 12 Juli 2014

13 I figur 2.3 er anvendelse af S 11, B 11 og forvarsling af B 11 uden for tættere bebygget område vist. AFMÆRKNING UDEN FOR TÆTTERE BEBYGGET OMRÅDE Udkørselsvilkår Afmærkning på den underordnede vej Udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat Udkørsel fra vej over dobbeltrettet cykelsti Udkørsel fra enkelt ejendom eller markvej Udkørsel over fortov fra P-plads, tankanlæg, virksomhed eller institution Udkørsel ad lokalvej fra virksomhed eller institution S 11 B 11 Forvarsling for B 11 Vigelinje I højre vejside I venstre vejside I højre vejside I venstre vejside nej 1) nej 1) 2) nej nej nej ja ja 3) nej 4) nej 4) nej nej nej 2) nej nej nej nej nej 2) nej nej nej evt. evt. nej 4) nej nej Udkørsel fra lokalvej ja ja nej 4) nej 4) nej Udkørsel fra trafikvej, der ikke er rutenummereret Udkørsel fra vej med sekundærrutenummer Udkørsel fra vej med primærrutenummer Indkørsel i signalreguleret kryds, hvor der er pålæg om prioritet ja ja evt. 5) nej 4) 4) 5) nej ja ja evt. 5) evt. 4) 4) 5) nej ja ja ja ja ja nej ja evt. nej 6) nej 6) Indkørsel i rundkørsel ja ja evt. ja ja Bemærkninger: 1. Gælder kun, hvis fortov, cykelsti eller rabat er hævet over den tværgående vejs kørebane se 62, stk. 2 Bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning. 2. Ved indmunding i hovedvej skal B 11 tavle altid opsættes. 3. Gælder også, hvis man i firbenet kryds kan krydse cykelsti i modsat side af kryds. 4. Hvis oversigten til B 11 tavle i vejens højre side er begrænset på grund af højrekurve eller faste genstande, opsættes tavle også i venstre vejside, eller der forvarsles for B Afhænger dels af synlighed af tavle i højre side, dels af vejens bredde. 6. Hvis behov for forvarsling skal A 19 Lyssignal anvendes. Vigepligtstavler kan også bruges ved stikrydsninger. Figur 2.3 Anvendelse af B 11 tavle og forvarsling af B 11 tavle. Juli

14 I figur 2.4 er anvendelse af S 11, B 11 og forvarsling af B 11 inden for tættere bebygget område vist. AFMÆRKNING INDEN FOR TÆTTERE BEBYGGET OMRÅDE Udkørselsvilkår Afmærkning på den underordnede vej Udkørsel fra vej over dobbeltrettet cykelsti Udkørsel over fortov fra ejendom, P- plads, tankanlæg, virksomhed eller institution Udkørsel fra gågade eller lege og opholdsområde Udkørsel fra lokalvej, hastighedsklasse meget lav (10 20 km/h) Udkørsel fra lokalvej, hastighedsklasse lav (30 40 km/h) Udkørsel fra lokalvej, hastighedsklasse middel (50 km/h) Udkørsel fra trafikvej, hastighedsklasse lav (30 40 km/h) Udkørsel fra trafikvej, hastighedsklasse middel (50 km/h) Udkørsel fra trafikvej, hastighedsklasse høj (60 70 km/h) Indkørsel i signalreguleret kryds, hvor der er pålæg om prioritet S 11 B 11 Forvarsling for B 11 Vigelinje I højre vejside I venstre vejside eller på helle I højre vejside I venstre vejside ja ja 3) nej 4) nej nej nej nej 2) nej nej nej nej nej 2) nej nej nej ja evt. 2) nej 4) nej nej ja evt. 2) nej 4) nej nej ja evt. 2) evt. 4) nej nej ja ja evt. 4) nej nej ja ja evt. 4) evt. nej ja ja Ja evt. 5) evt. 5) nej ja evt. nej 6) nej 6) Indkørsel i rundkørsel ja ja evt. 5) evt. evt. 5) Bemærkninger: 1. Gælder kun, hvis fortov, cykelsti eller rabat er hævet over den tværgående vejs kørebane se 62, stk. 2 i Bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning. 2. Ved indmunding i hovedvej skal B 11 tavle altid opsættes. 3. Hvis oversigten til B 11 tavle i vejens højre side er begrænset på grund af højrekurve eller faste genstande, opsættes tavle også i venstre vejside, eller der forvarsles for B Gælder også, hvis man i firbenet kryds kan krydse cykelsti i modsat side af kryds. 5. Afhænger dels af synlighed af tavle i højre side, dels af vejens bredde. 6. Hvis behov for forvarsling skal A 19 Lyssignal anvendes. Vigepligtstavler kan også bruges ved stikrydsninger. Figur 2.4 Anvendelse af B 11 og forvarsling af B Juli 2014

15 Tavler på samme stander Færdselstavler for samme færdselsretning bør kun opsættes på samme stander som B 11, hvis de ikke vanskeliggør trafikanternes opfattelse af tavlen. D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel kan fx opsættes under B 11, se afsnit 1.1 Generelt om kryds. Det skal, især hvor vigepligtstavler står sammen med andre tavler, kontrolleres ved besigtigelse evt. både i dagslys og i mørke om B 11 tavlen er tilstrækkeligt iøjnefaldende. Med hensyn til placering af D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel på samme stander som B 11, se afsnittet om D 12 i Håndbog om Påbudstavler. Forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 64, stk. 1 Forvarsling skal etableres, hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, eller hvis B 11 tavlen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i 32, og krydset ikke er forvarslet med orienteringstavle. Forvarsling bør etableres, hvor forholdene i øvrigt taler for det, fx på veje med mere end to vognbaner eller med hurtigkørende trafik. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 64, stk. 2 B 11 Ubetinget vigepligt og U 1 må ikke anvendes til forvarsling om signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et signalreguleret kryds, skal A 19 Lyssignal anvendes. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 64, stk. 3 B 11 og U 1 skal anvendes ved forvarsling af ubetinget vigepligt ved rundkørsler. Ved rundkørsel skelnes der mellem forvarsling af rundkørsel og forvarsling af vigepligt. Til forvarsling af rundkørsel (ikke vigepligtsforholdene) anvendes normalt tavle G 14 Diagramorienteringstavle. A 16 Rundkørsel anvendes, hvor det er svært at erkende, at der er en rundkørsel fx ved minirundkørsler. Forvarsling af vigepligt foregår efter normale regler med almindelig B 11 Ubetinget vigpligt, jf. figur 2.6. Om forvarsling på den mere betydende vej henvises til bestemmelserne vedrørende A 11 Farligt vejkryds hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt i Håndbog om Advarselstavler. Juli

16 Placering af forvarsling På veje med tilladt hastighed over 60 km/h bør tavlen opsættes m før krydset. På veje med tilladt hastighed op til og med 60 km/h bør tavlen opsættes m før krydset. På figur 2.5 er placering af forvarsling for tavle B 11 Ubetinget vigepligt vist. Figur 2.5 Forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt. 16 Juli 2014

17 På figur 2.6 er afmærkning af rundkørsel uden for tættere bebygget område vist. Figur 2.6 Afmærkning af rundkørsel uden for tættere bebygget område. Juli

18 B 11 Ubetinget vigepligt opsat for cyklister B 11 opsættes også i tilfælde, hvor vigepligten udelukkende gælder for cyklister. Når der er en dobbeltrettet cykelsti opsættes vigepligt altid for cyklisterne ved krydsning af vej. Figur 2.7 Vejafmærkning ved dobbeltrettet cykelsti i eget tracé ved rundkørsel. Situation med bred midterrabat., Figur 2.8 Vejafmærkning ved dobbeltrettet cykelsti i eget tracé ved rundkørsel. Situation med smal midterrabat 18 Juli 2014

19 2.2 B 13 STOP Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 13 Stop Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af lille knallert, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. 55. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 65 Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej. Samtidigt skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt: 1) oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige i forhold til den tilladte hastighed, jf. 32, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af trafikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed, 2) vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregående kryds, 3) den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset. Med et betydende uheldsproblem menes, at vejbestyrelsen har vurderet, at den pågældende lokalitet er mere uheldsbelastet end tilsvarende kryds hos vejbestyrelsen og at krydset - fx i vejbestyrelsens trafiksikkerhedsplan - dermed betegnes som særligt uheldsbelastet. I den samlede vurdering af, hvorvidt B 13 bør anvendes, eller om andre løsninger bør tages i brug, indgår desuden trafikbelastningen, krydsets udformning, trafiksammensætningen m.m. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 66 Stop skal afmærkes med såvel tavle B 13 som S 13 Stoplinje. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 67 Vedrørende placeringen af B 13 og S 13 Stoplinje finder bestemmelserne vedrørende tavle B 11 Ubetinget vigepligt tilsvarende anvendelse. Der opsættes normalt kun B 13 Stop uden for tættere bebygget område, og kun i de tilfælde, hvor sidevejstrafikken vanskeligt kan opfylde den ubetingede vigepligt uden at standse op før krydset, samt i tilfælde af hyppige og/eller uforklarlige færdselsuheld. Juli

20 Oversigten ad den mere betydende vej (primærvejen) fra de sidste 2,5 m af sidevejen (3,0 m uden for tættere bebygget område) må ikke være kortere end de afstande, der er angivet i forbindelse med tavle A 11, jf. Håndbog om Advarselstavler. Som hastighed anvendes den tilladte hastighed på den mere betydende vej. Der er konstateret en vis positiv effekt ved anvendelse af B 13 Stop tavler uden for bymæssig bebyggelse, men succesen afhænger bl.a. af, at tavlerne kun opsættes i tilfælde, hvor forholdet er som ovenfor beskrevet. Det bør dog undersøges, om problemet kan afhjælpes på andre måder. Afgørelsen om opsætning af B 13 Stop træffes af politiet efter samtykke fra vejbestyrelsen/ vejmyndigheden, jf. færdselslovens 92a, stk. 1, se afsnit 1.1 Generelt om kryds. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 68 Når B 13 anvendes ved jernbaneoverkørsel, skal den opsættes under A 74 Krydsmærke på samme stander. Vedrørende udformning af jernbaneoverkørsler henvises til BEK nr af 7. december 2011, Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, som forvaltes af Banedanmark, og er åben for almindelig færdsel. Bekendtgørelse herom er udsendt af Trafikministeriet. B 13 Stop tavle forøger muligheden for, at trafikanterne er opmærksomme på, at der kommer en jernbaneoverkørsel, hvor de skal være særlig agtpågivende for at opnå en sikker krydsning. 2.3 UB 11,1 FORVARSLING FOR STOP Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, UB 11,1 Forvarsling for Stop Undertavlen bruges i forbindelse med B 11 til forvarsling for stop ved kryds. Afstanden til krydset angives på undertavlen. Undertavlen bruges ved A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme til forvarsling for stop ved jernbaneoverkørsel. Afstanden til sporet angives på undertavlen. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 69 Forvarsling for B 13 Stop skal foretages med B 11 Ubetinget vigepligt med undertavle UB 11,1. Afstanden til krydset skal angives på undertavlen. Stk. 2. B 13 Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB 11,1 under A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme. 20 Juli 2014

21 2.4 UB 11,2 DOBBELTRETTET CYKELSTI Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt. Tavlen kan bruges under tavlerne B 11 og B 13. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Vedrørende afmærkning af dobbeltrettet cykelsti henvises til Håndbog om påbudstavler, ad D 21 og ad UD 21,1 og UD 21,2. Undertavle i standardstørrelse bør anvendes til hovedtavle i standardstørrelse. Undertavle i reduceret størrelse bør anvendes til hovedtavle i reduceret størrelse. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 70 UB 11,2 skal opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop, hvis kørende fra sidevejen kan krydse en dobbeltrettet cykelsti, der går på tværs af sidevejen. Stk. 2. UB 11,2 skal også opsættes, hvis en dobbeltrettet cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej. Juli

22 2.5 B 15 SAMMENFLETNING Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 15 Sammenfletning Tavlen angiver, at kørebaner løber sammen, således at trafikanterne under gensidig hensyntagen skal lette sammenfletningen af trafikstrømmene, jf. færdselslovens 18, stk. 3, og 4. Tavlen bruges især ved sammenløb af motorvejskørebaner og ved tilkørselsbaner. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 71 B 15 skal opstilles ved alle accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens 18, stk. 3, og stk. 4, sidste pkt. Stk. 2. Tavlen må kun opstilles ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted. Stk. 3. Ved tilkørsler afmærket med B 15 skal der være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinje mellem modsatrettede færdselsretninger. Tavlen opstilles normalt i rabatspidsen mellem vognbanerne, så den kan ses af trafikanterne i de trafikstrømme, der skal flette sammen. Hvor denne placering ikke er mulig, opstilles den, eventuelt med afstandsangivelse, så nær sammenløbet som muligt. Afmærkninger af sammenløb, tilkørsler og højreindsvingsspor, henholdsvis med sammenfletning eller vigepligt foregår, som vist på figur figur Tavlen må ikke anvendes, hvor afmærkningen på kørebanen mellem vognbanerne på hver side af rabatspidsen angiver vognbaneskift, da tavlen angiver sammenfletning efter færdselslovens bestemmelser 18 stk. 3 eller stk. 4, sidste pkt., se afsnit 1.2 Særligt om kryds. Tavlen kan derfor heller ikke anvendes ved parallelramper (kombinerede til- og frakørsler). 22 Juli 2014

23 Figur 2.9 Sammenløb. Figur 2.10 Tilkørsel til accelerationsbane. Figur 2.11 Tilkørsel til 2-sporet vej. Juli

24 Spidsvinklet indmunding Tilkørsler med spidsvinklet indmunding bør ikke etableres jf. Håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land. Eksisterende tilkørsler med spidsvinklet indmunding afmærkes med ubetinget vigepligt. På motorveje og motortrafikveje forvarsles indmundingen med A 11. Se figur Figur 2.12 Spidsvinklet indmunding. Højreindsvingsbane B 15 Sammenfletning anvendes ikke ved etplanskryds med højreindsvingsbane, hvor der ikke er rabat mellem den gennemgående kørebane og begyndelsen af højreindsvingsbanen, selv om banen er afstribet for sammenfletning. Vigepligten er her normalt reguleret med B 11. Se figur Figur 2.13 Højreindsvingsbane ved cykelsti. 24 Juli 2014

25 2.6 B 16 HOVEDVEJ Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 16 Hovedvej Tavlen angiver, at færdslen fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre tavle B 11, B 13 eller B 15 er opsat på hovedvejen. Tavlen angiver endvidere, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område, jf. færdselslovens 29, stk. 3, nr. 3. Med den i 17 nævnte undertavle UC 60,6 Parkering på rabat forbudt kan det angives, at parkering også er forbudt på rabatten. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 UC 60,6 Parkering på rabat forbudt Som angivet i bekendtgørelsesteksten ovenfor kan undertavlen UC 60,6 Parkering på rabat forbudt anvendes. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 72 B 16 må ikke opsættes på motorveje. Tavlen skal opsættes på alle andre hovedveje. Politiet kan dog godkende, at tavlen ikke opsættes på hovedveje, der er motortrafikveje, og på hovedveje inden for tættere bebygget område. Stk. 2. Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km. Stk. 3. Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primærruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje. Tavlen opsættes normalt ca. 50 m efter kryds med betydende sideveje, enten ved opsætning af enkeltsidede tavler for begge kørselsretninger eller som dobbeltsidede tavler skiftevis i den ene og den anden vejside. På 4-sporede veje og veje med midterrabat opsættes tavlen - enkeltsidet - i begge vejsider. Det er normalt mest hensigtsmæssigt at opsætte tavlen med 1,5 m til underkant. Hvis tavlen opsættes i tættere bebygget område og i øvrigt, hvor lav placering kan være til gene for færdslen, opsættes tavlen normalt med 2,2 m til underkant, jf. dog afsnittet om færdselstavlers placering i Håndbog om Generelt om færdselstavler. Vejens rutenummer opsættes normalt under B 16. Juli

26 2.7 B 17 HOVEDVEJ OPHØRER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 17 Hovedvej ophører Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 73 B 17 skal opsættes, hvor en afmærket hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen i øvrigt pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt. Hovedvej ophæves normalt ikke ved forløb gennem en rundkørsel. 2.8 B 18 HOLD TILBAGE FOR MODKØRENDE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 18 Hold tilbage for modkørende Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vejstrækningen, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til at standse. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 74 Hvor B 18 opsættes ved en ensporet vejstrækning, skal der fra strækningens start mindst være fri oversigt i den afstand, der er angivet i 32 for den tilladte hastighed for modkørende trafikanter. 26 Juli 2014

27 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 32 A 11 skal opsættes, hvor oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige. Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten er kortere end de afstande der er angivet i tabel 1. Hastighed (km/h) Oversigt mindre end (m) (stopsigt) Tabel 1. Længden af stopsigt ved forskellige hastigheder Stk. 2. Som hastighed i tabel 1, jf. stk. 1, anvendes den hastighed, der overholdes af 85 % af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed. Stk. 3. A 11 skal opsættes på motorveje før tilkørselsveje og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt. Tavlen kan anvendes til at understrege eller angive afvigelse fra reglen om, at hvis en vej er delvis spærret, skal det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj passere, jf. færdselslovens 20, stk. 1. Færdselsloven, 20, stk. 1 Kørende, som møder hinanden, skal holde til højre. De skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem køretøjerne og samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for trafikanter, der færdes i kørebanens højre side. Er vejen delvist spærret, skal det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj passere. Kilde: LBK nr af 24. oktober 2011 Den kan endvidere anvendes andre steder, hvor en kort vejstrækning er for smal til, at to biler kan passere hinanden. Hvis indsnævringen alene forekommer i én vejside, anbefales det som hovedregel at undlade opsætningen af tavlen og lade færdselslovens almindelige bestemmelser være gældende. Tavlen anvendes normalt kun, hvis der før og efter indsnævringen er fri oversigt inden for en afstand, der er dobbelt så stor som angivet i bestemmelserne vedrørende tavle A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Hvis trafikanten, der skal holde tilbage for modkørende, på grund af oversigtsbegrænsninger eller andet tvinges til at nærme sig indsnævringen med lav hastighed, kan oversigtskravet reduceres. Hastighed og afviklingsforhold ved indsnævrede strækninger bør gennemgås meget nøje, idet der ofte optræder situationer som ikke nødvendigvis er dækket af de generelle regler. Tavlen bør opsættes umiddelbart før den smalle vejstrækning, der normalt er varslet med A 43 Indsnævret kørebane. Ved opsætning af tavlen og placering af eventuelt supplerende afmærkning på kørebanen skal der tages hensyn til de modkørende trafikanters passage. Ved korte indsnævringer med ubetydelig trafik vil det ofte være unødvendigt at opsætte tavlen. Juli

28 2.9 B 19 MODKØRENDE FÆRDSEL SKAL HOLDE TILBAGE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 14, B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 75 B 19 må kun anvendes, hvor B 18 Hold tilbage for modkørende er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Tavlen må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning og må ikke forvarsles. Normalt anvendes A 43 Indsnævret vej til forvarsling af vejindsnævringen, se figur Figur 2.14 A: B 18 og B 19 tavler ikke påkrævet. Trafik nedefra har vigepligt. B: B 18 og B 19 tavler er nødvendige for at fastlægge vigepligt. C: B 18 og B 19 tavler opsættes som angivet, fordi der kun for trafik oppefra er tilstrækkelig oversigt. 28 Juli 2014

29

30 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: