Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT

Transkript

1 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation Maj 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i forhold til borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformationen bliver dannet kvartalsvis. Data til ledelsesinformationen hentes fra forskellige kilder, dog primært fra esundhed og KØS (Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag). Ledelsesinformationen beror på de mest tidstro data, men er begrænset af, at regionale sundhedsdata efterreguleres i op til 3 måneder. Ledelsesinformationen tager afsæt i 4. kvartal 2015 og indeholder følgende hovedområder: 1. Nøgletal fra Sygehusvæsenet 2. Uhensigtsmæssige genindlæggelser 3. Forebyggelige indlæggelser 4. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser 5. Færdigbehandlede patienter

2 1. Nøgletal fra Sygehusvæsenet Frederikssund Kommune medfinansierer regionale sundhedsydelser indenfor det somatik-, psykiatri- og sygesikringsområdet. Størstedelen af Frederikssund Kommunes medfinansiering omhandler somatisk behandling. Tabel 1 Status - udgifter for hele året 2015 Somatik Psykiatri Sygesikring Total Som det ses i tabel 1, har der været et fald i forbruget af somatiske sundhedsydelser i 2015 sammenlignet med For både psykiatri- og sygesikringsområdet har der været en stigning i forbruget. I de næste afsnit vil der fremgå kvartalsvis nøgletal, udvalgt med baggrund i landspolitiske mål for sundhedsvæsenet. De landspolitiske mål, som også er indskrevet i økonomiaftalerne omhandler: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene 2/9

3 2. Uhensigtsmæssige genindlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en genindlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En genindlæggelse defineres, som en fornyet akut indlæggelse op til 30 dage efter senest udskrivelsesdato. Tabel 2.1 Genindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 4. Kvartal Antal genindlæggelser Andel genindlæggelser Udgift til genindlæggelser ,68 % kr ,10 % kr Tabel 2.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 206 genindlæggelser i 4. kvartal 2015 for borgere over 65 år. Genindlæggelserne udgjorde 20,10 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til genindlæggelserne var i 4. kvartal kr. Figur 2.1 Udviklingen i antal indlæggelser / genindlæggelser for +65-årige i Frederikssund Indlæggelser Genindlæggelser Figur 2.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og genindlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 4. kvartal Udviklingen for genindlæggelser svinger fra ca. 150 til ca. 200 genindlæggelser mellem kvartalerne i hele perioden. 3/9

4 Figur 2.2 Udviklingen i antal genindlæggelser for dem vi kender Genindlæggelser (EOJ borgere) 10 Udviklingen for genindlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere 1 er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses er der en del udsving, men for 4. kvartal 2015, har der været 31 genindlæggelser for disse borgere. 1 EOJ: Modtagere af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genop- eller vedligeholdelsestræning. 4/9

5 3. Forebyggelige indlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en forebyggelig indlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En forebyggelig indlæggelse er en indlæggelse med en af de udvalgte indlæggelsesdiagnoser, der er defineret som forebyggelige. De forebyggelige diagnoser: Blærebetændelse Brud Dehydrering Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Forstoppelse Gastroenteritis (Mave-tarm infektion) Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Tabel 3.1 Forebyggelige indlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 4. Kvartal Antal forebyggelige indlæggelser Andel forebyggelige indlæggelser Udgift til forebyggelige indlæggelser ,63 % kr ,49 % kr Figur 3.1 Udviklingen i antal indlæggelser / forebyggelig indlæggelse for +65-årige i Frederikssund Indlæggelser Forebyggelige indlæggelser Figur 3.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og forebyggelige indlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 4. kvartal Udviklingen for 5/9

6 forebyggelige indlæggelser har været stabilt, med mellem 170 til 200 forebyggelige indlæggelser i hvert kvartal. Figur 3.2 Udviklingen i antal forebyggelige indlæggelser for dem vi kender Forebyggelige indlæggelser (EOJ borgere) 10 Udviklingen for forebyggelige indlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses er der en del udsving kvartalerne imellem, men i 4. kvartal 2015 har der været ca. 27 indlæggelser færre, end i 4. kvartal /9

7 4. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en korttidsindlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En kortidsindlæggelse defineres, som en indlæggelse, hvor indlæggelsesdato og udskrivelsesdato, er samme dag. Tabel 4.1 Korttidsindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 4. Kvartal Antal korttidsindlæggelser Andel korttidsindlæggelser Udgift til korttidsindlæggelser ,10 % kr ,98 % kr Tabel 4.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 256 korttidsindlæggelser i 4. kvartal 2015 for borgere over 65 år. Genindlæggelserne udgjorde 24,98 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til genindlæggelserne var i 4. kvartal kr. Figur 4.1 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser / indlæggelser for +65-årige i Frederikssund Indlæggelser Korttidsindlæg gelser Figur 4.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og korttidsindlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 4. kvartal /9

8 Figur 4.2 Udviklingen i korttidsindlæggelser for dem vi kender Korttidsindlæggelser (EOJ borgere) Udviklingen for korttidsindlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses er der en del udsving kvartalerne imellem, men i 4. kvartal 2015 har der været ca. 10 indlæggelser færre, end i 4. kvartal /9

9 5. Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nedenfor opgøres antallet af ventedage for færdigbehandlede somatiske patienter som kommunen betaler ventedage for. Udviklingen viser et fald i antallet af ventedage fra 2013 til I 2013 var det gennemsnitlige antal ventedage på 84 mens det i 2015 er nedbragt til 36 ventedage. Tallene er fortsat usikre da færdigbehandlingsdage kan tilbagedateres, men det tyder på et reelt fald på ca. 140 færdigbehandlingsdage for januar og februar 2016 sammenlignet med sidste års niveau for samme periode. Figur 5.1: Udviklingen i antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (januar 2013 til april 2016) Antal færdigbehand dage Gennemsnit 2013 (ca. 84) Gennemsnit 2014 (ca. 43) 20 0 Gennemsnit 2015 (ca. 27) jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 OBS: Tallene for januar og februar 2016 skal tages med forbehold, da der er en forholdsvis stor usikkerhed omkring data. Usikkerheden opstår fordi kommunen løbende laver indsigelser i forhold til regionens registreringer. Der går ofte mellem 3-6 måneder før alle regionens registreringer samt kommunens indsigelser er slået igennem i de data der kan trækkes fra E- sundhed. 9/9