Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering
|
|
- Kaare Jakobsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 3. april 2019 Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet regulering, som skabte grundlaget for, at den målrettede kvælstofregulering af landbruget kunne indføres fra Overgangen til målrettet regulering er også et centralt element i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015, hvori de grundlæggende principper for gennemførslen af målrettet regulering blev formuleret. Dansk landbrug er blandt af de mest miljøvenlige og effektive i Europa. Med Fødevare- og landbrugspakken fik dansk landbrug forbedret sine konkurrencevilkår og blev derved bedre rustet til at klare sig i en globaliseret fødevareproduktion. Med målrettet regulering tages der hensyn til de store geografiske forskelle i jordens robusthed og miljøets sårbarhed, når forpligtelserne skal fastlægges. Det skaber grundlaget for, at miljøbeskyttelsen kan forbedres samtidig med, at dansk landbrug fortsat kan konkurrere på det globale marked. Med denne tillægsaftale præsenterer aftaleparterne modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 og sætter retning for den fremtidige miljøregulering. Samtidig skaber aftalen grundlaget for en styrkelse af vidensgrundlaget for miljøbeskyttelsen, hvorved der sikres mulighed for, at miljøreguleringen kan ske på baggrund af den senest tilgængelige viden. Målrettet regulering i 2020 og 2021 Målrettet regulering af landbruget er indført fra 2019 og bygger på frivillige ansøgningsrunder med kompensation svarende til indsatsbehovet i det pågældende område. Nås målet ikke i den frivillige runde, skal det efterfølgende løftes i en obligatorisk runde uden kompensation. Med udgangspunkt i modellen for målrettet regulering i 2019 har Miljø- og Fødevareministeriet været i dialog med EU-Kommissionen med henblik på at lade finansieringen af kompensation til landmændene overgå til midler fra landbrugsstøtten fra På baggrund af dialogen med EU-Kommissionen er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den målrettede regulering fra 2020 kan kompenseres over Landdistriktsprogrammet under forudsætning af, at der bliver gennemført enkelte justeringer. Således er der en forståelse med EU- Kommissionen om, at målrettet regulering fra 2020 kan betragtes som Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk
2 implementering af vandrammedirektivet. Grundlaget for dialogen har været den model for målrettet regulering, som finder anvendelse i 2019, og det har været centralt for Miljø- og Fødevareministeriet, at der fortsat kan anvendes et bredt udvalg af virkemidler. Dialogen med EU-Kommissionen har af kompensationstekniske årsager medført behov for enkelte justeringer af modellen for målrettet regulering fra For at forbedre modellen gennemføres der endvidere en række andre justeringer ift. modellen i Indsatsbehovet i målrettet regulering stiger i 2020 og Som det fremgår af de nuværende vandområdeplaner skal målrettet regulering således sikre en reduktion i kvælstofudledningen på ca tons i 2020 og ca tons i Beslutning om hvordan indsatsen skal fordeles i 2021 udestår. Aftaleparterne vil mødes igen, når der foreligger tilstrækkeligt grundlag til at træffe beslutning herom. Uanset hvordan indsatsen fordeles er det en forudsætning at målrettet regulering sikrer en reduktion i kvælstofudledningen på ca tons kvælstof i Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 er nærmere beskrevet i bilag 1. Pejlemærker for tredje vandplanperiode Udviklingen af den målrettede regulering sker i tæt samarbejde med forberedelsen af vandområdeplanerne for , hvor indsatsbehovet og miljømålene for de enkelte vandområder fastlægges. For at opnå det ønskede retningsskift mod en mere målrettet og differentieret regulering af landbruget, har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat ca. 70 faglige udviklingsprojekter. Projekterne skal sikre den målrettede regulering og vandplanlægningen et solidt fagligt grundlag med ny og øget viden til brug for vurderingen af tilstanden i kystvandområderne og fastlæggelsen af eventuelle behov for indsatser. I 2017 bestilte regeringen en international evaluering af de danske kvælstofmodeller. Evalueringen viste blandt andet, at der er behov for en mere differentieret tilgang, hvor der i højere grad tages højde for de enkelte vandområders udfordringer. På den baggrund blev det besluttet, at videreudvikle modellerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Når de videreudviklede modelværktøjer foreligger, skal de anvendes til at fastlægge miljømål og indsatsbehov i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne Videreudviklingen vil føre til, at der i højere grad kan tages højde for særlige lokale forhold i vandplanlægningen. Forslag til vandområdeplaner for tredje vandplanperiode skal, jf. vandrammedirektivet, sendes i høring senest december Forligskredsen vil blive inddraget i forløbet. En mere udfoldet tidsplan for arbejdet frem mod de kommende vandområdeplaner er beskrevet i arbejdsprogram for vandområdeplanerne , som kan findes på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. 2
3 Udviklingen af den fremtidige miljøregulering af landbruget Det må forventes, at der også i fremtiden vil være behov for en betydelig indsats fra landbrugets side for at kunne nå målene. For at kunne imødekomme dette, er det aftaleparternes hensigt, at miljøreguleringen af landbruget skal udvikles yderligere i fremtiden, og at reguleringen skal være mere differentieret, sammenhængende og gøres mere enkel og omkostningseffektiv. Udover krav om yderligere reduktion af kvælstofudledningerne er landbruget stillet over for omstilling i bredere forstand, herunder især i forhold til at reducere emissioner af klimagasser og hensyn til naturbeskyttelse. Den fremtidige målrettede regulering skal udvikles på en måde, som på den mest omkostningseffektive måde understøtter den samlede omstilling. En omkostningseffektiv, differentieret miljøregulering betyder, at der gøres forskel i reguleringen af bedrifter bl.a. afhængigt af, hvor de er placeret. Mens den hidtidige regulering ikke har differentieret mellem bedrifter med forskellig geografisk placering, bliver denne påbegyndt med målrettet regulering i 2019 til Mulighederne for en mere målrettet reguleringsmodel kan afsøges f.eks. ved i højere grad at anvende forskelle i afgrødevalg, driftsforhold, kvælstoftilbageholdelse (retention) og jordtyper, når indsatsen skal fordeles og effekterne af virkemidlerne skal fastsættes. En yderligere målretning af miljøreguleringen medfører, at der løbende skal foretages en lang række afvejninger. Der skal således findes en balance, som på den ene side sikrer en differentieret og omkostningseffektiv reguleringsmodel og på den anden side sikrer retfærdighed og tager hensyn til den eksisterende landbrugsstruktur. Opnåelsen af en sådan balance forudsætter en løbende udvikling af reguleringsmodellen, så landbrugserhvervet får mulighed for at tilpasse sig og forudsætter en løbende dialog mellem politikere, myndigheder, vidensinstitutioner, landbrugserhvervet og øvrige interessenter. Som følge af indførslen af den målrettede regulering er Danmark allerede et af de lande med den mest omkostningseffektive og differentierede miljøregulering. Danmark kan således på mange punkter tjene som foregangsland, og de udviklede modeller vil kunne anvendes som grundlag for en forbedret beskyttelse af miljøet i mange andre lande, hvor landbrug er en væsentlig faktor i arealanvendelsen. Konkret ønsker aftaleparterne, at landmændenes valg af afgrøder og sædskifte kan indgå, når miljøkravene skal imødekommes. Herved får landmænd i højere grad mulighed for gennem driftsplanlægning og smarte afgrødevalg at mindske miljøpåvirkningen. På sigt ønsker aftaleparterne, at præcisionslandbrug og monitorering med satellit skal danne grundlag for bl.a. mere fleksible miljøordninger. Aftaleparterne ønsker 3
4 således, at bedrifterne i videst muligt omfang skal fritages for datokrav og eksempelvis krav om bestemte efterafgrødetyper, men i stedet forpligtes til at etablere et robust plantedække efter høst med en tilstrækkelig effekt. Desuden skal det undersøges, hvordan reguleringen kan forenkles. I dag bliver landmændene mødt af forskellige miljøkrav, hvor det ofte er de samme virkemidler, der kan bruges til at opfylde forpligtelserne med. Derfor er det ambitionen at forenkle reguleringen, f.eks. ved yderligere IT-understøttelse, dataudveksling og ved at udnytte ny teknologi. I udviklingen af fremtidens målrettede regulering har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet Aarhus Universitet om at udvikle to nye virkemiddelkataloger, der skal samle viden om en lang række kvælstof- og fosforvirkemidler. Desuden undersøger Aarhus Universitet mulighederne for at anvende flere marine kvælstofvirkemidler. Udviklingen af nye virkemidler skal sikre en helhedsorienteret og omkostningseffektiv indsats for begrænsningen af landbrugets tab af næringsstoffer. Aftaleparterne ønsker, at så mange virkemidler som muligt skal indgå i reguleringen, og at landmændene har mulighed for at vælge de virkemidler der passer bedst på den enkelte bedrift. Konkret ønsker aftaleparterne, at præcisionslandbrug som dyrkningsform og som nyt alternativt virkemiddel i den målrettede regulering fremmes mest muligt samt at data fra digitalisering af landbrug i størst muligt omfang skal bidrage til forenkling af regulering, indberetning og kontrol. Der gennemføres i partnerskabet mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer om præcisionslandbrug og smart regulering et pilotprojekt om grundlaget for, at miljøeffekten forbundet med præcisionslandbrug kan indgå i opfyldelsen af miljøkravene. Det er ligeledes aftaleparternes ønske, at der skal undersøges på muligheden for, at de landmænd, der deltager i de kollektive virkemidler, oplever en positiv effekt i forhold til den målrettede regulering. Det er fortsat en forudsætning, at den forventede effekt af både målrettet regulering og de kollektive virkemidler opnås. Med henblik på at skabe den bedste model for den fremtidige miljøregulering, igangsætter Miljø- og Fødevareministeriet i foråret 2019 et udviklingsarbejde. Interessenterne vil løbende blive inddraget i udviklingen af delelementerne. Når reguleringen målrettes, betyder det, at der differentieres mellem landmænd på baggrund af naturgivne forhold. Dette kan danne grundlag for et behov for at kompensere landmændene økonomisk. Der vil dog først kunne tages stilling til, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, der skal ydes kompensation, når en endelig reguleringsmodel, indsatskravet og mulighederne i den fremtidige fælles europæiske landbrugspolitik foreligger. Det er en forudsætning for en kommende reguleringsmodel, at den kan bidrage til at sikre, at Danmark også i fremtiden lever op til sine internationale forpligtelser. 4
5 Aftaleparterne skal mødes og drøfte den fremtidige reguleringsmodel, når et beslutningsgrundlag foreligger. Undersøgelse af kvælstofindsatsen Det fremgår af Aftale om målrettet regulering, at der skal gennemføres en midtvejsevaluering af kvælstofindsatserne. Denne er igangsat og aftaleparterne ønsker, at evalueringen bliver foretaget bredt, idet en række elementer bør indgå heri for at sikre overblik over fremdriften i kvælstofindsatsen. Aftaleparterne ønsker således, at der med bidrag fra bl.a. Aarhus Universitet og relevante interessenter, bliver undersøgt en række elementer i kvælstofindsatsen. Elementerne, som indgår i undersøgelsen, er nærmere beskrevet i bilag 2. Det forventes, at resultatet af undersøgelsen foreligger i efteråret Aftaleparterne mødes og drøfter eventuel håndtering, når resultaterne foreligger. Håndteringen kan medføre, at der skal justeres på kvælstofindsatsen. 5
6 Bilag 1: Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 vil som udgangspunkt svare til den model, som finder anvendelse i Indsatsen i målrettet regulering fremgår af vandplanerne. Indsatsen kan dog fordeles på forskellig vis inden for de områder som er omfattet af målrettet regulering. Indsatsen i målrettet regulering i 2020 fordeles på det såkaldte efterafgrødegrundareal, som er det areal i landmandens sædskifte, der dyrkes med hovedafgrøder, og hvor der meningsfuldt kan udlægges efterafgrøder. Derved sikres det, at ekstensive bedrifter, der typisk ikke har hovedafgrøder, hvor der kan placeres efterafgrøder, ikke modtager uforholdsmæssigt store krav. Det økologiske areal er som i 2019 undtaget for målrettet regulering i 2020, idet støttebetingelsen for at modtage økologisk arealtilskud medvirker til, at udvaskningen fra økologiske arealer generelt er lav. Såfremt øvrige typer af landbrug havde forpligtet sig til lavere gennemsnitlig gødningsanvendelse ved anvendelse af virkemidler, som indgår i målrettet regulering, ville disse ligeledes kunne undtages fra reguleringsordningen. Undtagelsen af økologer bygger således på en konkret vurdering af sammenhængen mellem det maksimale indsatsniveau og den gennemsnitlige udledning fra denne type af landbrug. Det maksimale krav som landmændene kan blive mødt med i 2020 svarer til ca. 20 pct. af landmandens efterafgrødegrundareal. Dog vil der i enkelte områder kunne være højere krav med henblik på at modvirke mulige forøgede udledninger fra akvakultur i medfør af Aftale om dansk akvakultur i vækst. Kompensationssatsen i målrettet regulering i 2020 og 2021 fastsættes til, hvad der svarer til 500 kr. pr. hektar efterafgrøder. Det medfører samlede udgifter til kompensation på 125 mio. kr. i 2020 og 190 mio. kr. i 2021, som ventes finansieret med landdistriktsmidler fra EU. Landmændene har i 2019 mulighed for at anvende flere forskellige virkemidler for at opnå den forudsatte kvælstofreduktion. Fra 2020 bliver listen over virkemidler udvidet med randzoner. Nye virkemidler kan blive indført i reguleringen, når der er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag herfor. Det vil ikke være muligt at kompensere virkemidlerne kvotereduktion og afbrænding af fiberfraktion med midler fra Landdistriktsprogrammet. Der vil blive foretaget en afklarende analyse af hvorvidt det er teknisk muligt, at udarbejde en model, således at anvendelsen af virkemidlerne bliver kompenseret ved en nationalt finansieret de minimis-ordning. Undersøgelsen skal bl.a. afklare omkostninger, evt. miljømæssige konsekvenser og administrative hensyn ift. andre ordninger. Det bemærkes, at kompensation af kvotereduktion og afbrænding af fiberfraktion kan få betydning for kompensationssatsen i kompensationsordningen, som er finansieret under Landdistriktsprogrammet. Aftaleparterne vil på den baggrund mødes for at tage stilling til om en evt. ordning er hensigtsmæssig at gennemføre, forudsat der kan findes finansiering hertil. 6
7 Aftaleparterne er herudover enige om at gennemføre følgende ændringer af modellen i 2020 og 2021: Fra 2020 skal målrettet regulering ikke kun bidrage til at opretholde miljøtilstanden, men også forbedre det danske vandmiljø. Det betyder, at der ikke er det samme behov for detaljeringsgrad i indsatsen som tidligere, hvorfor indsatsen udmeldes på kystvandoplande. Fordeling af indsatsen på større oplande forbedrer samtidig muligheden for, at den nødvendige kvælstofreduktion kan opnås frivilligt. Det er hensigten, at modellen for prioritering af ansøgninger i den frivillige runde skal forbedres. Således ønsker aftalepartnerne, at der indføres en model, der prioriteter ansøgninger efter omkostningseffektivitet, således at der opnås højest mulig miljøeffekt, og at risikoen for at meddele obligatoriske krav mindskes. På baggrund af dialogen med EU-Kommissionen vil de arealer med bl.a. græs og foderroer, som visse kvægbedrifter udlægger for at opnå mulighed for at kunne anvende yderligere gødning på deres bedrift (kvægundtagelsesbrug), ikke kunne anvendes til at indfri forpligtelser i medfør af den målrettede regulering fra
8 Bilag 2: Elementer i undersøgelsen af kvælstofindsatsen Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en midtvejsevaluering af kvælstofindsatserne, som undersøger nedenstående elementer. Listen over elementer, som indgår i undersøgelsesarbejdet, kan blive udvidet. En bred gruppe af interesseorganisationer vil indgå i en faglig følgegruppe, som kommer til at følge arbejdet med evalueringen. Miljø- og Fødevareministeriet har for flere af delelementerne påbegyndt drøftelser med Aarhus Universitet om opgavernes gennemførsel. 1. Tal for kvælstofudledningen fra det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA-tallene) Klimanormalisering af udledning af kvælstof Som følge af naturlige år-til-år forskelle, særligt i nedbør, forekommer der store udsving i den mængde kvælstof som bliver udledt til kystvandene. For at kunne følge udviklingen i effekten af de tiltag, der gennemføres for at reducere kvælstofudledningen, udregnes der en normaliseret udledning, hvor de klimabetingede år til år variationer søges frafiltreret. Det er den normaliserede udledning, der anvendes i forbindelse med vandområdeplanerne. Der ses dog fortsat variationer i udledningerne, der viser, at den gennemførte normalisering ikke tager højde for alle klimafaktorer, herunder variationer i afstrømning over året. Derfor ønskes et arbejde igangsat med at analysere, om der er flere elementer, der kan indarbejdes i klimanormaliseringen og dermed give en forbedret frafiltrering af klimabetingede variationer i data. I denne forbindelse ønskes det også, at der foretages en undersøgelse af det foreliggende datagrundlag og af usikkerheder ved en revideret beregningsmetode for klimanormalisering af udledningen af kvælstof. Desuden ønskes en vurdering af, om den nuværende normalisering af afstrømningen ud fra et gennemsnit for perioden 1990 til i dag er retvisende i lyset af den generelt stigende nedbørsmængde. Evaluering af baselinefremskrivningen I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken og vandområdeplanerne for blev der udarbejdet en fremskrivning af effekten af en række forhold såsom strukturudvikling i landbruget, udvikling i jord der udtages af landbrugsdrift, effekten af de ændrede gødningsnormer, effekten af den forventede udvikling i udbytter og udvikling i atmosfærisk nedfald mm. Fremskrivningen betegnes som baselinefremskrivningen. Nye tal viser, at udledningen af kvælstof ikke er faldet, som det blev forventet, hvilket kan indikere, at der ikke er indtruffet den forventede baselineeffekt. I forbindelse med Aarhus Universitets opgørelse af baselineeffekten i 2015 pegede universitet på, at der kunne blive behov for 8
9 en revurdering af effekterne i perioden frem til Derfor ønskes nu en opdatering af baselinefremskrivningen. 2. Ny viden ifm. opdatering af NLES4 til NLES5 Opdatering af NLES-modellen og genberegning af marginaludvaskningen I forbindelse med Aftale om målrettet regulering blev det besluttet, at der skulle foretages en genberegning af marginaludvaskningen på baggrund af en opdateret udvaskningsmodel (NLES5), der både var usikkerhedsvurderet og valideret. Modellen er næsten færdigudviklet, og foreløbige forsøg har vist en lavere marginaludvaskning end med de tidligere modeller, NLES3 og NLES4. Aarhus Universitet har dog bedt om mere tid til kvalitetssikring. Marginaludvaskningen er et udtryk for den mængde kvælstof, der tabes fra marken, når man tilfører ekstra gødning. Et lavere tal for marginaludvaskningen kunne således indikere, at det er en mindre andel af den gødning, som landmanden anvender, som ender i vandmiljøet. Når Aarhus Universitet har færdiggjort udviklingen af udvaskningsmodellen, vil resultaterne kunne indgå i undersøgelsesarbejdet. Evaluering af baselinekvoten, undersøgelse af landmændenes faktiske kvælstofforbrug I forbindelse med opdatering af baseline 2021 vurderes det, om de forudsætninger for anvendelse af gødning, som hidtil har været anvendt, fortsat er gældende. Dette skal ses i lyset af, at den faktiske kvælstofkvote, som er indrapporteret i gødningsregnskaberne for 2016 og 2017, viser et lavere niveau end den kvote, som hidtil har været forudsat. Derudover vil der blive foretaget en vurdering af en række af de forudsætninger, som hidtil har indgået i opgørelserne. Endelig vurderes det, om eventuelt andre elementer giver grundlag for en ændret baseline, fx øget anvendelse af organisk affald i biogasanlæg samt ændret anvendelse af efterafgrøder. 3. Evaluering af forudsætninger bag gennemførelse af indsatser i vandområdeplanerne for Vurdering af en langsommere udrulning af akvakulturindsatsen Det blev med Fødevare- og landbrugspakken besluttet, at akvakultursektoren i Danmark skulle have forbedrede muligheder for vækst. Dette omfatter bl.a. ikrafttrædelsen af ny regulering, som skal skabe mulighed for, at visse akvakulturanlæg kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons i perioden , og dermed øge deres produktion af fisk. Muligheden for en øget udledning af 423 tons kvælstof er skabt, da der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til. 9
10 Der er dog skabt opmærksomhed om, at visse indsatser kan være vanskelige at gennemføre i enkelte områder. Det skal derfor undersøges, hvorvidt der er grundlag for at justere de konkrete indsatser. I den forbindelse vil det blive undersøgt, hvorvidt indsatsen mere hensigtsmæssigt kan fordeles på andre kystvandoplande, som også udleder til de pågældende kystvande. Desuden blev indfasningen af den supplerende mængdeindfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet ikke påbegyndt i 2018 som forventet i Fødevare- og landbrugspakken. Det vil blive undersøgt, om dette giver anledning til at justere i de hidtil planlagte indsatser MFO-arealer For at landmændene kan modtage EU's grønne støtte, skal de udlægge såkaldte miljøfokusområder (MFO). Disse områder formindsker kvælstofudledningen og er derfor opgjort i Fødevare- og landbrugspakkens kvælstofregnskab med en selvstændig effekt. I forbindelse med vurderingen af kvælstofindsatsen vil effekten af MFOarealerne blive opgjort. Endvidere bortfalder reglerne om MFO i den næste reform af EU s fælles landbrugspolitik. Dermed skal den forudsatte kvælstofeffekt af MFO-arealerne opnås på anden vis i 3. vandplanperiode. I forbindelse med ovenstående arbejde vil der endvidere blive set på mulighederne for at forbedre landmændenes incitament til at indgå i de kollektive virkemidler. Det vil således blive undersøgt, om der kan skabes en model, så landmænd, der deltager i de kollektive virkemidler, oplever en positiv effekt i forhold til den målrettede regulering. 10
Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereAftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug
Den 16. januar 2018 Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkepartier
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereDet er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 27. juli 2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 Udkast af 22. juni 2018 til bekendtgørelse
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereFagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder
Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereViborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mere2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik
Dato 31. maj 2018 Side 1 af 5 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Sendt pr. mail til: Morten Holm-Hemmingsen (morho@mfvm.dk) og Karina Davidsen (kad@mfvm.dk). 2 høring om Kommissionens
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereTeknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015
UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om vandplaner
Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om vandplaner (beretning nr. 13/2013) 1. august 2017 RN 702/17 1. Rigsrevisionen følger
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrug
Promilleafgiftsfonden for landbrug Januar 2017 Konsulentordning om facilitering af kollektive miljøvirkemidler Oplandsproces Særpulje for 2017 og 2018 1. Baggrunden for konsulentordningen I Fødevare- og
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereMålrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk
Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk Hvorfor Målrettede Regulering? Kystvandopland: 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII Østersøen, Bornholm(56, 57) 3.1 Bornholm Ikke-forringelse, grundvand,
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereÅben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 216 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 216 Bilag 1 Offentligt NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-1161-000001 Den 28. februar 2018 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereSådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder
Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereKAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING
KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING I.1 Indledning Kystvandes økosystemer giver samfundsværdier For mange næringsstoffer skader økosystemer Målsætninger for reduktion af kvælstofudledninger
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereErhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne
Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereGrøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010
Grøn Vækst v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010 Kommissoriet for Grøn Vækst.Regeringen ønsker en Grøn Vækstvision, der forener et højt niveau
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mere