Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud

Transkript

1 Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution

2 Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser? Kvalitetsudfordringer ved små campusser og udbud Flere uddannelser og studerende i hele landet Flere forskellige typer af decentrale uddannelser

3 Hvem er Danmarks Akkrediteringsinstitution? Uafhængig statslig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Institutionen blev oprettet i 2007 som ACE Danmark, som akkrediterede universitetsuddannelser. Blev i 2013 slået sammen med afdelingen i Danmarks Evalueringsinstitut, som varetog akkreditering af professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser blev til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Arbejder for at sikre kvalitet og relevans på alle videregående uddannelser og hele uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringsrådet træffer afgørelserne.

4 Hvad er uddannelseskvalitet og kan den måles? En uddannelse af høj kvalitet skal give de studerende et højt læringsudbytte, der ruster dem til arbejdsmarkedet. Det stiller krav til: Stærke forsknings- og videnmiljøer med dygtige undervisere. Strategisk fokus på pædagogisk opkvalificering. Sætter de studerende i centrum for egen læring. Et godt studiemiljø og høj studieintensitet blandt de studerende. Med mange forskellige elementer er der ikke én simpel proxy for uddannelseskvalitet. Samtidig handler kvalitet også om kultur.

5 Videngrundlaget centralt for kvalitet Et solidt videngrundlag er en forudsætning for uddannelseskvalitet, men selve videngrundlaget adskiller sig på tværs af sektorer. På erhvervsakademier og professionshøjskoler skal uddannelserne bygge på ny forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Universitetsuddannelser skal være forskningsbaserede, mens kunstneriske uddannelser skal bygge på viden fra forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og praksis. Forskellige forudsætninger på tværs af fagområder, typer af uddannelsesinstitutioner etc. spiller også ind på kvaliteten.

6 Styrker ved små udbud og campus Små udbud og campusser er særligt gode til at styrke uddannelsernes relevans via et aktivt samarbejde med lokale og regionale aftagere af dimittender. Der eksisterer typisk en nærhed til undervisningsmiljøet - tæt kontakt mellem undervisere og studerende.

7 Kvalitetsudfordringer ved små udbud og campus Der er generelt flere kritiske kvalitetsvurderinger af uddannelser på de små campusser. Det er især videngrundlaget, der halter. Et smallere undervisningskorps udfordringer med at opbygge et stærkt og bredt fagligt undervisningsmiljø, som kan sikre bredden i videngrundlaget. Rekrutteringsudfordringer af undervisere og dygtige studerende. Begrænsning ved valg af valgfag. Udflytning og spredning af uddannelser kræver fokus på eventuelle kvalitetsudfordringer og løsningen af dem.

8 Kvalitetsudfordringer ved små udbud og campus? Videngrundlag - alle sektorer, fra % 90% 80% 11% 17% 5% 5% 3% 5% 11% 22% 25% 2% 17% 70% 60% 50% 40% 30% 72% 84% 73% 92% 38% 80% 20% 38% 10% 0% Små campusser (n=47) Hovedcampus (n=226) Små campusser (n=59) Hovedcampus (n=38) Små campusser (n=8) Hovedcampus (n=41) Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

9 Håndteringen af kvalitetsudfordringer Vi har identificeret seks håndteringspraksisser til at imødekomme udfordringen med at sikre videngrundlaget på uddannelser udbudt på små campusser: I. Samarbejde med andre campusser under institutionen II. Samarbejde med en anden uddannelsesinstitution om udveksling af undervisere III. Strategi for fokusering af uddannelsesudbud at gå efter det særlige IV. Udbygning af forskningsmiljøet eller udvidelse af underviserstaben V. Anvendelse af IT-baserede redskaber VI. Inddragelse af lokal praksis og viden (fx sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk, Professionshøjskolen Absalon)

10 Flere forskellige modeller af decentrale uddannelser Uddannelsesstationer På uddannelsesstationen kan de studerende gennemføre op til halvdelen af den teoretiske del af uddannelsen. Den resterende del gennemføres på uddannelsens ordinære udbudssted. Institutionen eller det uddannelsesudbud, der distribueres fra, skal være positivt akkrediteret. Muligheden for at etablere uddannelsesstationer blev etableret i marts I januar 2018 tog regeringen initiativ til etablering af 10 nye uddannelsesstationer seks på erhvervsakademiområdet og fire til professionshøjskolerne.

11 Flere forskellige modeller af decentrale uddannelser Campusmodellen Med campusser kan uddannelsesinstitutioner udbyde hele uddannelser og uddannelsesudbud i andre byer end den, hvor institutionens hovedcampus holder til. Nogle campusser har rod i fusioner, mens andre er blevet oprettet ud fra et ønske om øget geografisk spredning. Størstedelen af de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark opererer med et eller flere mindre campusser placeret i andre byer end hovedcampus.

12 Flere forskellige modeller af decentrale uddannelser Trainee-uddannelser Udbredt på læreruddannelsen. Kaldet `Skolebaseret læreruddannelse på Absalon. Selve uddannelsen udbydes fortsat af det ordinære uddannelsessted, men som en del af uddannelsen ansættes de studerende via samarbejdsaftaler med kommuner i området. De studerende ansættes ved studiestart i en af samarbejdskommunerne, hvor de får virke som lærervikarer under hele uddannelsesforløbet. På den måde bredes uddannelsen ud til at dække et større geografisk område.

13 Udviklingen af decentrale udbud studerende i regionerne? Er uddannelser lukket på stribe uden for de største byer?! Nej. Der er kommet flere uddannelser og flere studerende i hele landet ikke kun i de større byer: Fra perioden kan vi fx se: Antal studerende i regionerne: Alle fem regioner har fået flere studerende, og det er ikke Hovedstaden eller Region Midtjylland, der har haft størst stigning. Det er Region Nordjylland og Syddanmark, der har haft størst stigning i antal studerende Hovedstaden, Midtjylland og Region Sjælland fik alle pct. flere nye studerende i 2015 end i Over 75 % flere studerende % flere studerende

14 Udviklingen af decentrale udbud: Flere uddannelsesmuligheder i alle regioner Fra perioden kan vi fx se: Antal uddannelsesmuligheder i regionerne: Alle fem regioner har fået flere uddannelser, med Region Nordjylland i spidsen med 70% flere uddannelsesmuligheder. 70 % flere uddannelser Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark ligger på niveau på 20-25% flere uddannelsesmuligheder i perioden % flere uddannelser Mens Region Sjælland kun har fået 5% flere uddannelser i 2015 end i % flere uddannelser

15 Udviklingen af decentrale udbud studerende i kommunerne Fra perioden kan vi fx se: Antal studerende i kommunerne: Ja, der har været størst stigning i de største byer men uden for de fire største byer er der også kommet over 40% flere studerende fra Til sammenligning: København og Aarhus har haft omkring 50% stigning i studentertal 40 % flere studerende 50 % flere studerende Aalborg og Odense har haft ca. 75 % stigning i studentertal. 75 % flere studerende

16 Hvad mener Akkrediteringsinstitutionen om decentrale udbud? Spredning af uddannelser er en politisk beslutning og prioritering, der rækker ud over de faglige vurderinger af kvalitet. Hvis man spreder uddannelser ud hvis man opretter de små, lokale uddannelser så er man også nødt til at forholde sig til, hvordan man vil sikre kvaliteten. Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten! Hele samfundet skal kunne stole trygt på, at alle danske uddannelser har tilstrækkelig kvalitet. Uanset hvor de ligger, og hvor små de er.

17 Tak for i dag! Få nyheder, afgørelser og publikationer fra Danmarks Akkrediteringsinstitution - skriv dig op til vores nyhedsbrev på akkr.dk/nyhedsbrev - eller følg os på LinkedIn og Twitter (@akkreditering)