MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Polen Sejm om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2016)0270 C8-0173/ /0133(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Republikken Polens Sejm har fremsendt den vedhæftede begrundede udtalelse om ovennævnte forslag til direktiv. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ docx PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG B E S L U T N I N G V E D T A G E T A F R E P U B L I K K E N P O L E N S S E J M af 21. oktober 2016 erklærer, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet På grundlag af artikel 148cc i Sejmens forretningsorden mener Republikken Polens Sejm, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (COM(2016)0270 ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Forslaget krænker nærhedsprincippet, eftersom det ikke giver nogen garanti for, at målene med de foreslåede foranstaltninger bedre kan nås på EU-plan end gennem foranstaltninger truffet på nationalt plan. Den begrundede udtalelse fra Sejm, hvori det forklares, hvorfor forslaget til forordning ikke anses for foreneligt med nærhedsprincippet, er vedlagt som bilag til beslutningen. FORMAND FOR SEJMEN Marek Kuchciński PE v /5 NP\ docx

3 Bilag til beslutningen vedtaget af Republikken Polens Sejm af 21. oktober 2016 (punkt... ) Begrundet udtalelse fra Republikken Polens Sejm af 21. oktober 2016, hvori det forklares, hvorfor Sejmen mener, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet Republikken Polens Sejm mener, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (COM(2016)0270) ikke er foreneligt med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Forslaget krænker nærhedsprincippet, eftersom det ikke giver nogen garanti for, at målene med de foreslåede foranstaltninger bedre kan nås på EUplan end gennem foranstaltninger truffet på nationalt plan. Den foreslåede forordnings erklærede mål er at komme med en løsning i tilfælde, hvor en medlemsstat modtager et uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger om international beskyttelse, som den i henhold til den foreslåede forordning har ansvaret for. Dette mål skal nås ved at indføre en mekanisme for omfordeling af flygtninge mellem medlemsstaterne den korrigerende fordelingsmekanisme (artikel i kapitel VII i forslaget til forordning "Den korrigerende fordelingsmekanisme") der vil give mulighed for automatisk at aktivere instrumentet som reaktion på et stort migrationspres, i ekstraordinære tilfælde og i nødsituationer. Mekanismen skal bestå af et automatiseret system, i hvilket alle asylansøgninger vil blive registreret. Den korrigerende fordelingsmekanisme aktiveres automatisk for en medlemsstat, når antallet af ansøgninger om international beskyttelse, som en medlemsstat er ansvarlig for på grundlag af kriterierne i den foreslåede forordning, plus antallet af personer, der allerede er genbosat, overskrider tærsklen på 150 % af "referencenøglen" for det pågældende land. "Referencenummeret" (artikel 34, stk. 3) fastsættes årligt for hver enkelt medlemsstat ved at anvende den specifikke "referencenøgle" (artikel 35) for hver medlemsstat på antallet af asylansøgninger, som medlemsstaten har haft ansvaret for, og på grundlag af antallet af personer, som medlemsstaten har modtaget med henblik på genbosættelse. Systemet beregner løbende procentdelen af ansøgninger, som hver medlemsstat bliver ansvarlig for. Referencenummeret baseres på to kriterier: størrelsen af medlemsstatens befolkning (50 % vægt) og dens samlede BNP (50 % vægt). Når mekanismen aktiveres, omfordeles alle nye ansøgninger, der er indgivet i en medlemsstat, der er udsat for et migrationspres, efter at det er kontrolleret, om ansøgningerne skulle afvises, men før Dublinchecket, til de medlemsstater, som ligger under tærsklen på 100 % af referencenummeret. NP\ docx 3/5 PE v01-00

4 Endvidere har hver medlemsstat i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37 i den foreslåede forordning mulighed for midlertidigt at afbryde deltagelsen i den korrigerende fordelingsmekanisme. En meddelelse om en sådan intention vil skulle registreres i ovennævnte automatiserede system. I det tilfælde ville medlemsstaten skulle yde et "solidaritetsbidrag" (artikel 37, stk. 3) på EUR for hver ansøger, som den i henhold til fordelingsmekanismen ellers skulle have modtaget som ansvarsovertagende medlemsstat. Sejmen mener, at dette forslag ikke vil gøre det lettere at nå målet som krævet i henhold til artikel 5, stk. 3, i TEU, og artikel 5 i protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til TEU, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) end hvis medlemsstaterne skulle handle i henhold til deres egne regler. Sejmen understreger, at "referencenøglen" ikke tager højde for, i hvilket omfang enkelte medlemsstater yder operationel støtte til andre medlemsstater, eller det forhold, at en medlemsstat eventuelt omfatter en del af EU's ydre grænse, og den tager heller ikke højde for medlemsstatens modtagelses- og integrationskapacitet. Alle disse elementer er imidlertid yderst vigtige for vurderingen af den aktuelle og potentielle byrde, som medlemsstaterne løfter i forbindelse med migrationskrisen. Endvidere vil anvendelsen af en automatiseret fordeling af personer, der søger international beskyttelse, mellem medlemsstaterne, som ganske vist kan sikre orden hvad angår den kvantitative forvaltning af migrationsstrømme, føre til en kvalitetsmæssig forringelse af forvaltningsstandarderne. Som hypotetisk eksempel kan man antage, at Polen som resultat af den automatiserede korrigerende fordelingsmekanisme ville blive pålagt at modtage ansøgere om international beskyttelse. Lad os antage, at disse ansøgere rejste ind i EU via en medlemsstat, der ligger langt fra Polen, fra den pågældende stats naboland. Kort tid herefter kunne det ske, at Polen skulle håndtere et betydeligt migrationspres fra borgere, der flygtede fra et land i nærheden af Polen, hvilket ville overstige det polske asylsystems kapacitet. Hvis den automatiserede korrigerende fordelingsmekanisme skulle udløses, ville asylansøgerne fra Polens naboland blive sendt til medlemsstater, der ligger længere væk. Det vil være en bedre løsning at modtage asylansøgere i en nabomedlemsstat til oprindelseslandet, bl.a. på grund af det større antal tilgængelige tolke fra nabolandets sprog i forhold til i en medlemsstat, der ligger længere væk, tættere kulturelle bånd og en bedre forståelse af nabolandets situation. Dette vil gøre det lettere at sikre international beskyttelse og integrationsaktiviteter i fremtiden. Sejmen mener, at anvendelsen af den automatiserede korrigerende fordelingsmekanisme kan resultere i, at ansøgere om international beskyttelse sendes til medlemsstater, der ligger længere væk fra deres oprindelsesland, med henblik på behandlingen af deres ansøgning om international beskyttelse. For at effektivisere processen for behandlingen af ansøgninger ville det imidlertid være bedre, hvis ansøgningerne blev behandlet af medlemsstater, der ligger tættere på oprindelseslandet for ansøgerne om international beskyttelse, særlig af en medlemsstat, der er nabo til oprindelseslandet. Sejmen mener, at indførelsen af en forordning, der kræver "finansiel solidaritet" og "solidaritetsbidrag", hvis en medlemsstat beslutter midlertidigt at suspendere sin deltagelse i den korrigerende fordelingsmekanisme, bør forstås som en pengebøde til EU-lande, der nægter at modtage migranter, og som et forsøg på at lægge pres på medlemsstater, der er PE v /5 NP\ docx

5 uvillige til at modtage flygtninge under den automatiserede fordelingsmekanisme. Solidaritetsbidraget på EUR for hver ansøger om international beskyttelse, som skal betales til den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningerne, må anses for at være overordentlig højt. Herudover skal en medlemsstat, der midlertidigt suspenderer sin deltagelse i den korrigerende fordelingsmekanisme, i henhold til artikel 37, stk. 3, i den foreslåede forordning først informeres om det antal ansøgere, som den ellers skulle have modtaget som ansvarsovertagende medlemsstat, ved udløbet af den tolv måneders periode, i hvilken den ikke deltog i den korrigerende fordelingsmekanisme. Denne regel betyder, at medlemsstaten først vil blive informeret om den økonomiske konsekvens ved at suspendere sin andel i den korrigerende fordelingsmekanisme ved udløbet af suspensionsperioden. Dette gør det umuligt for medlemsstater at overvåge, hvor meget de skal betale i solidaritetsbidrag. I betragtning af det overdrevent høje enhedsbeløb for beregningen af solidaritetsbidraget og det formodede høje migrationsniveau, hvis den nuværende tendens fortsætter, kan den foreslåede foranstaltning få ukontrollerbare økonomiske konsekvenser for en medlemsstat. Sejmen henleder opmærksomheden på det forhold, at den foreslåede EUforanstaltning på grund af de høje omkostninger som følge af solidaritetsbidragene vil være mindre effektiv and de foranstaltninger for tildeling af asyl, de enkelte medlemsstater kan anvende. Derfor mener Sejmen, at de foreslåede foranstaltninger i kapitel VII i den foreslåede forordning krænker nærhedsprincippet. Sammenfattet mener Republikken Polens Sejm, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (COM(2016)0270 ikke er foreneligt med nærhedsprincippet. NP\ docx 5/5 PE v01-00