SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Ungeledighed i Herning Kommune Dette notat belyser; 1. fakta om unge ledige i Herning kommune og den relative udvikling 2. den eksisterende indsats for unge ledige 3. forandringer på vej 4. muligheder Dato: 9. oktober 2013 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg 1. Fakta om ungeledighed Udvikling i ungeledigheden 14,0% Udvikling - ungeledighed (16-24 år) 2007-nu unge ledige i procent af arbejdsstyrken Ledighedsprocent år 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% Herning Nabokommuner gns. Hele landet 0,0% jan - jul Kilde: jobindsats.dk Note: Nabokommunerne er Viborg, Billund, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Ikast-Brande. Ovenstående figur viser udviklingen i ungeledigheden dvs. ledighedsprocenten blandt unge i alderen år (ledige er alle kontanthjælpsmodtagere (match 1,2 og 3) og forsikrede ledige). Som det ses, er ungeledigheden både i hele landet, nabokommunerne og Herning steget i hele perioden fra 2008 til i dag. Herning har i perioden nu haft en stigning i ungeledigheden på 9,6 %- point, hvor nabokommunerne og landet som helhed i samme periode har haft en gennemsnitlig stigning på 7,2 %-point. I perioden januar til juli 2013 har der i Herning været i alt 803 unge ledige under 25 år (årsgennemsnit til dato). Hvis ledighedsprocenten i Herning i denne periode havde været den samme som på landsplan ville der have været 67 færre unge ledige i Herning

2 Unge ledige fordelt på målgrupper 120% Unge ledige -forsikrede kontra kontanthjælp januar -juli % 80% 60% 74% 77% 75% 40% 20% 26% 23% 25% 0% Herning Hele landet Nabokommuner Forsikrede ledige procent Kontanthjælp procent Kilde: jobindsats.dk Note: Nabokommunerne er Viborg, Billund, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Ikast-Brande. Ovenstående figur viser andelen af unge ledige i forhold til kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Som figuren viser, så har Herning Kommune en højere andel af forsikrede ledige i gruppen af unge ledige sammenlignet med såvel nabokommunerne som landet som helhed

3 Antal unge ledige (16-24 år) fuldtidspersoner jan-aug 2013 i Herning Kommune fordelt på målgrupper Match 3 - Kontanthjælp; 86 ; 0 Match 1 - a- dagpenge; 208 Match 2 (inkl. Øvrige match) - Kontanthjælp; 287 Match 1 - Kontanthjælp; 211 Kilde: jobindsats.dk Note: antal fuldtidspersoner Match 1 a-dagpenge er for perioden jan-jul 2013 Ovenstående figur viser hvordan de unge ledige fordeler sig på matchgrupper. Figuren viser, at lidt over halvdelen af de unge ledige i jan-aug 2013 var match 1 er og dermed jobklare, mens ca. en tredjedel var match 2 er og dermed indsatsklare og i stand til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, mens de sidste ca. 11% var match 3 er og dermed midlertidigt passive

4 30,0 Unge ledige år fordelt på ydelse og gennemsnitlig varighed i uger (3 kvt kvt 2013) 26,1 25,8 20,0 10,0 13,1 14,6 0,0 A-dagpenge kontanthjælp Herning Hele landet Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Nabokommunerne er Viborg, Billund, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Ikast-Brande. Ovenstående figur viser den gennemsnitlige varighed af de unges ledighedsforløb fordelt på ydelser. Figuren viser, at varigheden for a- dagpengesager for de unge, er ca. 13 uger i Herning, mens den for landet som helhed er 14,6. De unge ledige kommer bliver altså hurtigere selvforsørgende i Herning end landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige varighed for unge kontanthjælpsmodtagere er højere i Herning end landsgennemsnittet. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% ledighedsberørte som andel af arbejdsstyrke år, 3. kvartal kvartal % 10% A-dagpenge 18% 18% kontanthjælp Herning Hele landet Ovenstående figur viser, at relativt flere unge i sidste halvår 2012 og første halvår 2013 blev ledige a-dagpenge modtagere i Herning i forhold til landsplan

5 Over halvdelen af de ledige har ingen ungdomsuddannelse 48% af de unge ledige har fuldført enten en gymnasial eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at hele 52% af de ledige ikke har fuldført en uddannelse efter grundskolen. Unge ledige i Herning Kommune fordelt på uddannelse og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på uddannelse og matchgruppe Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Af de unge forsikrede ledige har 93% som minimum fuldført en ungdomsuddannelse og af matchgruppe 1 de jobklare ledige har 68% fuldført en ungdomsuddannelse. Derimod er tallet 13% hos matchgruppe 2 de indsatsklare ledige og 16% hos matchgruppe 3 de midlertidigt passive ledige. Høj ledighed blandt unge, med flere afbrudte uddannelser 25% af de unge ledige under 25 år har afbrudt én eller flere ungdomsuddannelser over de seneste 3 år. Afbrud omfatter både tilfælde, hvor den unge er droppet ud af uddannelsen uden at gå i gang med en ny og omvalg, hvor den unge skifter til en anden uddannelse

6 Sammenlignet med den samlede gruppe af unge i Herning Kommune - hvor ledigheden er 13 % - er ledigheden højere hos de, som har afbrudt én ungdomsuddannelse (15%) og betydeligt højere hos de, som har afbrudt flere ungdomsuddannelser (28%). Stor forskel mellem matchgrupper i brug af psykiatriske behandlinger Som det ses af følgende figur, er der en markant forskel på besøg i psykiatriske behandlinger matchgrupperne imellem. Figur 3.22 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på antal besøg i psykiatrien i , ydelsestype og matchgruppe Kilde: Samkørsel af Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Mest markant er det, at såvel de unge i matchgruppe 2 som matchgruppe 3 har væsentlig mere kontakt til psykiatrien end de øvrige matchgrupper og ungeruppen som helhed. De unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 har i alt haft besøg i psykiatrien over de 6 år, hvilket svarer til 6,7 besøg pr. person i gennemsnit. Størstedelen af besøgene omhandler ADHD, skizofreni, depressioner af forskellige grader, aspergers syndrom og emotionelt ustabil personlighedsstruktur (også kaldet Borderline personlighedsforstyrrelse). De unge, som er placeret i matchgruppe 3, har samlet set haft besøg over perioden, men da antallet af unge i denne matchgruppe er relativt lav, svarer det til et gennemsnit på 17,6 besøg pr. person. Diagnoserne med flest besøg omfatter for denne gruppe primært hallucinationer bl.a. i form af skizofreni og ikke-organiske psykoser, depressioner af forskellige grader, spiseforstyrrelser og ADHD. Til sammenligning har den samlede gruppe af unge herningensere fra 18 til og med 24 år i gennemsnit besøgt psykiatrien 1,2 gange mellem 2007 og

7 2. Status på indsatsen for de unge ledige Beskrivelse af nuværende indsats Den nuværende indsats for ledige i Herning kommune er besluttet af Beskæftigelsesudvalget i foråret Konkret har udvalget besluttet såvel indsatsniveauer som vision og målsætninger for indsatsen. I beskæftigelsesindsatsen for unge ledige er målet hurtigst og bedst i job eller uddannelse og nøgleordene er sammenhængende indsats, brugerinddragelse, værdiskabende indsats og mening for medarbejderne Indgangen Når den unge tilmelder sig på Jobcentret bliver den unge visiteret til en af de tre matchgrupper; jobklar, indsatsklar eller midlertidig passiv. I denne visitation vurderes om den unge alene har ledighed som problem eller om der er andre problemer. Der er mulighed for at tale med en økonomimedarbejder og indgive ansøgning om kontanthjælp, således at berettigelse til kontanthjælp er afklaret indenfor 3 dage. Jobklare er borgere, der vurderes at være klar til at tage et ordinært arbejde, inden for de næste 3 måneder. Som udgangspunkt betragtes alle nyledige som jobklare, med mindre noget taler imod det. Jobklare er både a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsklare er borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste 3 måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Midlertidige passive er borgere, der har så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Matchgruppe 1: Jobklare (A-kassemodtagere og kontanthjælpsmodtagere) Når den unge tilmelder sig til jobcentret første gang er der en periode på 4 uger med hjælp til selvhjælp, hvor den unge selv har mulighed for at løse ledighedsudfordringen herunder benytte frivillige tilbud i jobcentret. Der kan indgives ansøgning om kontanthjælp og UU-vejleder afklarer eventuelle uddannelsesmuligheder. En del af de unge bliver her vendt i døren og søger optagelse på en uddannelse, frem for at komme på kontanthjælp. Efter 4 uger er der en individuel samtale i Kompetencecentret, hvor der tages stilling til uddannelsespålæg for unge uden uddannelse. Der gives tilbud om jobsøgningsforløb i Kompetencecentret. Der er mulighed for virksomheds-praktik, job med løntilskud og opkvalificerende kurser/uddannelse. Særligt for langtidsledige unge: Herning Kommune er fra staten tilført midler til en ekstraordinær intensiv indsats for unge ledige dagpenge - og kontanthjælpsmodtager under 30 år, som har været ledige i minimum 9 måne

8 der. Der tilbydes en individuel tilpasset og håndholdt indsats med henblik på at finde jobåbninger. Matchgruppe 2. Indsatsklare Hvis den unge i indgangen er vurderet indsatsklar, visiteres den unge straks til Projektenheden og indgår i Transit. Der tages stilling til uddannelsespålæg og den unge får en kontaktperson. Herefter laves en individuel plan for det videre forløb. Det kan være job med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Dialogen med den unge er omdrejningspunktet og det, at den unge tager ejerskab søges styrket. Der igangsættes en arbejdsmarkedsrettet aktivitet, så snart det giver mening for dels at styrke den unges kompetencer, styrke netværk og bevare den rytme der ligger i at være aktiv. Aktiviteterne kan f.eks. være job med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Matchgruppe 3: Midlertidigt passive Den unge bliver matchet 3, når det vurderes, at vedkommende ikke kan indgå i en beskæftigelsesrettet indsats indenfor 3 måneder. Det betyder, at den unge har så massive udfordringer, at den unge ikke kan indgå i et aktivt tilbud. Den unge indgår i et samtaleforløb med fokus på min plan evt i kombination med en behandlingsmæssig indsats. I samtaleforløbet indgår motivationsarbejde for at gøre den unge klar til at tage næste skridt. Når den unge vurderes indsatsklar dvs. kan indgå i et beskæftigelsesrettet indsats omvisiteres den unge til match 2. Herefter igangsættes aktive indsatser som STU, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller andre tiltag som tager sigte på arbejdsmarkedet. Indsatsen for unge ledige udvikles løbende Ud over udvikling og implementering af en ny og forbedret samlet indsats for unge ledige i Herning kommune som beskrives i kommende afsnit, iværksættes der løbende tiltag, der styrker indsatsen for unge ledige. Nedenstående oplistning skal ses som en ikke udtømmende oplistning af eksempler på dette: Styrket samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole, f.eks. i form af brobygningsforløb for unge ledige, samt samarbejde i lyset af kontanthjælpsreformen Herningsholm erhvervsskole som praktikcenter Fra 1. september 2013 oprettes nye praktikcentret på Erhvervsskoler i hele landet. Formålet med Praktikcentrene er at hjælpe de elever, som ikke har en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. Med oprettelsen af praktikcentrene får eleverne muligheden for at kombinere skolepraktik med kortere eller længere forløb hos virksomheder

9 I Herning Kommune er Herningsholm Erhvervsskole godkendt som Praktikcenter. Stor stigning i antallet af EGU-elever i Herning. I løbet af 2013 er antallet af EGU elever hævet fra 10 til 40 med afsæt i budgetforliget for EGU er en individuelt tilrettelagt 2-årig ungdomsuddannelse for unge, der ikke er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår. Produktionsskolen løser opgaven med at etablere EGU-aftalerne og sikre deres gennemførelse. STU: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke - selv med specialpædagogisk støtte - vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår kan. Ungdomsuddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktikophold i virksomheder og institutioner. Hvis den unge tilhører målgruppen har pågældende krav på et STU forløb af 3 års varighed inden det fyldte 25. år. Primært benyttes Herning Kommunes egen institution Ungdomscenter Knudmosen. Der har i de senere år været en stigning i tilgangen til STU. Industrien som karrierevej for unge. Som udløber af LBR konfererence afholdt i februar i år, er der i Herning Kommune etableret et projekt, der på tværs af politik- og forvaltningsområderne beskæftigelse, uddannelse og erhverv, skal arbejde med at fremme, at flere unge retter deres erhvervsvalg mod industrien og produktionserhvervene. Arbejdet skal også ske i et tæt samspil med erhvervsskolen og andre relevante eksterne interessenter. Der er nu ansat projektleder, som er startet i jobbet. De første konkrete tiltag iværksættes i løbet af fjerde kvartal. Løbende driftsmæssige tilpasninger af indsatsen for unge. Der foregår løbende tilpasninger i indsatsen for unge - f.eks. i jobcenteret og kompetencecenteret, der arbejder med de unge jobparate ledige. I forbindelse med studiestarten i august er der konkret fulgt ekstraordinært og individuelt op på de unge, der ikke startede på uddannelse. Tilsvarende arbejder kompetencecentret generelt med at styrke den virksomhedsrettede indsats, og i dette arbejde sættes der særligt fokus på de unge under 25 år. 3. Den fremadrettede indsats for de unge ledige Ungeanalysen et solidt grundlag for nytænkning af ungeindsatsen På baggrund af den stigende udvikling i ungeledigheden besluttede Beskæftigelsesudvalget i november 2012 at iværksætte en gennemgribende, beskrivende analyse af ungeledigheden i Herning Kommune. Ungeanalysen blev udarbejdet i perioden januar marts Analysen er særdeles omfattende og rummer blandt andre en kvantitativ analyse af de - 9 -

10 unge i Herning og af udviklingen i ungeledigheden samt kvalitative analyser, som bygger på udsagn i forhold til de unge ledige i matchgrupperne 1 (jobklare), matchgruppe 2 (indsatsklare) og matchgruppe 3 (midlertidigt passive). Analysen kortlægger herudover den nuværende indsats, rummer en vurdering af indsatsen og fremkommer med meget konkrete ideer til den fremtidige indsats for at nedbringe ungeledigheden. Analysen bygger på statistiske oplysninger og samkørsler, fokusgruppeinterviews, afholdelse af workshop mv. Blandt analysens mange vigtige konklusioner er følgende: 63 % af de ledige i alderen år vurderes jobklar, 27 % er indsatsklare og 9 % er midlertidigt passive 75 % af de ledige i alderen år har været ledige i under et år Større ledighed blandt unge med ikke-vestlig baggrund Over halvdelen af de ledige unge har ikke fuldført en uddannelse efter grundskolen De ledige unge er ikke en homogen gruppe de unge har meget forskellige udfordringer og derfor også meget forskellig behov for støtte Ny ungeindsats Ungeanalysen har ført frem til udarbejdelsen af samlet plan for styrkelsen af ungeindsatsen. Tilpasningen af ungeindsatsen rummer en lang række nye initiativer fordelt på 12 temaer: Ny ungeindsats de 12 temaer 1. Organisatoriske ændringer og tilpasning 2. Første møde med borgeren 3. Kommunikation med borgere og virksomheder 4. Brugerinddragelse 5. Borgerinvolvering/ krav til borger 6. Jobskabelse til unge 7. Valg af jobs/ uddannelse 8. Netværk 9. Mentor 10. Fast kontaktperson 11. Håndholdt indsats 12. Helhedsorienteret indsats

11 Beskæftigelsesafdelingen har udarbejdet en detaljeret plan for implementeringen af den nye ungeindsats, og samtlige tiltag udmøntes i 2 trin i løbet af efteråret Forslaget til ny ungeindsats, planen for udmøntningen af indsatsen samt planen for de organisatoriske ændringer er behandlet og godkendt af Beskæftigelsesudvalget, juni Et vigtigt første skridt i etableringen af en ny ungeindsats er skabelsen af en ny ungeenhed, der i et uddannelsesorienteret miljø skal arbejde målrettet på at få flere unge herningensere i gang med en uddannelse. Ungeenheden er lige nu under etablering og starter op den 1. november 2013 i UUs lokaler i Skolegade 12. Kontanthjælpsreformens betydning for indsatsen for unge ledige. Den 1. januar 2014 træder kontanthjælpsreformen i kraft. Essensen i denne reform er, at unge under 30 skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, og har de ikke det, skal de have hjælp til at få det. Disse unge modtager fremover uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Uddannelseshjælp er på niveau med SU. Samtidig skal unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse samt ledige over 30 år intensivt søge arbejde og arbejde for deres kontanthjælp. Reformen træder i kraft 1. januar En af de store ændringer er, at matchsystemet afskaffes for kontanthjælpsmodtagere. Fremover skal unge uden uddannelse enten vurderes som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Unge under 30 år (uden uddannelse) Personer over 30 år + unge med uddannelse Uddannelsesparat Aktivitetsparat Jobparat Aktivitetsparat Ret og pligt til uddannelse (udd.pålæg) Uddannelsesafklarende og motiverende indsats Nyttejob Pulje til etablering af indsats og opfølgning i uddannelsesmiljø Ydelse: Uddannelseshjælp Helhedsorienteret og uddannelsesrettet indsats Ret og pligt til uddannelse (udd.pålæg) Uddannelsesafklarende og motiverende indsats Mentorstøtte som krav hvis andre tilbud ikke er mulige Klare krav til jobsøgning Skærpede sanktioner ved manglende jobsøgning Krav om at arbejde for kontanthjælpen Indsats og opfølgning i jobcenter Ydelse: Kontanthjælp Tværfaglig vurdering af indsats Helhedsorienteret og tværfaglig indsats og opfølgning Ret til koordinerende sagsbehandler Mentorstøtte som krav hvis andre tilbud ikke er mulige De uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden for et års tid, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår

12 De aktivitetsparate er unge, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Det gælder, uanset om den unge visiteres uddannelses- eller aktivitetsparat. Uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for uddannelse. De skal gøre det, der skal til, for at de kommer i gang med en uddannelse og gennemfører. Den aktive beskæftigelsesindsats skal understøtte den unge i dette. For aktivitetsparate unge er målet også uddannelse. Men de har større udfordringer end de unge, der er uddannelsesparate, hvad enten der er tale om sociale, sundhedsmæssige eller helt andre problemer. Derfor er det første skridt at gøre de unge uddannelsesparate og herefter hjælpe dem i uddannelse. Da målet er uddannelse, skal de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate have et uddannelsespålæg fra dag et. 4. Muligheder? Hvis antallet af unge ledige i Herning skal nedbringes, er det nødvendigt at se indsatserne for dette i en større sammenhæng. Langtidsholdbare løsninger findes ved at fokusere på de forskellige elementer, der påvirker omfanget af unge ledige: Udbud Efterspørgsel den unges jobkompetencer den unges uddannelseskompetencer den unges motivation private virksomheder offentlige virksomheder skoler De enkelte brikker har hver især indflydelse på henholdsvis efterspørgslen efter unge og udbuddet af unge

13 På udbudssiden skal indsatserne fokusere på at styrke den unges kompetencer og motivation. En bred vifte af aktører har indflydelse på dette; fra forældre over grundskole til beskæftigelsesindsatsen. F.eks. arbejdes der i beskæftigelsesindsatsen med at påvirke alle tre faktorer på udbudssiden, og tilsvarende vil en folkeskolereform påvirke særligt de unges uddannelseskompetencer. På efterspørgselssiden vil konjunkturerne selvsagt spille en afgørende rolle, men de unges relative "markedsstyrke" i forhold til den mere erfarne arbejdskraft er også en faktor. Eksempler på faktorer, der i øvrigt kan påvirke efterspørgselssiden er kommunens erhvervspolitik og kommunens handlinger som arbejdsgiver. Mulige løsninger, der rækker ud over den udvikling af beskæftigelsesindsatsen, der allerede er i værksat, skal således sætte af på en eller flere af ovenstående faktorer