Resistens. Herbicidresistens Fungicidresistens Insekticidresistens
|
|
- Frans Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resistens Resistens Revideret 2. udgave marts 2013 Herbicidresistens Fungicidresistens Insekticidresistens Dansk Planteværn Amalievej Frederiksberg C Telefon:
2 Resistens Udvikling af resistens i en population Følsom Oprindelig population Kemisk bekæmpelse med ca. 90% effekt Næste generation Resistent XXXXX XXX Hvad er resistens? Resistens betyder modstandsdygtighed. Med resistens over for bekæmpelsesmidler menes organismers evne til at overleve en behandling, som normalt ville have bekæmpet den pågældende organisme. Resistens er genetisk betinget og nedarves altså. Hvordan opstår resistens? I en naturlig upåvirket population (vildtype) af f.eks. insekter, svampe eller planter, findes en naturlig variation af egenskaber. Der findes både individer med høj følsomhed over for bekæmpelsesmidler, men også et lille antal med en lavere følsomhed. Resistens opstår, når nogle af disse individer overlever en behandling. Disse individer overfører gener til næste generation. Således øges andelen af individer i populationen med lav følsomhed over for bekæmpelsesmidlet. Hvis disse individer også har en god konkurrence- og overlevelsesevne (fitness) vil deres antal stige. Det gør, at populationen bliver mindre følsom over for bekæmpelse og i værste fald fuldstændig resistent. Hvor stor risikoen er for, at resistens udvikles, afhænger af bekæmpelsesmidlets virkemåde og hvilke skadevoldere der er tale om. Risikoen for at resistens dannes er særlig stor, når skadevolderen har flere generationer per år, og når der behandles med produkter med samme virkemåde flere gange i træk. 2
3 Virkemekanismer Virkemekanismer og krydsresistens Et bekæmpelsesmiddel kan påvirke flere processer hos skadevolderen (multi-site midler) eller virke specifikt på en enkelt biokemisk funktion (singlesite midler). Moderne bekæmpelsesmidler er ofte single-site midler, da disse giver en bedre og mere målrettet bekæmpelse. Risikoen for udvikling af resistens er imidlertid betydeligt større for denne type af produkter. Det skyldes, at en forandring i et eneste gen kan medføre resistens. Bekæmpelsesmidler kan deles op i forskellige grupper ud fra deres virkemåde. Blandt insektmidlerne findes f.eks. pyrethroider, hvor alle midler med denne type af aktivstof har samme virkemåde. Det betyder, at hvis der opstår resistens mod et produkt med indhold af pyrethroid, så er der en risiko for, at der opstår resistens mod andre midler med samme virkemåde. Dette kaldes krydsresistens. 3
4 Insekticidresistens I Danmark er der udbredt resistens hos glimmerbøsser over for pyrethroider. Resistens hos ferskenbladlus over for pyrethroider, organiske fosformidler og i nogen grad carbamater har også været kendt i flere årtier. Resistensmekanismer Resistensmekanismer hos insekter kan inddeles i 2 forskellige typer: Metabolisk resistens. Den mest almindelige type af resistens. Resistente insekter danner et enzym som nedbryder bekæmpelsesmidlet, hvilket medfører mere eller mindre kraftig resistens. Virkningssteds-resistens (Target site resistens). En genetisk forandring hos insektet gør, at det sted bekæmpelsesmidlet virker i insektet bliver helt eller delvist blokeret, hvilket ofte bidrager til fuldstændig resistens. Foranstaltninger mod resistensdannelse Formindsk risikoen for at der dannes resistens ved at: Tilpasse bekæmpelsen efter behov, så insekterne kun bliver eksponeret for bekæmpelsesmidlet, når det er nødvendigt for at undgå økonomisk tab. Skifte mellem midler med forskellige virkemåder. Bruge insekticider med kortvarig effekt. Lade et område af marken forblive ubehandlet. Det skaber et tilflugtssted for individer med følsomhed mod midlet, så dette genetiske træk bevares i populationen. Bruge alternative metoder til bekæmpelse som f.eks. biologisk bekæmpelse, eller resistente sorter hvis det er muligt. Insekticiders virkemåde ifølge IRAC (Insecticide Recistance Action Committee) Produkt Sprøjtning Avaunt 1A Carbamater 3A Pyrethroider Resistensklasse 4A Neonikotinoider Steward Biscaya OD 240 thiacloprid Bulldock 025 SC beta-cyfluthrin Cyperb 100 EW cypermethrin Cythrin 500 cypermethrin Fastac 50 alpha-cypermethrin Karate 2,5 WG lambda-cyhalothrin Mavrik 2F tau-fluvalinat Mospilan SG acetamiprid Nexide CS gamma-cyhalothrin Pirimor G pirimicarb Plenum Teppeki Bejdsning Chinook FS 200 beta-cyfluthrin imidacloprid Gaucho WS 70 imidacloprid Prestige FS 370 imidacloprid Montur Forte FS 230 beta-cyfluthrin imidacloprid Force 20 CS tefluthrin 9B Pyridinazomethin pymethrozin 9C Flonicamid flonicamid 22A Indoxacarb indoxacarb indoxacarb 4
5 Glimmerbøsser Man har i Danmark fundet resistens hos glimmerbøsser mod pyrethroider siden I dag forekommer resistens i hele dyrkningsområdet. Pyrethroidmidlet Mavrik har en lidt anden virkemåde end de andre pyrethroider, og fungerer i de fleste tilfælde godt over for glimmerbøsser. Laboratorieundersøgelser har ikke vist metabolisk resistens overfor Mavrik, men i Halland i Sverige er der observeret enkelte tilfælde af target site resistens. Den generelle pyrethroidresistens er fortrinsvis metabolisk. Denne type af resistens kan medføre nedsat livskraft for de resistente individer sammenlignet med følsomme individer, såsom f.eks. dårligere overvintringsevne. Resistensen kan derfor reduceres, hvis man udfører nødvendig forebyggelse mod resistensudvikling. Risikoen for, at der udvikles resistens, er større i områder, hvor der dyrkes både vinter- og vårraps, eftersom glimmerbøsserne ofte vil udsættes for bekæmpelse over længere tid og i flere generationer. Forebyggelse Overhold bekæmpelsestærsklerne! Bekæmp ikke før skadetærsklen er opnået. Undgå sene behandlinger. Dels gør glimmerbøsserne mindre skade på det tidspunkt, og dels dræber de sene behandlinger også glimmerbøssernes naturlige fjender. Skift mellem midler med forskellig virkemåde, hvis flere behandlinger er nødvendige. Bekæmpelsestærskel: Antal glimmerbøsser i gennemsnit per plante (fra Vejledning i planteværn 2011) Tidligt knopstadium Sent knopstadium Vinterraps 3,0 biller/plante 5,0-6,0 biller/plante Vårraps 1,0 bille/plante 3,0 biller / plante 5
6 Glimmerbøsser, bekæmpelse Bekæmpelsesstrategi I områder med pyrethroidresistens: Der bør ikke anvendes pyrethroider både ved første behandling og ved eventuel opfølgende sprøjtninger. Ved opfølgende behandling vælges et middel med anden virkningsmekanisme. I områder uden kendt pyrethroidresistens: Her kan der frit vælges mellem midler med effekt på glimmerbøsser. Hvis yderligere behandling er nødvendig anvendes middel med anden virkningsmekanisme. Findes både vinter- og vårraps i samme område, bør man ved bekæmpelse af glimmerbøsser i vårrapsen bekæmpe, som om der var resistens i området. Specielt hvis det var nødvendigt at bekæmpe glimmerbøsser i vinterrapsen. Tilgængelige midler mod glimmerbøsser A Pyrethroider Cyperb 100 EW Bulldock 025 SC Cyperb 100 EW Cythrin 500 Fastac 50 Karate 2,5 WG Mavrik 2F Nexide CS 4A Neonikotinoider Biscaya OD 240 9B Pyridin-azomethin Plenum 22A Natrium kanal-blokkere Avaunt 6
7 Herbicidresistens Hvordan ved man, om man har resistens? Utilfredsstillende effekt af en bekæmpelse kan have flere årsager, f.eks. dårlige sprøjtebetingelser, stort og/ eller svært bekæmpeligt ukrudt samt et uhensigtsmæssigt valg af bekæmpelsesmiddel til det aktuelle ukrudtsproblem. Tegn på at utilfredsstillende effekt forårsages af resistens er: I Danmark findes ingen systematisk monitering af herbicidresistens, men Aarhus Universitet har gennem en årrække testet indsendte prøver af ukrudt for resistens. Resistensudviklingen er gået forholdsvis langsomt, og problemet er stadig begrænset. I de senere år er der dog fundet et stigende antal tilfælde af resistens i de testede prøver, og nye arter har udviklet resistens. Problemet er størst hos agerrævehale og fuglegræs, men der er også konstateret resistens hos italiensk rajgræs, kornvalmue, lugtløs kamille og senest hos vindaks (se tabel 1). Nedenfor ses en oversigt fra Aarhus Universitet. Tabel 1. Udvikling i antallet af resistenstilfælde i Danmark baseret på antal positive fund i frøprøver fra arealer med utilstrækkelig bekæmpelse. Første fund Antal lokaliteter med resistens, 2012 Fuglegræs Kornvalmue Lugtløs kamille Hanekro Gul okseøje Agerrævehale Italiensk rajgræs Vindaks Levende planter ved siden af døde planter af samme art. En art som normalt er følsom overfor midlet overlever behandlingen, mens en anden følsom art bekæmpes tilfredsstillende. Effekten af et middel forringes gradvist over årene, end hvad der kan forklares af naturlige variationer. Herbicidresistens opdages normalt ikke i marken før ca. 30% af ukrudtspopulationen er resistent. Resistensmekanismer Resistensmekanismerne i planten kan inddeles i forskellige typer: Target site resistens (specifikt virkningssted). Det sted i planten hvor herbicidet normalt virker ændres, så herbicidet ikke længere kan virke. En eneste genforandring i ukrudtet kan være tilstrækkelig for at medføre denne type af resistens, og resistensen er ofte fuldstændig. Ved denne type af resistens kan andelen af resistente planter i marken forøges meget hurtigt. Metabolisk resistens. Bekæmpelsesmidlet bliver nedbrudt af ukrudtsplanten, inden det kan nå at virke. Dette kan medføre mere eller mindre kraftig resistens. Ofte er det flere genforandringer som forårsager denne type resistens. Resistensen kan gælde flere forskellige bekæmpelsesmidler med forskellige virkemåder. Det kan tage tid, inden denne type af resistens bliver opdaget, resistensen udvikles som regel over en årrække, hvor man vil opleve en gradvis forringet effekt. Kilde: Plantekongres Planteproduktion, plan og miljø Status for resistens mod ukrudtsmidler. Af seniorforsker Solveig K. Mathiassen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. 7
8 Forebyg herbicidresistens Det vigtigste, når det gælder at forebygge udviklingen af resistens, er at skifte mellem forskellige tiltag mod ukrudtet. Tænk på følgende for at mindske risikoen for resistensudvikling! Hold ukrudtsniveauet nede, bl.a. gennem alternative metoder til bekæmpelse som f.eks. stubbearbejdning og pløjning. Varier sædskiftet. Ensidigt sædskifte kan opformere visse ukrudtsarter. Dyrkning af andre afgrøder kan gøre det muligt at anvende andre herbicider eller mindske anvendelsen af herbicider. Veksel mellem bekæmpelsesmidler med forskellig virkemåde. Anvend ikke herbicider med samme virkemåde over en årrække. Vær tilbageholdende med bekæmpelse, hvis fuld Valg af midler med forskellig virkemekanisme effekt ikke kan forventes. Hvis fuld effekt ikke kan forventes med det valgte herbicid, skal der enten skiftes middel eller tankblandes med en passende partner. Det kan være nødvendigt at behandle pletter eller dele af marken separat. Dette medfører færre behandlinger og dermed mindre risiko for resistens. Det antages at target site resistens bliver favoriseret af høje doseringer, mens metabolisk resistens favoriseres af lave doseringer. At veksle mellem styrke i dosering kan derfor være en måde at forsinke fremkomsten af en specifik resistensmekanisme. Sænk dog ikke dosen hvis det medfører, at der ikke opnås fuld effekt. Jo længere persistens (virketid) et herbicid har, desto større er risikoen for, at der udvikles resistens, fordi ukrudtet bliver udsat for selektion over længere tid. Virkningsklasse Virkemekanisme Eksempler på midler A ACCase-hæmning Agil, Foxtrot, Fusilade-midler, Primera Super, Topik, (alle fop-midler), Aramo, Focus Ultra, Grasp, Select (alle dim-midler) B ALS-hæmning Accurate, Ally, Atlantis, Eagle, Express, Harmony, Hussar, Lexus, MaisTer, Monitor, Nuance, Safari, Titus (alle SU), Broadway, Primus (triazolpyrimidin) C1 PSII-hæmning(a) Betanal, Goltix C3 PSII-hæmning(c) Fighter 480, Briotril, Oxitril (også gruppe M) D PSI-hæmning Reglone E PPO-hæmning Fox (udfaset) F1 PDS-hæmning DFF, Pico F2 HPPD-hæmning Callisto F3 Carotenoid-hæmning Fenix F4 DOXP-synthase hæmning Command CS G EPSPS-hæmning Glyphosat-midler (Roundrup m.fl.) I DHPS-hæmning Asulox (anvendes på dispensation) K1 Mitose-hæmning(a) Stomp/Activus, Kerb M Afkoblere Briotril, Oxitril (også gruppe C3) N Lipid-syntese(-ACC) Boxer, Ethosan/Nortron O Auxin-virkning MCPA-midler, Starane/Tomahawk/Lodin, Matrigon, Loncid, Banvel, Ariane FG, Galera B + O Flere Catch, Starane XL, Mustang forte, Zoom/Synergy B + F1 Flere Absolute 5, Othello C3 + M Flere Briotril, Oxitril C3 + O Flere Basagran M75 C3 + M + O Flere Ariane Super F1 + K1 Flere Flight Xtra Kilde: Videncentret for Landbrug, Integreret plantebeskyttelse IPM - Forebyg resistens mod ukrudtsmidler 3/
9 Agerrævehale Agerrævehale optræder primært i vintersæd og forekommer fortrinsvis i den sydlige del af landet. Resistent agerrævehale blev først konstateret i 2001, og siden er den blevet almindelig på svær lerjord med meget vintersæd. Agerrævehale har udviklet target site resistens over for midler som virker ved ACCase-hæmning, dvs. produkter som Agil 100 EC, Aramo, Focus Ultra, Fusilade Max, Grasp 40 SC, Primera Super, Select 240 EC og Topik (f.eks. 755 i nedenstående figur). I de senere år er der også fundet metabolsk resistens hos agerrævehale, hvor både effekten af ACCase hæmmere og SU-midler er nedsat (f.eks. 756 i nedenstående figur). Forebyggende foranstaltninger Ved bekæmpelse af agerrævehale er det vigtigt at kombinere kemisk bekæmpelse med forebyggende foranstaltninger og mekanisk bekæmpelse. Varieret sædskifte. Varier mellem vinter- og vårsåede afgrøder, mellem korn, raps og andre afgrøder. Vælg konkurrencekraftige sorter. Etablering med højere udsædsmængde øger også afgrødens konkurrenceevne. Senere såning af vintersæd/falsk såbed. Gør såbedet klar, vent med såningen og sprøjt evt. agerrævehale med glyphosat inden såning. Hindring af spredning af agerrævehale til andre marker. Gør maskinerne rene før de forlader marken. Bekæmp mekanisk når det er muligt. F.eks. vil en pløjning kunne hindre frøene i at gro. Skift mellem midler med forskellige virkemåder. I raps kan man anvende midler med andre virkemåder sammenlignet med anvendelser i korn. Bekæmp ukrudt når planterne er små. Anvend jord- og bladvirkende midler om efteråret og kompletter med en behandling i foråret anvend kun den samme virkningsmekanisme én gang pr. afgrøde. Behandling skal altid ske i hele marken. Sørg for at komme godt ud i kanterne. To forsøg med integreret bekæmpelse af agerrævehale i vinterhvede viser, at såtidspunktet har meget stor betydning for fremspiringen af denne art. Ved at udsætte såtidspunktet fra midt i september til sidst i september, har fremspiringen været reduceret med gennemsnitligt ca. 75%. Kilde: Præsenteret på Plantekongres 2012 af landskonsulent Jens Erik Jensen og landskonsulent Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion (K1 Bekæmpelsesstrategier mod ukrudt). Resistensmønster hos agerrævehale 13 indsendte frøprøver af agerrævehale sammenlignet med en følsom reference (85). Rød= resistent, grøn= følsom. Primera Super Topik Lexus Atlantis OD Kilde: Præsenteret på Plantekongres 2012 af seniorforsker Solvejg K. Mathiassen, Aarhus Universitet
10 Vindaks 14 prøver er blevet testet hos Aarhus Universitet for følsomhed hos vindaks over for Primera Super og Hussar OD. Prøverne er indsamlet i landsforsøg i 2008 (6 prøver), 2009 (4 prøver) samt 2010 (4 prøver). Der er ikke fundet resistens i disse populationer. I en screening udført for Syngenta testedes 15 prøver af vindaks indsamlet fra danske marker og forsøgsarealer med problemer med bekæmpelse af vindaks. En prøve viste resistens hos vindaks over for SU-midlerne Hussar OD og Monitor. Kilde: Landskonsulent Jens Erik Jensen, Planteproduktion, seniorforsker Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Effekt på vindaks Kilde: Vist på Plantekongres 2012 af seniorforsker Solvejg K. Mathiassen. AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Følsom standard Resistent population Bacara Boxer Primera Super Monitor Hussar OD Ubeh. 1/3N 1N 3N Ubeh. 1/3N 1N 3N 10
11 Bredbladet ukrudt I Danmark blev det første tilfælde af resistens hos fuglegræs over for SU-midler fundet i fuglegræs Resistensen har siden bredt sig, og er nu den mest sandsynlige årsag til svigtende effekt på arealer, hvor man gennem en årrække har anvendt SUmidler. Der er også fundet SU-resistens hos kornvalmue og lugtløs kamille samt enkelte tilfælde hos gul okseøje og hanekro (se tabel 1 på side 7). Dette viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at variere sine bekæmpelsesmetoder mod ukrudtet for at undgå resistensdannelse. Kombiner forebyggende foranstaltninger med både mekanisk og kemisk bekæmpelse. Skift mellem herbicider med forskellig virkemåde. kornvalmue gul okseøje kamille hanekro 11
12 Fungicidresistens Fungicidresistens er ikke noget nyt. Der findes mange kendte tilfælde, hvor svampe har udviklet resistens mod forskellige fungicider. Et eksempel er resistens mod kviksølv i bejdsemidler hos bygbladplet og stribesyge (Drechslera teres og D. Graminea). Første tilfælde blev observeret i Skotland i 1960 erne. Andre eksempler er benzimidazol-resistens (Derosal m.v.) hos knækkefodsyge og sneskimmel samt metalaxylresistens (Ridomil) hos kartoffelskimmel i 1980 erne. For gruppen strobiluriner konstateredes første tilfælde af resistens hos hvedemeldug i 1999, kun to år efter introduktionen af denne gruppe aktivstoffer. Den gode effekt strobilurinerne havde over for hvedegråplet (Septoria tritici) varede nogle år, men allerede i 2003 blev der konstateret resistens hos hvedegråplet (Septoria tritici) i Danmark og Sverige. I grafen til højre illustreres hovedtyperne af resistens: Resistens hovedtyper. Den blå kurve nedenfor viser en population med høj følsomhed (lav resistens) over for produktet og den røde kurve viser en population med lav følsomhed (kraftig resistens) over for produktet. Single step - forandring i et gen. Hurtig resistensudvikling f.eks. strobiluriner, benzimidazoler. Hyppighed i populaitonen Hyppighed i populationen Lav resistens Kontinuerlig (shifting) - forandring i flere gener Langsom, gradvis resistensudvikling, f.eks. triazoler, morfoliner. Lav resistens Høj resistens Høj resistens Resistensrisiko for forskellige fungicidgrupper ifølge FRAC (Fungicide Resistance Action Committee) Risiko Fungicid-gruppe Produkt Lav dithiocarbamater og lignende (multi site) Acrobat WG*, Curzate M68 WG*, Dithane NT, Manfil 75 WG, Ridomil Gold MZ Pepite* 2,6-dinitro Aniliner Shirlan Quinoner (anthraquinoner) Delan WG phosphonater Aliette WG 80, Previcur Energy* Middel Høj 12 DMI-fungicider (imidazoler, triazoler og triazolinthioner) Cyanoacetamid-oximer Anilinopyrimidiner Morfoliner Piperidiner Pyridin-carboxamider Benzophenoner CAA-fungicider Carbamater MBC-fungicider Strobiluriner PhenylAmider * Midler med indhold af flere aktivstoffer Folicur EC 250, Rubric, Proline, Orius 200 EW, Bumper 25 EC, Tilt 250 EC, Opus, Zenit 575 EC*, Stereo 312,5 EC*, Prosaro 250 EC*, Opera*, Ceando*, Maredo 125 SC, Juventus 90, Ortiva Top*, Osiris* Curzate M68 WG* Proxanil* Stereo 312,5 EC*, Acanto Prima*, Frupica SC, Scala Tern, Zenit 575 EC* Signum WG*, Bell*, Cantus Flexity, Ceando* Revus, Acrobat WG* Previcur Energy* Proplant, Previcur N, Proxanil* Comet, Opera*, Amistar, Acanto Prima*, Aproach, Signum WG*, Candit, Ortiva Top* Ridomil Gold MZ Pepite*
13 Forebyggelse af fungicidresistens Dyrk først og fremmest sorter med god sygdomsresistens, specielt når det gælder hvedegråplet (Septoria tritici). Nedbring smittetrykket fra forskellige svampesygdomme ved at tilpasse dyrkningsmetoderne så mængden af smitstof minimeres. Dette kan kræve justering i sædskiftet, jordbehandlingen, såtidspunktet, afgrødetætheden eller bekæmpelse af spildplanter eller reduktion i tilførte kvælstofmængder. Behovtilpas alle behandlinger. Brug skadetærskler, risikomodeller og varslingssystemer. Tilpas desuden bekæmpelsen efter vejrforhold og angrebsniveau. Undgå bekæmpelse på stærkt etablerede angreb, forebyg i stedet angreb. Anvend fungicider med god effekt. Doseringen skal tilpasses angrebsniveau og behandlingstidspunkt, samt være økonomisk forsvarlig. Begræns antallet af behandlinger med fungicider fra samme gruppe. Anvend blandinger eller skift mellem fungicider hvor aktivstofferne har forskellig virkemåde. Det mindsker risikoen for resistensudvikling. Hvedegråplet (Septoria tritici) effekten hviler først og fremmest på triazolerne Effekten er aftaget, specielt for flere af de ældre triazoler og situationen er den samme i mange lande i det nordlige Europa. Nedsat følsomhed overfor triazoler Denne nedgang er set for bl.a. meldug, bygbladplet og hvedegråplet. Specifikt er effekten på hvedegråplet aftaget for flere af de ældre triazoler. Disse ændringer er afstedkommet af flere mutationer, som har ændret følsomheden gradvis. Tilsvarende er set i andre europæiske lande. Der er ikke entydig krydsresistens mellem triazoler, så derfor påvirkes de i forskellig grad. 13
14 Resistens mod strobiluriner Det er velkendt, at flere svampesygdomme har udviklet resistens over for strobiluriner. Forekomsten af resistens er udbredt, hvilket illustreres i tabellen. Strobiluriner er kendt for at kunne udvikle populationer, som indeholder forskellige mutationer. G143 er den mest kritiske mutation, da den bevirker en meget nedsat effekt fra midlerne. F129 og G137 er to andre mutationer som kun i nogen grad svækker midlerne effektivitet. sneskimmel Sammenfatning af forekomst af strobilurinresistens Svampesygdom Hvedegråplet (Septoria tritici) Hvedebladplet (Drechslera tritici-prepentis - DTR) Bygbladplet (Drechslera teres) Meldug (Blumeria graminis) Skoldplet (Rhynchosporium secalis) Hvedebrunplet (Stagonospora nodorum) Sneskimmel (Microdochium nivale/majus) Ramularia-bladplet Der er konstateret udbredt resistens (G143) i Danmark. Stærkt reduceret effekt. (Ramularia collo-cygni) Rustsygdomme Ingen tilfælde af resistens, lille risiko for resistensudvikling. Kilde: General recommendations for by Norbarag samt Allmänna rekommendationer för stråsäd 2010, udgivet af Jordbruksverket i Sverige. 14 Forekomst Alment forekommende resistens (G143A) i Danmark og de store hvededyrkede områder i Europa - stærkt reduceret effekt Alment forekommende Forekomst af den mindre alvorlige G129L mutation er bekræftet i Danmark. Påvirker i varierende grad strobilurinernes effekt. Hvedemeldug - Alment forekommende resistens (G143A). Stærkt reduceret effekt. Bygmeldug - Varierende grad af resistens (G143A) findes i Danmark. Strobiluriner anbefales kun i blanding med andre midler. Et tilfælde af resistens blev fundet i Frankrig i 2008, ingen yderligere tilfælde indtil Strobiluriner er stadig virksomme over for skoldplet. Denne sygdom er blevet mindre almindelig i hvede, men kan stadig give problemer i triticale. Strobilurinresistens er fundet i marker i Sverige Screening fra strobilurinresistens siden 2007 har vist udbredt resistens (G143) i både Sverige og Danmark. Resistensen dækker både hvede og byg.
15 Fungicidresistens i kartofler Kartoffelskimmel (Phytophtora infestans) Metalaxyl blev introduceret i slutningen af 1970 erne som Ridomil 25 WP og havde en bedre langtidseffekt end de tidligere kontaktvirkende midler. Allerede nogle år efter introduktionen konstateredes forekomst af resistente isolater af kartoffelskimmel (Phytophtora infestans). For at modvirke udviklingen af metalaxylresistent kartoffelskimmel, blev en ny formulering med metalaxyl i kombination med mancozeb markedsført; Ridomil MZ (i dag Ridomil Gold MZ Pepite). I dag findes metalaxyl også i kombination med fluazinam. Metalaxyl påvirker Phytophtora infestans på en meget specifik måde. Således påvirkes kun et fåtal gener hos svampen og dermed er der en øget risiko for udvikling af resistens. Erfaringer viser, at andelen af resistens øges i populationen i løbet af sæsonen, men også, at resistensen er mindre i den efterfølgende sæson. For at mindske risikoen for resistensudvikling anbefales det kun at sprøjte én gang pr. vækstsæson ligesom det anbefales kun at sprøjte forebyggende for at mindske selektionen hen imod resistente stammer. skimmel bladplet Kartoffelbladplet (Alternaria solani) Kartoffelbladplet (Alternaria sp.) har i de seneste ti år været et stigende problem. Kartoffelavlere har observeret, at kartoflerne kan blive angrebet af kartoffelbladplet på trods af fungicidbehandling. En forklaring til dette kan være en mindsket følsomhed over for strobilurinprodukter samt ændring af produktvalg i skimmelbekæmpelsen. I Nordamerika er genforandringen F129L blevet påvist hos A.solani og den mere alvorlige G143A hos A.alternata, hvilket har medført resistens mod strobiluriner. 15
16 Husk - Du kan selv gøre meget Brug resistente sorter. Skift mellem midler. Bland midler fra forskellige grupper. 4. Moniter effekten 3. Anvend produktet optimalt Effektiv dosering Rigtig timing Gode betingelser 2. Bedøm bekæmpelsesbehov Følg skadetærsklerne Vælg effektivt produkt Veksel mellem midler 1. Forebyg! Tænk på betydningen af: Sædskifte Afgrødevalg Sortsvalg Såtidspunkt AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI
Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02
Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores
Læs mereNOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!
NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs merePlanteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?
Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereEN AF MANGE DEFINITIONER PÅ UKRUDT
PESTICIDRESISTENS ACCELERERER Jens Erik Jensen & Ghita Cordsen Nielsen Foto: Poul Henning Petersen EN AF MANGE DEFINITIONER PÅ UKRUDT Planter som overlever de selvsamme foranstaltninger, som var tiltænkt
Læs mereSta tus for resistens mod ukrudtsmidler
Sta tus for resistens mod ukrudtsmidler Solvejg K. Ma thia ssen Herbicidresistens Herbicidresistens defineres som en ukrudtspopulations nedarvede evne til at overleve doseringer, der tidligere var tilstræ
Læs mereHerbicidresistens. Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag. ved Jens Erik Jensen
Herbicidresistens Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag ved Jens Erik Jensen Kanadisk bakkestjerne 3,1 l Roundup /ha 4 uger efter behandling Kilde:
Læs mereResistentukrudt. på 10 mio. hektar i Europa om få år. Resistens. På forkant Nye muligheder og tendenser
Vindaks har udviklet resistens mod ukrudtsmidlerne i Polen og Tyskland. Der holdes øje med situationen i Danmark. Foto: Agrofoto Resistentukrudt på 10 mio. hektar i Europa om få år Flyvehavre, vindaks,
Læs mereVedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Skatteministeriet Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler DCA Nationalt Center for
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereResistent. Vækst i normal plante (intet herbicid) Ingen resistens (herbicid virker)
Webinar 19. november kl. 9.15 LANDSKONSULENT JENS ERIK JENSEN UNDGÅ RESISTENT UKRUDT. HVORDAN FOREBYGGER DU EN STIGNING I ANTAL TILFÆLDE AF RESISTENS HOS UKRUDT? Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs merePlanteværn 2012. Kort nyt om lovkrav Aksfusarium, hvad gik galt 2011? Svampestrategi 2012 Ukrudt 2012 nye muligheder?
Planteværn 2012 Kort nyt om lovkrav Aksfusarium, hvad gik galt 2011? Svampestrategi 2012 Ukrudt 2012 nye muligheder? Sprøjtesyn, hvem hvornår? Over 25 l tankvolumen Alle skal være synet 26. november 2016
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereIPM kursus efterår 2012: De nye afgifter og konsekvenser for strategi mod sygdomme og skadedyr. Ghita Cordsen Nielsen
IPM kursus efterår 2012: De nye afgifter og konsekvenser for strategi mod sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen Forventede prisændringer skadedyrsmidler (rød er lig prisstigning) Middel Før, kr/l-kg
Læs merePlanteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?
Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Opdateret
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner
Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereNår ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler
Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereHvordan mindsker vi risikoen for resistens ved ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder?
Hvordan mindsker vi risikoen for resistens ved ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder? Vintermøde for frøavlskonsulenter 29. Januar 2015 Solvejg K. Mathiassen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg Indhold Herbicidresistens
Læs mereNy pesticidafgift - Kort om afgiftsmodellen - Ukrudt og vækstreg. Landskonsulent Jens Erik Jensen
Ny pesticidafgift - Kort om afgiftsmodellen - Ukrudt og vækstreg. Landskonsulent Jens Erik Jensen Email jnj@vfl.dk 2... Politiken, 6. februar 2012 Pesticidafgifter historisk 25 års jubilæum i 2011! Før
Læs mereSEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER
Planteavlsmøde KHL 5. februar 2015 Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER 1000 750 500 1 OVERSIGT OVER
Læs mereKonsulenttræf Fredericia
Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..
Læs mereFUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE
FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE Thies Marten Wieczorek, Ph.d. studerende Lise Nistrup Jørgensen, senior forsker FUNGICIDER MOD SEPTORIA Virkemekanismer Indgår i Resistensrisiko Phtalamid
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereLexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd
Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus
Læs mereKontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970
Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs merefenpropimorph (Vårbyg) Vinterhvede Sukkerroer Roundup 2000 Glyphosat Roundup 2000 Glyphosat
1999 2000 2001 Vinterrug Sencor WG Metribuzin Logran 20 WG Triasulfuron Express Tribenuron-methyl Afalon Linuron Stomp SC Pendimethalin Dithane DG Mancozeb Propiconazol + Propiconazol + () Vinterrug Express
Læs mereFremtidig svampebekæmpelse i korn. Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg
Fremtidig svampebekæmpelse i korn Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg Ønskeliste for svampebekæmpelse! Sorter med god resistens Miljøvenlige fungicider med god holdbar effekt Fungicider med forskellige
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om status for og udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens overfor pesticider
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om status for og udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens overfor pesticider NaturErhvervstyrelsen
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereStyregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark
Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret
Læs mereMøde Østervrå 23/3-2018
Møde Østervrå 23/3-2018 Svampestrategi korn, raps og hestebønner YIELD INCREASE DT/HA Sammenhæng ml. septoria og udbytte % DISEASE AND YIELD INCREASE 40 35 30 25 20 15 10 5 y = -0,7675x + 28,185 R² =
Læs mereSvampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampebekæmpelse i vinterhvede Skadevolder Bekæmpelse Meldug Ved forekomst over 10
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mereAgerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereNyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Læs mereAgropro Stefan Fick Caspersen
Agropro 2018 Stefan Fick Caspersen Belkar Bekæmpelse af kamille i vinterraps Kamille bekæmpes om efteråret med Belkar Kamille bekæmpes om foråret med Galera eller Matrigon 72 SG Galera Anbefalet dosering
Læs mereNYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS
NYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS AU FLAKKEBJERG hkg/ha BETALER DET SIG AT SPRØJTE? Omkostning for standard svampebehandling: ca. 5-6 hkg/ha 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 GODKENDTE FUNGICIDER DK I
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereAfgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob
Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20 Trods en periode med lidt køligere vejr, er der stadig rigtig godt gang i afgrøderne. Vinterrug skrider igennem i disse dage. Vinterbyg er de
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereAulum Sprøjteplaner forår 2019
Aulum 2019 Sprøjteplaner forår 2019 Vårbyg 2019 Foderbyg Bredbladet ukrudt 0,2 l/ha Pixxaro Senest st. 39 5 g/ha Ally eller Express sx 0,03 l/ha Diflanil + 0,15 l/ha Sprede/klæbe Ukrudt, græsser og bredbladet
Læs mereAfgrødeNyt nr juni Indhold -1 - Aktuelt i marken
AfgrødeNyt nr. 11 11. juni 2013 Indhold Aktuelt i marken Efter en lang periode med varmt og tørt vejr lover vejrudsigten ustabilt vejr fra midt på ugen. Generelt har vi sunde afgrøder med en lav angrebsgrad
Læs mereFørste svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)
Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om status for og udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens overfor pesticider opdateret
Læs mereBAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016
BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 Hussar Plus OD - NYHED - mere sikker og effektiv græsukrudtsmidlet der samler alle styrker i en Prosaro, Proline Xpert og Proline en stærk familie Folicur Xpert den bedste
Læs mereAvaunt Midlet til bekæmpelse af ALLE glimmerbøsser. Nyt mod glimmerbøsser Ukrudtsbekæmpelse i korn Svampe i korn Ukrudtsbekæmpelse i majs
Nyt mod glimmerbøsser Ukrudtsbekæmpelse i korn Svampe i korn Ukrudtsbekæmpelse i majs Midlet til bekæmpelse af ALLE glimmerbøsser www.dupontagro.dk Virkemåde Virker først efter optagelse i tarmsystemet
Læs mereMonitor, Lexus, MCPA og Stomp/Activus
Du Pont har afmeldt midlet pr.: 1.juni 2018 1.juni 2018 1.juni 2018 1.juni 2018 1.juni 2018 1.juni 2018 1.juni 2018 Grovvare må sælge indtil Landmanden må ikke have det på lager efter: Fremtidigt navn
Læs mereSvampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms
Læs mereAGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken!
AGROLINE Håndbogen 2019 Din guide til behandling af marken! INDHOLDSFORTEGNELSE Hvede... side 2 Rug...side 3 Vinterbyg... side 4 Vårbyg... side 5 Havre... side 6 Frøgræs/alm rajgræs forår... side 7 Kløvergræs
Læs mereBell og de kommende nye SDHI fungicider
Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereSTATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN
STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN LISE NISTRUP JØRGENSEN & THIES MARTEN HEICK AU AARHUS UNIVERSITET PLANTEKONGRES JANUAR 2017 INDHOLD Hvad er situationen mht. til septoria bekæmpelse
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereKonsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun
Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs
Læs mereStedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.
Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede
Læs mereKonsulenttræf sæson 2014
Konsulenttræf sæson 2014 AGENDA Cossack - nyt bredt og robust ukrudtsmiddel Proline og Prosaro er nr. 1 i korn Biscaya førstevalg i raps MaisTer grundstenen mod ukrudt i majs 1 Cossack OD Effektivt Ganske
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereRubric i hvede, 8 fs 2011
Rubric i hvede, 8 fs 2011 0,25 Bell + 0,1 Comet 0,5 Bell + 0,15 Comet 0,375 Bell 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 0,33 Rubric + 0,15 Comet 0,5 Rubric 0,75 Rubric 2,2 2,4 2,1 2,8 2,2 2,8 2,1 3 3,1 0 2 4 6
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereStrobilurinresistens. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 233 Januar 2001
Markbrug nr. 233 Januar 21 Strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Markbrug nr. 233 21 Problemet
Læs mereSå let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug
HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereBEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET
BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag
Læs mereHavrerødsot. Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter
Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter Havrerødsot Afgørende for om du skal bekæmpe bladlus i efteråret er: At der er bladlus i marken Sådato, før d. 25.
Læs mereløsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.
løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro
Læs mereDansk I.P. Midler godkendt til brug i frilandsgrønsager dyrket efter Dansk I.P. i 2016
Dansk I.P. Bilag 2 Midler godkendt til brug i frilandsgrønsager dyrket efter Dansk I.P. i 2016 Godkendte IP-midler skal holdes adskilt fra ikke godkendte IP-midler. Det bør altid kontrolleres, at de pesticider
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler. Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet Værktøjskassen (nr. 1) Eagle Fejl i vejledning 1 side 1 Dosering Ikke
Læs mereNye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522
Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Årets udfordringer Overlevende ukrudt i vintersæden er meget stort Slå til hårdt og tidligt ved rajgræs Særligt græsukrudtet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereHussar PLUS OD Ny og stærkere
Konsulenttræf 2016 Hussar Plus - nyhed Bedst fra start med Cossack Økonomisk optimering af fungicidstrategier Proline Xpert - nyhed Vækstregulering i korn med Cerone Raps FolicurXpert 1 Hussar PLUS OD
Læs merePotentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per
university of copenhagen Potentiel reduktion i pesticidbelastning ved substitution af midler og anvendelse af IPM Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Publication date: 2013 Document Version
Læs mere11 12 14 18 20 30 31 32 37 41 53 59 75-90. 31 1. knæ kan føles, mindst 1 cm over vækstpunktet. 32 2. knæ kan føles, mindst 2 cm over vækstpunktet
Planteværn i korn Udviklingsstadier 11 12 14 18 20 30 31 32 37 41 53 59 75-90 Vækststadier 10 1. blad fremspiret 12 2. blad helt udfoldet 14 4. blad helt udfoldet 16 6. blad helt udfoldet 20 Begyndende
Læs mereHvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab
Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab tt@patriotisk.dk Udfordringerne i UK er enorme! If you can t control your Blackgrass
Læs mereDLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?
DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift
Læs mereCossack OD robust forårsløsning
Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar
Læs mere