DGI Profilskole - Idræt, leg og bevægelse. DGI Profilskole. Undervisningsmateriale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DGI Profilskole - Idræt, leg og bevægelse. DGI Profilskole. Undervisningsmateriale. www.dgi.dk/certificeringer"

Transkript

1 DGI Profilskole - Idræt, leg og bevægelse DGI Profilskole Undervisningsmateriale

2 2 3 Indhold Udgivet af: DGI Lab. Forfattere June Højgaard Simonsen, Max Rasmussen og Katja Bødtger Fotos: DGI s fotoarkiv Layout & print: DGI Kommunikation & Marketing (jobnr ) Profilskoler moduler og forløb 4 Modul 1 fælles sprog og fælles forståelse 8 Modul 2 Analyse, vision og refleksionsværktøjer 12 Modul 3 Tema: Læring i bevægelse 15 Modul 4 Tema: Bevægelse i forskellige arenaer 17 Modul 5 Tema: Bevægelse hele dagen 18 Modul 6 Tydelig og fremtidssikret profil 20 Litteratur 23

3 4 5 Allerede i 2010 var ideerne om profilskoler på tegnebrættet, men først i 2012 blev processen for alvor speedet op. På det tidspunkt blev der taget kontakt til Dansk Skoleidræt om samarbejde samt til de 6 skoler, der har stillet sig til rådighed i udviklingsforløbet. Det har betydet, at det endelige koncept har været klar siden efteråret 2013 og at der er oparbejdet væsentlige og værdifulde erfaringer på feltet i DGI og Dansk Skoleidræt. Midt i denne proces kom så den nye Folkeskolereform, der træder i kraft i august Det betød, at vi midt i udviklingsprocessen kunne tilføje endnu et lag på fagligheden i tankerne om profilskole og det har ligeledes betydet, at det færdige koncept er skræddersyet til at imødekomme de behov omkring aktivitet og bevægelse, der måtte være, i forhold til at opstarte og implementere den nye reform på de danske foldeskoler. Formål Formålet med profilskolekonceptet er: At skabe forudsætningerne for at den enkelte lærer kan bringe mere idræt, leg og bevægelse ind i elevernes skoledag. Mål At den enkelte lærer bliver bedre til at se mulighederne i hverdagen. At den enkelte lærer får konkrete redskaber til at arbejde med idræt, leg og bevægelse. At skolen bliver præsenteret for de muligheder der ligger i at samarbejde med de lokale idrætsforeninger Målgruppe Undervisningsmaterialet er til skolens personale i sin helhed og til den enkelte lærer i særdeleshed. Det vigtigste, når man starter et profilskoleforløb op, er at få skabt konsensus omkring forventningerne til forløbet samt at få skabt retning for skolen. I sidste ende skal alle medarbejdere kunne se sig selv i profilskolen med idræt, leg og bevægelse som omdrejningspunkt. Organisering I DGI og Dansk Skoleidræt er vi meget bevidste om, at man ikke ændrer praksis hen over natten. Det er et længere træk, der kræver involvering af alle på skolen samt motivation hos de enkelte ansatte. Det betyder, at en fast organisering er væsentlig for at opnå kontinuitet i forløbet. Organiseringen ser sådan ud: Profilskoler moduler og forløb Ledelse Profilskoleforløb Personale Dette hæfte er udarbejdet som undervisningsmateriale for Profilskoler og er det materiale der ligger til grund for modulerne og forløbet i sin helhed. Det er udarbejdet på grundlag af de erfaringer DGI har oparbejdet gennem et to årigt udviklingsprojekt, hvor seks skoler har arbejdet intenst med at udvikle sig fra skole til profilskole i idræt, leg og bevægelse. Arbejdsgruppe samt kontaktperson

4 6 7 [Hvad] x 3 [Hvorfor] x 3 Modul 2 Modul 1 Arbejdsgruppe Temamodul 3 Undervisere Personalegruppe Hvad vil vi gerne, at vores børn skal være god til? Temamodul 4 Temamodul 5 DGI Konsulent [Hvad] er ikke opfyldt [Hvordan] x 3 Handlinger Reflektionsguide Fakta Følelser Fund Fremtid [Hvad] er opfyldt Der skal udpeges en kontaktperson (gerne en fra ledelsen). Kontaktpersonens rolle er: at sikre den røde tråd i forløbet sammen med DGI og Dansk Skoleidræt at sikre en god kommunikation om profilskoleforløbet på skolen at indgå i arbejdsgruppen Der ud over skal der nedsættes en arbejdsgruppe, gerne på personer, afhængig af skolens størrelse. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra udskoling, mellemtrin og indskoling samt ledelse, kontaktperson og SFO. Arbejdsgruppens rolle er: at udvælge de værdier der ligger til grund for profilskoleforløbet og sikre, at de sættes i spil i forhold til skolens overordnede visioner. at udvælge specifikke fokusområder til de 3 temamoduler at stå for aktionsforløbene i de 3 temamoduler Hvad karakteriserer forløbet At det er opbygget i 6 moduler og at det til sammen giver 18 undervisningstimer plus hjemmearbejde og praksisændring. At meget af undervisningen på kurserne foregår i praksis. At glæde og begejstring danner udgangspunkt for forløbet At der arbejdes over tid med at foretage praksisændringer i den enkelte lærers måde at undervise på. Opbygning af forløbet Forløbet er opbygget i 6 moduler. Til sammen er det 18 undervisningstimer plus hjemmearbejde og praksisændring. Metodeafsnit Vi ønsker at sikre, at hverdagspraksis omkring bevægelse ændres på skolerne. Samtidig ønsker vi at give skolerne frihed til at benytte arbejdsmetoder, der allerede er forankret i skolens praksis. Se den grafiske fremstilling (t.v.) af det vi kalder den røde tråd i forløbet. På modul 2 gennemgås de værktøjer, vi har valgt skal danne rammen omkring forløbet. De hedder HHH planen og refleksionsguiden. HHH planen fungerer som det skriftlige materiale, der skal sikre dokumentation og en fælles arbejdsplatform mellem DGI og skolen. Refleksionsguiden er et hjælpeværktøj, der kan benyttes i forbindelse med de ændringer og handlinger, der iværksættes på skolen i forbindelse med forløbet. Refleksionsguiden er til dels inspireret af aktionslæring og derfor kan denne supplere arbejdsmetoden aktionslæring, hvis skolen allerede benytter denne metode i sit daglige arbejde. Alternativt så kan refleksionsguiden stå som selvstændigt værktøj. For hvert af de tre overordnede temaer afleveres en HHH plan og DGI konsulent/underviser udvælger en handling fra hver plan til særligt fokus. For disse handlinger afleveres en udfyldt refleksionsguide til DGI. Øvrige handlinger dokumenteres ikke særskilt til DGI. Hvilke overvejelser har vi gjort og hvad ønsker vi hverdagspraksis og hverdagsændringer. Bogpakke Læring i bevægelse, og Ny Skole i bevægelse fra Dansk Skoleidræt samt DGI på banen. Start Mål DGI Konsulent Undervisere Modul 6 Erfaringer Arbejdsgruppe

5 8 9 Modul 1 Fælles sprog og forståelse På dette modul sættes glæden i centrum som en ramme omkring idræt, leg og bevægelse. Vi fokuserer på bevægelse og det, bevægelse kan mellem os som mennesker og for det enkelte individ. Relationer, roller og rammer sættes i spil. Målet med dette modul er: At skolens ansatte opnår et fælles sprog omkring arbejdet med idræt, leg og bevægelse At deltagerne bevidstgøres om betydningen af glæde og begejstring som fundament At give inspiration og værktøjer til hvordan bevægelse kan bruges som pædagogisk middel At give en forståelse for den enkeltes rolle og betydning At inspirere til brede bevægelsesmuligheder Praksis Leg og bevægelse bliver til andet end morskab. Det bliver fysisk aktivitet med mål og mening. Modulet giver eksempler på, hvordan bevægelse kan understøtte forskellige pædagogiske mål. Et redskab, der kan bruges til at fokusere på disse pædagogiske formål er Legeskabelonen. Et simpelt redskab, der kan hjælpe os med at italesætte og der ud fra handle på, hvilke elementer i en given leg eller aktivitet vi vil sætte i højsædet. Legens kvalitet afspejles i hvor brede udviklingsperspektiver den rummer. Gøre erfaringer med... At lytte At udvise tolerance At lave kompromiser At tage beslutninger sammen med andre At tage ansvar sammen med andre At handle sammen med andre At være afhængig af andre osv. Social udvikling Emotionel udvikling Gøre erfaringer med... Glæde Lyst At have mod At have lyst Engagement Spænding osv. Sansemotorisk udvikling Legeskabelon Kongnitiv udvikling Gøre erfaringer med... At bruge sine sanser alsindigt At sansning og bevægelser hører sammen Hvad sanser betyder i hverdagen Varierede sansemotoriske oplevelser osv. Fysisk udvikling Gøre erfaringer med... Mange forskellige bevægelser Forskellige former for fysisk anstrengelse Grundlæggende bevægelsesmønstre (krybe, kravle, hænge, løbe, hoppe, kaste osv.) Gøre erfaringer med... At bruge fantasien At tænke sig om At gøre valg og handle At vurdere sig selv At vurdere løsninger At lægge planer osv. Legeskabelonen er udviklet af Edith Grunnet m.fl.

6 10 11 Iden praktiske idræt med børn vægter DGI tre værdier: Flow-modellen af Csikszentmihalyis: Udfordring Høj Utilfredshed Flow-tilstand Idræt (faget) Adskilt fra boglig undervisning Udfordringer Kedsomhed Sundhed Fællesskab Færdigheder Høj Eftertanke Du smitter hver eneste dag! Som underviser er man rollemodel og skal være bevidst om, hvordan man med kropssprog og handlinger påvirker andre. De ting, vi har med i bagagen er væsentlige i denne sammenhæng. Hvad bidrager du med? Teoretisk grundlag og værktøjer En central teori er Csikszentmihalyis flow teori: Flow er en tilstand, hvor vi udfordres optimalt i forhold til vores færdigheder. Vi oplever fuld koncentration, ro og fordybelse i aktiviteten. Det handler derfor om at lave aktiviteter, der giver eleverne en balance mellem udfordringer og færdigheder. Se mere om flow i bogen leg, læring og kreativitet, se litteraturhenvisninger. Et andet vigtigt perspektiv på modulet er en grundlæggende tanke på, hvorfor og hvordan bevægelse skal være en del af skoledagen. Modellen på modstående side (side 11) identificerer fire områder, hvor bevægelse kan tænkes ind. Det er væsentligt at gøre sig klart, hvilket formål bevægelse på de enkelte områder skal opfylde. Integreret i boglig undervisning Kombineret med bolig undervisning men uden sammenhæng Glæden er den rare tilstand, vi kommer i, når vi bliver positivt overraskede. Lise Kissmeyer Model: udarbejdet af Dansk Skoleidræt se temahæftet Ny Skole i Bevægelse

7 12 Modul 2 Analyse, vision og refleksionsværktøjer Modulet er arbejdsgruppens eget modul. Her skal den grundlæggende struktur omkring profilskoleforløbet på plads. Det vi kalder den røde tråd Målet med dette modul er: At deltagerne får et klart billede af hvilken retning skolen skal arbejde i gennem forløbet At drøfte de værdier, der ligger til grund for skolens arbejde med idræt, leg og bevægelse At præsentere arbejdsredskaber til organisering og dokumentation af praksisændringer At deltagerne opnår enighed omkring arbejdsmetode og aftaler omkring forløbet At udpege fokusområder under de 3 temamoduler. Der arbejdes med analyse, vision og refleksionsværktøjer. På modulet arbejdes primært med procesmetoder. Den overordnede ramme er: 1. Analyse (hvor er vi?) 2. Vision/profil (hvor vil vi gerne hen?) 3. Handlinger (hvordan kommer vi derhen?) Praksis Det første skridt er at tage udgangspunkt i skolens hverdag, kultur og muligheder. Tag turen op i helikopteren og tag blikket ned over skolens matrikel: her skal blot nævnes nogle: Fysisk aktivitet fremmer læring se modul 3 Modellen over bevægelse i skoledagen se modul 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (5-17 år) 1. ) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. 2. ) Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. 3. ) Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Glæde og trivsel: Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags) livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (Aaron Antonovsky), citeret fra Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udg 2001) Igennem forløbet skal I arbejde med to værktøjer. Disse afleveres til DGI, der giver feedback. Eftertanke Det andet værktøj, der skal hjælpe jer på vej med ændringer i hverdagspraksis er refleksionsguiden: Refleksionsguide de fire F er Fakta Hvad har du gjort? (f.eks. sted, tid, antal børn, aktivitet) Følelser Hvad oplevede du? (F.eks. Hvad var sjovt?, hvad var udfordrende? Hvad var kedeligt? Hvad synes du selv hvad tror du børnene synes?) Fund Hvilke erfaringer kan andre drage nytte af? (F.eks. Hvad gik godt?) Hvad er det bedste, du fik ud af det? (F.eks. Hvad vil du huske til næste gang?) Fremtid Hvordan vil du følge op på handlingen? (f.eks. hvad er næste skridt? ) 13 Hvor på skolens arealer er der bevægelse i løbet af en skoledag? Hvilken form for bevægelse sker? Hvilke barrierer er der på skolen i forhold til bevægelse? Hvilke regler har vi, der hæmmer bevægelse? Det første værktøj er HHH-planen. Tema: Hvad vil vi gerne opnå? Refleksionsguiden skal benyttes på de igangsatte handlinger i de tre HHH planer. De fem spørgsmål er udvalgt for at sikre, at andre kan lære af de erfaringer, der er opnået. Vi gør det, vi siger. Derfor er modulets praktiske elementer eksempler på DGIs værdier i praksis. Hvad vil I gerne, at jeres elever bliver endnu bedre til? Lav en plakat, der viser skolens profil om to år. Skal indeholde mindst et slogan Teoretisk grundlag og værktøjer Når man skal finde frem til, hvorfor og hvordan fysisk aktivitet skal være en særlig stor del af vores elevers skoledag, så kan man tage afsæt i forskellige modeller, anbefalinger og teorier, Hvorfor er det vigtigt for os? Hvordan vil vi opnå det? (Hvilke handlinger er nødvendige) HHH planen er essensen i den skriftlige dokumentation, som kræves for, at I kan blive profilskole. Der skal laves en HHH plan for hvert af de 3 temaer: Læring i bevægelse, bevægelse i skolens forskellige arenaer og bevægelse hele dagen. Se mere om indholdet i temaerne under modulerne 3, 4, og 5 Når refleksionsguiden er udfyldt, så skal de opnåede resultater forholdes til, hvorvidt [Hvad] i HHH planen er opnået. Er [hvad] ikke opnået, skal handlingen gentages eller ny handling foretages indtil [hvad] er opnået jf. aktionslæring. For hver HHH plan udvælger DGI konsulent eller underviser et særligt fokuspunkt (handling eller aktion) under [hvordan]. For dette fokuspunkt afleveres udfyldt refleksionsguide, der indgår i dokumentationen af forløbet. Efter modulet afleveres første udkast til HHH plan for de tre temaer, samt skolens værdier og visioner Husk, du bliver ikke målt på det, du tænker eller tror. Du bliver målt på det, du gør. B.S. Christiansen

8 14 15 Modul 3 Temamodul Læring i bevægelse Læring i bevægelse er helt centralt for skolereformen. Der er store krav til bevægelse i undervisningen. Den bevægelse der implementeres i den boglige undervisningstid skal opfylde fagmål og skolens overordnede mål. Der er derfor mange hensyn at tage, men også mange muligheder. Målet med dette modul er: At give inspiration til aktiviteter i den boglige undervisning både integreret og kombineret med denne At opnå viden om fysisk aktivitets indvirkning på læring At udvælge handlinger/aktioner inden for temaet Teoretisk grundlag og værktøjer Læring i bevægelse er overskriften på modulet og dette kan dække over flere tilgange. Overordnet set baseres modulet i høj grad på den opnåede konsensus om at fysisk aktivitet fremmer læring. Det er bevist, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Denne konklusion hænger sammen med: at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring, at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. at fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Eftertanke Hvor meget og hvordan skal bevægelse være en del af den boglige undervisning? [Hvordan]: Hvilke handlinger skal foretages for at opfylde [Hvad]? Udspil, januar 2014 i artikel omkring Amagerskolen i Skjern Yes! Patrick på 15 jubler over et vellykket smash på bordtennisbordet. Han spiller med en af de andre drenge fra specialcentret, men snart ringer klokken, og så kommer eleverne fra de almindelige klasser og er med. Børnenes selvværd er helt klart vokset, fordi vi nu har mere fokus på idræt og bevægelse. De er blevet mere bevidste om, hvem de er, og hvad deres arme og ben kan. Og når du kan mærke din krop og ved, at hjernen kan bestemme over arme og ben, så kan du nemmere være sammen med andre mennesker. Praksis Praksiseksemplerne i dette modul går på bevægelsesaktivitet koblet på de enkelte fagmål. Der gives ligeledes eksempler på, hvordan små pauser i den boglige undervisning støtter op om skolens overordnede mål og generelt øger læringspotentialet. Fokusområder under temaet læring i bevægelse: bevægelse i den boglige undervisning, høj intensiv aktivitet før og efter indlært stof, energipauser. Mere end 150 øvelser, der kan fungere som inspiration til mere bevægelse i klasserne:

9 16 17 RETNINGSLINIER KROP TID FOKUS ENERGI FEED- BACK Modul 4 Temamodul Bevægelse i forskellige arenaer RUM REKVISITTER RELATIONER Modulet er en del af konceptet for at give input til enkle løsninger på udfordringen med flere faciliteter til mere bevægelse i skoledagen. For at opfylde kravet om de 45 minutters bevægelse pr dag og den understøttende undervisning kan det være nødvendigt for nogle skoler at tænke kreativt. Målet med dette modul er: At give inspiration til 45 minutters bevægelse At give et billede af hvor og hvordan skolens eksisterende rammer kan benyttes til bevægelse At drøfte mulighederne for ny/anden indretning af skolens inde- og udearealer At udvælge handlinger/aktioner inden for temaet Praksis Hvilke muligheder giver skolegården, legepladsen, de grønne arealer, gangene, aulauen? Fokusområderne under temaet bevægelse i skolens forskellige arenaer er udearealer, indearealer og faciliteter, 45 minutters bevægelse, understøttende undervisning. Analyse af skolens arenaer Teoretisk grundlag og værktøjer Et værktøj, der er meget nyttigt, når der skal fokus på bl.a. rammer og reglers betydning for bevægelsesaktivitet er aktivitetshjulet (se model t.v.). Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter udarbejdet af Mads Hovgaard, se litteraturliste Hvad er din bedste oplevelse med bevægelse i skoledagen? Eftertanke Deltagerne på modulet skal reflektere over, hvordan de eksisterende rammer matcher de behov, skolen har for undervisnings- og bevægelsesrammer. Hvilke arenaer kan vi med fordel benytte mere? [Hvordan]: Hvilke handlinger skal foretages for at opfylde [Hvad]?

10 18 19 Modul 5 Temamodul Bevægelse hele dagen En stor del af børnenes liv foregår i skoletiden. Derfor er temaet bevægelse hele dagen udvalgt for at kunne give perspektiver på, hvordan elementer udenfor skolens umiddelbare rammer kan spille sammen med de initiativer og den hverdag som børnene oplever i skoletiden. Sammenhæng, synergi og lokalsamfund er nøgleord. Målet med dette modul er: At give perspektiver på barnets hele (skole-)dag At drøfte samspillet mellem forskellige aktører i børnenes liv: Skole, forældre og idrætsforeninger At arbejde med strategi for arbejdet omkring den åbne skole i relation til bevægelse At udvælge handlinger/aktioner inden for temaet. Eksempel: Pige 8 år Hun elsker at sidde sammen med sin storebror og se fodbold i fjernsynet. Det bedste hold er Real Madrid, synes de to. Når det spanske hold løber på banen, så bobler det på en glad måde i maven på hende. Det gør det også, når hun selv trækker i fodboldtøjet og spiller kamp eller går til træning. For hun er helt vild med fodbold, og så er hun oven i købet også god til det, har hun fundet ud af. For to år siden begyndte hun at gå til fodbold gennem projekt Aktiv Fritid. I dag er hun en af pigeholdets topscorere. Hun griner, og øjnene stråler, når hun fortæller om den seneste turnering, som hun var med til at spille. I den første kamp scorede jeg ingen mål. Men i kamp nummer to scorede jeg tre mål og i den sidste kun vist nok to mål siger hun og rødmer beskedent. Eftertanke På modulet skal deltagerne reflektere over betydningen af forskellige aktørers betydning for sammenhængen i børnenes dag. Væsentlige spørgsmål er: Hvordan kan idrætsforeningerne blive en aktiv medspiller for os? Børns 24 timer hvor befinder børnene sig og hvor længe? [Hvordan]: Hvilke handlinger skal foretages for at opfylde [Hvad]? Praksis Eksempler på fokusområder: Idrætsfaget kombineret med den åbne skole Målrettede frikvarters aktiviteter Foreningssamarbejde Aktiv transport Forældresamarbejde Teoretisk grundlag og værktøjer Idrætsforeningerne er rum for værdifulde fællesskaber og Danmark har et mangfoldigt foreningslandskab. Idrætsforeningerne giver børn en mulighed for at dygtiggøre og fordybe sig i idræt. DIF og DGI har udpeget 8 modeller for samarbejde mellem foreninger og skoler. Se her: dk/dt8k. Disse kan bruges som afsæt til et samarbejde med idrætsforeningerne, men i DGI tror vi på og har gode erfaringer med det lokale møde. Gode råd til mødet mellem skoler og foreninger Præsenter gerne konkrete samarbejdsmuligheder: Del gerne initiativer op i mindre dele. Møde foreningerne, der hvor de er Hav respekt for deres kulturelle forudsætninger for et samarbejde Vær klar på at skulle tage initiativ til planlægning af foreningssamarbejdet Aktiv transport gavner folkesundheden, indlæringen, miljøet og trafiksikkerheden. Bl.a. DGI og Dansk Skoleidræt har arbejdet med tiltag til at højne mulighederne for børns aktive transport til skole. Forældrene er værdifulde og nødvendige medspillere for at skabe et sammenhængende bevægelsesfokus. Der stiles efter et samspil mellem institution, idrætsforening og forældre... Idrætsforening Institution Forældre

11 20 21 Modul 6 Tydelig og fremtidssikret profil Når HHH planerne er blevet fuldført er det tid til at afholde modul 6. Hele skolens personale er nu igen samlet. Arbejdsgruppen skal inden modulet sørge for opsamling af de erfaringer skolen har gjort sig som helhed. Praksis Deltagerne præsenterer aktiviteter, der har været afprøvet i forløbet. Aktiviteterne begrundes og kobles til forløbets elementer. Målet med dette modul er: At fremtidssikre erfaringer fra forløbet At samle op og træffe beslutninger, der sikrer at skolens profil omkring bevægelse bliver tydelig. At fejre skolens opnåede resultater Teoretisk grundlag og værktøjer Arbejdsgruppen præsenterer de igangsatte handlinger og erfaringer fra forløbet. På baggrund af de indhøstede erfaringer, drøftes næste skridt i skolens arbejde med idræt, leg og bevægelse. Der sættes skibe i søen til det kommende (skole-)år Eftertanke Skolens profil skal i løbet af modul 6 træde tydeligt frem. Derfor bedes deltagerne reflektere over følgende: Set i lyset af de opnåede erfaringer: Hvad står tydeligt som noget særligt for netop jeres skole? Et andet væsentligt element er kommunikation af skolens profil. Hvordan sikrer vi, at vores profil bliver synlig for forældre og lokalsamfund? Du kan lave målsætninger og handleplaner, være aktiv som en flue i flaske og kommunikere uovertruffent men hvis andre mennesker ikke tror på dig, kommer du ingen vegne. Din troværdighed er din billet til andre menneskers liv, og hvis du ikke har den i behold, bliver du ikke lukket ind. Derfor er det vigtigt, at du er dig selv bevidst og bekendt. Ulrik Wilbek i bogen Gør en Forskel

12 22 23 Litteratur Lillemyr, Ole Frederik (2005): Leg, oplevelse, læring i børnehave og skole Knoop, Hans Henrik (2002): Leg, læring og kreativitet - Hvorfor glade børn lærer mere. Hovgaard, M (2009): Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter, FOCUS Tidsskrift for Idræt, Nr Kissmeyer, Lise (2012): Glæden i centrum, DGI 2012 Links til inspiration (omkring reformen) idraetsundervisning.dk/videooversigt/ mads-hovgaard-aktivitetshjulet.html

13 Vingsted Skovvej Bredsten Telefon info@dgi.dk

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Pilehusets bevægelsespolitik. Forord Høst/gamle dage og bevægelse. Kalender for september-oktober og november s. 7. Smittemodellen Spilopperne s.

Pilehusets bevægelsespolitik. Forord Høst/gamle dage og bevægelse. Kalender for september-oktober og november s. 7. Smittemodellen Spilopperne s. 1 Pilehusets bevægelsespolitik s.3-4 Forord Høst/gamle dage og bevægelse s.5-6 Kalender for september-oktober og november s. 7 Smittemodellen Spilopperne s. 8 Smittemodellen Kastanjerne s. 9 Smittemodellen

Læs mere

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Snejbjerg Skole - En idrætsskole

Snejbjerg Skole - En idrætsskole Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094. Velkommen til Smørhullet:

Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094. Velkommen til Smørhullet: Smørhullet Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094 Velkommen til Smørhullet: Denne folder er tænkt som en introduktion til nye forældre og andre interesserede, dels for at give nogle vigtige oplysninger, men

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

MENNESKET ER SKABT TIL BEVÆGELSE

MENNESKET ER SKABT TIL BEVÆGELSE BEVÆGEGLÆDE LIVSSTIL... Lazytown.. MENNESKET ER SKABT TIL BEVÆGELSE Børn bevæger sig for at komme fra et sted til et andet, deltage i en leg for bevægelsens egenværdi Derudover har bevægelsen Biologisk

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Kære forældre. 2. september 2013

Kære forældre. 2. september 2013 2. september 2013 Kære forældre Med dette forældrenyt vil vi gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til et nyt og forhåbentlig spændende, inspirerende og udbytterigt skoleår. Rigtig mange af jer

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Når vi arbejder med kroppen på legepladsen eller sørøverleg i gymnastiktimen, så arbejder vi med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som børnene

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere