Stationsnærhed kun for banetrafik? 28. august 2018

Transkript

1 Stationsnærhed kun for banetrafik? 28. august 2018

2 Dagens program Oplægsholder Carsten Jensen, Movia Otto Anker Nielsen, DTU Management Engineering Jesper B. Ingvardson, DTU Management Engineering Tema Indledning Historisk udvikling Internationale erfaringer Hjalmar Christiansen, DTU Management Engineering Marie K. Anderson, DTU Management Engineering Jesper B. Ingvardson, DTU Management Engineering Otto Anker Nielsen, DTU Management Engineering TU-analyser Konklusioner og anbefalinger, oplæg til diskussion 2

3 Revision af Fingerplanen Spor 1: Afgrænsede ændringer af Fingerplan 2013 Kommunal høring i foråret 2017 Fingerplan 2017 trådt i kraft 26. juni 2017 Spor 2: Afdække behovet for mere grundlæggende ændringer Kommunale forslag indsamlet i efteråret 2017 Forslag til revideret plan ventes i offentlig høring ved årsskiftet 2018/19 Parallelt med regeringsudspil om vækst og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet Revideret Fingerplan 2019 forventes at træde i kraft i foråret

4 Stationsnærhedsprincippet er vigtigt Stationsnærhed Fokuserer den kollektive trafik, der hvor den er mest konkurrencedygtig Reducerer trængsel ved at overflytte en del trafikanter fra bil Understøtter kommunal trafik- og lokaliseringsplanlægning Understøtter investorers lyst til at investere i byggeprojekter Status Stationsnært kerneområde indenfor 600 m gangafstand Stationsnært område indenfor cirkelslag på 1000/1200 m Men er der behov for et serviceeftersyn? Det nuværende princip giver alene stationsnærhed på statslige baner (jernbaner, metro og letbane) One size fits all eller konkret vurdering af den faktiske effekt for de enkelte stationer/terminaler fordele og ulemper Hvordan skal principperne håndtere nye transportmodes (BRT, senere førerløse busser)? Et mere funktionelt begrundet stationsnærhedsprincip vil give kommunerne tilskyndelse til at investere i højklasset kollektiv trafik Hvilke typer af byggeri skal være omfattet? 4

5 Stationer har meget forskelligartet funktion og størrelse Station Opland Tog Metro Bus Flintholm St. Bolig/erhverv Vanløse St. Bolig/handel Jyllingevej St. Bolig Islev St. Bolig Husum St. Bolig Herlev St. Bolig/erhverv/handel Skovlunde St. Bolig Malmparken St. Erhverv Ballerup St. Bolig/erhverv/handel Måløv St. Bolig/erhverv Af-/påstigere pr. hverdag på udvalgte stationer 5

6 Busbetjening er stabil over tid HT-området 1979 vs Der er sket ændringer, men langt overvejende i landområder Fire eksempler på strækninger, hvor bustrafikken er forsvundet To motorvejsbusser Nyelandsvej, Frederiksberg Sdr. Boulevard, København V Busbetjening forsvinder ikke, der hvor der er en væsentlig efterspørgsel efter kollektiv transport 6

7 Nærum St. har både lokal og regional betydning 40% af kollektive rejser har udgangspunkt i København/Frederiksberg så Nærum St. har åbenbart en vis attraktion for pendlere 37% i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Over 95% af kollektive rejser kommer fra de 15 største kommuner Ca. 75% af alle pendlere til Rudersdal kommer fra de 15 kommuner. Hillerød/Allerød er underrepræsenteret i kollektiv trafik (7% af pendlere). Antal af- og påstigere pr. dag: Lokaltog 1.000/bus Rejsekortdata sept

8 Movia foreslår: Udvidede byggemuligheder med BRT Skal gælde BRT, der opfylder kravene i de nye vejregler Aftalegrundlag på et niveau svarende til metro-/letbaneprojekter Principbeslutning fra involverede parter Sandsynliggørelse af finansiering, men ikke krav om underskrevet kontrakt Enighed om linjeføring, placering af stop m.m. BRT-linje skal have et betydeligt passagergrundlag, der nærmer sig letbaneniveau Udfylde et hul i det højklassede, kollektive net i de tilfælde, hvor det ikke giver økonomisk/trafikal mening at lave banebetjening Der kan arbejdes med differentierede oplande og incitamenter 8