Skole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune

Transkript

1 Skole- og Børneudvalget Børn og Kultur Skole og Klub Sagsnr Brevid Ref. LAFJ Dir. tlf NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune 6. juli 2011 Resume Med afsæt i Byrådets behandling af 10. klasse på mødet den 16. februar 2011 har forvaltningen med erhvervsskolerne drøftet forskellige mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune. Notatet er blevet til på baggrund af drøftelser i en nedsat projektgruppe: Vagn F. Hansen, forvaltningen Lars F. Jørgensen, forvaltningen Lars Gorm Hansen, TCR Frank Gravesen, UU Roskilde Jørgen Sloth, Roskilde Handelsskole (RH) Monika Kromann, Roskilde Slagteriskole (RS) Connie Krukow, Roskilde Tekniske Skole (RT) Bilag 1: Kommissorium Mulige organisationsformer For at mindske frafaldet fra 10. klasse og erhvervsuddannelserne og fremme optaget på erhvervsuddannelserne er der i lovgrundlaget givet mulighed for flere organisationsformer for kommunernes 10. klasser. Det giver følgende hovedtyper, som vil blive uddybet i notatet: Type 1: Et omfattende kommunalt tilbud med et uformelt samarbejde med erhvervsuddannelserne (nuværende situation i Roskilde Kommune) Type 2: Et omfattende kommunalt tilbud suppleret af et formelt samarbejde med erhvervsuddannelserne Type 3: Et omfattende tilbud fra erhvervsuddannelserne suppleret af et begrænset kommunalt tilbud eller henvisning til en nabokommunes kommunale tilbud Type 4: Ikke noget selvstændigt kommunalt tilbud, men henvisning til en nabokommunes kommunale tilbud Lovgrundlaget giver følgende muligheder Kommunal 10. klasse planlægges i folkeskoleregi som et helårsforløb med obligatoriske fag, valgfag og brobygning. Tilbuddet finansieres af kommunen. Brobygningsperioderne udløser taxametertilskud fra staten, som tilfalder erhvervsskolerne. Det svarer til den nuværende ordning på TCR og KØR10. En kommune skal tilbyde en kommunal 10. klasse uanset alle andre sideordnede tilbud beskrevet efterfølgende. Kravet kan eventuelt som minimum opfyldes gennem samarbejde med og henvisning til en anden kommunes 10. klasse tilbud. Ved ændringen af folkeskoleloven af den 14. juni 2010 har kommunerne fået mulighed for at supplere 10. klasse i folkeskolen med 10. klasser, hvor hele eller dele af undervisningen varetages af institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser (EUD). EUD-klasse fastlægges i en driftsoverenskomst mellem kommunen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af et helt tilbud om 10. klasse på vegne af kommunen. Bortset fra perioderne

2 Side2/6 med brobygning, hvortil institutionen får statstilskud, finansieres 10. klasseforløbene af kommunen efter en aftalt takst pr. årselev eller som en art bloktilskud. Ved siden af dette tilbud, skal kommunen tilbyde en kommunal 10. klasse jf. ovenfor. 20/20-klasse er en kombination af de første 20 uger i folkeskolen og dernæst 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. I de 20 ugers grundforløb skal der også undervises i de obligatoriske fag, så der åbnes mulighed for at afslutte 10. klasse med de gældende afgangsprøver efter 10. klassetrin. Udgifterne til de 20 uger i folkeskolen finansieres af kommunen. De 20 uger i erhvervsuddannelsens grundforløb udløser almindeligt grundforløbstaxameter til erhvervsskolen, og der forventes således ingen væsentlig kommunal udgift i denne periode. Det er muligt at kombinere de to sidstnævnte modeller således, at der i en driftsoverenskomst om EUD-klasse også indgår en 20/20-model i dele af forløbet. Finansieringen vil ligeledes være en kombination af kommunal elevtakst/bloktilskud og grundforløbstaxameter. Kommunal 10. klasse (nuværende ordning) Roskilde Kommune har p.t. to 10. klasse tilbud: TCR og KØR10 på Gadstrup og Dåstrup Skole. Kommunen har en driftsaftale med Lejre Kommune, som henviser sine elever til tilbuddene i Roskilde. Specielt TCR har en stor andel af elever fra andre kommuner. TCR og KØR10 har i de seneste tre år haft følgende antal elever: Elever i alt ) Roskilde Kommune Elever i alt Roskilde Kommune Elever i alt Roskilde Kommune TCR ,6 % ,1 % ,4 % KØR ,1 % 47 91,5 % 48 91,7 % Note 1: Foreløbigt tilmeldte Det eksisterende kommunale 10. klassetilbud finansieres af kommunen, hvor staten ud fra brobygningsperioderne yder taxametertilskud til erhvervsskolerne; fx. planlægger TCR med to obligatoriske brobygnings-uger. De kommunale budgetter til 10. klasse er: 2011 Budget Budget marginal 2) Antal elever Udgift pr. elev Udgift marginal TCR 1) Kør 10 Dåstrup Skole Kør 10 Gadstrup Skole Note 1: Anslået efter flytning af TCR til Østervangsskolen Note 2: Udgifter uden omkostninger til bygninger, ledelse og administration

3 Side3/6 Elevernes valg efter 10. klasse fordeler sig på følgende måde: Erhvervsuddannelser Teknisk skole Slagteriskole 4 6 Handelsskole 9 32 Andre Gymnasiale uddannelser Studentereksamen stx Højere forberedelseseksamen Højere handelseksamen hhx Højere teknisk eksamen - htx Andet I alt (Kilde UU s oversigt for Roskilde og Lejre kommuner, bilag 2) Gennem de senere år har TCR samarbejdet med erhvervsskolerne, og Roskilde Handelsskole (RH), Roskilde Tekniske Skole (RT) og Roskilde Slagteriskole (RS) indbyder inden for den nuværende organisering til en udvikling af samarbejdet om fx valgfag (model C i bilag 3). 20/20-klasse RH, RT og RS tilbyder at indgå i et fælles samarbejde med en kommunal 10. klasse om en 20/20-klasse. (bilag 3). Tilbuddet rummer to modeller. Model A: Der tænkes oprettet en 20/20-linje som en af linjerne i det kommunale 10. klassetilbud. En linje som skal føre eleverne frem mod et grundforløb på enten RH, RT eller RS i skoleårets sidste 20 uger. Ved tilmelding i foråret (9. klasse) angiver eleverne en præference for et kommende valg af grundforløb, men det endelig valg af grundforløb/erhvervsskole træffes 1. november i løbet af 10. klasse. Modellen giver eleverne mulighed for at vælge institution individuelt uafhængigt af andre elevers valg, da eleverne integreres på institutionerne som enkeltelever og ikke en samlet klasse. Både RH, RT og RS opretter nye hold ved årsskiftet og kan dermed indgå i modellen. Model A vil kræve et tæt samarbejde med de kommunale 10.klasser for at opfylde målene i de obligatoriske fag. Mulige samarbejdsformer kunne være en udlånsordning af de relevante kommunale lærere til erhvervsuddannelserne eller en samlæsning af de obligatoriske fag på tværs de tre erhvervsuddannelsers 20/20- forløb. Det vil være muligt med et variabelt antal pladser fra år til år på de tre institutioner.

4 Side4/6 I modellen finansierer kommunen de første 20 uger, eksklusiv brobygning, og institutionerne finansierer de sidste 20 uger gennem taxameter. Det vil være nødvendigt at fastlægge en øvre og nedre grænse for det udbudte antal pladser på de pågældende 20/20-linjer i den kommunale 10. klasse. Model B: Eleverne vælger fra skoleårets start en 20/20 klasse på 10. årgang. Holdet undervises samlet i den kommunale 10. klasse og skifter samlet til den samarbejdende institution. Ud fra de foreliggende søgemønstre anses det kun for realistisk at gennemføre denne model i et samarbejde med RH om model B. Også i denne model gælder, at kommunen finansierer de første 20 uger, eksklusiv brobygning, og institutionerne finansierer de sidste 20 uger gennem taxameter. Ligeledes gælder, at det vil være nødvendigt at fastlægge en øvre og nedre grænse for det udbudte antal pladser. Alt efter ordningens omfang vil den kommunale 10. klasse skulle planlægge med færre ressourcer i de sidste 20 uger, hvilket vil være en planlægningsmæssig udfordring. Eventuelt vil institutionerne kunne tilkøbe lærerressourcer fra den kommunale 10. klasse til at forestå de obligatoriske fag. En mulighed som RH forventer at anvende under model B. Andre organisatoriske udfordringer vil kunne komme på tale alt efter, hvor mange elever der vil vælge denne mulighed i forhold til fx personale, fysiske rammer, frafald og ressourcetildeling. Da der kun vurderes at kunne oprettes 1-2 klasser efter model A og B, vil der ikke kunne forventes større besparelser i udgifterne til bygninger, ledelse og administration til den kommunale 10. klasse, hvorfor marginaludgiften må lægges til grund for en eventuel beregning. Kommunen skal således finansiere 20 uger af skoleårets 40 uger: 20/40 af kr. = kr. i besparelse pr. elev, hvilket per klasse med 25 elever vil medføre en årlig omkostreduktion på kr. Heri er indlagt en forventning om, at ovenstående organisatoriske udfordringer kan løse udgiftsneutralt. Campus model RH tilbyder på vegne af Roskilde Kommune at stå for et samlet kommunalt 10. klasse tilbud, som integrerer elementerne fra lovgrundlagets tre typer 10. klasser (bilag 4). Campus modellen vil rumme: 10. klasser med eller uden toning mod en bestemt ungdomsuddannelse, fx gymnasiale linjer EUD-klasse tonet mod erhvervsuddannelserne 20/20-klasser, hvor grunduddannelserne på RT og RS vil indgå som efter model A og B (bilag 3). Det nuværende TCR tænkes integreret i campussen fastlagt i en driftsoverenskomst ud fra reglerne i folkeskoleloven og loven om virksomhedsoverdragelse. Horsens Kommune har indgået overenskomst med Learnmark Horsens, den tidligere Horsens Handelsskole, om en lignende overførsel af 10. klasse (bilag 5). Kommunen vil sideløbende med campussen skulle tilbyde et kommunal 10. klassetilbud, hvilket kunne være en henvisning til et opretholdt KØR10 eller en aftale med en nabokommune om henvisning til deres kommunale tilbud, en løsning valgt i Horsens. Økonomisk vil der for kommunen kunne være en række etablerings- og afviklingsudgifter i forbindelse med materialer og personale, herunder en tilpasning af TCR personalets arbejdsvilkår til en ny struktur alt efter stillingskategori, ledelse, tjenestemand eller overenskomstansat, udlån eller overdragelse. Modsat vil der være en besparelse på anlægsbudgettet gennem en eventuel nedlæggelse af TCR på 2,5 mio. kr. i 2011 ved en ikke gennemført flytning til Østervangsskolen. Nettoresultatet af ovennævnte etablerings- og afviklingsudgifter og besparelse på anlægsbudgettet vil afhænge af de endelige vilkår fastlagt i driftsoverenskomsten med RH.

5 Side5/6 Med udgangspunkt i finanslovens takstkatalog for de frie grundskoler opstiller RH følgende beregning for campussen ved 190 tilmeldte elever: Grundtilskud Undervisningstaxameter: 190 elever x kr. Fællestaxameter: 190 elever x kr. Bygningstilskud: 190 elever x kr. Kommunal udgift ved campus Kommunal udgift ved TCR - Østervangsskolen kr kr kr kr kr kr. Gennem stordriftsfordele og oprettelse af 20/20-klasser er det RH s vurdering, at indgåelse af en driftsoverenskomst baseret på de i finansloven anførte takster for de frie grundskoler vil den kommunale udgift på kr. til RH kunne reduceres med 0,5-1,0 mio. kr. årligt. Om der vil være yderlige årlige kommunale besparelser vil afhænge af, om der kan opnås en ejendomseffektiviseringsgevinst på lokalerne ved Østervangsskolen. RH har i arbejdsgruppen oplyst: At der ved en eventuel overtagelse af TCR vil være tale om minimum den samme pædagogiske kvalitet, hvilket vil blive sikret gennem det i driftsoverenskomsten fastlagte kommunale tilsyn. Hertil kommer, at RH allerede har en lang række faciliteter rettet mod såvel elever som lærere, der givetvis vil kunne forhøje undervisningsmiljøet og den grundlæggende tilfredshed med tilbuddet. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst vil RH efter Lov om virksomhedsoverdragelse sikre den pædagogiske kontinuitet ved, at RH overtager TCR s pædagogiske personale. UU Der er kommunal henvisningsret til 10. klasse efter EUD- og 20/20-modellen. En driftsaftale vil skulle fastlægge snitfladen mellem UU s rolle og den kommunale henvisningsret. Målgruppe I både EUD- og 20/20-klasser anses målgruppen primært at være unge, som er interesserede i en erhvervsuddannelse. Set i lyset af det overordnede mål om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil begge modeller kunne have betydning for unge, som i dag vælger en erhvervsfaglig uddannelse, og hvoraf en del falder fra. Med EUD- og 20/20-klasser, hvor eleverne prøver erhvervsuddannelserne inden deres endelige valg, er formålet at mindske frafaldet og sikre en højere gennemførselsprocent. Unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, bliver i dag kontaktet af UU og så vidt muligt kanaliseret videre til andre tilbud i løbet af året. En del af disse unge bliver sluset ind i 10. klasse uden merudgift for kommunen. Mulige modeller for Roskilde Kommune Indenfor de fire hovedtyper for organisering af 10. klasse ser projektgruppen følgende mulige modeller: Type 1: TCR og KØR10 opretholdes suppleret af et uformelt samarbejde med RH, RS og RT (nuværende organisering) Et centralt fælleskommunalt 10. klasse tilbud kunne overvejes under denne model.

6 Side6/6 Type 2A: TCR og KØR10 suppleret af et formaliseret samarbejde med erhvervsuddannelserne om fx lokaler og/eller lærere (model C i bilag 3) Type 2B: TCR og KØR10 suppleret af et formelt samarbejde med erhvervsuddannelserne gennem /20- klasser (model A og B i bilag 3) Type 3: En 10. klasse campus på Roskilde Handelsskole suppleret af et mindre kommunalt tilbud ved TCR og/eller KØR10 En henvisning til anden kommunes 10. klasse tilbud (type 4), eventuelt kombineret med en campus på RH, ses i øjeblikket ikke som en realistisk mulighed. Vagn F. Hansen Lars F. Jørgensen 16. juni 2011