Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet hvad skal der til og hvad betyder det for borgerne?

Transkript

1 Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet hvad skal der til og hvad betyder det for borgerne? KL- sundhedskonference den 16. januar 2018 Mette Ryle, Tina Roikjer Køtter, Charlotte Haase og Dorte Thoning Hofland

2 KommuneklyngeMidt Hvem er vi? 9 kommuner Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre I alt borgere Forskellige kommunestørrelse og forskellige socioøkonomiske vilkår Optageområde for Herlev- Gentofte Hospital

3 VI SAMLER KRÆFTERNE Hvad ville vi faktisk opnå? Levere et kræftrehabiliteringstilbud af høj kvalitet! Fastholde og udvikle fagligheden i de enkelte kommuner! Skabe miljøer med mulighed for fællesskaber for borgerne

4 VI SAMLER KRÆFTERNE Hvad var de politiske forudsætninger? Stor opbakning til at højne kvaliteten i vores kræftrehabiliteringstilbud! Indstilling på at give køb på den kommunale suverænitet med udgangspunkt i principper for samarbejdet

5 VI SAMLER KRÆFTERNE Samarbejdets fundament er politisk godkendt Det tværkommunale samarbejde bygger på følgende 6 principper; Øget faglig kvalitet Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige Mellemkommunal udgiftsneutralitet Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænser Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed

6 VI SAMLER KRÆFTERNE Hvad gjorde vi? I projektfasen etablerede vi: En styregruppe med det overordnede ansvar på fremdrift En driftsledergruppe til at sikre forankring og input fra kommunerne Ansatte en tværkommunal koordinator Fordelte specialerne mellem kommunerne Specialekommunerne bliver videnscenter

7 Fordeling af tilbud i kommunerne VI SAMLER KRÆFTERNE

8 VI SAMLER KRÆFTERNE Resultater (de 6 kommuner): Borgere, der er blevet henvist til kræftrehabilitering Borgere, der er blevet tilbudt indsatser i det tværkommunale samarbejde, herunder blandede diagnoser Borgere, der har modtaget indsats i anden kommune end bopælskommune Borgere, der er afsluttet fra de enkelte indsatser (estimeret)

9 VI SAMLER KRÆFTERNE opsamling Vi har et fælles problem Vi er villige til at hugge en hæl.. i forhold til kommunal egeninteresse Det er nødvendigt med en tovholder Borgerne flytter sig over kommunegrænserne Relationsarbejde mellem medarbejderne er vigtigt Henvisninger fra hospital og almen praksis skal fungere!

10 10 Fælles hjemmeside

11 Etablering af tværkommunalt samarbejde på hjerneskadeområdet Charlotte Haase Projektleder for Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borger med apoplexi, Herlev Kommune og Dorte Hofland Lægelig Chef Tranehaven, Center for Forebyggelse og Rehabilitering Gentofte Kommune

12 Kan erfaringerne fra tværkommunaltregionalt samarbejde på kræftrehabiliteringsarbejdet overføres til hjerneskadeområdet?

13 Ja på en lang række områder er forudsætninger de samme MEN Erhvervet hjerneskade - en diagnose men stor variation i udfald fysisk og mentalt Kompleksitet stor i behandlingen tiltag og intensitet varierer og meget forskellige over tid Tværprofessionel og tværfaglig indsats på tværs af sektorer og aktører Faglige kompetencer på flere niveauer (basalt, avanceret og specialiseret) Mange aktører (hospital, kommune, CFH, Kurhus, BOMI Med flere)

14 Milepæle i forhold til neurorehabilitering i kommunal kontekst: 2007 strukturreformen : 3K genoptræning 2011 forløbsprogrammet for erhvervet hjerneskade: kompetenceudvikling, stor forskellighed kommunalt, fællesansættelse logopæder 3K hjerneskadekoordinatoransættelser. 2014: Kortlægning af hjerneskadeområdet i Planområde Midt 2015 nye bekendtgørelse for GOP er: kommunalt snitfladekatalog med kompetence og niveaubeskrivelser basalt og avanceret. Uklart hvor overgangene fra et niveau til et andet går. Indbyrdes afhængighed: Strukturelle forandringer regionalt medfører, at det giver mening at gå sammen flere kommuner Politisk kontekst patienter som forbruger/frit valg

15 VILKÅR OG FREMTID Nødvendighed at gå sammen flere kommuner - volumen Hospitalet har mange patienter i kort tid Hver kommune har få patienter/borgere i lang tid Kompetenceudvikling definere standarder vidensbaseret, indgå i forskningsprojekter Ændre lineær tilgang til cirkulær tankegang/behandlingscyklus Kilde: Tove Borg 2011

16 TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE GEVINSTER Aktører i udvikling og forskning PRO-data, sundhedsdatastyrelsen, interviewguide BOMI-projekt, erhvervsrettet rehabilitering, samarbejde privat aktør og kommune. Phd-projekt, brugerinddragelse og anvendelsen af PRO-data Sundhedsstyrelsen satspuljen: Systematisk arbejde med brugertilfredshed i kommuner og regioner i forbindelse med genoptræning og rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

17 Samarbejdet i Planområdet Midt Kortlægning 2014 af hjerneskadeindsatsen i Planområde Midt overblik over volumen, kapacitet og organisering Grundlag for strategisk drøftelse af muligheder for samarbejde Indsatsområder: Ensartet dataregistrering Fælles kompetenceudvikling Hjerneskadekoordinatornetværk

18 Ensartet dataregistrering Hvad kræver det Ny registreringspraksis Løbende status af data Gevinst Antal borgere år og år i 2016 med GOP avanceret niveau fordelt på skadesmåned Overblik over målgruppe ift. diagnoser, skadestidspunkt, alder, type af genoptrænings plan Validt grundlag for løbende drøftelser om udbygget samarbejde på tværs af kommunegrænserne Ja nu ar Fe br ua r M art s Ap ril M aj Au Ju Jul gu ni i st Se pt e m år No De ve ce m m b b år Ok to be r

19 Fælles kompetenceudvikling Hvad kræver det Enighed om niveau for kompetenceudvikling Møder 3-4 gange årligt for driftledere Gevinst Økonomiske driftsfordele Højere neurofagligt kompetenceniveau hos medarbejderne

20 Hjerneskadekoordinatornetværk Hvad kræver det 3 timers møde hver 6.uge Planlægning af mødeindhold Gevinst Fælles (og stærkere) stemme i det tværsektorielle samarbejde Sparring og videndeling for medarbejdere i solist funktioner

21 Projekt Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apoplexi November Fokusområder: Borgerinddragelse Udvikling af samarbejdsmodel, herunder brug af fælles ledelsesinformation til fremadrettet udvikling af det tværsektorielle samarbejde Kompetenceudvikling

22 Tværkommunale samarbejder om kommunale akutfunktioner 9 kommuner SHS team (specialiseret hjemmesygeplejeteam) Ballerup, Herlev og Furesø Kommuner Frikommuner (nye lovhjemler) Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal Kommune MAT (mobilt akutteam) Lyngby-Tårbæk Kommune Rødovre (i gang 2018) Egedal ( i gang Q1 2019)

23 MAT (2014) Lyngby-Tårbæk Kommune Frikommune samarbejde (2018) Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner borgere Frikommunehjemmel Medicin (lægemiddelloven 39) Tildeling af hjemmesygepleje (Sundhedsloven 138) SHS-team (2015) Ballerup, Herlev og Furesø Kommuner borgere Inden for eksisterende lovgivning Mobile teams, et tjenestested Kun sygeplejersker, supplerer den øvrige kommunale drift Fælles tværsektorielle samarbejdsaftaler

24 Aftaler og rammer for samarbejder på tværs af organisationer Tværkommunale kvalitetsstandarder Politisk godkendt Samarbejdsaftale med H-G Hospital Godkendt og underskrevet i samordningsregi Samarbejdsaftale med akuttelefonen 1813 I pilottest Proces for samarbejdsaftale med almen praksis i Region Hovedstaden I proces før SA llll Fælles monitoreringsmodel i samordningsregi Færdiggøres primo 2018 Det tværsektorielle patientsikkerhedsforum i samordningsregi Fremtidigt fokus

25 Hvorfor samarbejde på tværs? Som mellemstore kommuner kan vi ikke sikre den samme driftssikkerhed og faglige kvalitet alene, det kan lade sig gøre ved at samle ressourcer Sammen har vi en stærkere stemme og kan lave bedre samarbejdsaftaler med tværsektorielle parter Fremtidssikring af det borgernære sundhedsvæsen - organisatorisk bufferkapacitet til at løse nye opgaver Håb om økonomisk gevinst og afdækning af opgaveglidninger mellem sektorer

26 Hvad skal der til? Formaliseret tværkommunal organisering på alle niveauer, der involverer politikere, direktører, administration og drift der skal gå i takt Styregruppe, projektledelse, driftsfora Fælles kvalitetsstandard (mellem kommuner), hvor det lokale skal tilpasse det fælles, organisering, serviceniveau, politik Forankring af udvikling og opfølgning i eksisterende samarbejdsfora her samordningsudvalg og kommuneklynge Øget kompleksitet

27 Vigtige spørgsmål Hvilke faglige forbedringer medfører det tværkommunale samarbejde? I hvilke strukturer forankres det tværkommunale samarbejde? Hvordan sikres et fælles stærkt tovholderskab? Hvordan kan man tænke brugerinddragelse ind fra start?