Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider

Transkript

1 Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider Dagens nationalregnskab viser en overraskende positiv vækst i 2. kvartal 2013 på ½ pct. Det er især udenrigshandlen med eksporten, der trækker fremgangen. Med de positive signaler, der er kommet fra en lang række indikatorer henover sommeren, er der begrundet håb om, at vi nu er ved at lægge krisen bag os. En pæn positiv vækst i 2. halvår ændrer dog ikke på, at 2013 samlet lander vækstmæssigt svagt, og at vi stadig er langt fra normale tilstande i dansk økonomi. Derfor bør regeringen gå til grænsen i sin planlægning af finanspolitikken for af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 30. august 2013 Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i BNP overraskede med en vækst på ½ pct. positivt i 2. kvartal Fremgangen er især trukket af et stort positivt bidrag fra udenrigshandlen. Boliginvesteringer og den offentlige efterspørgsel bidrog også positivt, mens erhvervsinvesteringerne og især lagrene trak ned. Påskens placering har formentlig også bidraget positivt. Med positive takter fra forbrugertillid, boligpriser, dankortomsætning, inflation, lastbiltrafikken over Storebælt hen over sommeren og et Europa ude af recession er der forhåbning om, at vi for alvor begynder at lægge krisen bag os. Samtidig ligger der de kommende kvartaler et potentielt meget betydeligt vækstbidrag fra det offentlige forbrug. Lærerkonflikten i april måned dominerede den samlede beskæftigelse i 2. kvartal Den samlede beskæftigelse faldt med på personer fra 1. til 2. kvartal 2013 dækkende over færre offentligt beskæftigede, mens den private beskæftigelse steg med personer. Den private beskæftigelse er dermed steget hele 1. halvår. Selvom der begrundet håb om en pæn vækst i 2. halvår 2013, ændrer dagens tal ikke på det faktum, at 2013 vækstmæssigt vil lande svagt. Med et BNP-niveau, der ligger mere end 100 mia. kr. under før-kriseniveau, og en beskæftigelse, der er faldet omkring personer gennem krisen, er vi langt fra normale tilstande i dansk økonomi. Hele det tilgængelige råderum bør udnyttes i finanspolitikken, for der er brug for hver eneste milliard, der kan skubbe bag på væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi. Det er samtidig afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Overraskende positiv vækst i BNP i 2. kvartal 2013 Det danske BNP steg ifølge de foreløbige nationalregnskabstal med ½ pct. fra 1. til 2. kvartal 2013 efter sæsonkorrektion. Det viser figur 1A. Der er tale om betydelig større vækst end ventet. Fremgangen er især trukket af et stort positivt bidrag fra udenrigshandlen. Boliginvesteringer og den offentlige efterspørgsel (på trods af lockouten) bidrog også positivt til væksten, mens erhvervsinvesteringerne og især lagrene trak ned. Det private forbrug lå uændret. Endelig har påskens placering efter alt at dømme flyttet handelsdage og dermed vækst fra 1. til 2. kvartal i år et forhold som Nationalregnskabets sæsonkorrektion ikke i tilstrækkelig omfang får fanget. Figur 1A. BNP-udviklingen genopretningspakken Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksport genopretningspakken Indenlandsk efterspørgsel, 2013-priser Eksport, 2013-priser (højre akse) Anm.: Der er i figur 1.A. tale om en simpel rensning af BNP for lagre inkl. statistisk disprepans. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Alt i alt er BNP faldet med ca. 0,2 pct. fra 1. halvår 2012 til 1. halvår De nye tal ændrer ikke afgørende på, at BNP har ligget mere eller mindre uændret, siden den tidligere regering gennemførte den såkaldte genopretningspakke. Det fremgår af figur 1A. Som det fremgår af figur 1B, skal det underdrejede BNP ses i lyset af den hjemlige efterspørgsel, mens eksporten faktisk er steget pænt i samme periode. På trods af dagens positive væksttal betyder et stort dyk i slutningen af 2012 og et svagt 1. kvartal 2013, at væksten for 2013 samlet vil lande svagt. På det nuværende datagrundlag vil vores stiliserede BNP-prognose (fra april 2013) med en gennemsnitlig vækst omkring 0,3-0,4 pct. de kommende to kvartaler give anledning til en BNP-vækst på ¼ pct. for året som helhed. Til sammenligning ventede vi 0,4 pct. i vores prognose fra april. Boks 1 ser nærmere på sammensætningen af væksten i 2. kvartal 2013 og væksten for hele 1. halvår sammenlignet med vores seneste prognose. 2

3 Boks 1. Sammensætning af væksten 1. kvartal og 1. halvår 2013 BNP voksede en ½ pct. fra 1. til 2. kvartal Det ses af tabel 1. Det er en pæn positiv vækst, der hovedsageligt blev trukket af en gunstig udvikling i udenrigshandlen. Mens eksporten voksede 1,8 pct., steg importen kun 0,1 pct. Den forskellige udvikling er særligt trukket i udenrigshandlen med varer. Her steg eksporten 2,2 pct., mens importen faldt 0,5 pct. I modsætning hertil trak virksomhedernes lagernedbrydning markant i væksten med hele 1,1 pct.-enheder (0,7 pct.-enheder med diskrepans). Udviklingen i import og lagre kan dog ikke ses uafhængigt, da en andel af lagerfaldet formentligt er placeret på importlagrene. At den indenlandske efterspørgsel samlet trækker ned i væksten i 2. kvartal skyldes det markante negative bidrag fra lagrene. Det private forbrug er uændret. Det offentlige forbrug stiger ¾ pct. De offentlige investeringer stiger pænt med 6 pct., mens erhvervsinvesteringerne falder en smule. Endeligt vokser boliginvesteringer 2½ pct. At det offentlige forbrug vokser, trods et fald på 14 tusind personer i den offentlige beskæftigelse, er overraskende positivt og er en kærkommen hjælpende hånd til at få det offentlige forbrug op mod årets budget. Tabel 1. Forsyningsbalancen 2. kvt halvår halvår 2013 Pct. realvækst (kædede værdier) AE april 13, BNP 0,5-0,2 0,4 Indenlandsk efterspørgsel -0,8 0,4 0,9 - Privat forbrug 0,0 0,1 0,2 - Offentligt forbrug 0,7 0,2 1,2 - Offentlige investeringer 6,1 0,4-4,8 - Boliginvesteringer 2,5-4,6 0,5 - Erhvervsinvesteringer -0,9 1,1 4,4 Lagerinvesteringer (inkl. diskrepans) 1-0,7 0,9 0,0 Eksport 1,8-0,9 0,2 - varer 2,2 0,7 0,5 Import 0,1 0,8 1,3 - varer -0,5 2,9 2,4 Anm.: Baseret på sæsonkorrigerede tal 1 Bidrag til BNP-væksten inkl. diskrepans Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Til højre i tabel 1 er udviklingen fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 sammenholdt med skønnene for årsvæksten i 2013 fra vores aprilprognose. BNP er faldet 0,2 pct. i 1. halvår 2013, hvilket isoleret trækker i retning af en nedjustering af AE's vækstskøn for Det skyldes blandet andet det offentlige forbrug, der i 1. halvår kun er vokset 0,2 pct. Lærerlockouten har dog holdt det offentlige forbrug kunstigt nede i 2. kvartal Et simpelt "rebound" vil således bevirke, at det offentlige forbrug ikke vil skuffe i samme omfang, som statistikken pt. vidner om. Erhvervsinvesteringer og investeringer i bolig har også skuffet en smule. I modsat retning er de offentlige investeringer vokset pænt samtidig med, at lagerinvesteringerne (inkl. diskrepans) har trukket 0,9 pct.-enheder op i væksten i 1. halvår Det er endnu småt med hårde økonomiske indikatorer, der rækker ind i 3. kvartal Vi har henover sommeren dog set flere tegn på et stemningsskifte i dansk økonomi udmøntet ved en markant ændring i forbrugertilliden i positiv retning og svagt bedre konjunkturindikatorer for de private erhverv. 3

4 Samtidig har vi i begyndelsen af 3. kvartal 2013 set en positiv udvikling i dankortomsætningen og en positiv tendens i lastbiltrafikken over Storebælt. At boligpriserne er steget pænt i begyndelsen af 2013 tolkes også som et godt tegn på, at økonomien er ved at vende til det bedre. Statistikken for det påbegyndte boligbyggeri peger samtidig på stigende aktivitet i 2. halvår Lærerlockouten, der underliggende trak ned i det offentlige forbrug og i væksten i 2. kvartal 2013, må forventes at give et positivt rebound i både den offentlige beskæftigelse, det offentlige forbrug og dermed væksten i 3. kvartal Det offentlige forbrug ligger på trods af fremgangen i 2. kvartal dog så lavt, at der fortsat kræves en meget kraftig vækst gennem i 2. halvår 2013 for at ramme det niveau, der er udmeldt i forbindelse med Økonomisk Redegørelse august Står tallene og budgettet til troende, kan der alene fra det offentlige forbrug komme et vækstbidrag til BNP på 0,3-0,4 pct.enheder i både 3. og 4. kvartal Der er altså udsigt til et mærkbart bidrag til BNP fra det offentlige forbrug i 2. halvår 2013, om end vi også må konstatere, at der er risiko for stat, regioner og kommuner endnu en gang ikke vil alle bruge de penge, der er afsat. Boks 2 ser nærmere på udviklingen i det offentlige forbrug i relation til det ventede niveau. Boks 2. Udsigt til markant stigning i det offentlige forbrug Med den kraftige offentlige forbrugsvækst i 2. halvår 2012 og det efterfølgende meget markante fald i 1. kvartal 2013 er der muligvis tegn på et nyt offentligt forbrugsmønster, hvor der holdes igen i 1. halvår, mens der brændes benzin af i 2. halvår. Oven på det store fald i 1. kvartal 2013 kom så på trods af lærerlockouten (der skønsmæssigt har trukket det offentlige forbrug ned med godt 1 mia.kr.) en pæn stigning i det offentlige forbrug 2. kvartal 2013, Sammenlignes dagens tal for det offentlige forbrug med det niveau, der med Økonomisk Redegørelse august netop er meldt ud for hele 2013, ligger niveauet i 2. kvartal 4¾ mia.2013-kr. under (målt i årsopregnede størrelser) mia.2013-kr. mia.2013-kr Offentligt forbrug ØR aug 2013 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august For at ramme det udmeldte årsgennemsnit skal det offentlige forbrug på det nuværende grundlag vokse markant i 2. halvår Det fremgår af den stiplede linje i figuren oven for, der illustrerer den krævede vækst på ca. 1,4 pct. per kvartal. Den høje vækst svarer isoleret set til et BNP-vækstbidrag i både 3. og 4. kvartal på 0,35 pct.enheder. Med det ventede rebound efter lærerlockouten og det mulige nye forbrugsmønster er der bestemt forventning om en høj offentlig forbrugsvækst i 2. halvår Men om vi når helt derop er ikke sikkert. Der er altså risiko for, at vi igen havner i en situation, hvor det offentlige bruger færre penge, end der er afsat, til skade for vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. En sidste mulighed er naturligvis, at det offentlige forbrug senere vil blive oprevideret, som det også var tilfældet sidste år. 4

5 Inflationen lå i juli måned 2013 på det laveste niveau i mere end 40 år. Selvom lønstigningerne også fortsat ligger i den lave ende, er der i 2013, for første gang i flere år, udsigt til stigende realløn. Dvs. at almindelige lønmodtagere igen får øget deres købekraft ved at gå på arbejde. Dette forhold er også med til at skabe grobund for en mere positiv udvikling i det private forbrug, når vi kigger fremad. Samtidig begynder de internationale tal også at se lidt bedre ud. Det ser ud som om, at der er kommet nogenlunde styr på gældssituationen i Europa. Eurozonen havde positiv vækst i 2. kvartal 2013 og ser dermed ud til at være kommet ud af den længerevarende recession. Henover sommeren er der samtidig kommet positive stemningsindikatorer fra bl.a. Tyskland. Har Europa lagt recessionen bag sig, må det også forventes at smitte positivt af på eksportudsigterne den kommende tid. Når det er sagt, så skal der stadig spares i mange europæiske lande, så en buldrende højkonjunktur i vores omverden er der næppe udsigt til i de kommende år. I Danmark ligger der efter alt at dømme et stort forbrugs- og investeringsefterslæb. Både investeringerne i de danske virksomheder og det private forbrug har gennem længere tid ligget underdrejet. Det er til trods for, at de danske virksomheder de senere år har sparet historisk mange penge op, ligesom de danske husholdninger fortsat har voldsomt mange penge til at stå i banken. Den seneste opgørelse fra Nationalbanken, viser at danskerne i juli måned 2013 havde omkring 750 mia.kr. til at stå på bankbøgerne i de danske pengeinstitutter. Det er 155 mia.kr. mere, end da krisen satte ind og 27 mia.kr. mere end i juli måned sidste år. Beløbet svarer til, at hver dansker i gennemsnit har kroner til at stå i banken. Der er altså vækstkrudt i kælderen hos både i husholdninger og i virksomhederne i Danmark. Lærerlockouten trak beskæftigelsen ned i 2. kvartal 2013 Nationalregnskabet viser en nedgang i den samlede beskæftigelse på personer fra 1. til 2. kvartal Udviklingen dækker over flere private beskæftigede, mens den offentlige beskæftigelse faldt med personer. Det viser figur 2A og 2B. Det er positivt, men også lidt overraskende, at den private beskæftigelse stiger dels i lyset af væksten i dansk økonomi og dels i lyset af at lønmodtagerbeskæftigelsen viste fald det seneste kvartal. Den private beskæftigelse er således steget de seneste to kvartaler, mens den offentlige beskæftigelse er faldet. Den positive private beskæftigelse kan afspejle, at der var mere gang i væksten sidste år, end Nationalregnskabet fortæller os nu. Alternativt, at særlige erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed, landbrug mv., hvor der er relativt få beskæftigede, har været med til at trække væksten ned. Det betyder, at væksten i mere beskæftigelsestunge erhverv har det bedre end det de mere overordnede tal giver indtryk af. 5

6 Figur 2A. Privat beskæftigelse Figur 2B. Offentlig beskæftigelse Anm.: Ekskl. personer på orlov. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Faldet i den offentlige beskæftigelse må i helt overvejende grad ses i lyset af lærerlockouten i april måned Ifølge lønmodtagerstatistikken reducerede konflikten den offentlige beskæftigelse med fuldtidspersoner. I Nationalregnskabet bliver de lockoutede offentligt ansatte sendt på midlertidig orlov i 2. kvartal 2013, hvorefter de vil optræde i beskæftigelsen igen med fuld styrke i 3. kvartal Det store fald i den offentlige beskæftigelse i 2. kvartal 2013 vil derfor blive modsvaret af en tilsvarende stor stigning i 3. kvartal Som det var tilfældet med strejken for sygeplejerskerne tilbage i 2008, vil konflikten imidlertid også påvirke årsniveauet for det offentlige negativt i Det vil så isoleret set give en reduktion af beskæftigelsen i år, men vil så modsat trække op i beskæftigelsen næste år. Målt fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 er den samlede beskæftigelse faldet med personer. I AE s prognose fra april ventes en nedgang i den private beskæftigelse i år på samlet personer. På det nuværende datagrundlagt virker prognosen for pessimistisk ikke mindst for det private arbejdsmarked, hvor vi forventede et samlet fald i 2013, men hvor de nye tal viser en stigende privat beskæftigelse ind i 1. halvår Hver milliard tæller På trods af det begyndende stemningsskifte i dansk økonomi, så er vi fortsat langt fra det, der kan betegnes som normale tilstande. BNP ligger stadig mere 100 mia.2013-kr. under før-kriseniveau, og beskæftigelsen ligger med dagens tal mere end personer under toppen, fra før krisen satte ind. I en situation med stor overkapacitet i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at udnytte hele råderummet til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Finanslovsforslaget for 2014 indeholder lempelser bl.a. via offentlige investeringer, der sikrer, at foden løftes fra bremsen, men der er i forhold til budgetloven og EU's finanspagt råderum til at lempe finanspolitikken med yderligere ca. 2 mia.kr. Der er med det unikke danske pensionsguld, ingen grund til at frygte, at finansmarkederne vil straffe os med en højere rente. AE anbefaler derfor regeringen, at det såkaldte investeringsvindue forlænges og eventuelt udvides. Investeringsvinduet betyder helt konkret, at der gives et tilskud til de virksomheder, der investerer i Danmark. Dermed gives tilskyndelse til at øge investeringerne, noget som der i den grad er behov for. 6

7 Det vil give flere arbejdspladser, færre ledige og øge væksten i Danmark på både kortere og længere sigt. Der er brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi. Det er derfor også afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Vi skal ikke i 2013 og 2014 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. 7