Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:
|
|
- Jette Torp
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pesticidhandlingsplan II Rådgivning nytter! 1
2 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside: Oplag stk. Faglig redaktør: Lars Skovbæk Jensen Forfattere: Ghita Cordsen Nielsen Jens Erik Jensen Lars Skovbæk Jensen Kaspar Rüegg Poul Henning Petersen God start på vejen mod færre pesticider Et stort antal landmænd har de seneste tre år arbejdet målbevidst med at mindske forbruget af pesticider. I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II iværksatte Landbrugets Rådgivningstjeneste en række aktiviteter. Pjecen beskriver indsatsen og de opnåede resultater. Dette kan forhåbentligt være til inspiration for de landmænd, som endnu ikke har givet behandlingsindekset et spark nedad. Politisk er det bestemt, at behandlingshyppigheden skal så langt ned som muligt, uden at det går ud over økonomien. Erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre at reducere behandlingsindekset ad frivillighedens vej. 2
3 Pesticidhandlingsplan II Bichel-udvalget anbefalede i 1999, at der skulle ske en nedsættelse af pesticidforbruget. Udvalget fandt på baggrund af et grundigt forarbejde, at en forbedret anvendelse af pesticider kunne reducere behandlingshyppigheden til 1,7 inden for en periode på 5 10 år uden væsentlige drifts- og samfundsøkonomiske tab. Så lavt et forbrug vil kræve alternative metoder og øget information til landmændene. Pesticidhandlingsplan II fastsatte følgende mål: - behandlingshyppigheden skal ned under 2,0 inden udgangen af år etablering af hektar sprøjtefrie randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100 m 2 inden udgangen af år arealet med økologisk produktion udvides med hektar frem til år der skal ske en revision af godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler. I landbrugserhvervet er der arbejdet på at reducere forbruget og belastningen af det omgivende miljø i overensstemmelse med, at erhvervet tilsluttede sig anbefalingerne fra Bichel-udvalget. Brak må nu lægges i 10 meter brede striber langs vandløb og søer. I 2001 blev det vurderet, at der var etableret omkring ha brak som sprøjtefri randzone langs målsatte vandløb. Udviklingen af økologisk jordbrug skal drives af markedet, og målet i aktionsplanen for omlægning til økologisk dyrkning har været ha i Det samlede økologiske landbrug forventes i 2003 at udgøre ca bedrifter og hektar svarende til syv procent af landbrugsarealet. Der er igangsat en række forskningsprojekter, som skal frembringe viden, således at godkendelse af pesticider kan ske på det bedst mulige grundlag. 3
4 Pesticidforbruget falder Siden den første pesticidhandlingsplan blev iværksat i 1986 har landbruget gjort en indsats for at reducere forbruget af pesticider. Dette har betydet, at der er sket et kraftigt fald i forbruget, både opgjort som forbrugt mængde aktivstof og opgjort som behandlingshyppighed. I perioden er forbruget af aktivstof reduceret fra et årligt forbrug på tons i 1990 til tons i Opgjort som behandlingshyppighed er forbruget faldet fra 3,56 i 1990 til 2,0 i 2000 og 2,09 i Tons aktivstof Solgt mængde pesticider (ukrudtsmidler, vækstreguleringsmidler, svampemidler og insektmidler) anvendt i landbruget i perioden Kilde: Miljøstyrelsen Behandlingshyppighed Mål Behandlingshyppighed for pesticider (ukrudtsmidler, vækstreguleringsmidler, svampemidler og insektmidler) anvendt i landbruget i perioden (gammel beregningsmetode). Kilde: Miljøstyrelsen. 4
5 Målet blev synligt I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II er der opstillet måltal for anvendelse af bekæmpelsesmidler i alle landbrugsafgrøder. Formålet har været: - at synliggøre pesticidhandlingsplanens mål på bedriftsniveau og - at angive et mål for bekæmpelsesindsatsen under gennemsnitlige forhold i den enkelte afgrøde ved god landbrugsmæssig praksis. Måltallet er et udtryk for den gennemsnitlige anvendelse af bekæmpelsesmidler set på landsplan i de enkelte afgrøder, hvis handlingsplanens målsætning skal nås. På den enkelte ejendom vil behovet for bekæmpelse kunne være større eller mindre. Behovet vil også svinge fra år til år. Måltallet er landmandens sigtelinie. Via internettet kan landmanden på beregne et behandlingsindeks. De fleste lader konsulenten udføre dette arbejde. 5
6 Fokus på pesticider sænker forbruget Over landmænd har i fået udregnet behandlingsindeks og sammen med planteavlskonsulenten lavet en handlingsplan for, hvordan de kan reducere pesticidforbruget. Opgørelserne af behandlingsindeks på bedriftsniveau viser, at en behandlingshyppighed på 2,0 kan nås gennem en målrettet indsats for at tilpasse pesticidforbruget efter det aktuelle behov på bedriften. De fleste landmænd har i forvejen brugt rådgivningstjenesten, og forbruget har derfor allerede i 2000 været under måltallet. Opgørelserne af behandlingsindeks viser: - at måltallene er realistiske - at bedrifterne i alle tre år i gennemsnit ligger under deres måltal - at driftslederne justerer indsatsen mod skadegørere efter behovet, eksempelvis var indsatsen mod skadedyr i bladlusåret 2002 dobbelt så høj som i Behov ændres Behovet for at anvende bekæmpelsesmidler kan med tiden ændres i både opadgående og nedadgående retning. Nye bekæmpelsesmuligheder, nye skadevoldere eller ukrudtsarter kan øge bekæmpelsesbehovet, mens eksempelvis ny teknologi eller mindre modtagelige sorter kan mindske behovet. Måltallene vil derfor løbende blive justeret. 2,0 Behandlingsindeks 1,6 1,2 0,8 0, ,0 Ukrudt Kvik Skadedyr Svampe Vækstreg. Total Måltal Behandlingsindeks fordelt efter middeltype, samt det totale behandlingsindeks og måltal gennem 3 år for 610 bedrifter. Beregningerne sker efter den ny metode. 2,4 Behandlingsindeks 2,0 1,6 1,2 0,8 0, Måltal 0,0 Ukrudt Kvik Skadedyr Svampe Vækstreg. Total Måltal og gennemsnitligt behandlingsindeks i vinterhvede for 411 bedrifter, som har deltaget i projektet i alle tre år. 6
7 ERFA-grupper viser deres værd Rådgivning i ERFA-grupper med 4-8 landmænd og deres planteavlskonsulent har vist sig at være en effektiv måde at formidle viden om plantebeskyttelse. Derfor har der i næsten 100 ERFA-grupper over hele landet været øget fokus på at reducere pesticidforbruget. Landmændene i ERFA-grupperne har: - fået beregnet behandlingsindeks og udarbejdet en handlingsplan for nedsættelse af pesticidforbruget på bedriften - grundigt vurderet behovet for bekæmpelse inden sprøjtning - anlagt doseringsvinduer for at vurdere effekten af en højere/lavere dosis - trænet kendskab til skadevoldere og til sprøjtemidlernes stærke og svage sider - anvendt varslinger og beslutningsstøtteværktøjer (registreringsnettet for sygdomme og skadedyr, foreningens afgrødenyt, Planteværn Online, telefonavis m.m.) - arbejdet med valg af sprøjteteknik og foretaget pletsprøjtning mod f.eks. rodukrudt. Behandlingsindeks 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, BI Måltal Behandlingsindeks (BI) og måltal (MT) for ejendomme, der har været med i en ERFAgruppe i For alle år ligger det gennemsnitlige behandlingsindeks pænt under måltallet. Variationen i behandlingsindeks mellem årerne viser, at driftslederne afpasser forbruget efter behovet i det enkelte år. Landmænd udtaler: - i ERFA-gruppen får jeg den faglige sparring og erfaringsudveksling, som er nødvendig for at anvende reducerede doseringer - i gruppen er der gået sport i at køre med mindst mulig dosis, samtidig med at der opnås god effekt - doseringsvinduerne giver mig et overblik over, hvor langt jeg kan gå ned i dosis på mine marker - doseringsvinduerne viser, at jeg ikke kan drive landbrug uden brug af sprøjtemidler - med Planteværn Online er doseringen på et minimum, hvor man i doseringsvinduerne kan vurdere, om man skulle have gået over eller under det anbefalede - varsling giver et godt billede af, om det er nødvendigt at sprøjte. Konsulenter udtaler: - der er ikke nogen af landmændene, der har lyst til at bruge flere penge ude i marken end højst nødvendigt. For dem er det meget et spørgsmål om økonomi - der er generelt et ønske om at komme så langt ned med doseringen som muligt, men det må ikke koste nettomerudbytte - deltagerne i ERFA-gruppen brugte i forvejen nedsatte doseringer og var meget bevidste om kun at sprøjte efter behov - næsten alle deltagere har haft besøg i forbindelse med eftersyn af vaskepladser m.m. Og det har været meget positivt modtaget - der bliver vurderet mere på behov og dosering, men da grupperne gennem flere år har fokuseret på emnet, er ændringerne i forbruget ikke så markante - opfølgning og information er vigtige redskaber til at sænke forbruget. 7
8 Viden skal i arbejde For at nå målene i pesticidhandlingsplanen er der gjort en ekstra indsats for at formidle den eksisterende viden om muligheder for reduktion i pesticidforbruget ud til landmanden. Informationsstrømmen er gået via konsulenterne i de lokale landøkonomiske foreninger og via LandbrugsInfo, lokale afgrødenyt og artikler i fagblade m.m. Sprøjtevindue hvor sprøjtning er udeladt. Afgrøden lider af kvælstofmangel på grund af den kraftige ukrudtsbestand. IT-teknologien er taget i anvendelse. Der er etableret et landsdækkende registrerings- og varslingssystem for skadevoldere på internettet. PC-Planteværn er udviklet til internet-værktøjet Planteværn Online, og kursusmaterialer kan konsulenterne hente direkte på LandbrugsInfo. En række demonstrationsaktiviteter er gennemført i de landøkonomiske foreninger. Eksempelvis har ERFA-grupper deltaget i forsøg med lavt behandlingsindeks. Sprøjtevindue hvor der er anvendt 40% lavere dosis end i den omgivende mark. 8
9 Registreringsnet for sygdomme og skadedyr Hvert år i vækstsæsonen følges udviklingen af sygdomme og skadedyr i korn. Det er planteavlskonsulenter og -teknikere fra de landøkonomiske foreninger i hele landet, som undersøger en række marker for angreb af sygdomme og skadedyr. Dette kaldes registreringsnettet. I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II er registreringsnettet blevet udbygget. Med registreringsnettet kan du følge med i angrebsudviklingen i dit område og din kornsort, hvilket konkret betyder: - at du kan se, hvornår det især er aktuelt med intensiv overvågning i egen mark - at du undgår unødvendige sprøjtninger, fordi du kan se, hvornår angreb er på vej. Følg resultaterne fra registreringsnettet på LandbrugsInfo under Eller via varsling med eller SMS over mobiltelefonen. De landøkonomiske foreninger formidler også resultatet via lokale afgrødenyt. Hver uge kan du ligeledes i flere fagblade finde en oversigt over udviklingen. På figuren kan du som eksempel se bekæmpelsesbehovet mod gulrust i hvedesorten Kris i uge 21 i vækstsæsonen Ugen før var der ingen gulrust i Kris på nogen af lokaliteterne, men i uge 21 blev de første angreb af gulrust fundet i denne sort. Det var derfor en god ide at holde ekstra øje med gulrust i Kris fra denne uge. 9
10 Pesticidhandlingsplan II i praksis Er det i praksis muligt at mindske pesticidforbruget uden at det går ud over bundlinien? Svaret har vi forsøgt at finde ved at følge udviklingen på udvalgte studielandbrug. Alt er nøjagtigt registreret, herunder forbrug af bekæmpelsesmidler og forhold der angår dyrkningen og de økonomiske konsekvenser af et reduceret pesticidforbrug. De udvalgte studielandbrug dækker forskellige bedriftstyper. Studielandbrugene har fokuseret på behandlingsindeks over en længere årrække, og derfor har de haft et faldende behandlingsindeks allerede inden pesticidhandlingsplanens start. Det gennemsnitlige måltal har for årene ligget på 2,0 og i 2001 og 2002 har behandlingsindekset i gennemsnit været under måltallet for bedrifterne. Resultaterne fra de 16 studielandbrug viser: - at behandlingsindekset varierer meget for de enkelte ejendomme gennem alle årene. Ejendommenes måltal er forskellige som følge af forskelligt afgrødevalg. - at behandlingsindeks for den enkelte ejendom kan svinge meget fra år til år som følge af varierende problemer med skadegørere, varierende grad af rettidighed, og til en vis grad også som følge af forskelligt afgrødevalg gennem årene. - at det gennemsnitlige behandlingsindeks falder nogenlunde konstant gennem årene. Behandlingsindekset er i gennemsnit faldet med 0,08 pr. år, svarende til i gennemsnit ca. 4% pr. år. - flere af de deltagende landmænd og konsulenter angiver, at smertegrænsen for yderligere reduktion er nået. Der er dog ikke tale om, at der har været mislykkede afgrøder eller økonomiske tab som følge af det lavere pesticidforbrug. Behandlingsindeks Behandlingsindeks på 16 studielandbrug i perioden Den tykke linje viser det arealvægtede gennemsnit for bedrifterne. De tynde linjer viser forløbet for hver af de 16 bedrifter. Der er stor variation
11 Miljø-tjek på pesticiderne Undersøgelser har vist, at en stor del af de pesticidforureninger der konstateres skyldes såkaldte punktkildeforureninger. Punktkildeforureninger opstår typisk i forbindelse med fyldning og vask af sprøjten. I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II er der iværksat initiativer for at begrænse risikoen for punktkildeforurening med pesticider. Det vil minimere risikoen for forekomst af pesticider i vandløb og grundvand. Der er udarbejdet en brugervenlig tjekliste til gennemgang af bedrifternes håndtering af pesticider. Tjeklisten er samtidig opbygget som informationsmateriale. Få den hos din lokale konsulent. - din lokale landbrugskonsulent er uddannet til at foretage en gennemgang af alle pesticidhåndteringens faser på din bedrift. Gennemgangen tager udgangspunkt i tjeklisten - lokale konsulenter har i forbindelse med projektet udført bedriftstjek - erfaringerne fra de udførte bedriftstjek viser, at der på mange bedrifter er behov for en forbedret pesticidhåndtering - fyldning og vask af sprøjten må aldrig foregå på grus- eller stenbelagt areal. Fyldning og vask af sprøjte skal foregå på støbt plads med opsamling, i marken eller på græsbevokset areal, hvor mikroorganismer i muldlaget kan nedbryde evt. spild. Punktkildeforurening med pesticider opstår typisk i forbindelse med fyldning og vask af sprøjten. 11
12 Etablering af sprøjtefrie randzoner Af Pesticidhandlingsplan II fremgår, at der skal etableres sprøjtefrie randzoner langs alle målsatte vandløb og søer over 100 m 2, i alt ca ha. Heraf skal de ha være etableret inden udgangen af Braklægning af disse randzoner er en måde til at nå dette mål. Fakta: - brak placeret langs vandløb og søer beskytter vandmiljøet mod afdrift fra sprøjtemidler og udvaskning af næringsstoffer - i 2001 havde knap landmænd braklagt ca hektar i en mindst 10 m bred randzone langs søer og alle åbne vandløb. Det skønnes, at ca hektar ligger langs målsatte vandløb - skal målet på de hektar nås er der behov for yderligere indsats - langs alle vandløb og søer kan brak etableres i ned til 10 meters bredde, arealet skal mindst udgøre 0,10 hektar. Brak langs vandløb. Både af hensyn til et rent vandmiljø og en artsrig natur er det en fordel, hvis vandløbsnære arealer bliver fredet for jordbearbejdning samt anvendelse af pesticider og gødning. 12
13 Reduceret pesticidforbrug kræver ny viden Der findes en række vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme og skadedyr. Disse fortæller ved hvilken angrebsgrad, det er lønsomt at foretage en bekæmpelse. Tærsklerne er også indarbejdet i beslutningsstøtte-programmet Planteværn Online. Da der hele tiden kommer nye sorter og bekæmpelsesmidler, er det nødvendigt, at der løbende udføres forsøg med henblik på at udvikle eller tilpasse bekæmpelsestærsklerne. Forsøg med svampebekæmpelse i bestemte kornsorter er eksempelvis blevet intensiveret i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II. Der udføres hvert år et stort antal forsøg, som danner grundlag for dyrknings-vejledninger til landmanden. Dette gælder også de bekæmpelsestærskler der fastsættes for ukrudt, sygdomme og skadedyr. Anvendelse af nedsatte doser af ukrudts- og svampemidler har i mange år været meget udbredt i Danmark, men inden for skadedyrsbekæmpelse har der været færre forsøg og erfaringer. I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II har det været muligt, at intensivere forsøgene med nedsatte doser af skadedyrsmidler i korn, og der foreligger nu et godt grundlag for også at anvende nedsatte doser her. I de enkelte forsøgsparceller registreres dyrkningsegenskaber og skadegørere løbende i vækstsæsonen. 13
14 Bedriftsorienteret ukrudtskontrol I forbindelse med Pestcidhandlingsplan II har der været udført et projekt bedriftsorienteret ukrudtskontrol. Formålet med projektet har blandt andet været at sammenligne driftslederens strategi mod ukrudtet med bedriftsorienterede lavdosis-strategier, der bygger på en kombination af sortsvalg, såtid, udsædsmængde, mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse med lavt behandlingsindeks. Erfaringerne fra 9 udvalgte bedrifter i projektet har i korte træk været: - at det i visse tilfælde er muligt at komme meget langt ned i behandlingsindeks med de bedriftsorienterede strategier, men at strategierne ikke har været økonomiske attraktive - at det i mange tilfælde ikke har været muligt at konkurrere med driftslederens lavdosis-strategi, hverken med hensyn til omkostninger, behandlingsindeks eller effektiviteten af ukrudtsbekæmpelsen. 14
15 Rådgivning nytter Vi vil fortsat søge at reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Det skal ske gennem hensigtsmæssig dyrkningsteknik, valg af resistente sorter samt brug af prognose- og rådgivningsværktøjer til at bestemme behovet for bekæmpelse, middel og dosering. Vi er opmærksomme på, at en stor viden om teknik, midler, skadegørere og afgrøder er nødvendig. Citatet er fra Godt landmandskab 2005, og udtrykker landbrugets målsætning med hensyn til anvendelse af pesticider. Landbrugsproduktion - herunder anvendelse af pesticider - vil altid påvirke det omgivende miljø. Ved en hensigtsmæssig anvendelse af pesticider kan påvirkningen fra disse minimeres og en økonomisk produktion samtidig opretholdes. 15
16 Kom du med i Klub 2,0? - Du bruger så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. - Du vurderer om ukrudt i vårsæd kan bekæmpes med kvart dosis. - Du sprøjter mod ukrudt i vintersæden om efteråret med lav dosis og følger kun op med en supplerende sprøjtning om foråret, hvor der er behov. - Du følger udviklingen af meldug og rust i det tidlige forår, så første sprøjtning kan ske, når der er behov. - Du følger antallet af nedbørsdøgn, så timing af aksbeskyttelse bliver rigtig. - Du har set de gode resultater fra forsøg med nedsat dosis mod bladlus i hvede, og bruger derfor kun kvart til halv dosis. - Hvis du har rækkeafgrøder, har du overvejet, om radrensning er en aktuel løsning på din bedrift. - Normalt vil du ikke vækstregulere, men i stedet vælge stråstærke sorter, en passende lav udsædsmængde og delt gødskning i vinterhvede. - Du tilstræber under hensyn til det økonomiske afkast et alsidigt sædskifte med både vinter- og vårsæd samt en- og tokimbladede afgrøder, så du undgår opformering af ukrudt. Yderligere oplysninger: Klik ind på 16
Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereSpark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!
Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereVelkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl
Velkommen til Seminar om Planteværn 2002 Introduktion og aktuelt nyt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Pesticidforbruget Miljøstyrelsens statistik for salg og behandlingshyppighed (BH) Database
Læs mereIPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Læs mereAktuelt om lovgivning og miljø
Aktuelt om lovgivning og miljø Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Emner Godkendelse af bekæmpelsesmidler Variable randzoner Præparatdirektiv Pesticidhandlingsplan II Fylde-/vaskepladser Arbejdspladsbrugsanvisninger
Læs mereOm IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen
Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereEvaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereStatus for Pesticidhandlingsplan II
2000 Status for Pesticidhandlingsplan II Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold INDHOLD...4 1 INDLEDNING...5 2 STATUS...6 2.1 BEHANDLINGSHYPPIGHED...6 2.2 RANDZONER...7
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2010
Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET
Læs mereUkrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse
Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)
Læs mereKURSUS i Planteværn: Tid og sted Tirsdag den 19. og onsdag den 20. december 2017
KURSUS i Planteværn: Planteværn for professionelle sprøjteførere AMU-kursus nummer 48175: Opfølgningskursus, sprøjtecertifikat landbrug AMU-kursus nummer 46686: Håndtering af data vedr. nærings- og hjælpestoffer
Læs mereLandbruget og pesticiderne
en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse IPM RIMER PÅ GODT LANDMANDSKAB
Integreret plantebeskyttelse IPM RIMER PÅ GODT LANDMANDSKAB IPM RIMER PÅ GODT LANDMANDSKAB er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Poul Henning Petersen, php@seges.dk
Læs mereLandbrugets anvendelse af pesticider
Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap
Læs mereStatus for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen
Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Emner IPM-tiltag i sprøjtemiddelstrategien www.dansk-ipm.dk
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereStrategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande
Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF - Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug Baggrund og
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2011
Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT
Læs mereHvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES
Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle
Læs mereEvaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereEfterårskonference 2000
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Efterårskonference 2000 Arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning og
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42 Side 1 af 11 Æv hvor det driller! En ting er, at det er og har været svært at få
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.
Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 00 Notat COWI A/S Parallelvej 00 Kongens Lyngby Telefon 4 97 Telefax 4 97 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereAktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II
Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II Landbrugets Rådgivningscenter & Danmarks JordbrugsForskning April 2000 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse
Læs mereForbruget af pesticider i landbrugets planteavl
Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager
Læs mereVINTERHVEDE (MED PLØJNING)
IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereHvordan kan vi mindske brugen af pesticider?
Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-
Læs mereHvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereDirektør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010.
Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010. 1. del af Plantekongres 2010. Slide 2. Miljøet har det bedre! Er det sådan, I husker budskaberne i de danske medier, da Århus
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20 Trods en periode med lidt køligere vejr, er der stadig rigtig godt gang i afgrøderne. Vinterrug skrider igennem i disse dage. Vinterbyg er de
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereStrategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen
Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i
Læs merePesticidindsatsen
Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereDriftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse
1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereSammenfatning og konklusioner
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik
Læs mereIPMWise integration i Næsgaard Mark (opdateret )
IPMWise integration i Næsgaard Mark (opdateret 28.12.2016) December 2016 IPMwise integration i Næsgaard Mark - trin for trin vejledning I Næsgaard Mark kan du nu foretage ukrudtskonsultationer med udgangspunkt
Læs mereUdviklingen i miljøbelastningen med pesticider
14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 43
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 43 Side 1 af 8 Det er vådt, vådt, vådt! Vi må nok indse at det efterhånden er slut med
Læs mereIdekatalog Farm Tracking
Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43 Vi er nu inde i en tørvejrs periode, og for mange vil det betyde, at der skal tages
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereAfgrødeNyt nr maj Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 9 21. maj 2014 Indhold Aktuelt i marken Vækstregulering i vårsæd Bekæmpelse af aksfusarium i hvede Vigtige datoer Aktuelt i marken De fleste har gennemført 1 eller 2 svampebekæmpelser i
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merenår temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.
AfgrødeNyt NR. 11-03. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bejdsning af vinterrapsfrø 2015 Oprydning i kemirummet Vigtige datoer Aktuelt i marken Hvis du synes, at maj har været våd, så har du helt ret. Maj-måned
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24 Side 1 af 10 En fantastisk god vækstsæson Ja det vil jeg faktisk driste mig til at
Læs merePlantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mere