Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 22. Oktober 2014 J.nr.: /MGR Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Mødedeltagere: Jobcenter Vordingborg: Helle Linnet (social- og arbejdsmarkedsdirektør) Claus Oppermann (borger- og arbejdsmarkedschef) Orla Skrubbeltrang (sekretariatsleder) Beskæftigelsesregionen (BRHS): Marianne Sumborg (fg. regionsdirektør) Merete Grønlund (specialkonsulent, referent) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Ditte Lundholm Ehrenreich (kontorchef) Joen Jelsted (fuldmægtig) Edith Jager Andersen (specialkonsulent) Birgitte Staffeldt (specialkonsulent) Mødets dagsorden: 1. Indledning og baggrund for mødet 2. Præsentation af nøgletal for visitation af unge på uddannelseshjælp i kommunen 3. Drøftelse af kommunens strategi for visitation af unge på uddannelseshjælp, herunder baggrunden for kommunens fordeling af unge på visitationskategori 4. Drøftelse af kommunens tilbud til og indsats over for unge på uddannelseshjælp 5. Kommunens planer om fremadrettede initiativer 6. Opsamling på mødets drøftelser og fremadrettede initiativer Dagsordenens punkt 1: Indledning og baggrund for mødet Jobcenter Vordingborg bød velkommen til mødet. Beskæftigelsesregionen takkede for, at jobcentret har taget imod besøget med så kort varsel og oplyste, at der i beskæftigelsesministeriets regi følges løbende op på kontanthjælpsreformens implementering på jobcenterniveau. Herunder hvor stor spredningen er - jobcentrene imellem - på visitation af unge på uddannelseshjælp. Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse bedt beskæftigelsesregionen og STAR om at besøg jobcentre, der repræsenterer yderpunkterne i spredningen, det

2 vil sige jobcentre med henholdsvis store andele uddannelsesparate og store andele aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Formålet med besøgene er at samle viden om baggrunden for spredningen samt om det enkelte jobcenters baggrund for og overvejelser bag deres visitation. Herudover har mødet til formål at høre, om jobcentrene har spørgsmål eller ønsker, som man på centralt niveau bør være opmærksom på fremadrettet, herunder om jobcentret har behov for konkret bistand i relation til deres arbejde med at visitere de unge. I alt besøges 10 jobcentre, og der udarbejdes på baggrund af besøgene en samlet redegørelse til beskæftigelsesministeren om besøgene. Dagsordenens punkt 2: Præsentation af nøgletal Beskæftigelsesregionen bemærkede, at Jobcenter Vordingborg repræsenterer det yderpunkt i visitationen af uddannelseshjælpsmodtagere, hvor man har en relativ høj andel af aktivitetsparate. Jobcentret har i maj 2014 sendt en skriftlig redegørelse om visitationen af uddannelseshjælpsmodtagere, men siden da har jobcentrets andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere været stigende, således at godt 80 % af kommunens unge på uddannelseshjælp nu (august 2014) vurderes aktivitetsparate. Beskæftigelsesregionen tilføjede, at det samtidigt fremgår tydeligt af nøgletallene, at jobcentret er god til at aktivere de unge på uddannelseshjælp, især de aktivitetsparate. Vordingborg har en højere aktiveringsandel for unge på uddannelseshjælp end både gennemsnittet for Østdanmark og hele landet, hvilket er meget positivt. Dagsordenens punkt 3: Kommunens strategi for visitation af unge på uddannelseshjælp Jobcenter Vordingborg oplyste vedrørende kommunens visitation af unge på uddannelseshjælp følgende: Jobcentret har ikke på baggrund af kontanthjælpsreformen ændret praksis for visitation af de unge. Kommunens andel af aktivitetsparate unge svarer til andelen af unge i matchgruppe 2 og 3 før reformen. Kommunen har således en kultur for at matche lavt, og der kan muligvis være baggrund for at overveje, om matchningen fremadrettet bør være højere. Men jobcentrets vurdering er, at det i givet fald vil betyde en visitationsfordeling på 70/30 i stedet for det nuværende 80/20, altså en mindre regulering. Det er jobcentrets oplevelse, at visitationsfordelingen hovedsageligt skyldes, at en meget stor andel af de unge uden uddannelse, der søger offentlig forsørgelse, vendes i døren og således aldrig bliver registreret som modtagere af uddannelseshjælp. 2/6

3 Jobcentret har organiseret visitationen af ansøgere om uddannelseshjælp således, at den unge som hovedregel får første visitationssamtale samme dag, som man møder op i tilmeldingen. Ved samtalen er både en jobcentermedarbejder og en UU-konsulent til stede, og i mange tilfælde viser det sig, at den unge ved samtalen kan vejledes af UU til relevant uddannelsesstart. De visiteres derfor direkte til start på ordinær uddannelse på SU, herunder bl.a. til et uddannelsesforberedende forløb på VUC. Disse unge bliver dermed aldrig registret som uddannelseshjælpsmodtagere. De unge, der ved første visitationssamtale vejledes af UU til uddannelsesstart/uddannelsesafklaring, bliver i jobcentret registreret som målgrupperne Ingen ydelse eller Selvforsørgende (LAB 2.10). Jobcentret kan dermed følge, hvor mange af de unge ydelsesansøgere, der vendes i døren. Ligeledes følger jobcentret, om denne gruppe vender tilbage til jobcentret senere som ydelsesmodtagere, hvilket der endnu ikke ses tendens til. Jobcentret lægger stor vægt på en tidlig aktiveringsindsats (straksaktivering efter første visitationssamtale) og en høj aktiveringsgrad for den enkelte ydelsesmodtager. Da jobcentret har en bred tilbudsvifte til de unge, er det jobcentrets vurdering, at det for denne enkelte borger på uddannelseshjælp ikke gør en praktisk forskel, om man visiteres uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Indsatsen er vigtigere end visitationen, og jobcentrets tilbudsvifte er åben for såvel de uddannelsesparate som de aktivitetsparate. Jobcentret er derfor i langt højere grad optaget af at øge effekten af indsatsen for unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp. Jobcentret har i den forbindelse fået en merbevilling til et 4-årigt projekt, der skal arbejde med nye metoder til at gøre flere aktivitetsparate unge selvforsørgende - med retning mod uddannelse. Kommunen er præget af, at mange borgere bor i yderområder, der medfører lang transporttid og store transportudgifter, når borgeren skal pendle til en uddannelsesinstitution. For unge, der skal i gang med at træne pendling, kan store transportudgifter ud af en lav ydelse blive en betydelig barriere. Jobcentret har derfor indført transportgodtgørelse for unge på uddannelseshjælp, således at den unges økonomi ikke skal spille ind i forhold til visitationen. Jobcentret har ét ungeteam, hvor medarbejderne sidder med hele ungegruppen. Man har i teamet ikke en synd-for-kultur. Ungeafsnittet er udskilt fra resten af jobcentret, så man har sin egen fløj i bygningen, hvor man sidder sammen med UU. Ungeafsnittet flytter pr. 1. december 2014 til ZBC i Vordingborg. 3/6

4 Dagsordenens punkt 4: Kommunens tilbud og indsats for unge på uddannelseshjælp Jobcenter Vordingborg bemærkede vedrørende tilbud og indsats for unge på uddannelseshjælp: Der er i Vordingborg Kommune stor politisk fokus på uddannelse, og området er som følge heraf blevet opnormeret økonomisk. Der er stor politisk forståelse af, at en investering i borgernes uddannelsesniveau giver positivt afkast både i forhold til borgernes selvforsørgelse, livsindtægt, sundhedstilstand osv. Jobcentret har dermed en bred vifte af tilbud til uddannelsesparate såvel som aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, fx: - En række forløb hos ZBC, herunder brobygning til uddannelse, mentor- /coachingforløb, øvrige aktiveringsforløb, herunder straksaktiveringsforløb med FVU-screening for alle på uddannelseshjælp - FVU-undervisning. Undervisning i dansk og matematik lægges ofte ind i andre aktiveringsforløb - Uddannelsesforberedende forløb på VUC-Sydsjælland (SU-berettiget) - Forløb for unge mødre, hvor der læsetrænes og trænes i at være en del af samfundet - En række tilbud med psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling, der kan kombineres med øvrige aktiveringstilbud - Mentor. Her benytter jobcentret tilkøb af eksterne mentorer, mentorer hos ZBC-brobygningsforløb og er i gang med opbygning af eget korps. Der arbejdes desuden på muligheden for brug af frivillige mentorer En stor del af de unge på uddannelseshjælp er ordblinde og/eller har en svag skolebaggrund, der ofte har været præget af mobning. Det er derfor til stadighed en stor udfordring at finde metoder og tilbud, der kan give disse unge mod på at gå i uddannelse. Der er ofte en lang vej til uddannelse for disse unge, hvor der må arbejdes med små skridt og små sejre. Der er til stadighed behov for at forske i, hvordan man motiverer til uddannelse for disse unge. Der er generelt mange behandlings-/støttetilbud i kommunen til rådighed for borgere med komplekse problemstillinger. Men det vil altid være en udfordring som jobcentermedarbejder at have overblik over, og sikre bevilling til, tilbud på tværs af forvaltninger. 4/6

5 Dagsordenens punkt 5: Kommunens planer om fremadrettede initiativer Jobcenter Vordingborg vil fremadrettet: Fortsat forske i - og afprøve metoder til - at flere unge starter på og fastholdes i - uddannelse. Fx nyt 4-årigt projekt, drøftelser med erhvervsskoler om oprettelse af særlige forløb til unge, der med erhvervsskolereformen ikke opfylder adgangskrav til erhvervsuddannelser, iværksætte virksomhedsaktivering med uddannelsesperspektiv og fortsat udvikle samarbejdet med andre forvaltninger om tværgående tilbud. Gennemføre dialog med ungeafsnittets medarbejdere om jobcentrets strategi for visitation af henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Jobcenter Vordingborg havde følgende ønsker til støtte fra centralt niveau: Der er brug for i god tid forud for reformer at modtage vejledninger til den konkrete indsats. Det er svært for et jobcenter at omstille indsatsen med tilhørende ændret organisering og arbejdsgange, når informationer om den ny lov modtages få uger før lovens ikrafttrædelse. Hvis vejledninger skal hjælpe jobcentret med præcis tolkning af krav og intentioner, skal de ud i umiddelbar forbindelse med lovens ikrafttrædelse. Det vil være en stor fordel for kommunerne, og ikke mindst borgerne, hvis Beskæftigelsesministeriet i langt højere grad samarbejder med øvrige ministerier om tilgrænsende lovgivninger. Fx ville det have været ønskeligt, hvis den nye erhvervsskolereform var tænkt sammen med beskæftigelseslovgivningen på ungeområdet. Kommunen vurderer således, at det bliver en særlig udfordring at få de unge med dårlige karakterer i gang med en erhvervsuddannelse, når der indføres karakterkrav. Det ville være en stor hjælp til kommunens uddannelsesindsats, hvis man havde et større udbud af lokale uddannelser. Fx mangler man adgang til en række grundforløb i kommunen. Ligeledes har ingen uddannelsesinstitutioner i lokalområdet ønsket at udbyde den nye Kombineret Ungdomsuddannelse (KU). Dagsordenens punkt 6: Opsamling på mødets drøftelser og fremadrettede initiativer Jobcentret har ikke ændret visitationspraksis som følge af kontanthjælpsreformen men har fortsat den praksis, der var med det tidligere matchningssystem. Andelen af unge aktivitetsparate svarer derfor nogenlunde til andelen af unge match 2 og 3 før reformen. Jobcentret vender mange unge i døren på grund af UU s deltagelse i første visitationssamtale. Dermed bliver størstedelen af potentielle uddannelsesparate aldrig registreret som uddannelseshjælpsmodtagere. 5/6

6 Jobcentret vil i dialog med medarbejderne vurdere, om visitationen af uddannelseshjælpsmodtagere burde ligge højere. Det er jobcentrets vurdering, at fordelingen fremadrettet skal ligge på ca. 70 % aktivitetsparate i stedet for de nuværende 80 %. Jobcentrets primære fokus for uddannelseshjælpsmodtagere er at øge effekten af tilbud og indsats. Dette vil man fremadrettet sætte yderligere fokus på ved tilrettelæggelsen af de aktive tilbud til de unge. Jobcentret vil fortsat udvikle samarbejdet med de øvrige forvaltninger i kommunen om anvendelse af tilbud på andre forvaltningsområder i indsatsen for de svageste unge. Jobcentrets ønsker til central støtte er, at vejledninger til reformens konkrete udmøntning modtages i god tid, at beskæftigelsesministeriet i højere grad koordinerer med andre ministerier med tilgrænsende lovgivning, og at der bliver et større udbud af uddannelser i lokalområdet. 6/6