Efter en lille travetur nåede vi ud til vandrehjemmet på øens nordøsthjørne i læ af de røde klipper, og med havudsigt mod nord og øst.

Transkript

1

2 Mandag den 16/4: Efter morgenmaden pakkede vi busserne og forlod Limfjordsskolen kl. 9. Vi kørte direkte til Højer, hvor vi gjorde holdt ved Vidåslusen. I det gode vejr nød vi den medbragte frokost - derefter blev diget og slusen studeret. Der var god udsigt fra diget og vi kunne se både Rømø og Sild. Der var mange fugle i det natur-beskyttede område syd for slusen. Vi forlod Højer og kørte på diget langs kysten. Ved Gammel Frederikskog, en lille grænseovergang med et skur og en postkasse, tog vi afsked med Danmark. Vi fortsatte på og langs digerne mod Husum, og på vejen så vi tusindvis af får og lam og store flokke af gæs. Mange af de særprægede huse, var bygget på en lille kunstig bakke, for at undgå oversvømmelser og vi var temmelig imponerede over det kæmpe område, der er inddæmmet. Vi holdt en lille pause ved Dagsböll havn, hvor færgerne sejler til Föhr, Amrum, Langeness og Hooge, og fortsatte på digerne næsten ned til Husum. I Husum fandt vi hurtigt vandrehjemmet, fik tømt busserne og spadserede i det gode vejr ned til havnen. Her kunne vi konstatere at tidevandstabellerne passer, for der var ingen vand i havnen, og alle bådene lå på bunden. Vi spiste aftensmad på et skib, som også lå på bunden. Mange valgte en tysk specialitet: Strammer Max, mens andre fik brasede bådkartofler. Vi kiggede lidt på byen og havnen inden vi gik tilbage til vandrehjemmet.

3 Tirsdag den 17/4: Vi stod meget tidligt op, for vi skulle nå en færge i Büsum. Vi kunne nøjes med at rede sengene, for vi fik lov til at beholde værelserne til hjemrejsen, og fik lavet en aftale om at vandrehjemsfatter ville lave aftensmad til os, når vi kom tilbage torsdag. I Büsum ventede færgen Lady von Büsum på os, og vi glædede os til en sejltur i det herlige vejr. Båden havde plads til 483 passagerer, og kan skyde en fart af 14 knob. Sejltiden var ca. 3 1/2 time. For at komme ud af havnen, skulle vi igennem en stor sluse, og det var nemt at se, at vandet ikke er ret dybt, for kølvandet var helt brunt. Der var en sejlrende ud, markeret med bøjer. Vi nød solen og det fine sejlevejr den første times tid, men så!!! Kom der dønninger. Nogen store nogen, som gav en gevaldig søgang. En tredjedel af vores lille selskab måtte ned med nakken, og der var en del andre passagerer i samme båd, så der røg flittigt små blå papirsposer i vandet efter skibet (Vi troede først at det var chipsposer, og var forargede over svineriet). Stor var lettelsen, da vi fik landkending, men glæden var kort. Det viste sig nemlig, at færgen slet ikke kan gå ind i havnen på Helgoland, men at vi skulle mosles ned i en lille plimsoller og på den måde fragtes i land med alle vores sager. Det var ikke så slemt som det så ud til, men vi drog alligevel et lettelsens suk, da vi fik fast grund under fødderne. Efter en lille travetur nåede vi ud til vandrehjemmet på øens nordøsthjørne i læ af de røde klipper, og med havudsigt mod nord og øst. Efterhånden havde alle igen fået en god appetit, så vi gik ned i byen for at spise en sen frokost/tidlig aftensmad. Vi inspicerede havneområdet med skibsproviantering og enkelte toldfrie butikker. Alle var godt trætte oven på dagens strabadser, så vi gik tidligt hjem til vandrehjemmet, hvor vi hyggede os på værelserne.

4 Onsdag den 18/4: Nu skulle øen undersøges grundigt. Helgoland er ca. på størrelse med Livø, så den er ret overskuelig. Der var flisebelagte stier på ca. 3 km. rundt om øen. For at komme fra det lave område Das Unterland til Oberland måtte vi med en elevator inde i klippen, og så var vi rigtig kommet op i højderne. Vi gik langs den stejle klippekant klippenrandveg og vi så lomvier, suler, rider, mallemukker på det fredede fuglefjeld Lummenfelsen. Sikke en larm af fugleskrig i kampen om de bedste redepladser. Ud for nordvestspidsen er et stykke klippe Lange Anna underligt flækket af, og stående som en enlig søjle i vandet (ligesom vores nu nedstyrtede Skarreklit ved Bulbjerg) Helgoland er blevet sønderbombet nogen gange. Først under krigen, nærmere betegnet d. 18/ , hvor Englænderne forsøgte at fjerne øen fra søkortet. Det lykkedes nu ikke, men alt blev smadret på nær fyrtårnet. Vi var der på årsdagen, som blev markeret med flagene på halv, kransenedlæggelse og messe i de underjordiske bunkere. Vi så delvist ødelagte bunkere og et ordentligt hul i jorden efter en 5000 kilo bombe. Godt forblæste søgte vi ly i kirken, men der var en mindehøjtidelighed under opsejling, så vi listede stille og roligt af. Vi tog elevatoren tilbage til Unterland og spiste fiskefrokost på havnen.

5 Vi tog en tur rundt på øen i et lille tog, hvor vi fik forklaret en masse om det vi så, godt nok på tysk, men en del forstod vi dog. Øen er også speciel fordi man hverken må køre i bil, på knallert eller på cykel. Vi så en del cykellignende løbehjul, og rulleskøjter er også meget populære. Der var små el-drevne lastbiler der fragtede gods og folk rundt. Vi gik tilbage til vandrerhjemmet, og spiste aftensmad dér. Om aftenen tog nogen af os en tur til Oberland dels ad en lang, stejl trappe og dels af en meget stejl og smal vej. På havnen erfarer vi, at 2 af færgerne til Helgoland er indstillet pga. blæst, og vejrudsigten for torsdag så ikke lovende ud!!! Den megen sol og blæst og traven rundt gjorde, at alle hurtigt tørnede ind.

6 Torsdag den 19/4: Efter morgenmaden fik vi at vide, at vores færge sejlede, men kort efter fik vi et opkald fra rederiet om, at Lady von Büsum ikke kunne komme ud af havnen i Büsum - så gode råd var dyre! Vi havde fra de mange gode udsigtspunkter på Oberland observeret en livlig flytrafik til og fra naboøen Die Düne. Vi kontaktede lufthavnen dér og fik booket et lille 10 personers fly til fastlandet kl. 14. Nu var det så bare spændende om man overhovedet kunne komme fra den ene ø til den anden. Det er nemlig en meget lille færge. Vi sagde farvel til vandrerhjemmet og gik ned til havnen og snakkede med det lille rederi. Der var ingen problemer med overfarten så vi bestilte sejlads kl. 12. De nødvendige indkøb blev foretaget i de mangfoldige toldfrie butikker. Alt fra solbriller til sørøverflag og alskens godter til den søde tand blev stoppet i kufferterne. Sejlturen forløb uden problemer, fordi vi lå i læ af Helgolands 60 m. høje klipper hele vejen. Vi gik fra havnen til lufthavnsterminalen for at tjekke ind, hvorefter vi nød en let frokost i transithallen. Da flyet var lastet, afgik flyet næsten planmæssigt til Büsum.

7 Turen der normalt varer 1/2 time tog kun et kvarter, da vi havde vinden i ryggen. Vandrehjemsfatter i Husum blev noget overrasket, da vi allerede ankom midt på eftermiddagen (og ikke kl som aftalt). Han spurgte om vi var svømmet over, og indvilligede i at servere aftensmaden til normal tid. Godt trætte, efter en overraskende spændende dag, hyggede vi os på værelserne (Vejret indbød heller ikke til udendørs aktiviteter), og vi gik pænt tidligt i seng.

8 Fredag den 20/4: Efter morgenmaden forlod vi Husum. Vi krydsede grænsen kl. 9, og var tilbage på Limfjordsskolen ved middagstid, så alle kunne rejse hjem til sædvanlig tid. Vi synes alle, at det har været en dejlig lejrskole. Thomas R., Jannik, Jens Christian, Elisabeth, Mette, Maria P., Thorkild, Gerd og Anne Mette. Grün ist das Land, rot ist die Kant', weiß ist der Sand, - sind die Farben von Helgoland.