Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal"

Transkript

1 Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal

2 Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen smutter ud over siden af knæet. Løs knæskal er en almindelig skade, der ofte opstår under udøvelse af sport eller andre fritidsaktiviteter. Knæskallen glider altid ud over lårbenets yderside, selvom det kan se ud som om den glider indad. Skaden opstår oftest pga. et vrid i knæet, men du kan også være disponeret for denne skade, hvis du har: Flad fure til knæskal (Trochlear dysplasi) For højtsiddende knæskal (Patella Alta) Er kalveknæet eller andre mere sjældne årsager. Efter et ledskred oplever mange, at knæskallen forbliver ustabil, så den helt eller delvis kan gå af led ved mindre vrid. Typisk opstår din fornemmelse af løshed ved hurtige drej og hvis du går på usikkert underlag. Måske føler du at du er nødt til at stoppe med idræts aktiviteter da du synes at det føles utrygt. Behandling af løs knæskal med træning Hvis knæskallen går af led en enkelt gang, eller du kun har sjældne tilfælde af ustabilitet og smerter i knæskallen, kan du måske undgå operation, ved at træne knæet. Over nogle måneder kan du genoptræne balancen og styrke den muskulatur, der styrer din knæskal i samarbejde med en fysioterapeut. Hvis din knæskal går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret. Knæskallen bliver mere og mere løs for hver gang, den har været af led, og med tiden bliver brusken bagpå så dårlig, at der kommer smerter ved belastning af knæet. Operation for løs knæskal Hvis knæskallen har været gået af led, er ledbåndet (Medial Patella Femoral Ligament - MPFL) fra knæskallen til lårbenets inderside også beskadiget. Selv om ledbåndet heler igen, vil det for hver gang knæskallen går af led, blive slappere og miste evnen til at holde igen på knæskallen. Derfor må man lave en rekonstruktion af ledbåndet (MPFL rekonstruktion). Efter operationen skal du også have genoptrænet dit knæ. Det bliver et forløb over flere måneder. 2

3 Lårknogle Knæskal Beskadiget patellofemorale ledbånd Skinnebensknogle Rekonsstrueret ledbånd Knæskalsstabiliserende operation med lednåndsrekonstruktion (højre knæ) 3

4 Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for løs knæskal kommer du til forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Ved forundersøgelsen taler I om dine symptomer og ønsker, og speciallægen undersøger løsheden af knæskallen. Skader på menisk, brusk og andre ledbånd vurderes samtidig. Der bliver evt. taget et røntgenbillede. Hvis du selv har nye røntgenbilleder af knæet, skal du medbringe disse til forundersøgelsen. Du skal også have lavet en MR-scanning af knæleddet, for at se opbygningen af dit knæ. Ud fra dette vurderer speciallægen hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Hvis du for eksempel har en meget flad fure til knæskallen, eller hvis din knæskal sidder for højt, skal du måske også skulle gennemgå yderlige operation i forbindelse med din MPFL rekonstruktion for at rette op på fejlbygningen i knæet. Aftaler I operation gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er at dit slappe ledbånd erstattes med en nyt (MPFL rekonstruktion). Det kan forhindre at din knæskal er løs. Mere end 2/3 af dem, som bliver opereret, er tilfreds med resultatet efter et år. De får en stabil knæskal med få smerter ved daglige belastninger. Dog kan alle ikke vende tilbage til konkurrenceidræt efter operationen. Resultatet af operation er meget afhængig af, om der er sket skade på brusken bagpå knæskallen. Jo større skader på brusken jo dårligere prognose i forhold til smerter efter operationen. Der går op til et halvt år, inden det rekonstruerede ledbånd er solidt, og derfor skal du skåne knæet i denne periode. Du skal genoptræne dit knæ i samråd med fysioterapeut. 3-4 måneder efter operationen kan du forsigtigt starte med en række sportsaktiviteter, som ikke kræver rotation i knæet eller andre voldsomme kraftpåvirkninger. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. 4

5 Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generelvejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Selve operationen varer ca. 1-1½ time. Operationen foregår som en åben operation i kombination med en kikkertoperation. Operationen starter med, at man gennem et artroskop (kikkert der føres ind i knæet) kigger hele knæet efter, og er der andre skader end ledbåndsskaden, repareres disse. Til erstatning for det ødelagte ledbånd tager man en af senerne på lårets bagside (hasemuskelsener). Senen udtages gennem en ca. 3-4 cm åbning lige neden for knæet. Herefter laves en lille åbning ud for knæ skallens inderside, og knæskallens kant frilægges. Ved hjælp af små genopløselige ankre eller borehuller fastgøres senen i knæskallen. Senen føres ned til den indvendige side af knæet, hvor senen trækkes ind i et borehul og fikseres med en genopløselig seneskrue. Senen vokser fast indvendigt i knoglekanalerne, og senestykket omdannes gradvist til ledbåndslignende væv. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Huden sys sammen, og der sættes plaster på sårene og elastikforbinding omkring knæet. Ofte bliver der lagt en lokalbedøvende blokade i låret som virker i 1-2 døgn efter operationen. Blokaden bedøver dit ben, og så længe den virker, har du ikke normal følesans og kraft fortil i låret. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. 5

6 Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der evt. er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operations dagen starter med fast smertestillende medicin. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Støtte Efter operationen må du umiddelbart støtte på strakt knæ. Du skal forvente at bruge 2 krykkestokke i de første 2 uger. Du kan låne krykkestokke hos os. Aktivitet/genoptræning For at undgå blødning og mindske smerter, er det meget vigtigt, at du ligger med benet højt hævet det meste af tiden i de første døgn eller så længe knæet er hævet. For at undgå at du får problemer med at strække knæet efterfølgende, er det vigtigt, at du dagligt laver passive udstrækningsøvelser af knæet de første uger. Det gør du ved fx at lægge foden op på et bord eller stol, når du sidder. Genoptræningen skal du påbegynde straks efter operationen, hvor du skal lave det udleverede øvelsesprogram. Du aftaler med speciallægen eller vores fysioterapeut inden udskrivelse, hvor og hvordan din træning skal foregå, og vi laver henvisning til fysioterapi. Is-/ kuldebehandling Vi anbefaler brug af en kølende bandage / ispose de første dage. Den kan du bruge minutter hver anden time. Efter udskrivelsen Smerter Du har behov for smertestillende håndkøbsmedicin medicin i de første uger evt. suppleret med noget stærkere. Du får lidt stærk, smertestillende medicin med hjem, og en recept med medicin til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Sår Så længe du har plaster på, skal du være opmærksom på, at det skal skiftes, hvis der er gennemsivning. Der må dog gerne være en plet på plasteret. Når det ikke væsker fra sårene længere, behøver du ikke have plaster på. Hævelse og misfarvning Hævelse af det opererede knæ / ben er normalt og kan vare i min. 6-8 uger. Du kan mindske generne ved at fortsætte med venepumpeøvelser og ligge med benet hævet over hjertehøjde 2-3 gange dagligt i ca. 20 min. Efterhånden som din gang igen bliver normalt, vil dette medvirke til, at hævelsen bliver mindre. 6

7 Blå mærker og blodansamlinger er også normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Misfarvningen kan ofte ses i operationsområdet og trækker ned ad benet, nogle gange helt ned i foden. Forbinding Støttebindet kan du tage af om aftenen på operationsdagen eller dagen efter. Evt. kan det virke lindrende med støttebind omkring knæet, så længe det er hævet. Bad Du kan tage brusebad uden plaster 1 døgn efter operationen. Vi anbefaler, at du sidder ned på en taburet e.l., når du tager brusebad. Aktivitet / daglige gøremål De første 4-6 dage efter operationen skal du holde benet meget i ro og ligge med det højt meget af tiden. Du skal dog lave øvelserne og bevæge knæleddet ofte. Du skal øve dig flittigt i at strække leddet ud. Flere gange dagligt skal du lægge foden op på en skammel eller et bord, når du sidder, så knæleddet strækkes ud. De første par uger skal du forvente at gå stille og roligt rundt i hjemmet. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af dit arbejde. Har du kontor arbejde, kan du formentlig starte op efter ca. 4 uger. Har du tungt fysiskarbejde, kan der gå op til 3-4 måneder, inden du er tilbage i arbejde. Det tilrådes at starte op stille og roligt på deltid. Sport Efter 3-4 måneder må du påbegynde forsigtigt sportsaktivitet, men det er noget, du aftaler nærmere med fysioterapeuten. Køre bil Du må køre bil, når du har normal førlig hed i benet og kan reagere normalt i enhver situation. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning Ca dage efter operationen skal du til egen læge for at få fjernet tråde. Efter et par måneder kommer du igen ind til os, hvor vi følger op på, at forløbet går planmæssigt. Efter 1 år kommer du til afsluttende besøg. Genoptræning Du skal starte genoptræning under vejledning af en fysioterapeut 2-3 uger efter operationen. Genoptræningen hos fysioterapeuten afsluttes for de flestes vedkommende ca. 3 mdr. efter operationen, men du skal stadig fortsætte den daglige træning hjemme. Du skal forvente, at genoptræningen varer 5-6 måneder i alt. Det er en meget vigtig del af behandlingen for at få et godt resultat. 7

8 Du skal indstille dig på et langt forløb på mindst ½ - 1 år efter operationen, inden der er ro i knæet, og det kan tåle fuld belastning. Først herefter kan du vende tilbage til kontaktidræt. Løb og anden form for lettere idræt træner du til slut i dit genoptræningsforløb. Mulige bivirkninger og komplikationer Bedøvelsen Selv om risikoen er meget lille, indebærer enhver bedøvelse en risiko for komplikationer. Denne risiko afhænger af din almene sundhedstilstand og forøges ved hjerte- og lungesygdomme. Infektion Betændelse i operationsområdet forekommer hos under 1 % af dem, som bliver opereret. Blodprop i benet Der er en lille risiko for udvikling af blodprop i det opererede ben. Hvis du er over 40 år, skal du formentlig have blodfortyndende behandling i 2 dage efter operationen. Føleforstyrrelse Der er risiko for, at der sker en skade på hudnerverne under knæet. Det betyder, at området kan blive mindre følsomt eller meget følsom. Det bliver oftest normalt igen med tiden. Nerven til underbenet ligger i tæt relation til ledbåndet, hvorfor der er en lille risiko for beskadigelse, hvilket kan give føleforstyrrelser på underben og fod. 8

9 Egne notater 9

10 Egne notater 10

11 Egne notater 11

12 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Poulsgade 8, 2. sal DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i kundeservice Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket KNGH72b KNGG29b KNGH72 KNGF59 KNGE09 KNGE29 Aleris-Hamlet Hospitaler 9. udgave december Udarbejdet af BWJ/BEM. Revideres december Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen

Læs mere

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Patientvejledning. Trochleoplastik operation Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund

Læs mere

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde

Læs mere

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi Patientvejledning Senehæfte flytning på skinnebenet Tuberositas tibia osteotomi En korrigerende knogleoperation for at få knæskallen til at spore mere rigtigt i knæet. Har du smerter bag knæskallen også

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure Patientvejledning Hemicap Patellofe moral protese Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure Har du smerter bag knæskallen kaldes det også forreste knæsmerter. Skyldes dine kroniske forreste knæsmerter

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde

Læs mere

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING 22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL) Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation Patientvejledning Fjernelse af tatovering Operation Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke laser

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Stritører PATIENTVEJLEDNING 5 Stritører PATIENTVEJLEDNING Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL) Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL) Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en operation. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område omkring papillen

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt

Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi Patientvejledning Træningsprogram - hofte Træningsprogram efter Hofteartroskopi Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Genoptræningen

Læs mere

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING 23 Fjernelse af tatovering Operation PATIENTVEJLEDNING Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter osteotomi operation Ibalance

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter osteotomi operation Ibalance Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter osteotomi operation Ibalance Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie Patientvejledning Lyskebrok Hernie Lyskebrok kan være medfødt og viser sig i barnets første leveår. Hos voksne er lyskebrok langt den mest almindelige broktype og forekommer langt hyppigere hos mænd end

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING 20 Fjernelse af modermærke Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftestgodartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Hammertå Patientvejledning Hammertå Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram - hofte Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese For at du hurtigst muligt kan vende tilbage til din normale hverdag, er det vigtigt, at du laver

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt

Læs mere

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Hulfod og platfod Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse

Læs mere

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles

Læs mere