Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Transkript

1 Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse

2 Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores liv. Vores sundhed og livskvalitet påvirkes af den livsstil, vi fører, levevilkår, arv, miljø og sundhedstilbud i øvrigt. Hvordan vi vælger at leve vores liv, er op til os selv. De valg, vi træffer, vil altid få betydning. Vores opgave som kommune er at skabe gode rammer for den enkelte borgers sundhed og tilbyde målrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Det sker gennem formulering af politikker og handleplaner, ydelser og tilbud samt formidling af viden om sundhed og sygdom. Sundhedspolitikken for Fredensborg Kommune er den første sundhedspolitik i kommunens historie. Sundhedspolitikken dækker perioden 2008 til 2010, og gælder for det offentlige rum og kommunens borgere. Kommunen har mange års erfaring med forebyggelse og sundhedsfremme for udvalgte aldersgrupper især i forhold til børn, unge og ældre. Det har vi gjort godt og dermed fået skabt en lang række positive resultater. Men vi skal videre. Kommunen har med de nye opgaver på sundhedsområdet fået ansvar for at skabe rammer for sund levevis for alle kommunens borgere uanset alder. Erfaringerne fra kommunens toårige sundhedscenterprojekt har været væsentlige bidrag i udarbejdelsen af sundhedspolitikken sammen med den viden, vi har fra den Sundhedsprofil, vi fik tegnet af den voksne del af befolkningen i Fredensborg Kommune i Sundhedspolitikken er blevet til i tæt samspil mellem administrationen og repræsentanter fra Handicaprådet og Seniorrådet. Den er godkendt af Byrådet d. 17. december 2007 efter en bred høring. Det er mit håb med denne politik, at vi nu får sat gang i en ambitiøs og levende sundhedspolitik, som giver markante forbedringer i borgernes sundhed. På social- og sundhedsudvalgets vegne Hans Nissen (A) Formand Denne sundhedspolitik er med til at vise vejen. Næste skridt vil være at få den virkeliggjort gennem konkrete initiativer på lokalt plan. Virkeliggørelse af sundhedspolitikken fordrer et aktivt samspil mellem kommunen, borgerne, virksomhederne og de frivillige kræfter de kommende år. En af de store opgaver for kommunen vil være på forskellig vis at sætte fokus på livsstilsfaktorer som Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM).

3 1. Indledning Kommunen har med den nye sundhedslov fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og er forpligtet til gennem sundhedsaftalerne at samarbejde med Region Hovedstaden om den patientrettede forebyggelse. Sundhedsloven 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Borgerrettet forebyggelse er aktiviteter rettet mod raske borgere for at undgå udvikling af sygdom. Den patientrettede forebyggelse har til formål, at hindre at sygdom udvikler sig yderligere, at udskyde eller forhindre komplikationer og tilbagefald. Den skal medvirke til, at borgeren med kronisk sygdom lærer at mestre sin sygdom bedst muligt og sikres livskvalitet. Formålet med en sundhedspolitik er at skabe rammer for, at borgere, politikere og ansatte i kommunen tager del i og ansvar for de sundhedsrelaterede aktiviteter, der er i gang i forhold til borgerne, arbejdsmarkedet, miljøet, trafikken, kulturen m. fl. Den skal sikre nye initiativer, der kan gavne sundheden og forebygge eller afhjælpe følgerne af sygdom Borgerens ansvar for og lyst til at gennemføre og fastholde beslutningen om sund livsstil er afgørende for at fremme sundheden og forebygge sygdomme. Kommunens sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag skal tilstræbe at matche borgernes behov og ønsker inden for de givne ressourcer og rammer, således at borgerne har mulighed for at leve sundt og opleve høj livskvalitet. Kommunen har ansvar for at varetage den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke sker i forbindelse med behandling hos egen læge eller på et hospital. Den patientrettede forebyggelse vil ske i tæt samarbejde med Regionen og de praktiserende læger i kommunen.

4 Definitioner Denne politik tager udgangspunkt i en række centralt fastlagte definitioner for sundhedsfremme og forebyggelse. Begreberne borgerrettet og patientrettet forebyggelse er nye begreber, som er introduceret i sundhedsloven. Sundhedspolitikken bygger på disse to forebyggelsesbegreber. Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (WHO s definition) Sundhedsfremme er at fremme sundheden det vil sige at styrke sundheden hos individ, gruppe og samfund. Det sker på alle niveauer, også når der er tale om handicappede og syge mennesker Forebyggelse er en proces, der skal hindre eller hæmme sygdom, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremme folkesundheden. Borgerrettet forebyggelse er en indsats, der primært er rettet mod raske borgere med det formål at forebygge, at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse er en indsats, der forebygger at sygdom udvikler sig yderligere og søger at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer Social ulighed i sundhed er systematiske forskelle i sundhed, der ses mellem grupper i samfundet Rammer for sund levevis er fysiske, organisatoriske, sociale forhold, hvor forebyggelse finder sted Arena - er i denne sammenhæng en afgrænset, kommunalt ejet institution eller område, hvor det er muligt at opstille fælles regelsæt (politikker), styre tilgængeligheden af f.eks. mad, drikke og tobak samt udforme de fysiske rammer. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i dokumentation og viden om sundhedstilstanden hos borgerne i Fredensborg Kommune via registerbaserede data og viden fra sundhedsprofilen for Fredensborg Kommune Profilen viser, hvordan et repræsentativt udsnit af borgere i aldersgruppen fra 16 år og opefter selv vurderer deres helbred. Selvvurderet helbred er en videnskabeligt bevist god indikator for sundhedstilstanden og fremtidig sygdomsbelastning i en befolkning. 1.2 Aktuelle udfordringer på sundhedsområdet. Sundhedsprofilen for Fredensborg Kommune 2006 viser, at der både er sunde og mindre sunde borgere i Fredensborg Kommune. En del borgere i kommunen lever sundt, når man ser på de væsentlige faktorer for sund livsstil. De motionerer jævnligt, spiser grønt og frugt dagligt, ryger ikke og overskrider ikke Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for alkohol. Samtidig er der en stor andel af borgere i Fredensborg Kommune, der har en uhensigtsmæssig livsstil, problemer med overvægt, livsstilssygdomme og et dårligt selvvurderet helbred. 60 % af mænd mellem 45 og 64 år er enten overvægtige eller svært overvægtige 43 % af borgerne i Fredensborg er enten overvægtige eller svært overvægtige 25 % af borgerne er dagligrygere 20 % af borgerne angiver at de har et virkelig godt helbred 19 % af borgerne er ofte eller en gang imellem uønsket alene 15 % af kommunens borgere overskrider genstandsgrænsen for alkohol 12 % af borgerne er storrygere Figur 1 data fra Sundhedsprofilen 2006

5 Forskning viser, at uhensigtsmæssig livsstil har både menneskelige og økonomiske konsekvenser i form af tab af middellevetid, tab af gode leveår, sygefravær, lægebesøg og indlæggelser. I Fredensborg Kommune finder man desuden et mønster med sociale forskelle i sundhed. Der er en ophobning af rygere, overvægtige, fysisk inaktive og langvarigt syge blandt borgere med et lavt uddannelsesniveau og blandt ikke-erhvervsaktive Forskning viser, at beboere i områder med almennyttige boliger oftere har et lavt uddannelsesniveau og er mindre erhvervsaktive sammenlignet med en kommunes øvrige borgere. Denne sociale ulighed resulterer i ulighed i sundhed. Sundhedsprofilen viser, at borgere i udvalgte geografiske områder har et dårligere helbred end kommunens øvrige borgere. Færre vurderer deres helbred som godt, og flere er uønsket alene. Endelig er der her flere rygere samt overvægtige og inaktive borgere. Sundhedsprofilen viser også, at: 89 % af borgerne finder det er vigtigt at være fysisk aktiv 26 % af borgerne dyrker motionsidræt eller eliteidræt 32 % lider af allergi 25 % lider af gigt 24 % har en rygsygdom 23 % har forhøjet blodtryk 17 % har migræne eller hyppig hovedpine Figur 2 data fra Sundhedsprofilen 2006

6 2. Politiske mål for området. 2.1 De sundhedspolitiske målsætninger i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune - tilfredse borgere - sunde borgere De overordnede sundhedspolitiske målsætninger for Fredensborg Kommune bygger på visionen for kommunen Fredensborg Kommune tilfredse borgere. De overordnede målsætninger for sundhedspolitikken er: Fredensborg Kommune skal skabe de bedst mulige rammer, der sætter den enkelte borger i stand til at styrke egen sundhed. Borgerne skal leve længere og med mindst mulig sygdom. Den sociale ulighed i sundhed blandt kommunens borgere skal reduceres. De sundhedspolitiske målsætninger er i lighed med den overordnede vision for kommunen båret af begreber som mangfoldighed, bæredygtighed og udvikling. Mangfoldighed i kommunens sundhedstilbud er med til at skabe rammerne for et sundt liv gennem en bred vifte af sundhedstilbud, forskellige måder at organisere tilbuddene på og ved differentieringen af tilbuddene til forskellige grupper af borgere. Bæredygtighed i kommunens sundhedstilbud skabes ved at tage udgangspunkt i tilbud inden for de eksisterende rammer og synliggøre disse tilbud. Organiseringen af tilbuddene skal tilgodese forankring, nærhed og tilgængelighed. Udvikling i kommunens sundhedstilbud skal baseres på det bedst mulige dokumenterede grundlag med mulighed for lokal tilpasning og udnyttelse af lokale ressourcer. Der skal udvikles tilbud med nye samarbejdsformer og partnerskaber mellem kommunen, det private erhvervsliv, foreningslivet og de frivillige. 2.2 De sundhedspolitiske mål for sundhedsområdet. Den enkelte borgers sundhed påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedssektorens tilbud og den enkeltes kompetencer. En stor del af det, der belaster sundheden hos den enkelte og sundhedssystemet er relateret til livsstil. Vaner med hensyn til Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) har en betydelig indflydelse på risikoen for at udvikle sygdom. En målrettet indsats i forhold til disse faktorer kan i væsentligt omfang hindre for tidlig død og give flere leveår uden sygdom og tab af livskvalitet. Mål for sundhedspolitikken Tilfredse borgere i Fredensborg Kommune er også sunde borgere. Det skal opnås ved at: understøtte den enkelte borger i valg af sund livsstil skabe rammer, der fremmer valg af sund livsstil prioritere indsatser i forhold til udvalgte og særligt sårbare målgrupper skabe sammenhæng og udvikling af nye samarbejdsformer synliggøre og kommunikere kommunens sundhedstilbud prioritere indsatser på viden om evidens og under hensyntagen til en hensigtsmæssig udvikling i de kommunale sundhedsudgifter

7 2.3 Effektmål. De sundhedspolitiske mål skal i politikperioden og i årene derefter nås gennem opfyldelse af en række mellemliggende effektmål. Samlet set skal de medvirke til at understøtte opfyldelsen af de overordnede sundhedspolitiske målsætninger for Fredensborg Kommune. Effektmål for valg af sund livsstil og rammer, der fremmer valg af sund livsstil, udgør den væsentligste del af sundhedspolitikken. De skal nås ved at fokusere både på indsatser for konkrete målgrupper, og på rammer for indsatser, der når den brede del af befolkningen. De to forhold hænger tæt sammen. Valget af effektmål afspejler dette. Effektmål i forhold til målene om at skabe sammenhæng og udvikle nye samarbejdsformer, synliggørelse og kommunikation om kommunens sundhedstilbud samt prioritering af indsatser er omtalt i afsnit 4 plan for opfølgning. De kan alle opfattes som midler og metoder til at understøtte det videre arbejde med implementering af sundhedspolitikken. Målgrupper Borgere med anden etnisk baggrund Børn og unge Ældre borgere Borgere med en særlig risikoadfærd og en usund livsstil Borgere med lavt uddannelsesniveau og svag tilknytning til arbejdsmarkedet Borgere med kronisk sygdom

8 Arenaer i Fredensborg Kommune, hvor borgerne færdes, og hvor aktiviteter og strukturelle tiltag er med til at skabe rammer for sund livsstil og gøre det sunde valg til det lette valg. Naturarealer og grønne områder Bymiljø og boligområder Dagcentre, Pleje- og aktivitetscentrere Skoler og daginstitutionstilbud Fritids- og ungdomsmiljøer Børn og unge Børn og unge skal sikres rammer i skoler og daginstitutionstilbud, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, færre rygere og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. Børn og unges handlekompetencer skal styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Mange børn og unge tilbringer en stor del af fritiden i kommunens idrætsanlæg, ungdomsklubber og øvrige fritidsmiljøer. Også her spiller rammerne en afgørende rolle for sundheden. Derfor skal der lige som for skoler og daginstitutionstilbud, i sports- og fritidsmiljøer indføres politikker, der sætter rammer for tilgængelighed af mad, rygning og alkohol. Sundhedspolitikken og Børne- og Ungepolitikken skal understøtte hinanden gensidigt, og indsatser koordineres, hvor det er hensigtsmæssigt. 1. Sundhedstegnet 1 er introduceret i samtlige kommunale skoler og daginstitutionstilbud i 2010 samt i minimum 2 idrætsanlæg ved udgangen af Mad og bevægelsespolitikker er implementeret i samtlige institutioner ved udgangen af I samarbejde med 10 udvalgte idrætsforeninger er der formuleret madpolitik i forbindelse med fritidsaktiviteter for børn ved udgangen af Forekomsten af overvægt og fysisk inaktivitet hos børn skal reduceres inden for politikperioden. Flere og flere børn og unge er i risiko for at blive, eller er allerede, overvægtige. Færre børn opfylder i dag Sundhedsstyrelsens anbefaling om en times daglig motion. Forslag til indsatser: Tilbud til overvægtige børn og deres familier er etableret i de fire bysamfund i politikperioden. 1 Sundhedstegnet er et redskab til at prioritere og fremme en sundere hverdag i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og idrætslivet for børn og unge.

9 Borgere med en særlig risikoadfærd og en usund livsstil Denne målgruppe omfatter borgere med usund livsstil, unge kvinder i alderen år, midaldrende mænd i alderen år, svært overvægtige (BMI 30) og borgere, der er uønsket alene. 4. Borgernes selvvurderede helbred skal øges fra 73 % til 78 % 2 og andelen af overvægtige borgere skal som minimum være uændret på 42 % ved udgangen af Forekomsten af risikofaktorer hos borgerne generelt skal falde til et niveau svarende til de højtuddannede borgere frem mod Forslag til indsatser: Fysisk aktivitet, nydelse af sund mad og udvikling af fællesskaber prioriteres i indsatser målrettet borgere med en usund livsstil i relation til KRAM faktorerne. Borgere med anden etnisk baggrund 3 Indsatser med henblik på at styrke etniske minoritetsgruppers sundhedstilstand og sundhedsrelaterede adfærd skal baseres på tværfaglige og tværsektorielle indsatser. Sundheds- og Integrationspolitikken skal understøtte hinanden gensidigt, og indsatser skal koordineres, hvor det er hensigtsmæssigt. De sundhedsrelaterede indsatser retter sig mod borgere som tilhører en etnisk minoritetsgruppe og som har en eller flere af følgende problemstillinger: svag tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt uddannelsesniveau, livsstilssygdomme / risiko for udvikling af livsstilssygdom samt børn af etniske borgere med ikke-vestlig baggrund. 5. Etniske minoritetsgruppers sygelighed, relateret til livsstilsfaktorerne rygning, fysisk aktivitet, kost og net- 2 Her måles andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred til at være virkelig godt eller godt. 3 Borgere i kommunen med ikke-vestlig baggrund dvs. lande uden for Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten værk samt manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, skal mindskes i perioden Forslag til indsatser: Etablering af tilbud om kostvejledning, motion, rygestop og styrkelse af forældreskab lokalt forankret i nuværende tilbud som fx mødrecafeer. Borgere med lavt uddannelsesniveau og svag tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen er borgere med et lavt uddannelsesniveau, der ikke er erhvervsaktive og /eller er langtidssygemeldte. 6. Der skal ske et fald i andelen af rygere fra 33 % til 28 % og et fald i andelen af borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter fra 18 % til 13 % inden udgangen af Forslag til indsatser: Tilbud om motion, rygestop, holdnings- og adfærdsændring etableres i lokalsamfund med høj koncentration af borgere med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst i politikperioden. Der etableres tilbud i tilknytning til Aktivering i politikperioden. Borgere med kronisk sygdom Målgruppen er borgere med kronisk sygdom, som opfylder et eller flere af følgende forhold: samtidig social belastning, flere kroniske lidelser på samme tid, anden etnisk baggrund og psykisk sygdom samt borgere med en eller flere af de 8 livstilssygdomme 5. Indsatser med henblik på at styrke borgere med kronisk sygdoms sundhedstilstand og sundhedsrelaterede adfærd, baseres på 4 Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes præcise tal på forekomsten af etniske minoritetsborgeres sygelighed og forekomsten af risikofaktorer. 5 De 8 livsstilssygdomme udpeget af Regeringen i den nationale folkesundhedsplan fra 2002 Sund hele livet er aldersdiabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar sygdom, knogleskørhed (osteoporose), muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme), psykiske lidelser, rygerlunger (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse; KOL)

10 tværfaglige og tværsektorielle koordinerede indsatser. 7. Sårbare borgere med kronisk sygdom skal leve bedst muligt med sygdom og funktionstab. Forværring af konsekvenserne af kronisk sygdom skal hindres og udskydes. Forslag til indsatser: Indsatser der styrker borgernes kendskab til og brug af patientforeninger samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter. Patientuddannelse efter Stanfordmodellen. Tilbud om livsstilskurser. Udbygning af samarbejdet med praktiserende læger, sagsbehandlere med flere om henvisning til sundhedsrelaterede tilbud. Ældre borgere Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i forhold til de ældre borgere skal bygge på bestående aktiviteter i kommunen samt udvikles i et tæt samarbejde med Senior- og Handicapråd samt lokale foreninger som fx Ældre Sagen og Røde Kors. 8. Den ældre borger skal støttes i at holde sig rask længst muligt samt leve bedst muligt med sygdom, funktionstab og / eller handicap. Forslag til indsatser: Introduktion til kommunens og lokale foreningers aktiviteter ved pensionering. Kompetenceudvikling af relevant personale til at inddrage sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i den ældres aktiviteter. Udbygning af samarbejdet med praktiserende læger. Forebyggelse af faldulykker gennem øget viden om risikoen ved ældres brug af sovemidler og benzodiacepiner. 9. Den ældre borger skal sikres mulighed for at vedligeholde og udvikle sunde vaner i forhold til alkohol, tobak, kost og fysisk aktivitet. Sund levevis på Dag-, Pleje og aktivitetscentre skal understøttes. Forslag til indsatser: Mad- og måltidspolitikker med fokus på kvalitet og sundhed er formuleret og implementeret på samtlige dagcentre samt pleje- og aktivitetscentre inden udgangen af Ved nybyggeri tilstræbes etablering af indendørs og udendørs fysiske miljøer, der indbyder til fysisk aktivitet, ophold og social kontakt i kommunens dagcentre samt pleje- og aktivitetscentre. Organisering af tilbudene skal tilgodese forankring, nærhed og tilgængelighed Bymiljø, boligområder, naturarealer og grønne områder Forudsætning for et sundt liv er velfungerende rammer. Fredensborg Kommune består af bysamfund og landskaber, der ligger som grønne kiler imellem bysamfundene. Forskning har vist, at adgang til ophold i grønne områder og naturen har direkte sundhedsfremmende effekt. Borgerne i naturskønne Fredensborg Kommune har rig adgang til frisk luft og grønne områder. Det forudsætter, at naturen bruges og anerkendes som et aktiv af kommunens borgere. 10. Kendskab og tilgængelighed til grønne arealer i kommunen, pleje og udvikling af rekreative områder og styrkelse af naturformidling og naturforvaltning tilstræbes at blive øget i politikperioden gennem sundhedsfremmende tiltag. Forslag til indsatser: Udvikling af Gang i Fredensborg, Partnerskabet med Skov- og Naturstyrelsen og DGI, Nordsjælland som en del af kommunens sundhedsindsats i politikperioden. Udvikling af en Grøn formidlingsside på kommunens hjemmeside, om rekreative, grønne områder 2010.

11 3. Plan for opfølgning på politikken 3.1 Implementering I politikperioden skal der ske en konkretisering af sundhedspolitikken. Den skal ske på flere niveauer og skal dokumenteres i lokale handleplaner. Konkretiseringen skal sikre, at der iværksættes aktiviteter, der kan understøtte opfyldelsen af de satte mål. Der er i politikken lagt op til, at en række effektmål kan nås gennem eksisterende aktiviteter. Visse af målene fordrer, at nye initiativer skal iværksættes. Konkretisering vil centralt ske via aktiviteter i Sundhedscenteret, i afdelingen for Sundhed og Træning og i det tværkommunale Kompetenceteam for Sundhed. udbygning og udvikling af samarbejdsrelationer fx via partnerskaber og netværk med offentlige, private og frivillige organisationer, de praktiserende læger i kommunen, Region Hovedstaden, forskningsinstitutioner m. fl. udvikling af en samlet kommunikationsstrategi for kommunens formidling af sundhedsbudskaber og aktiviteter inden udgangen af 2007 udarbejdelse af en letanvendelig model for vurdering af sundhedsmæssige konsekvenser i forbindelse med beslutning af større kommunale anlægsopgaver. Modellen skal afprøves inden udgangen af 2008 inden det eventuelt anbefales fra 2009 at indføre en konsekvent brug af sundhedskonsekvensvurderinger i politiske udvalgsdagsordener udvikling af arbejdsmetoder med henblik på systematisk indsamling af dokumentation og evaluering. En vigtig opgave i den videre tilrettelæggelse af aktiviteter centralt i administrationen vil være en sikring af, at indsatser prioriteres på viden om evidens, i det omfang viden er tilgængelig og under hensyntagen til en hensigtsmæssig udvikling i de kommunale sundhedsudgifter. Tilrettelæggelse af indsatser skal sikre, at viden bliver til praksis, og praksis bliver til viden. En særlig opgave for administrationen vil være at understøtte og styrke en lokal forankring af tilbud og aktiviteter gennem rådgivning, videndeling og etablering af netværk. 3.2 Evaluering Sundhedspolitikken udløber i For at sikre at opfyldelsen af sundhedspolitikkens mål går i den rigtige retning udarbejder Afdelingen for Sundhed en midtvejsevaluering, som forelægges Byrådet medio Revidering af sundhedspolitikken. Evalueringen danner grundlag for en revidering af sundhedspolitikken i Afdelingen for Sundhed fremlægger en procesog tidsplan til politisk godkendelse primo 2010.

12