Temadag om de studerendes

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Marts

2 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner gennem de forskellige faser af i praktikforløbet 2

3 Dagens program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Velkommen. Ta en kop kaffe/the og en bolle Hvad er refleksion og hvorfor er det vigtigt i læringsprocessen gennem praktikken? Hvordan kan man som vejleder igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner? Konkret redskaber og drøftelser ved bordene (10 min pause undervejs) Frokost i kantinen Arbejde med refleksionscirkel og opsamling (Hold en gerne lille pause undervejs!) Opsamling og tak for i dag Oplægget lægges på Praktik.via.dk under Socialrådgiveruddannelsen Aarhus, Undervisningsmateriale fra temadage. 3

4 Hvad er refleksion? Refleksion handler om at tænke sig om, undre sig over tilstande eller forholde sig til noget overraskende Refleksion kan ske i handling eller efter Refleksion kan ske som en naturligt igangsat proces eller noget rammesat Refleksion handler om at åbne frem for at lukke sig om svar Refleksion kan lede frem til ny handling 4

5 Refleksion i praktikken Refleksion er evnen til at kunne forholde sig kritisk, fx til egne handlinger eller til en bestemt praksis. Når den studerende reflekterer, overvejer hun konsekvenserne af en given handling, og om der kunne være alternative måder at gribe den pågældende situation an på. Praktikvejlederen kan fremme refleksion via den løbende vejledning. Refleksion i vejledningen handler om at koble hverdagens oplevelser med praktikstedets overordnede arbejdsmetoder eller teorien fra uddannelsen. Danmarks evalueringsinstitut,

6 At reflektere At reflektere betyder at kaste lys på noget, at genspejle noget MEN en refleksion er ikke nødvendigvis en nøjagtig gengivelse af det sete spejlet kan kaste lyset tilbage fra forskellige vinkler, det kan som i et prisme bryde lyset på nye måder, så farver adskilles eller et billede mangedobles DERMED er refleksion altid udtryk for et subjektivt valg og en anderledes refleksion kunne muligvis have ført til andre overvejelser og andre resultater 6

7 Læringsmål og refleksion Færdigheder eksempelvis: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Kompetencer: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen 7

8 Formål med vejledningen Praktikvejledningen har til formål at kvalificere den studerendes læring i praktikken og at fremme den studerendes refleksions- og læringsproces. Praktikvejledningen skal understøtte, at den studerende danner sig ideer om, hvordan praksis er og bør være, og samtidig opbygger knowhow og tilegner sig kompetencer til at handle og reflektere. Vejledningen skal desuden hjælpe med at bygge bro mellem teori og praksis: Ideelt set spiller vejlederen konstruktivt ind til en proces, hvor den studerende kobler sit udbytte af uddannelsens undervisning med sine erfaringer fra praktikstedet. Danmarks Evalueringsinstitut,

9 Vend med din sidemakker Hvilke udfordringer har jeg oplevet/forventer jeg at der bliver ift. at igangsætte refleksioner hos praktikanten? Er der spørgsmål jeg særligt gerne vil have drøftet i dag? 9

10 Bygge bro! Teori-praksis-problemet! Hvordan kan vi forstå det og arbejde med det i vejledningen? 10

11 Teori før praksis eller omvendt? Enten eller eller både og? 11

12 Deduktive læreprocesser Først tilegner vi os teoretisk viden på et generelt område, som efterfølgende kan anvendes når vi skal handle i specifikke enkelttilfælde (starter med en teoretiske viden) Teoretisk viden 12

13 Induktive læreprocesser Indsamling af erfaringer i form af mange enkelt tilfælde, som efterfølgende bearbejdes og begrebssættes teoretisk (starter med en konkret erfaring) Teoretisk viden 13

14 Abduktive læringsprocesser Samspil mellem det deduktive og det induktive en uendelig proces, hvor den studerende hele tiden bliver klogere på det generelle og på det specifikke Teoretisk viden 14

15 Schöns læringsteori Refleksion-ihandling Viden-ihandling Refleksionoverhandling 15

16 Hvordan kan man som vejleder igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner? 16

17 Et praktikforløb praktikkens faser, elementer kombineret med tre niveauer af refleksion (Mezirows) Introperioden (1. måned) Mellemperiode (2 3. måned) Afsluttende periode (4-5. måned) Observerende/begyndende deltagende i forhold til opgaveløsning på praktiksted Deltagende/begyndende selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Begyndende selvstændig/selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Udarbejdelse af praktikplan Refleksion over et produkt Hvad skal gøres? Statusmøde med fokus på færdigheder Refleksion over en proces Hvordan gribes en sag an? Eksamen med fokus på kompetencer Kritiske refleksioner over handlingens præmis hvorfor handles som der gør? 17

18 Fokusindstillinger i vejledningen Klientorienteret vejledning (udfordrende) Procesorienteret vejledning (understøttende) Vejlederen Metodeorienteret vejledning (Rådgivende) Beslutningsorienteret vejledning (informerende) Rasmussen (2014:127): Læringog vejledning i praksis 18

19 Udviklet af Karl Tomm 19

20 Eksempler på lineære spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring eller det du er lykkes med i din praktik? Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvor lang tid forløb sagen over? Hvad gjorde du i situationen? Hvad var dine hensigter i situationen? 20

21 Eksempler på cirkulære spørgsmål I hvilke sammenhænge oplever du, at udfordringen optræder mest? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplevede? De andre involverede i sagen (fx borgeren) hvad ville hun svare, hvis jeg spurgte hende om hvordan hun oplevede situationen? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det er faldet dig nemt at håndtere din udfordring eller det, som du er lykkes med? Har du tidligere været i en lignende situation? Hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer i den nuværende situation? 21

22 Eksempler på refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål: Hvis nu der skete et mirakel i nat, og du vågnede i morgen og din udfordring var væk (spørg ikke til selve miraklet, men følgerne af det. Hjælper til at formulere ønsker og håb) Hvad ville så være ændret? Hvad skal der til for at komme derhen? Hvad tror du, din borger ville lægge mest mærke til? Hvordan tror du, andre ville beskrive det særlige, du har gjort? Hvad ville være det mest vigtige for dig at lykkes med? Kunne man forestille sig, at der i virkeligheden er X på spil for din borger? Kunne man forestille sig, at det ikke hænger sammen, som du tror, men i stedet på X måde? Hvis det gjorde det, hvordan tænker du så om din udfordring? 22

23 Eksempler på refleksive spørgsmål (II) Hypotetiske spørgsmål (skaber nye muligheder): Hvilken forskel ville det gøre, hvis problemet var løst? Hvis du gjorde hvad ville der så ske? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville være det udfordrende ved det? Hvis man nu forstod din situation sådan her, hvad ville det så betyde? Det er en mulig måde at tænke på, hvilke andre kunne der være? 23

24 Eksempler på strategiske spørgsmål del 1 Konfronterende spørgsmål (give passende forstyrrelser): På mig virker det som om, du er hvad tænker du om det? Du taler meget om andres hvad handler det mon om? Det virker som om, det mere handler om hvad mener du om det? Jeg kommer til at tænke på, om du har overvejet (at gøre) hvad tænker du om det? 24

25 Eksempler på strategiske spørgsmål del 2 Planlæggende, besluttende eller ledende spørgsmål: Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt ift. din udfordring? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvilke af de handlinger, som du har skitseret, tror du mest på? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? 25

26 Hvad understøtter refleksion? Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen 26

27 Gode råd fra andre praktikvejledere Lav en struktureret plan for, hvordan vejledning skal forløbe, og hvordan vejledningen kan varieres. Prioritér tid til ugentlig vejledning. Hav små refleksionsøvelser til mindst de første 5-6 vejledninger Hav praktikhåndbogen ved din side, så din plan og håndbogen følger samme retning Lav dit eget udkast til, hvordan der kan skabes progression Vis tillid ved at give opgaver hurtigt giv praktikanten noget at rive i fra starten, noget med nerve. Giv praktikanten så meget frihed som muligt Husk at lade de studerende selv komme med løsningsforslag og ikke serverer løsningerne for dem. Vigtigt at igangsætte refleksioner hos den studerende 27

28 Små refleksionsøvelser hvad kunne det være hos jer? 28

29 Nogle forslag til mere overordnede temaer for refleksion - Hvordan forstår jeg målgruppens problemer (evt. inddrage forskellige niveauer) - Hvad har udfordret mest i mødet med praksis? - Mødet med borgerne hvordan rummer man deres problemer? - Sker der svigt i systemet? - Hvordan forholder jeg mig til at jeg bedre kan lide nogle borgere end andre? - Hvor går grænserne mellem privat, personlig og professionel? - Etiske dilemmaer - Faglige og personlige læringsmål og deres betydning for mødet med borgerne? - Hvorfor virker metoder forskelligt? 29

30 Eksempler på redskaber og øvelser der kan understøtte refleksion 30

31 LOGBOG Formål: - Fastholde observationer, tanker og handlinger (læring) - Refleksioner over kobling mellem teori/praksis og egen læring - Fastholde fokus på progression og praktikplan - Kan både bruges som tilbageblik på dagen/ugen og/eller i forhold til konkrete situationer: Eksempelvis beskrivelse og refleksioner i forhold til: - Situationen/arbejdsopgaven - Dine handlinger (hvad observerede du, hvad gjorde du?) - Dine faglige overvejelser (hvorfor gjorde du/den observerede som du/han/hun gjorde? Hvad kunne eventuelt gøres anderledes?) - Viden (hvad har du brug for at vide mere om? Hvor kan du finde den viden?) 31

32 Øvelse i refleksioner over skriftligt produkt Journalnotater, statusrapporter, undersøgelser, breve mv. Fælles snak og refleksioner over eksempelvis: Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du skrev? Hvad har været svært/nemt hvorfor? Hvorfor har du skrevet det på denne måde? Hvem er den primære målgruppe? Andre der også vil skulle læse det? Overvejelser herom? Kunne man gøre noget anderledes? Hvorfor og med hvilket formål? 32

33 Aktiv journallæsning Læs journalen igennem og se hvilke blanketter mv., der er brugt i sagen Hvordan formuleres vurderinger og indstillinger. Hvorfor gøres det på denne måde, og er formen forstålig og hensigtsmæssig? Begrund dine svar. Se på familiens/borgerens mønstre og sagens udvikling. - Hvornår er der sket en udvikling/forandring i sagsforløbet? - Hvad skyldes dette? - Ville du have gjort noget anderledes? Hvorfor/hvorfor ikke? 33

34 Observationsreferat den studerende går i dybden med de 3 elementer som han/hun finder mest interessant Emne forslag Observation Refleksioner Hvordan etablerer socialrådgiver kontakt med borger? Hvordan rammesætter socialrådgiver mødet/finder frem til hvad borgers ærinde er? Hvordan afdækker/undersøger socialrådgiver problemstillingen? Hvis samtalen fører til aftale om handling hvordan finder socialrådgiver frem til den og hvordan laves aftaler om iværksættelse? Hvordan agerer borger under mødet? Hvordan afsluttes mødet? 34

35 Episodeanalyse Formål: at øge praktikantens forståelse for, hvordan han/hun i praksis kombinerer iagttagelser, tolkninger, konkret handling og teoretisk viden Episode: Beskrivelse Hypotese:Hvordan forstår du episoden? Respons:Hvad gør du konkret og specifikt (jeg siger eller jeg gør) Tilsigtetvirkning: Hvad vil du umiddelbart opnå med responsen? Teoretisk grundlag: Hvilke principper/begreber/betragtninger ligger til grund for din respons på episoden? 35

36 Procesjournal Formål: Bevidstgørelse af egne arbejdsmetoder praktikanten beskriver en samtale/handlingsforløb detaljeret (evt. vej hjælp af lydeller videooptagelse, og reflekterer over processen i samtalen. Kan få indtryk af eksempelvis kommunikative færdigheder, faglige holdninger, samtalens forløb og samspillet med borgeren. 36

37 37

38 Interview med borger/samarbejdspartnere Formål: At få indblik i andre aktøres perspektiver med henblik på eksempelvis refleksion over: - Forskellige og ligheder i oplevelser af mødet - Asymmetri i roller - Forskellige problemforståelser (boger/socialrådgiver) - Forskellige forståelser i tværfagligt samarbejde 38

39 Drøft ved bordene Hvornår og hvordan ville de forskellige øvelser/redskaber kunne anvendes i jeres konkrete praksis? Er der redskaber/øvelser, der giver mere mening end andre? Hvorfor? 39

40 Arbejde med refleksionscirkel HVORDAN: Grupper á 4 1 arbejder med refleksionscirkel (praktikant), 1 stiller spørgsmål (vejlederrollen) og 2 observerer og giver feedback. Ca minutters arbejde med refleksionscirkel derefter opsamling og feedback i gruppen i ca min. Tag gerne en lille pause imellem vi samler op fælles kl OPGAVEN: Brug 3 minutter til individuelt at overveje, hvilken situation som du kunne bruge til at træne arbejdet med refleksionscirklen. En situation med din praktikant, en samtale med en borger et møde eller andet? Fordel herefter roller i gruppen og afprøv refleksionscirklen. 40

41 Feedback Observatørerne skal give feedback på vejlederrollen eksempelvis: - Spørgsmål, der synes at virke i de forskellige faser, og begrundelse herfor - Spørgsmål, der særligt igangsatte refleksion eksempler - Samtalens struktur, forløb og eksempler på gode måder at inddrage figuren undervejs Når feedback og opsamling (15-20 min.): - Vejleder fortæller hvordan han/hun oplevede at arbejde med cirklen (hvad gik godt hvad var svært? Var der noget der overraskede?) - Observatører giver feedback - Praktikant fortæller hvordan han/hun oplevede arbejdet (hvad skabte refleksioner og hvad var svært? Var der noget der overraskede?) - Opsamling i gruppen hvilken læring og opmærksomhedspunkter tager vi med os? 41

42 Når det er svært.. 42

43 Kom vi omkring jeres spørgsmål? 43