I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

Transkript

1

2 Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning er udført i samarbejde med regionens kommuner og er udfoldet som en række temaer: 1. Fremtidens energisystem 2. Energieffektivisering 3. Transport 4. Vindmøller 5. Gas 6. Biomasse 7. Varmeforsyning 8. Organisering og finansiering I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat har til formål at danne udgangspunkt for en diskussion om problemstillinger, der knytter sig til mulige strategivalg i forhold til opstilling af vindmøller onshore, kystnært og offshore og til den nationale målsætning om at omstille Danmark til en bæredygtig energiforsyning. Målet er at diskussionens resultater og indsigter kan indgå i kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning i 2013 og årene frem. Dette notat blev anvendt på et møde den 2. september 2013 mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland. De anvendte tal i notatet bygger på Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland og Perspektiver for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2015, Region Midtjylland Notatet er udarbejdet af Region Midtjylland og kvalitetssikret af konsulentfirmaet Plan- Energi, Skørping.

3 Indholdsfortegnelse 1. Vindmølleudbygningen i Danmark og Region Midtjylland Energiforliget Offshore og kystnære møller Onshore møller i de midtjyske kommuner Energinet.dk s forventninger til vindkraften Centrale udfordringer og muligheder for kommunerne Oplæg til diskussion...15

4 1. Vindmølleudbygningen i Danmark og Region Midtjylland Med udgangen af 2012 var der i Danmark opstillet vindmøller med en samlet installeret effekt på MW. Den samlede årsproduktion i 2012 var ca. 10,2 mio. MWh svarende til ca. 30 % af Danmarks elforbrug (endeligt energiforbrug). Region Midtjylland er med vindmøller regionen med flest vindmøller og størst installeret effekt i Danmark. Produktionen i 2012 var i regionen på ca. 2,4 mio. MWh svarende til cirka 25 % af den totale vindkraftproduktion i Danmark (inklusives offshore). Det kan i parentes bemærkes, at regionens befolkning på ca. 1,2 mio. svarer til ca. 23 % af Danmarks befolkning, og arealmæssigt svarer Region Midtjyllands udstrækning til ca. 30 % af Danmarks samlede landareal. Ud fra dette sammenligningsgrundlag er regionens vindmølleproduktionsandel på 25 % ikke uforholdsmæssig stor Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Offshore Antal Effekt (MW) Produktion (GWh) Figur 1: Antal opstillede møller, installeret vindkraft-effekt og vindkraftproduktionen i Danmarks regioner samt national offshore med udgangen af 2012 [Kilde: Danmarks Vindmølleforening]. 2. Energiforliget I energiforliget fra marts 2012 er det aftalt, at der frem mod 2020 skal installeres yderligere MW på havet og endvidere 500 MW kystnære møller. Havvindmøllerne etableres med 600 MW ved Kriegers Flak og 400 MW ved Horns Rev. Herudover gennemføres en screening med henblik på etablering af de 500 MW kystnære møller. For landmøllerne forudsættes det, at der i perioden nedtages gamle vindmøller med en samlet kapacitet svarende til MW, mens der i samme periode etableres MW nye møller. Altså en nettotilvækst i Danmark på 500 MW frem mod Side 4

5 Udbygningen anses af forligspartnerne for at være markant. Af Energistyrelsens energifremskrivning for Danmark fra 2012 fremgår det da også, at det især er udbygningen med den energieffektive el-produktion fra vindkraft, der i perioden frem mod 2020 medvirker til at begrænse udviklingen i Danmarks bruttoenergiforbrug (se Danmarks Energifremskrivning 2012, side 37, Energistyrelsen 2012). 3. Offshore og kystnære møller Offshore møller Offshore møller eller havvindmøller er pr. definition vindmøller opstillet på søterritoriet. På søterritoriet er Energistyrelsen den myndighed, der kan meddele tilladelser. Der var med udgangen af 2012 opstillet 433 offshore møller i Danmark. I løbet af 2013 vil der langs de midtjyske kyster i alt være opstillet følgende offshore parker: Tunø med 10 møller er på 5 MW. Rønland ved Lemvig består af 8 møller på 17,2 MW. Samsø med 10 møller er på 23 MW, mens Anholt med udgangen af 2013 er på 111 møller med en samlet effekt på lige under 400 MW (til sammenligning har Blok 3 på Studstrup værket en installeret el-effekt på cirka 300 MW). Figur 2: Eksisterende offshore vindmølleparker [Energistyrelsen, Side 5

6 Kystnære områder for møller Et havmølleudvalg har udpeget 15 kystnære områder, som anses for velegnede for kystnære vindmølleparker i Danmark. En kystnær park er defineret som værende på under 200 MW og beliggende i en afstand af 4 20 km fra kysten. Fjorde og lukkede farvande er friholdt for udpegning. Ud for regionens kyster er udpeget 3 områder: Vesterhavet Syd langs en strækning fra Nissum Fjord og ned til Ringkøbing Fjord, Djursland ud for Grenaa og ned på højde med Hjelm samt Samsø Nord beliggende mellem Djursland og Samsø. Figur 3: Udpegning af kystnære havmøller [Kystnære havmøller i Danmark, Energistyrelsen oktober 2012, endelig rapport]. Også ibrugtagelse af udpegede områder til kystnære møller godkendes af Energistyrelsen som den ansvarlige myndighed. Herudover har energistyrelsen i 2013 givet en forhåndstilkendegivelse til selskabet Havvind Aarhus Bugt (HAAB) på en kystnær havvindmøllepark på 20 møller beliggende i en afstand af 4 kilometer fra kysterne på Samsø og Tunø. Der er udarbejdet VVMredegørelse for projektet. Side 6

7 Aktuelt udbud af kystnære områder Energistyrelsen har indbudt til et informationsmøde den 28. august 2013 om det kommende udbud på 450 MW kystnære møller, som er en del af energiforligets i alt 500 MW kystnære møller. På mødet vil der blive informeret om udbudsmodel, tidsplan, de planlagte forundersøgelser. Mødet henvender sig til potentielle tilbudsgivere og investorer og finder sted hos Energistyrelsen. 4. Onshore møller i de midtjyske kommuner Ikke overraskende er de bedste onshore placeringsmuligheder i Region Midtjylland ved de kystnære områder i Vestjylland i en afstand af km ind i landet efterfulgt af de meget kystnære områder på Djursland, kysten langs dele af Aarhusbugten og på Samsø. Figur 4: Vindressourcekort for 100 m over terræn [Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen, november 2009]. Side 7

8 I 2011 blev der i de midtjyske kommuner brugt elektricitet og produceret vindmølle-el som følgende: TJ/år Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Elforbrug (TJ) Vindkraft (TJ) Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Figur 5: Elforbrug i de midtjyske kommuner i 2011 sammenholdt med produktion af vindmølleel i kommunerne i 2011 (kun onshore møller), [Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland]. Kommunerne i regionen har vedtaget meget ambitiøse planer for vindkraftudbygningen i de kommende år, som betyder at el-dækningsgraden fra vindkraft stiger betydeligt. Hvis kommunernes planlægning gennemføres i den nuværende form, vil regionens vindmøllebestand i 2025 bestå af: 1) først og fremmest nye vindmøller på nye placeringer, 2) i et vist omfang nye møller, der har erstattet udtjente møller opstillet før 2011 og 3) i et mindre omfang bevarede møller, der er opstillet før Figur 6 angiver, hvor stor en andel af det lokale elforbrug, der vil være dækket af vindkraft i regionens kommuner i 2025, hvis kommunernes gældende planlægning (pr. 2011) gennemføres i den nuværende form. El-dækningsgraden fra vindkraft vil for regionen som helhed stige fra cirka 32 % i 2011 til cirka 70 % af elforbruget på årsbasis i 2025, når planerne realiseres i den nuværende form. Dette er dog under forudsætning af, at hele den gældende planlægning i kommunerne pr gennemføres, og at ingen dele af planlægningen annulleres som følge af modstand fra naboer, borgere eller andre. På den anden side er der i perioden efter 2011 dog også blevet udpeget flere nye områder i mange af regionens kommuner. Side 8

9 Figur 6: Andel af kommunernes lokale elforbrug, der kan dækkes af vindkraft ved fuld gennemførelse af kommunernes gældende vindmølleplane pr Ved realisering af de i 2011 gældende vindmølleplaner vil der i 2025 være installeret cirka MW i Region Midtjylland ud over de i 2009 eksisterende cirka 930 MW, svarende til alt i alt cirka MW [Energiperspektiver for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland 2025, Region Midtjylland 2012]. TJ/år Figur 7: Produktionen fra vindmøllerne i Region Midtjylland (målt i TJ/år) i årene sammenlignet med produktionen i det tilfælde at kommunernes vindmølleplanlægning pr realiseres fuldt ud (søjlen Plangrundlag 2011 ), [Lavet på grundlag af Energiperspektiver for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland 2025, Region Midtjylland 2012]. Side 9

10 5. Energinet.dk s forventninger til vindkraften Energinet.dk forventer som det fremgik af temamødet den 6. juni 2013, at der i fremtiden sker en kraftig elektrificering af det danske samfund. Figur 8: Figuren giver et bud på, hvorledes den danske energiforsyning i 2050 kan være baseret på vedvarende energi. Søjlen på vind angiver det danske vindkraftpotentiale ifølge klimakommissionens arbejde (Green Energy the road to a danish energy system without fossil fuels, Klimakommissionen, september 2010). Gennem energibesparelser og energieffektivisering (ved fx elbiler og varmepumper) reduceres det danske bruttoenergiforbrug fra 800 til under 600 PJ om året i De knap 600 PJ fremkommer herefter som et miks bestående af 200 PJ vindkraft, godt 300 PJ biomasse ved fuld udnyttelse af det danske biomassepotentiale og cirka 75 PJ fra solceller, bølgekraft, solvarme, geotermisk varme m.v. Forudsætningen for at nå 200 PJ vindkraft i 2050 er, at de nuværende ca. 35 PJ vindkraft i Danmark (blå farve i bunden af den venstre søjle) omtrentligt femdobles [Energinet.dk, power point fra temamøde med kommunerne den 6. juni 2013]. Side 10

11 Vi har i dag et såkaldt klassisk elforbrug, som går til alle de eldrevne serviceydelser, som vi kender i traditionelle virksomheder og husstande. I fremtiden forventes det, at opvarmning ved eldrevne varmepumper, transport ved eldrevne køretøjer, fremstilling af grønne gasser ved hjælp af brint fra eldreven elektrolyse og tilsvarende vil øge vores elforbrug markant. Fordelen ved at en forholdsvis stor del af energiforbruget i fremtiden baseres på el er, at el-teknologierne er både energieffektive og udnyttet på den rigtige måde fleksible. Energinet.dk forventer derfor jf. foranstående, at vi i Danmark måske skal femdoble el-produktionen fra vindmøller fra det nuværende og frem mod 2050 for at få fremtidens energisystem til at hænge sammen. Denne femdobling vil i givet fald bestå i en blanding af onshore møller i kommunerne, kystnære møller og egentlige offshore møller. En femdobling for Region Midtjylland ser således ud, hvis regionen for året 2011 tillægges en beregningsmæssig andel af den nationale offshore: TJ/år Region Midtjylland 2011 Region Midtjylland 2050 Yderligere onshore/kystnære/offshore frem mod 2050 Offshore andel i 2011 Onshore kommunerne i 2011 Figur 9: Hvis der skal ske en femdobling af vindkraftproduktionen i Region Midtjylland, skal der i forhold til den nuværende vindkraftproduktion på TJ om året (7.700 fra onshore møller i regionen og ca TJ som regionens andel af national offshore) findes plads til yderligere ca TJ som et miks af onshore møller i kommunerne, kystnære møller langs regionens kyster og egentlige offshore møller. Foranstående er dog under den forudsætning at Region Midtjylland i 2050 fortsat skal levere samme procentvise andel af vindkraftproduktionen i Danmark som helhed, som regionen gør i dag. Regionens andel er i dag jf. side 4 på cirka 25 %. Sammenholder vi regionens nuværende el-produktion fra vindmøller, regeringens målsætning om at mindst halvdelen af el-forbruget i 2020 skal komme fra vindkraft, den nugældende kommunalt planlagte udbygning for vindmøller i regionen og Energi- Side 11

12 net.dk s forventning til udbygningen med vindkraft det hele omsat til TJ/år for Region Midtjylland ser billedet altså således ud: TJ/år Region Midtjylland Onshore og andel af dansk offshore pr Nationalt mål for Reg. Midtjylland om 50 % af elforbruget fra vindkraft i Kommunalt planlagt i Region Midtjylland og andel i dansk offshore (jf. energiforliget). Regionens fremtidige bidrag til dansk vindkraft på baggrund af Energinet.dk's forventning til Onshore kommunerne i 2011 Offshore andel Onshore/kystnære/offshore 2050 Figur 10: Region Midtjylland er allerede nu tæt på at kunne opfylde det nationale mål om, at 50 % af det klassiske el-forbrug i 2020 skal komme fra vindkraft (de to første søjler i figuren). Det samlede el-forbrug (målt som endeligt energiforbrug) i Region Midtjylland var i 2011 på TJ. Hvis kommunernes nugældende vindmølleplanlægning gennemføres i sin helhed inden fx 2025, er regionen tæt på at levere det dobbelte af den nationale målsætning for 2020 (den 3. søjle). Hvis Energinet.dk s forventning til behovet for vindkraft frem mod 2050 realiseres, skal det midtjyske bidrag som et miks af onshore møller, kystnære møller og andel i national offshore - mere end fordobles i forhold til den tredje søjle i figuren (sammenlign søjle 3 og 4 i figuren). Det er dog her forudsat, at Region Midtjylland også i 2050 leverer cirka 25 % af den danske vindkraftproduktion altså cirka 50 PJ ( TJ) ud af de cirka i alt 200 PJ for Danmark som helhed, jf. figur 8. Denne forudsætning kan naturligvis til enhver tid sættes til diskussion. Side 12

13 6. Centrale udfordringer og muligheder for kommunerne Kommunerne står med det fortsatte nationale pres for udbygning af vindkraften over for flere centrale udfordringer. Placeringsmuligheder Gode placeringsmuligheder på land er efterhånden en mangelvare. Vindmøllernes størrelse og hensyntagen til især de landskabelige forhold og eksternt miljø giver væsentlige begrænsninger. Figur 11: I 1985 havde en vindmølle typisk en totalhøjde i en størrelsesorden af meter og var allerede da et markant indslag i landskabet [Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen]. Figur 12: I dag er totalhøjden på op til 150 meter [Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen]. Kommunerne kan kun planlægge for vindmøller på op til 150 meter. Møller højere end 150 meter kan kun tillades via et landsplandirektiv. Baggrunden er blandt andet, at møller over 150 meter kræver kraftig lysafmærkning. Side 13

14 Modstand fra borgerne Placeringsforslag til nye mølleområder giver ofte anledning til kraftig modstand fra naboer og andre borgere. De enkelte sager kan påkalde sig så stor opmærksomhed og modstand, at kommunalbestyrelser i flere tilfælde vælger at opgive at gennemføre en ellers veludført VVM-redegørelse og kommune- og lokalplanlægning. Finansiering og afkast til lokalsamfundet I flere tilfælde kan finansieringen af vindmøller komme fra kilder, der ikke har nogen tilknytning til det lokalsamfund, hvor møllerne opstilles. Herved glider afkastet fra møllerne uden om lokalsamfundet, mens de landskabelige og miljømæssige gener forbliver. Der er i dag imidlertid flere eksempler på, at vindmølleprojekter kan kombineres med lokal finansiering og indtjening: Offshore vindmøller ved Samsø Samsø kommune har investeret i 5 af de 10 havvindmøller, der i dag er placeret ud for Samsø. Møllerne giver direkte indtjening til kommunen, som kan anvendes i dele af den kommunale virksomhed under forskellige forudsætninger. På temamødet den 2. september vil Søren Stensgaard fra Samsø kommune fortælle om projektet og herunder om det positive i, at en kommune kan tjene penge på at investere i VE, men også i de juridiske udfordringer det giver med hensyn til at anvende pengene. Vindmøller på Hvide Sande Havn På havnen i Hvide Sande står tre vindmøller. Møllerne genererer penge til lokalsamfundet i kraft af den lovfastlagte grønne ordning 1. Men det store udbytte af møllerne skyldes en lokal erhvervsdrivende fond, der ejer 80 % af møllerne. Fonden har til formål at sikre erhvervsudviklingen i Hvide Sande og omegn. Ud over at reducere den lokale modstand mod vindmøllerne, bidrager fonden kontant til lokalområdets erhvervsmæssige udvikling. På 1 Der findes blandt andet to obligatoriske lovbundne regler, der giver opstillingskommunen og naboer i en vis afstand fra møllerne visse økonomiske rettigheder i forbindelse med opstilling af nye vindmøller: Grøn ordning:hver installeret MW vindmølle (nyopstillet efter 2011) optjener kr. som indsættes på en tilsagnsramme for hver kommune. Kommunen kan herefter ansøge om tilsagn til tilskud til visse aktiviteter (fx anlæg i forbindelse styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen eller lokale aktiviteter med henblik på at fremme vedvarende energi i kommunen). Køberetsordningen: Naboer i en vis afstand til en nyopstillet mølle og borgere i opstillingskommunen skal under nærmere forudsætninger tilbydes køb af andele på samlet minimum 20 % af projektet. Se mere på: Side 14

15 temamødet den 2, september vil havnechef Steen Davidsen fortælle om projektet og de fordele som projektet giver for lokalsamfundet. HÅB Havvind Aarhus Bugt De seneste par år har et projektselskab arbejdet for opstilling af vindmøller nordvest for Samsø. Selskabet består af Brabrand Elselskab, Galten Elværk, NRGi, Viby Elværk og Østjysk Energi samt Vindmøllelaug Aarhus Bugt (VAAB). Selskabet har i februar måned 2013 fra Energistyrelsen fået forhåndstilkendegivelse på 20 vindmøller med en højde på 150 meter i en afstand af 4 km fra kysterne på Samsø og Tunø. Vindmølleparken er også tænkt som en testpark, hvor producenter kan afprøve ny teknologi på fx fundamenter, opstillingsmetoder, ledningsnet mv. Selskabet arbejder aktuelt på at finde samarbejdspartnere inden for mølleindustrien. Produktionen fra møllerne vil modsvare forbruget hos ca østjyske elforbrugere. 7. Oplæg til diskussion Hvor meget vindkraft bør der opsættes i Region Midtjylland? Bør det midtjyske område i kraft af gode placeringsmuligheder bidrage forholdsmæssigt mere til den danske vindkraftproduktion? Hvorledes sikres det, at et lokalsamfund, hvor der opstilles møller, også får andel i det økonomiske udbytte af vindmøllerne? Bør de vestlige kommuner i regionen, som har de gode vindforhold, påtage sig at kompensere for de østligt beliggende kommuners mere begrænsede opstillingsmuligheder. o Skal en sådan frivillig forpligtelse kombineres med en model, der sikrer at indtægter fra vindkraftproduktionen forbliver i opstillingskommunerne? Hvorledes bør mikset mellem onshore i kommunerne, kystnære møller langs regionens kyster og egentlig offshore være for det midtjyske område? Side 15