P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Transkript

1 Struer Kommune

2 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

3 Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20

4 4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Struer Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området, med et specifikt fokus på Struer Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner, som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø

5 Struer Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.

6 6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Struer Kommune Struer Kommune er geografisk placeret i Midtvestjylland ved Limfjorden. Kommunen består af 16 sogne. Heraf er to defineret som bysogne, jf. figur 1. Det drejer sig om sognene Struer og Gimsing, hvor Gimsing Sogn blandt andet omfatter den sydøstlige del af Struer by, og Struer Sogn omfatter den restende del af Struer by. Venø hører til gruppen af småøer, mens de øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Struer Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance udgivet af KL afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.

7 Struer Kommune 7 Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Småøer Figur 1 Sogneinddelingen af Struer Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Struer Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Struer Kommune har været faldende i hele perioden Det er en situation, som ligner den nabokommunerne Morsø og Skive samt Tønder, Lolland og Guldborgsund Kommuner har oplevet i perioden. Der pågår i landet som helhed en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det oplever Struer Kommune ved, at folketallet stiger i byområderne, mens landområderne i kommunen oplever befolkningstilbagegang. Gennemsnitsalderen i Struer Kommune er de senere år steget over dobbelt så meget som for befolkningen i Danmark generelt (2,8 år ctr. 1,1 år). Som for de 20 kommuner i På forkant set under ét er bybefolkningen i Struer Kommune ældre end landbefolkningen. Det forholder sig modsat for hele landet. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. For Struer Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er højere i byen Struer end i resten af kommunen.

8 8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Struer Kommune er, med godt borgere, befolkningsmæssigt mindre end gennemsnittet for danske kommuner på indbyggere. Siden 2008 har folketallet i Struer været faldende. I 2008 boede der knap personer, det svarer til et fald på 5,4 pct. i perioden Det seneste år er folketallet faldet med 0,5 pct., svarende til omkring 100 personer, jf. tabel 1. Til sammenligning har nabokommunerne Thisted, Lemvig og Morsø ligeledes oplevet befolkningsnedgang i perioden på hhv. 3,2 pct., 6,4 pct. og 5,8 pct. Nabokommunen Holstebro har derimod haft en befolkningsfremgang på 0,8 pct. Der pågår i landet som helhed, og for de fleste af de øvrige kommuner som deltager i kampagnen På forkant, en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det oplever Struer Kommune også ved, at folketallet stiger i byområderne, mens landområderne oplever et fald, jf. tabel 1. Byområderne har oplevet en fremgang på 0,3 pct. fra 2014 til 2015, jf. tabel 1, mens landområderne har oplevet et fald i folketallet på 1,2 pct. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år, mens landområderne har oplevet et fald på 0,2 pct. Det største sogn i Struer Kommune er Struer Sogn, hvor 37,8 pct. af kommunens befolkning bor, jf. figur 2 og tabel 2. Dernæst kommer Humlum Sogn (sogn nord for Struer by og omfatter bl.a. Humlum by og Bremdal by) og Gimsing Sogn (sogn, som bl.a. omfatter den sydøstlige del af Struer byer), som hver har knap hver tiende borgere bosiddende. I Humlum Sogn og Gimsing Sogn er andelen af befolkningen steget med hhv. 0,6 procentpoint og 0,3 procentpoint fra 2008 til 2015, jf. tabel 2. Struer Sogn og Hvidbjerg Sogn (det 2. nordligste sogn i kommunen) har omvendt oplevet et fald i andelen af befolkningen på hhv. 0,6 procentpoint og 0,4 procentpoint. De øvrige dele af kommunen har haft en uændret andel af befolkningen bosat fra 2008 til 2015.

9 Struer Kommune Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Struer Kommune i pct., Struer Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder ,3 pct ,9 pct. Landområder ,2 pct ,2 pct. Ialt ,5 pct ,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 og udviklingen for Struer Kommune og Danmark samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca borgere, svarende til 0,4 pct. af befolkningen), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Struer Sogn 38,4 pct. 37,8 pct. Humlum Sogn 10,9 pct. 11,5 pct. (sogn nord for Struer, omfatter bl.a. Humlum by og Bremdal by) Gimsing Sogn 10,0 pct. 10,3 pct. (omfatter bl.a. den sydøstlige del af Struer by) Hvidbjerg Sogn 8,4 pct. 8,0 pct. (det 2. nordligste sogn i kommunen) Øvrige dele af kommunen 32,4 pct. 32,4 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Struer Kommunes befolkning

10 10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Struer Kommune er 43,8 år, jf. tabel 3. Nabokommunerne Lemvig og Morsø har en højere gennemsnitsalder på hhv. 44,5 år og 44,6 år, mens nabokommunerne Thisted og Holstebro har en lavere gennemsnitsalder på hhv. 43,3 år og 41,0 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for hele landet 41,1 år, mens den for de 20 kommuner, der er med i kampagnen, er 44,1 år, jf. tabel 3. Der er en vis variation i gennemsnitsalderen for de forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt et år ældre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. For hele landet generelt forholder det sig omvendt; her er befolkningen bosat i byområderne yngre end befolkningen bosat i landområderne. Den ældre befolkning i byområderne gør sig også gældende i de 20 kommuner under ét. Både i byog landområderne er befolkningen i Struer Kommune i gennemsnit 0,3 år yngre end gennemsnittet for de 20 kommuner i kampagnen. Befolkningen bosat på Venø (ø beliggende lige nord for Struer by) og Jegindø (ø ud for halvøen Thyholm) er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i kommunen, jf. figur 3. På Jegindø er befolkningen i gennemsnit 51,1 år. Omvendt er befolkningen i sognene grænsende op til Lemvig Kommune samt Hjerm Østre Sogn (sydøstlig sogn) og Vejrum Sogn (sogn under Struer by) i gennemsnit yngre. I Hjerm Østre Sogn er de i gennemsnit over 10 år yngre end på Jegindø, nemlig 39,2 år, hvilket er den laveste gennemsnitsalder i kommunen. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Struer Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med 2,8 år, hvilket er den næsthøjeste stigning blandt nabokommunerne. Kun nabokommunen Lemvig har haft en højere stigning i gennemsnitsalderen på 2,9 år. I Thisted, Holstebro og Morsø Kommuner er gennemsnitsalderen steget med hhv. 1,9 år, 1,6 år og 2,0 år. På landsplan er der sket en stigning i gennemsnitsalderen på 1,1 år, dvs. at Struer Kommune har haft over dobbelt så stor en stigning i gennemsnitsalderen som hele landet. Alle sogne i Struer Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder, jf. figur 4. Gennemsnitsalderen er steget kraftigst i Søndbjerg Sogn (sogn på Thyholm ud for Jegindø), Ølby Sogn (sogn vest for Struer by) og Humlum Sogn (sogn nord for Struer by). Omvendt er gennemsnitsalderen steget mindst i Asp Sogn (det syd vestligste sogn), i Hvidbjerg Sogn på Thyholm samt på Jegindø.

11 Struer Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder i For de 20 For Danmark Struer Kommune kommuner Byområder 44,3 år 44,6 år 40,6 år Landområder 43,3 år 43,6 år 42,4 år I alt 43,8 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen

12 12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 22,4 pct. af befolkningen i Struer Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Sammenlignet med nabokommunerne har Lemvig og Morsø Kommuner den største andel ældre på hhv. 23,1 pct. og 23,6 pct., mens nabokommunerne Thisted og Holstebro har en lavere andel på hhv. 21,3 pct. og 18,8 pct. Der er store forskelle i, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Børn i alderen 0-14 år udgør 16,6 pct. af befolkningen i Struer Kommune. I Thisted Kommune udgør børnene den samme andel, mens de i Lemvig og Morsø kun udgør hhv. 15,8 pct. og 15,5 pct. I Holstebro Kommune udgør børnene den højeste andel blandt nabokommunerne, nemlig 18,1 pct. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningen i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Struer Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Dette gør sig især gældende for sognene langs Lemvig og Holstebro Kommuner. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Dette gør sig især gældende på Jegindø og Venø. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn er relativt lav i Struer og Gimsing Sogne, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning her.

13 Struer Kommune Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015

14 14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Struer Kommunes befolkning består i 2015 af 7,3 pct. indvandrere og efterkommere og 92,7 pct. med dansk oprindelse. Blandt nabokommunerne er det kun i Holstebro, at indvandrere og efterkommere udgør en lige så stor andel af befolkningen. I Morsø kommune er andelen kun 4,4 pct., mens den i Thisted og Lemvig er hhv. 6,8 pct. og 5,5 pct. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Det er en overordnet tendens, som gør sig gældende for de fleste kommuner i Danmark. For Struer Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er relativt høj i Struer Sogn og Gimsing, der bl.a. omfatter Struer by, jf. figur 8. Også Sønderbjerg Sogn (sogn på halvøen Thyholm ud for Jegindø) har en relativ høj andel af indvandrere og efterkommere. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Struer Kommune som helhed er 29,5 pct. af de voksne enlige. Kun nabokommunen Lemvig har en lavere andel med 28,1 pct. enlige. På Morsø er andelen højst med 31,4 pct., mens de enlig i Thisted og Holstebro Kommuner udgør hhv. 29,8 pct. og 30,4 pct. Der er 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige voksne i Struer Sogn og Gimsing Sogn samt Hvidbjerg Sogn (det 2. nordligste sogn), jf. figur 9. Modsat er der få enlige i sognene omkring Struer by.

15 Struer Kommune Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.

16 16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Struer Kommune er præget af et fødselsunderskud, dvs. færre fødsler end dødsfald, og en nettofraflytning, med flere fra- end tilflyttere, jf. tabel 4. Samlet set er folketallet faldet med 5,4 pct. fra 2008 til Thisted, Lemvig og Morsø Kommuner er ligeledes karakteriseret ved at have oplevet et fødselsunderskud samt nettofraflytning i perioden , hvilket har resulteret i befolkningsnedgange på hhv. 3,2 pct., 5,4 pct. og 5,8 pct. Holstebro Kommune er karakteriseret ved at have oplevet et fødselsoverskud og ligeledes nettofraflytning i perioden. Fødselsoverskuddet overstiger dog nettofraflytningen, hvilket har resulteret i, at Holstebro har haft en fremgang i befolkningstallet på 0,8 pct i perioden Struer Kommune har i årene 2008 til 2011 næsten haft balance mellem antallet af dødsfald og fødsler. I 2008 var der således fem flere fødsler end dødsfald i kommunen. Men de seneste år har kommunen oplevet, at fødselsunderskuddet er blevet større og større. Samlet set har der for perioden været et fødselsunderskud på omkring 250 personer, jf. tabel 4. Struer Kommune har i alle årene i perioden haft flere fra- end tilflyttere. Dog har forholdet mellem til- og fraflyttere været meget svingende i løbet af perioden. I 2010 var der godt 270 flere fra- end tilflyttere, mens der i 2014 kun være omkring fem flere fra- end tilflyttere. Samlet set har der for perioden været en nettofraflytning på knap borgere, jf. tabel 4. Struer Thisted Lemvig Holstebro Morsø Danmark Befolkning primo Antal fødsler Antal dødsfald Nettotilflytning Nettofraflytning Befolkning primo Tabel 4 Befolkningsregnskab Struer Kommune Kilde: Statistikbanken, folk1, fod207, fodie

17 Struer Kommune Figur 10 Antal fødsler pr borgere, gennemsnit for Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 141 børn i Struer Kommune. Det svarer til, at der fødes 6,5 børn pr indbyggere. I Lemvig Kommune fødes der ligeledes 6,5 børn pr indbyggere, mens der i Thisted, Holstebro og Morsø Kommuner fødes hhv. hele 8,6 børn, 10,4 børn og 7,3 børn pr indbyggere. For de 20 kommuner, der er med i kampagnen set under ét, blev der i 2014 født 7,7 børn pr indbyggere, mens det for hele Danmark er 10,1 børn. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 6,5 børn pr borgere skal hver nyfødt i gennemsnit leve 152,7 år for, at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 79,7 år, målt over perioden Derfor er fødselstallet ikke højt nok til, at befolkningen i Struer Kommune kan reproducere sig selv. Struer Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Struer Kommune til at fastholde folketallet er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Der blev født flest børn pr indbyggere i de sydlige sogne, Ølby, Asp og Vejrum Sogne. Omvendt fødes der færrest børn i de områder, hvor der bor relativt mange ældre, jf. figur 5. Fødselsraterne giver en indikation af, hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Omvendt for områder med høje fødselsrater.

18 18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Struer Kommune 10,6 dødsfald pr borgere. Kun nabokommunen Holstebro har en lavere dødsrate, her er der 8,0 dødsfald pr borgere i I Thisted og Lemvig er antallet af dødsfald hhv. 11,6 dødsfald og 11,8 dødsfald pr borgere, mens antallet i Morsø Kommune er hele 13,0 dødsfald pr borgere. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr borgere. Antal dødsfald i befolkningen følger i vid udstrækning antal ældre. Det gælder såvel i sammenligning mellem kommuner som inden for kommunen. Det er således også sogne med relativt mange ældre, jf. figur 5, som har relativt mange dødsfald i befolkningen, jf. figur 11. Det gælder især for sognene på halvøen Thyholm og Struer Sogn. Samtidig er de børnerige egne, naturligt præget af relativt få dødsfald. Det drejer sig især om sognene i periferien af Struer by, jf. figur 6 og 11. FLYTTEMØNSTRE I 2014 var der stort set balance mellem antallet af til- og fraflyttere; der var fem flere personer, der fraflyttede kommunen end tilflyttede, jf. tabel 5 og tabel 6. Ses der på forholdet mellem til- og fraflyttere fordelt på by- og landområder i kommunen ses det, at landområderne har godt 40 flere fra- end tilflyttere, mens byområderne har knap 40 flere til- end fraflyttere. Tilflytterne er i gennemsnit 0,4 år ældre end fraflytterne. Det skyldes, at tilflytterne til landområderne er 1,6 år ældre end fraflytterne. Tilflytterne til byområderne er omvendt yngre end fraflytterne, de er i gennemsnit 0,4 år yngre.

19 Struer Kommune Figur 11 Antal dødsfald pr borgere, gennemsnit for Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder ,0 Byområder ,7 I alt ,6 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Struer Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder ,4 Byområder ,1 I alt ,2 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Struer Kommune, 2014

20 20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder år. I Struer Kommune har 72,0 pct. af borgerne i aldersgruppen år en uddannelse udover grundskolen. Sammenlignet med nabokommunerne Thisted og Morsø Kommuner har Struer en højere andel. I Thisted og Morsø Kommuner er det hhv. 71,3 pct. og 68,8 pct., der har en uddannelse udover grundskolen. For Lemvig og Holstebro kommuner er andelen hhv. 73,7 pct. og 76,9 pct. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes i Struer Sogn samt i sognene på halvøen Thyholm, jf. figur 12. På Venø samt i de to sogne Resen og Hjerm Østre, der er sogne i periferien af Struer by, er der relativt mange med en uddannelse udover grundskolen. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Struer Kommune har 60,7 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Kun nabokommunen Holstebro har en lavere andel, her er andelen 56,4 pct. I Morsø Kommune er det hele 69,0 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, der har en erhvervsfaglig uddannelse, mens andelen i Thisted og Lemvig er hhv. 67,0 pct. og 65,5 pct. Der er relativt flere med en erhvervsuddannelse i de to sogne Lyngs og Odby, der ligger på halvøen Thyholm, samt i Vejrum sogn (sogn syd for Struer by), jf. figur 13. De laveste andele findes i de to sogne, der omfatter Struer by, Struer og Gimsing Sogne, samt i Humlum Sogn (sogn nord for Struer, der omfatter bl.a. Humlum by og Bremdal by) og på Venø. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.

21 Struer Kommune Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder år med uddannelse udover grundskolen i pct., Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015

22 22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de årige i Struer Kommune er 73,2 pct. i beskæftigelse. Dette er på samme niveau med nabokommunen Thisted, hvor 73,4 pct. er i beskæftigelse. I nabokommunerne Lemvig og Holstebro er andelen højere, her er hhv. 76,0 pct. og 76,5 pct. i beskæftigelse. På Morsø er kun 72,1 pct. i beskæftigelse. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er højest i sognene, der grænser op til Holstebro Kommune, jf. figur 14. Omvendt er beskæftigelsesfrekvensen relativt lav i Struer sogn, i sognene på halvøen Thyholm samt på Jegindø. pendler i gennemsnit 19,6 km til arbejde. I nabokommunerne Thisted og Morsø pendler de beskæftigede i gennemsnit kortere. De pendler i gennemsnit hhv. 18,9 km og 18,7 km, mens de i nabokommunerne Lemvig og Holstebro pendler hhv. 21,5 km og 20,7 km i gennemsnit. De beskæftigede i de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, pendler i gennemsnit 24,5 km, mens alle beskæftigede i hele landet i gennemsnit kun pendler 20,1 km til arbejde. De beskæftigede bosat på halvøen Thyholm pendler længst til arbejde, jf. figur 15, mens de beskæftigede langs grænsen til Holstebro Kommune samt i Struer Sogn og Fousing Sogn (sogn vest for Struer by) pendler kortest. jf. figur 16. I Struer Sogn samt i Hjerm Sogn (sogn sydøst for Struer, der grænser op til Holstebro Kommune) er man i højere grad beskæftigede indenfor for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. I Gimsing Sogn (omfatter bl.a. den østlige del af Struer by), på Venø og i Odby Sogn (sydligste sogn på Thyholm) er man i højere grad beskæftigede indenfor de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed, end de beskæftigede i resten af kommunen. I sognene grænsende op til Lemvig og Holstebro, samt enkelte sogne på Thyholm, er man beskæftigede indenfor Landbrug, Skovbrug og Fiskeri. De beskæftigede i Struer Kommune De erhvervsaktive er beskæftiget inden for en række forskellige brancher,

23 Struer Kommune Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.

24 24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede medianindkomst i Struer Kommune er godt kr. I nabokommunerne Thisted og Morsø er medianindkomsten lavere, her er indkomsten hhv og kr. I Lemvig Kommune er den ækvivalerede medianindkomst betydelig højere på knap kr., mens den i Holstebro er knap kr. Den ækvivalerede medianindkomst blandt alle husstande i Danmark er kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under ét er kr. Husstandsindkomsten er højest i Asp Sogn (sydvestlig sogn, der grænser op til både Lemvig og Holstebro), i Hjerm Østre Sogn (sydøstlig sogn) og i Humlum Sogn (sogn nord for Struer by), jf. figur 17. Husstandsindkomsten er relativt lav i Struer Sogn samt i sognene på halvøen Thyholm. Den lave medianindkomst hænger til dels sammen med, at disse områder har en lav beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Struer Kommune er 79,7 år, jf. tabel 7. Blandt nabokommunerne har Lemvig og Holstebro en højere middellevetid på hhv. 80,0 år og 80,5 år, mens Thisted og Morsø har en lavere middellevetid på 79,2 år. Middellevetiden for hele landet er kun 0,1 år mere end for befolkningen i Struer Kommune, nemlig 79,8 år. De 65-årige i Struer Kommune har en forventet restlevetid på 18,8 år, hvilket er det samme som landgennemsnittet. De 75-årige i Struer har en forventet restlevetid på 11,5 år, hvilket er 0,1 år kortere end landsgennemsnittet, jf. tabel 7.

25 Struer Kommune Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Struer 79,7 år 18,8 år 11,5 år Thisted 79,2 år 18,4 år 11,2 år Lemvig 80,0 år 19,0 år 11,4 år Holstebro 80,5 år 19,3 år 11,8 år Morsø 79,2 år 18,7 år 11,7 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode for at reducere år-til-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige

26 26 P Å F O R K A N T Bilag 1: Grupperingen af sogne Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.

27 Struer Kommune 27

28 Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Struer Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Struer Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau.