Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret Ny Hollænderskolen

Transkript

1 Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret Ny Hollænderskolen Alle klasser fra klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen mellemtrin udskoling 189 Deltagelsesprocent på 91,2% Der er udarbejdet en procesplan for arbejdet for trivsel og undervisningsmiljø, hvor der udvælges et fokusområde for hvert skoleår, som elever og lærere sætter fokus på. Under Pædagogisk udvalg er der nedsat et udvalg bestående af skolens ledelse og lærere, som i samarbejde med elevrådene skal arbejde videre med undervisningsmiljøet på skolen. Generelt så trives skolens elever godt også sammenlignet med landsnormen. Se nedenfor: Indskolingen på Ny Hollænderskolen:

2 Indskolingen landsgennemsnit:

3 Mellemtrin Ny Hollænderskolen

4 Mellemtrin landsgennemsnit

5 Udskolingen Ny Hollænderskolen

6 Udskolingen landsgennemsnit

7 Resultat 2012 for indskolingen Resultat 2009 for indskolingen I denne undersøgelse deltog bh.-3. klasse. I undersøgelsen fra 2012 valgte skolen, at bh. klasserne ikke deltog i undersøgelsen, da erfaringerne viste, at eleverne fra børnehaveklassen havde svært ved at besvare spørgeskemaet.

8 Generel tilfredshed I undervisningsmiljøundersøgelsen deltog alle klasser fra børnehaveklassen til og med 3. klasse, i alt besvarede 292 elever det elektroniske spørgeskema. Ved kortlægningen af undervisningsmiljøet har skolen anvendt kortlægningsværktøjet Termometeret ( Undersøgelsen er afholdt i januar og februar I dette års undersøgelse skulle eleverne besvare spørgsmålene, som var stillet de tidligere år, og yderligere spørgsmål omkring klasselæreren, det fysiske arbejdsmiljø i klassen samt sikkerhed. Resultaterne af undersøgelsen er fremlagt på et lærermøde i maj måned, hvor alle årgangsteams gennemgik årgangens resultater set i relation til de samlede resultater for klasse på Ny Hollænderskolen. Efterfølgende skal undersøgelsen præsenteres for elevrådet, hvorefter der udarbejdes en endelig handleplan for yderligere forbedring af undervisningsmiljøet på skolen. Der er nedsat et udvalg bestående af skolens ledelse og to lærere, som er tovholdere for projektet. Undersøgelsen tegner generelt set et positivt billede af undervisningsmiljøet på Ny Hollænderskolen. Eleverne er generelt meget tilfredse med skolen, klassen og deres kammerater. De føler sig trygge i klassen og er ofte sammen med kammeraterne uden for skoletiden. 98,7% af eleverne er glade for skolen, mens der kun er 1,7% af eleverne, som ikke kan lide skolen. Her er det 2 elever fra 1. klassetrin og 2 elev på 3.klassetrin. 93,8% af eleverne er glade for den klasse, de går i, 6,2% er nogenlunde tilfredse mens 0% er ikke rigtig glad for deres klasse. Kun 0,7% af eleverne har det ikke så godt med deres klassekammerater (2 elever ud af 292). Undersøgelsen viser, at hovedparten af eleverne besøger klassekammerater eller har besøg af klassekammerater ofte. Umiddelbart er der ingen bekymring i forhold til elevbesvarelserne af denne del af undersøgelsen. Klassen og kammeraterne Elevernes besvarelse af denne del af undersøgelsen er meget positiv. 95,5% af eleverne har nogle gode venner i klassen og kun 1% af eleverne tror ikke, at klassekammeraterne kan lide dem. Langt de fleste elever ved (91%), hvordan de skal opføre sig over for hinanden, hvilket er med til at skabe tryghed i klassen og mellem de enkelte elever. Et af de områder, som skolen vil have fokus på i det kommende år er sprogbrugen i klassen. 3,8% af eleverne mener, at eleverne indbyrdes taler grimt til hinanden. Derfor vil indskolingen have et fortsat fokus på sprogbrugen i de kommende skoleår. Et andet fokusområde er synliggørelse af klasseregler. 91% af eleverne kender til reglerne for opførsel i klassen, mens 6,6% af eleverne ikke ved, om der eksisterer klasseregler. Derfor skal alle klasser arbejde med at diskutere, hvilke klasseregler der er i spil, og der skal arbejdes med at synliggøre klassereglerne, så ingen elev på Ny Hollænderskolen er i tvivl om, hvilken opførsel skolen forventer af eleverne. Dog er resultatet af denne del af spørgeskemaundersøgelsen forbedret siden sidst. Klasselæreren Langt de fleste elever oplever, at deres klasselærer godt kan lide dem og at klasselæreren gør noget for, at alle i klassen skal have det godt. Skolen afholder klassemøder hver uge i alle klasser, hvilket skolen mener, er med til at styrke disse forhold. Undersøgelsen giver ingen anledning til at der sættes fokus på dette område. Mobning Skolen har gennem de sidste år arbejdet målrettet for at forbedre trivslen på skolen. Skolen har udarbejdet en trivselspolitik og alle klasser afholder ugentlige klassemøder. Det er derfor glædeligt at 97,2% af eleverne mener, der er ingen eller meget lidt mobning i klassen. Generelt har denne aldersgruppe svært ved at skelne mellem mobning og øjebliksdrillerier, hvorfor dette er taget i betragtning, da resultaterne blev gennemgået. Eleverne oplever, at de i klassen taler om mobning og drillerier i klassen, og at det er klasselæreren, som hjælper i disse situationer. Timerne og undervisningen Generelt er eleverne tilfredse med undervisningen og timerne på skolen. 97,9% af eleverne mener, de altid eller for det meste lærer noget i skolen. 2,1% af de elever, som mener, de ikke lærer ret meget i skolen. Dette vil de enkelte årgangsteams være opmærksom på i de kommende år. Meget positivt er, at kun 1% af eleverne mener, de ikke klarer sig så godt i skolen. Generelt så er der en lille forbedring i forhold til positive tilbagemeldinger på dette område set i forhold til tidligere undersøgelse.

9 Rammer 1 Denne del af undersøgelsen sætter fokus på de fysiske rammer på skolen. På trods af de trange pladsforhold på hovedskolen og på skolen generelt, så oplever eleverne, at forholdene er helt i orden eller nogenlunde i orden. Generelt er der størst tilfredshed med de fysiske rammer i de yngste klasser, mens de ældre klasser er lidt mere kritiske. Elever, som har stamlokale på Dr. Priemes Vej, er generelt meget tilfredse med de fysiske rammer. På trods af de trange kår i mange klasselokaler, synes 97,2% af eleverne, at deres klasselokale er rart at være i. Generelt er eleverne tilfredse eller nogenlunde tilfredse med skolegården, og 90,3% af eleverne oplever at, der er områder udenfor, hvor det er dejligt at være. Toilet forholdene på skolen er eleverne ikke tilfredse med. 66,1% af eleverne oplever at toiletterne ikke er i orden. I sommerferien er kældertoiletterne i indskolingsbygningen blevet sat i stand, hvilket forhåbentligt vil opleves af eleverne, som en forbedring. Rammer 1 Denne del af undersøgelsen sætter fokus på de fysiske rammer i klasselokalet. På trods af de trange pladsforhold så oplever eleverne at stole er gode eller nogenlunde at sidde på (91,7%) og borde er gode/nogenlunde at sidde ved ( 96,5%). Eleverne er kritiske i forhold til rengøringsstandarden i klasserne, som de oplever, er for dårlig (64,7%). Sikkerhed Generelt oplever eleverne, at de kender til beredskabsplanen i forhold til brand. 97,2% af elever angiver, at de har fået at vide, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen. Hvert år gennemfører skolen uanmeldte brandøvelser for alle skoler, hvilket altid forløber rigtigt godt og med stor ros fra Frederiksberg Brandvæsen. Heldbred og velbefindende Generelt er eleverne ikke overdrevent positive i forhold til vurdering af deres eget helbred, idet små 8,7% af eleverne oplever, at de tit har ondt i hovedet eller maven. Dette forhold vil skolen have fokus på fremadrettet i samarbejde med forældrene. Direkte bekymrende er det, at der er 22,9% af eleverne, der tilkendegiver, de ofte føler sig trætte og uoplagte. Dette forhold vil blive taget op på forældremøder, idet det indikerer, at der måske er elever, der ikke får nok søvn. Glædeligt er det, at der på trods af ovenstående er 95,1% af eleverne, der oplever, at de tit er i rigtigt godt humør, 89,2% af eleverne er ikke triste eller kede af det og 95,8% af eleverne oplever, at de tit er glade og godt tilpas.

10 Resultat for mellemtrin 2012 Resultat for mellemtrin og udskoling 2009

11 Generel tilfredshed I undervisningsmiljøundersøgelsen deltog alle klasser fra klasse, i alt besvarede 225 elever det elektroniske spørgeskema. Ved kortlægningen af undervisningsmiljøet har skolen anvendt kortlægningsværktøjet Termometeret ( Undersøgelsen er afholdt i januar og februar I dette års undersøgelse skulle eleverne besvare spørgsmålene, som var stillet de tidligere år, og yderligere spørgsmål omkring klasselæreren, aktivitetsmuligheder, det fysiske arbejdsmiljø i klassen samt sikkerhed. I dette års undersøgelse skulle eleverne besvare spørgsmålene, som var stillet de tidligere år, og yderligere spørgsmål omkring klasselæreren, det fysiske arbejdsmiljø i klassen samt sikkerhed. Resultaterne af undersøgelsen er fremlagt på et lærermøde i maj måned, hvor alle årgangsteams gennemgik årgangens resultater set i relation til de samlede resultater for klasse på Ny Hollænderskolen. Efterfølgende skal undersøgelsen præsenteres for elevrådet, hvorefter der udarbejdes en endelig handleplan for yderligere forbedring af undervisningsmiljøet på skolen. Der er nedsat et udvalg bestående af skolens ledelse og to lærere, som er tovholdere for projektet. Undersøgelsen tegner generelt set et positivt billede af undervisningsmiljøet på Ny Hollænderskolen. Eleverne er generelt meget tilfredse med skolen, klassen og deres kammerater. De føler sig trygge i klassen og er ofte sammen med kammeraterne uden for skoletiden. 93,8% af eleverne er glade for skolen, mens der kun er 0,4% af eleverne, som ikke kan lide skolen, 96,4% af eleverne føler sig trygge i klassen, 96,2% af eleverne er glade for deres klasse og 99,6% af eleverne kan lide deres klassekammerater. Umiddelbart er der ingen bekymring i forhold til elevbesvarelserne af denne del af undersøgelsen. Klassen og kammeraterne Elevernes besvarelse af denne del af undersøgelsen er meget positiv. Langt de fleste elever har mellem 2-5 eller over 5 venner i klassen (99,6% af alle elever) og de fleste elever mener, at deres venner vil hjælpe dem i situationer, hvor de har brug for hjælp (97,3%). Langt de fleste elever ved, hvordan de skal opføre sig over for hinanden, hvilket er med til at skabe tryghed i klassen og mellem de enkelte elever. Et af de områder, som skolen har haft fokus på sprogbrugen i klassen. Der er sket en forbedring set fra tidligere år, så nu er det kun 2,2% mod før 6,18% af eleverne mener, at eleverne indbyrdes taler grimt til hinanden, 10,7% (12,92% i tidligere undersøgelse) mener, at man for det meste taler grimt til hinanden, mens 57,8% af eleverne, mener at man en gang imellem taler grimt til hinanden. Efter at have gennemgået de enkelte årgange er skolen blevet klar over at det er på mellemtrinnet stadig skal være fokus på sprogbrugen det kommende skoleår. Skolen har haft fokus på synliggørelsen af klasseregler i de foregående år, hvilket har betydet at det nu er 79,1% mod tidligere 54,78% af eleverne, der kender til reglerne for opførsel i klassen, 3,6% (18,26% tidligere) af eleverne kender ikke til nogen klasseregler, mens 17,3% (tidligere 26,97%) af eleverne ikke ved, om der eksisterer klasseregler. Til trods for en større synlighed af klasseregler, så skal der stadig være fokus på dette, så ingen elev på Ny Hollænderskolen er i tvivl om, hvilken opførsel skolen forventer af eleverne. Mobning Skolen har gennem de sidste år arbejdet målrettet for at forbedre trivslen på skolen. Skolen har udarbejdet en trivselspolitik og alle klasser afholder ugentlige klassemøder. 93,8% af eleverne mener, at der er ingen eller meget lidt mobning i klassen. Til trods for at skolen har udarbejdet en trivselspolitik og at skolen afholder en trivselsdag en gang årligt, så ved 28,9% af eleverne ikke, at skolen har regler mod mobning og 1,3% af eleverne mener ikke, at skolen har nogle regler for mobning. Fokusområde vedrørende mobning vil i det kommende skoleår være, at få eleverne til at være aktive medspillere i at stoppe drillerier/mobning, når de oplever at kammerater udsættes for noget sådant. Derfor skal bl.a. trivselspolitikken debatteres i de enkelte klasser og i elevrådet. Konflikter Hvis eleverne oplever, at der er konflikter, så er det ofte konflikter mellem pigerne (60,1%) og det kun er i 53,0% af tilfældene ved konflikter, det er mellem drengene. AKT har haft fokus på konflikter i pigegrupper på mellemtrinnet, da det ofte er her, skolen oplever, der oftest er problemer. Disse konflikter er ofte baseret på misforståelser, grimt sprog eller sladder og rygter.

12 Denne indsats har gjort, at elevernes oplevelse af konflikter i pigegruppen er mindsket (tidligere 79,7%). Klasselæreren Langt de fleste elever oplever, at deres klasselærer godt kan lide dem og at klasselæreren gør noget for, at alle i klassen skal have det godt. Skolen afholder klassemøder hver uge i alle klasser, hvilket skolen mener, er med til at styrke disse forhold. Undersøgelsen giver ingen anledning til at der sættes fokus på dette område. 64% af eleverne oplever, at klasselæreren meget tid og tit taler med klassen om, hvad eleverne kan gøre for at få en god klasse. Timerne og undervisningen Generelt er eleverne tilfredse med undervisningen og timerne på skolen. Således er der kun 1,3% af eleverne der mener, at de keder sig i skolen og 86,2% oplever, at der for det meste stilles passende krav til eleven fra lærerne. 5,4% mener, at der stilles forsmå krav, mens 8,5% mener, at der stilles for store krav. De enkelte klasselærere arbejder videre i forhold til elevsamtaler med dette område. Resultaterne af undervisningsmiljøundersøgelsen viser, at 66,1% af eleverne mener, at de sjældent eller aldrig er medbestemmende, når det handler om, hvad de skal arbejde med i timerne. 49,5% af eleverne mener, at de sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvordan/på hvilken måde de skal arbejde med emner eller en opgave. Lærerne er i de enkelte fag bundet op på Fælles Mål med trinmål og læseplaner for faget, hvilket naturligvis sætter naturlige grænser for elevernes medbestemmelse, dette til trods, vil skolen i det kommende skole år sætte fokus på området, da medbestemmelse er en af skolens kerneværdier. Stress I forhold til lektier, så oplever 67% at der er passende med lektier, 27,7% mener, at der er for mange, mens 5,4% mener, at der er for få. Lærerne har i dette forår haft fokus på lektier, hvilket der skal arbejdes videre med i forhold til evalueringskulturen på skolen. Der er ligeledes blevet sat fokus på lektiecafe, hvilket skal være med til at støtte og hjælpe elever, som har det svært med lektielæsningen. Eleverne kan i perioder opleve sig stresset. For nogen kan det være lektielæsningen, fritidsinteresser eller fritidsjob, som har indflydelse på dette. 9,4% af eleverne deltager i 0 fritidsaktiviteter om ugen 19,3% af eleverne deltager i 1 fritidsaktiviteter om ugen 27,8% af eleverne deltager i 2 fritidsaktiviteter om ugen 27,4% af eleverne deltager i 3 fritidsaktiviteter om ugen 8,1% af eleverne deltager i 4 fritidsaktiviteter om ugen 8,1% af eleverne deltager i 5 eller flere fritidsaktiviteter om ugen 7,1% har fritidsjob. Rammer 1 og rammer 2 Denne del af undersøgelsen sætter fokus på de fysiske rammer på skolen. På trods af de trange pladsforhold i klasserne og på skolen generelt, så oplever eleverne at forholdene er helt i orden eller nogenlunde i orden. Generelt er der størst tilfredshed med de fysiske rammer i de yngste klasser, mens de ældste klasser er mere kritiske. Skolen har gennemgået en større opbygning, hvor der er skabt en række nye tidssvarende klasselokaler, et nyt mediecenter, et nyt sciencecenter, nye faglokaler, nye og forbedrede toiletforhold samt en ombygning af skolegården. Dette har været med til at forbedre elevernes opfattelse af det fysiske undervisningsmiljø Skolen vil i de kommende år have fokus på, at etablere arbejdspladser på gangene, minimering af træk fra vinduer (der er planlagt en større udskiftning af vinduer) samt opsætning af støjplader og forbedring af lyskilder. Aktivitetsmuligheder Generelt er eleverne glade for de aktivitetsmuligheder, som skolen byder dem. Kun 2,7% er sjældent eller aldrig fysisk aktive i frikvarteret. Dog oplever 19,1% af eleverne at de sjældent eller aldrig er fysiske aktive i de timer, hvor der ikke står idræt eller svømning på skoleskemaet. Dette kan hænge sammen med skolens små klasselokaler og manglende fællesarealer. Sikkerhed

13 Generelt oplever eleverne, at de kender til beredskabsplanen i forhold til brand. 94,9% af elever angiver, at de har fået at vide, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen. Hvert år gennemfører skolen uanmeldte brandøvelser for alle skoler, hvilket altid forløber rigtigt godt og med stor ros fra Frederiksberg Brandvæsen. Eleverne oplever, at de oftest kommer til skade i forbindelse med frikvarteret (82,9%) og 94,5% af skaderne var ikke alvorlige eller lidt alvorlige. Kost og rygning Skolen har udarbejdet en kostpolitik, hvor skolen bl.a. forventer, at alle elever spiser morgenmad, derfor er det undrende, at kun 82,5% af alle elever faktisk har spist morgenmad og at 2,8% sjældent eller aldrig spiser morgenmad. Det er forbudt at ryge på skolens område, og denne regel håndhæves strengt, hvorfor det kan undre, hvordan 18% af eleverne kan føle sig generet af rygning på skolens område. Dette paradoks vil blive diskuteret med elevrådet i det kommende skoleår. Det er dog betænkeligt at 1,8% af eleverne (4 elever) fortæller at de ryger, da de går på mellemtrinnet. Der er fokus på rygning og skolen har udarbejdet en rygepolitik, hvor der er fokus på forebyggende arbejde. Heldbred og velbefindende Overordnet oplever eleverne, at deres heldbred er godt eller rigtigt godt (97,3%), kun 0,9% synes, at deres helbred er dårligt. Går man i detaljer er billedet langt fra så positivt, idet 12% af eleverne oplever, at de tit har ondt i hovedet (hverdag, næsten hverdag, en eller flere gange om ugen), 8,8% oplever, at de tit har ondt i maven (hverdag, næsten hverdag, en eller flere gange om ugen)og 14,8% ofte oplever, at have ondt i nakke/ryg/skuldre (hverdag, næsten hverdag, en eller flere gange om ugen). Dette forhold vil skolen have fokus på fremadrettet i samarbejde med forældrene. Direkte bekymrende er det, at der er 22,2% af eleverne, der tilkendegiver, at de ofte føler sig trætte og uoplagte (hele tiden, det meste af tiden, en del af tiden). Dette forhold vil blive taget op forældremøder, idet det indikerer, at der måske er elever, der ikke får nok søvn. Skolen har fokus på fravær. Hovedårsagen til fravær er: sygdom 88,9%, men eleverne påpeger også at 26,7% skyldes andre grunde, mens 11,1% angiver at fravær også skyldes, at de ikke kan komme op om morgenen. Skolen vil fortsat have fokus på dette område.

14 Resultat for udskolingen 2012 Generel tilfredshed I undervisningsmiljøundersøgelsen deltog alle klasser fra klasse, i alt besvarede 189 elever det elektroniske spørgeskema. Ved kortlægningen af undervisningsmiljøet har skolen anvendt kortlægningsværktøjet Termometeret ( Undersøgelsen er afholdt i januar og februar I dette års undersøgelse skulle eleverne besvare spørgsmålene, som var stillet de tidligere år, og yderligere spørgsmål omkring klasselæreren, aktivitetsmuligheder, det fysiske arbejdsmiljø i klassen samt sikkerhed. I dette års undersøgelse skulle eleverne besvare spørgsmålene, som var stillet de tidligere år, og yderligere spørgsmål omkring klasselæreren, det fysiske arbejdsmiljø i klassen samt sikkerhed. Resultaterne af undersøgelsen er fremlagt på et lærermøde i maj måned, hvor alle årgangsteams gennemgik årgangens resultater set i relation til de samlede resultater for klasse på Ny Hollænderskolen. Efterfølgende skal undersøgelsen præsenteres for elevrådet, hvorefter der udarbejdes en endelig handleplan for yderligere forbedring af undervisningsmiljøet på skolen. Der er nedsat et udvalg bestående af skolens ledelse og to lærere, som er tovholdere for projektet. Undersøgelsen tegner generelt set et positivt billede af undervisningsmiljøet på Ny Hollænderskolen. Eleverne er generelt meget tilfredse med skolen, klassen og deres kammerater. De føler sig trygge i klassen og er ofte sammen med kammeraterne uden for skoletiden. 93,7% af eleverne er glade for skolen, og 0% af eleverne, som ikke kan lide skolen, 95,2% af eleverne føler sig trygge i klassen, 94,1% af eleverne er glade for deres klasse og 93,1% af eleverne kan lide deres klassekammerater.

15 Umiddelbart er der ingen bekymring i forhold til elevbesvarelserne af denne del af undersøgelsen. Klassen og kammeraterne Elevernes besvarelse af denne del af undersøgelsen er meget positiv. Langt de fleste elever har mellem 2-5 eller over 5 venner i klassen (96,9% af alle elever) og de fleste elever mener, at deres venner vil hjælpe dem i situationer, hvor de har brug for hjælp (95,2%). Langt de fleste elever ved, hvordan de skal opføre sig over for hinanden, hvilket er med til at skabe tryghed i klassen og mellem de enkelte elever. Et af de områder, som skolen har haft fokus på sprogbrugen i klassen. Men i udskolingen er det stadig 5,3% af eleverne, som mener, at eleverne indbyrdes taler grimt til hinanden, 13,2% mener, at man for det meste taler grimt til hinanden, mens 57,1% af eleverne, mener at man en gang imellem taler grimt til hinanden. Efter at have gennemgået de enkelte årgange er skolen blevet klar over at det er i udskolingen stadig skal være fokus på sprogbrugen det kommende skoleår. På trods af, at skolen har haft fokus på synliggørelsen af klasseregler i de foregående år, så er der stadig kun 49,2% af eleverne, der kender til reglerne for opførsel i klassen, 17,5% af eleverne kender ikke til nogen klasseregler, mens 33,3% af eleverne ikke ved, om der eksisterer klasseregler. Derfor skal der sættes fokus på dette område, så ingen elev på Ny Hollænderskolen er i tvivl om, hvilken opførsel skolen forventer af eleverne. Mobning Skolen har gennem de sidste år arbejdet målrettet for at forbedre trivslen på skolen. Skolen har udarbejdet en trivselspolitik og alle klasser afholder ugentlige klassemøder. 93,7% af eleverne mener, at der er ingen eller meget lidt mobning i klassen. Til trods for at skolen har udarbejdet en trivselspolitik og at skolen afholder en trivselsdag en gang årligt, så ved 24,3% af eleverne ikke, at skolen har regler mod mobning og 3,7% af eleverne mener ikke, at skolen har nogle regler for mobning. Fokusområde vedrørende mobning vil i det kommende skoleår være, at få eleverne til at være aktive medspillere i at stoppe drillerier/mobning, når de oplever at kammerater udsættes for noget sådant. Derfor skal bl.a. trivselspolitikken debatteres i de enkelte klasser og i elevrådet. Konflikter Klasselæreren Langt de fleste elever oplever, at deres klasselærer godt kan lide dem og at klasselæreren gør noget for, at alle i klassen skal have det godt. Skolen afholder klassemøder hver uge i alle klasser, hvilket skolen mener, er med til at styrke disse forhold. Undersøgelsen giver ingen anledning til at der sættes fokus på dette område. 64% af eleverne oplever, at klasselæreren meget tid og tit taler med klassen om, hvad eleverne kan gøre for at få en god klasse. Timerne og undervisningen Generelt er eleverne tilfredse med undervisningen og timerne på skolen. Dog oplever 6,3% af eleverne mener, at de meget tit keder sig i timerne, mens det er 18% af eleverne, som mener at det er tit, at de keder sig i timerne. Dette vil de enkelte årgangsteams have fokus på. 82% oplever, at der for det meste stilles passende krav til eleven fra lærerne. 7,4% mener, at der stilles forsmå krav, mens 10,6% mener, at der stilles for store krav. De enkelte klasselærere arbejder videre i forhold til elevsamtaler med dette område. Resultaterne af undervisningsmiljøundersøgelsen viser, at 51,9% af eleverne mener, at de sjældent eller aldrig er medbestemmende, når det handler om, hvad de skal arbejde med i timerne. 35,4% af eleverne mener, at de sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvordan/på hvilken måde de skal arbejde med emner eller en opgave. Lærerne er i de enkelte fag bundet op på Fælles Mål med trinmål og læseplaner for faget, hvilket naturligvis sætter naturlige grænser for elevernes medbestemmelse, dette til trods, vil skolen i det kommende skole år sætte fokus på området, da medbestemmelse er en af skolens kerneværdier. Stress I forhold til lektier, så oplever 68,8% at der er passende med lektier, 28,6% mener, at der er for mange, mens 2,6% mener, at der er for få. Lærerne har i dette forår haft fokus på lektier, hvilket der skal arbejdes videre med i forhold til evalueringskulturen på skolen. Der er ligeledes blevet sat fokus på lektiecafe, hvilket skal være med til at støtte og hjælpe elever, som har det svært med lektielæsningen.

16 Eleverne kan i perioder opleve sig stresset. For nogen kan det være lektielæsningen, fritidsinteresser eller fritidsjob, som har indflydelse på dette. 13,2% af eleverne deltager i 0 fritidsaktiviteter om ugen 14,3% af eleverne deltager i 1 fritidsaktiviteter om ugen 28,6% af eleverne deltager i 2 fritidsaktiviteter om ugen 18,0% af eleverne deltager i 3 fritidsaktiviteter om ugen 12,4% af eleverne deltager i 4 fritidsaktiviteter om ugen 13,8% af eleverne deltager i 5 eller flere fritidsaktiviteter om ugen 35,4% har fritidsjob. Rammer 1 og rammer 2 Denne del af undersøgelsen sætter fokus på de fysiske rammer på skolen. På trods af de trange pladsforhold i klasserne og på skolen generelt, så oplever eleverne at forholdene er helt i orden eller nogenlunde i orden. Generelt er der størst tilfredshed med de fysiske rammer i de yngste klasser, mens de ældste klasser er mere kritiske. Skolen har gennemgået en større opbygning, hvor der er skabt en række nye tidssvarende klasselokaler, et nyt mediecenter, et nyt sciencecenter, nye faglokaler, nye og forbedrede toiletforhold samt en ombygning af skolegården. Dette har været med til at forbedre elevernes opfattelse af det fysiske undervisningsmiljø, kun 3,7% af eleverne mener ikke at faglokalerne er i orden. Skolen vil i de kommende år have fokus på, at etablere arbejdspladser på gangene, minimering af træk fra vinduer (der er planlagt en større udskiftning af vinduer) samt opsætning af støjplader og forbedring af lyskilder. Aktivitetsmuligheder Generelt er eleverne ok for de aktivitetsmuligheder, som skolen byder dem. Eleverne i udskoling har udetilladelse, hvorfor de ofte ikke befinder sig på skolens område i frikvarteret. Dette hænger måske sammen med at 25,4% af eleverne sjældent eller aldrig er fysisk aktive i frikvarteret. 55,6% af eleverne oplever, at de sjældent eller aldrig er fysiske aktive i de timer, hvor der ikke står idræt eller svømning på skoleskemaet. Dette kan hænge sammen med skolens små klasselokaler og manglende fællesarealer. Sikkerhed Generelt oplever eleverne, at de kender til beredskabsplanen i forhold til brand. 92,1% af elever angiver, at de har fået at vide, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen. Hvert år gennemfører skolen uanmeldte brandøvelser for alle skoler, hvilket altid forløber rigtigt godt og med stor ros fra Frederiksberg Brandvæsen. Eleverne oplever, at de oftest kommer til skade i forbindelse med frikvarteret (69,4%) og 91,6% af skaderne var ikke alvorlige eller lidt alvorlige. Kost og rygning Skolen har udarbejdet en kostpolitik, hvor skolen bl.a. forventer, at alle elever spiser morgenmad, derfor er det undrende, at kun 67,7% af alle elever faktisk har spist morgenmad og at 4,2% sjældent eller aldrig spiser morgenmad. Det er ikke alle elever, som spiser frokost hver dag faktisk kun 56,6%, hvilket skolen er undrende overfor. Det er forbudt at ryge på skolens område, og denne regel håndhæves strengt, hvorfor det kan undre, hvordan 11,1% af eleverne kan føle sig generet af rygning på skolens område. Dette paradoks vil blive diskuteret med elevrådet i det kommende skoleår. Heldbred og velbefindende Overordnet oplever eleverne, at deres heldbred er godt eller rigtigt godt (92,6%), men 1,6% synes, at deres helbred er dårligt. Går man i detaljer er billedet langt fra så positivt, idet 13,9% af eleverne oplever, at de tit har ondt i hovedet (hverdag, næsten hverdag, en eller flere gange om ugen), 6,4% oplever, at de tit har ondt i maven (hverdag, næsten hverdag, en eller flere gange om ugen) og 22,4% ofte oplever, at have ondt i nakke/ryg/skuldre (hverdag, næsten hverdag, en eller flere gange om ugen). Dette forhold vil skolen have fokus på fremadrettet i samarbejde med forældrene. Direkte bekymrende er det, at der er 49% af eleverne, der tilkendegiver, at de ofte føler sig trætte og uoplagte (hele tiden, det meste af tiden, en del af tiden). Dette forhold vil blive taget op forældremøder, idet det indikerer, at der måske er elever, der ikke får nok søvn.

17 Skolen har fokus på fravær. Hovedårsagen til fravær er: sygdom 77,2%, men eleverne påpeger også at 33,1% skyldes andre grunde, mens 19,7% angiver at fravær også skyldes, at de ikke kan komme op om morgenen. Skolen vil fortsat have fokus på dette område.