NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI"

Transkript

1 NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

2 Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: Pdf-udgave: foto: Unsplash, Pexels og Graphic Stock. Epilepsiforeningen, Store Gråbrødrestræde 10, Odense C. Tlf.: epilepsiforeningen.dk 2

3 NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Hvis din mor eller far har epilepsi, er dette hæfte for dig. Mange børn har en mor eller far med epilepsi, og vi har snakket med nogle af dem om, hvordan de har det. Børnene har hjulpet os med at svare på nogle af de spørgsmål, der dukker op. De fortæller, at man bliver meget usikker og måske bange, når mor eller far har anfald. Mange børn har det på sammen måde, så du er ikke alene. I hæftet skriver vi om, når mor har epilepsi. Men det kan også handle om din far, hvis han har epilepsi. INDHOLD Hvad er epilepsi side 3 Hvad sker der i hjernen?... side 4 Hvordan ser et anfald ud?... side 5 Hvordan har man det efter anfaldet? side 6 Hvorfor får man epilepsi? side 6 Hvordan finder man ud af, om man har epilepsi? side 6 Hvordan behandler man epilepsi? side 6 Hvad snakker de om hos lægen? side 7 Hvordan er det, når mor har epilepsi side 7 Man kan også godt blive vred side 8 At passe på hinanden side 8 Når man ringer 112 side 9 Hvis mor får anfald, når I er ude side 9 Din hjælp betyder meget side 10 Skal man fortælle det til vennerne? side 10 Noget der måske kan hjælpe dig side 10 3

4 Vi vil først fortælle, hvad epilepsi er, og hvordan anfald ser ud. Et anfald kan for eksempel se sådan ud: Hun drejer hovedet til den ene side Hun begynder at stirre ud i luften Hun svarer ikke, når du kalder på hende Hun går forvirret rundt Hun smasker med munden HVAD ER EPILEPSI? Epilepsi er en sygdom, hvor man pludselig mister kontrol over sin krop. Kroppen gør noget, man ikke har bedt den om. Man kan for eksempel få små ryk i den ene arm, få en underlig smag i munden, blive stiv som en træstamme og falde om og ryste over hele kroppen. Det hedder anfald. Man kan ikke forklare, hvorfor anfaldet kommer, og hvorfor det kommer nu. Når det sker mere end én gang, og når lægen mener, det kan ske igen, så siger man, at personen har epilepsi I Danmark er der ca mennesker, som har epilepsi. Det er flere, end der kan være i Parken i København, når Danmark spiller fodboldlandskamp. Man kan også sige, at hvis du er sammen med 100 mennesker, så er der sikkert en af dem, som har epilepsi. Hun piller ved sit tøj Hun får en underlig følelse i kroppen Hun får en underlig smag i munden Hun falder om på gulvet og begynder at ryste Hun mumler eller siger noget, man ikke forstå Hun taber det, hun har i hånden Hun får nogle ryk i en arm eller ben HVAD SKER DER I HJERNEN? Hjernen er lavet af milliarder af nerveceller, som hele tiden sender små elektriske beskeder til hinanden og til kroppen. Når vi cykler, hører musik, læser og spiller fodbold, så bruger vi vores hjerne. Forestil dig, at hjernen er din personlig harddisk, og at den er meget mere indviklet end det system, der findes i selv den allerbedste rigtige computer. Inde i vores hjerne er der en svag strøm, der arbejder hele tiden. Når man får et anfald, så løber strømmen alt for hurtigt, og der sker en kortslutning. Når strømmen svigter, gør kroppen underlige ting, som man ikke har bedt den om. 4

5 HVORDAN SER ANFALD UD? Der findes mange forskellige slags anfald. Din mor har måske kun en type anfald. Eller måske får hun flere slags anfald. Anfaldene ser ens ud fra gang til gang, så du kan nemt genkende dem. Man kan have anfald, hvor man er helt klar i hovedet, men hvor man pludselig får nogle små ryk i den ene arm eller en underlig fornemmelse i maven. Nogle oplever, at ting ser anderledes ud eller lyder anderledes, end de plejer. Man kan også have anfald, hvor man ikke selv ved, hvad man går rundt og laver. Man kan foretage sig underlige ting. Man kan se fjern ud i øjnene eller smaske. Man kan sidde og stirre lige ud i luften. Eller tale sort, så andre ikke forstår, hvad man siger. Man kan måske heller ikke svar. Bagefter kan man ikke huske, man har opført sig underligt. Mange har hørt om de anfald, hvor en person falder om og får kramper. Først bliver man stiv i kroppen. Og nogle gange kommer der et skrig, fordi luften bliver presset op igennem stemmelæberne. Det kan lyde skræmmende, men det gør ikke ondt. Man kan have svært ved at få vejret, så ma bliver blå i hovedet. Det ser uhyggeligt ud. Som om personen dør. Men man dør ikke. Kroppen begynder at ryste, og nogle gange kommer man til at bide sig i tungen. Det varer et par minutter, så slapper musklerne af igen. Og man kan komme til at tisse i bukserne. Bagefter er man ofte meget træt og falder måske i søvn. Den der ser et anfald føler det, som om anfaldet tager meget lang tid. Men de fleste anfald varer kun et par minutter. Hvis du ikke selv har set et anfald, kan du spørge din mor, hvordan hendes anfald er. Så kan du bedre fortælle andre, hvad der sker. Nogle kan mærke, når der er et anfald på vej. De kan så fortælle, at nu kommer der snart et anfald. Det er ikke sikkert, at din mor på forhånd kan fortælle dig om anfaldet. Man kan ikke selv bestemme, hvornår der skal komme et anfald. Og man kan ikke selv bestemme, at 5 Det er ikke nogens skyld, at din mor har epilepsi. Din mor har ikke gjort noget, som er skyld i, at epilepsien er kommet. Og det er i hvert fald ikke din skyld.

6 man ikke vil have anfald. De opstår pludseligt. kan ikke få epilepsi ved at være sammen med en person der har epilepsi. HVORDAN HAR MAN DET EFTER ET ANFALD? Nogle er helt friske igen lige efter anfaldet. Andre er trætte. De kan være forvirrede, irriterede, have hovedpine eller have svært ved at huske. Nogle har brug for at hvile sig eller sove bagefter for at blive friske igen. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man har det efter et anfald. I de fleste tilfælde kan din mor fortælle dig, hvordan hun har det bagefter. HVORFOR FÅR MAN EPILEPSI? Hvorfor har mor epilepsi? Det er et godt spørgsmål. Problemet er, at lægen mange gange ikke ved hvorfor epilepsien er kommet. Nogle får epilepsi, hvis de har haft en blødning oppe i hjernen eller har haft hjernebetændelse eller har slået hovedet meget slemt og har fået hjernerystelse. Andre kan slå et ordentligt hul i hovedet uden at få epilepsi. Tit ved man ikke, hvorfor en person har fået epilepsi. Måske finder lægerne ud af det engang i fremtiden. Du kan spørge din mor, om hun ved, hvorfor hun har epilepsi. Det er ikke nogens skyld, at din mor har epilepsi. Din mor har ikke gjort noget, som er skyld i, at epilepsien er kommet. Og det er i hvert fald ikke din skyld. Du tænker nok på, om du også får epilepsi. Det er klart, at man tænker det, for hvor kommer epilepsi egentlig fra? Man kan ikke altid forklare, hvorfor et menneske får epilepsi. Alle mennesker kan få epilepsi men selvom din mor har epilepsi, er risikoen for, at du får det kun en lille smule større, end den er for alle andre. Nogle tror epilepsi smitter. Det er helt forkert. Man HVORDAN FINDER MAN UD AF, OM MAN HAR EPILEPSI? Når man har epilepsi, får man anfald. Så går man hen til lægen og fortæller om anfaldet. Når det sker mere end én gang, og når lægen mener, at det lyder som epileptiske anfald, så kalder lægen det epilepsi. Nogle får lavet en undersøgelse, hvor nogle små ledninger bliver klistret fast på hovedet og samtidig bliver koblet til en lille skærm. Det hedder en EEGundersøgelse. Det gør ikke ondt. På skærmen kan man så se den elektriske strøm i hjernen som små bølger. Hvis der er mange zig-zagger på skærmen, kan det være med til at vise, at man har epilepsi. HVORDAN BEHANDLER MAN EPILEPSI? Når man har epilepsi, får man medicin. Det skal få anfaldene til at forsvinde. Medicinen går ind blodet, når man har spist pillerne. Blodet tager medicinen med op til hjernen for at anfaldene til at forsvinde. Man skal tage medicin hver dag. Enten én gang om dagen eller flere gange om dagen. De fleste får anfaldene til at forsvinde ved hjælp af medicinen. Men måske skal man prøve flere slags medicin, inden lægen finder det, der virker bedst. Selv om anfaldene forsvinder, når man får medicin, så har man stadigvæk epilepsi. Anfaldene vil komme igen, hvis man stopper med at tage medicin. Hvis man ikke har haft anfald i flere år, kan man aftale med lægen, at man stopper med medicinen for at se, om epilepsien er gået væk. Nogle gange 6

7 forsvinder epilepsien nemlig af sig selv, men andre gange forsvinder den ikke. Og så skal man tage medicin resten af livet. Nogle gange er det ikke muligt at få alle anfaldene til at forsvinde, selv om man tager medicin. Man kan også behandle epilepsi med operation. Så fjerner man det lille område i hjernen, som irriterer, og som får anfaldene til at komme. Men det er ikke alle, der kan blive opereret. Det kommer an på hvilken slags epilepsi, de har, og hvor i hjernen den kommer fra. Lægerne ved ikke, hvad man skal gøre for at få anfaldene til at forsvinden for altid. Måske finder de ud af det en dag. HVAD SNAKKER DE OM HOS LÆGEN? Når man har epilepsi, går man til kontrol hos lægen. Her snakker man om anfald og medicin. De fleste med epilepsi har en lille kalender, hvor de skriver når de har haft anfald. Den tager de med til lægen. Nogle gange får man taget blodprøve for at se, hvor meget medicin der er i blodet. Lægen finder ud af, om man skal fortsætte med det sammen medicin eller skifte til noget andet. Og hvor meget medicin man skal have. HVORDAN ER DET, NÅR MOR HAR EPILEPSI? Alle har ikke de samme følelser. Og epilepsi kan opleves meget forskelligt. De næste sider handler om det, børnene fortæller os. Måske kan du genkende noget af det. Mange mennesker er bange for anfald ikke kun børn. Det vigtigste er, at du siger til din mor eller far, hvad der gør dig bange og utryg. At du stiller spørgsmål, så de ved, hvad du er i tvivl om. Børnene fortæller, at de er bange, når mor får et anfald. Og at de ikke vænner sig til at se på det. De synes, det er voldsomt, uhyggeligt og skræmmende. De er bange for, at deres mor skal slå sig meget, og de er også bange for, at mor skal dø under et anfald. 7

8 Det er klart, man bliver meget bange, når man ser sin mor på den måde. Mange mennesker er bange for anfald ikke kun børn. Det vigtigste er, at du siger til din mor eller far, hvad der gør dig bange og utryg. At du stiller spørgsmål, så de ved, hvad du er i tvivl om. Bare det, at I taler om det er med til, at du får det bedre og ikke føler dig så usikker. Måske tror du, at du gør dine forældre kede af det, hvis du siger, du er bange for anfaldene. Men hvis du ikke siger det, så ved de jo ikke, hvordan du har det. Og dine forældre vil gøre alt for, at du skal have det godt. Man dør ikke, når man har et anfald. Det er vigtigt at huske. Men derfor kan du jo godt blive ked af det, fordi du ikke kan lide at se mor være anderledes. Når hun har det godt igen, så snak med hende om, hvordan du oplever det. Det hjælper at trøste hinanden. Det har både du og dine forældre brug for. haft et anfald, kan der gå nogen tid, før hun er helt frisk igen, så i kan snakke sammen. Det kan også være, din mor skal på sygehuset eller til læge for at tale om epilepsien. Og imens skal du måske være sammen med andre voksne, selv om du har mest lyst til at være sammen med din mor. Når man er ensom, er der tid til at tænke en masse tanker. Tiden føles ekstra lang, når du har mest lyst til at tale om det lige nu. Måske savner du mor i det her øjeblik, hvor hun ikke kan være hos dig. Måske vil det hjælpe dig at tænke på, at din mor garanteret savner dig lige så meget, og hun vil ønske, at epilepsien og anfaldene ikke er der, så i kan være sammen lige nu. Det er en god ide at finde en anden voksen, som du og dine forældre er trygge ved. Som du kan tale med om de her tanker. Heldigvis tager anfaldene og epilepsien ikke hele tiden. Så er det rart at huske på alle de gode og sjove ting, som du ellers laver sammen med dine forældre. MAN KAN OGSÅ BLIVE VRED Børnene siger, at de kan blive vrede på deres mor, der har epilepsi. De synes, at det er irriterende. En pige siger: jeg kan blive så sur på min mor hvorfor skal hun også have epilepsi? Det er helt naturligt at være vred og sur. Og selvfølgelig er det irriterende med epilepsi. For det er ikke spor rart hverken for din mor, din far eller for dig. Det er svært, og man kan blive ked af det. Nogle gange er det lettere at blive sur end at vise, hvor ked af det, man er. Men det er vigtigt at huske på, at ingen ønsker at have epilepsi. Hvis du er vred på epilepsien, er det bedst at tale om det med din mor og far. De er også meget kede af det og kan blive sure på epilepsien. Og så hjælper det, at man kan tale sammen om det. Mange børn siger, at de ind imellem er ensomme. Når mor har epilepsi, så er der nogle gange, hvor tingene er anderledes derhjemme. Hvis din mor har AT PASSE PÅ HINANDEN Det er forskelligt, hvor tit man ser sin mor få anfald. Nogle af de børn, vi har talt med, ser anfald tit. Andre børn ser det sjældent, men de ved, at anfaldene kan dukke op. Børnene fortæller, at de holder øje med deres mor, som har epilepsi. Det gør de, fordi det er helt naturligt at passe på hinanden. Og når mor har epilepsi, vil man ikke have, at der sker hende noget. Men det kan være hårdt altid at holde øje med en anden person. Dine forældre tænker også meget over epilepsien, for der er de nød til i hverdagen. En rigtig god ide er at tale med din mor om, hvad du kan gøre, hvis hun får et anfald. Snak om de situationer i hverdagen, som gør dig utryg. Hvis I på forhånd har aftalt, hvad der er bedst at gøre så kan du slappe mere af. På den måde ved du helt præcist, hvordan du kan hjælpe, og så behøver du ikke gå og tænke over det. 8

9 NÅR MAN RINGER 112 De børn, vi har talt med, har alle en aftale om, hvilke andre voksne de kan ringe til, hvis deres mor får anfald. De har telefonnumre til naboen, til bedsteforældrene eller venner, om kan komme og hjælpe. Mange af børnene har også lært at ringe efter en ambulance det vil sige ringe nr Det er en god ide at tale om telefonnummeret 112 med din mor og far, så I kan øve hvad man siger i telefonen. Når man ringer 112, kommer der en ambulance meget hurtigt, og de mennesker, der arbejder i ambulancen, kan hjælpe din mor. Måske skal hun på hospitalet, indtil hun er frisk igen men det kan også være, at din mors anfald er overstået, når ambulancen kommer. Men hvis I har aftalt derhjemme, at det er i orden at ringe 112 så kan du bruge den mulighed, hvis du står alene og føler dig meget utryg ved anfaldet. HVIS MOR FÅR ANFALD, NÅR I ER UDE Måske er du nervøs for, at din mor skal få et anfald, når I er ude sammen. For eksempel når I er i byen, svømmehallen eller med toget. Det har din mor også tænkt over, så det er vigtigt, at I taler om det, så du ikke skal gå og være urolig. Hvis mor får et anfald, når I er ude byen, og der er fremmede mennesker omkring jer, så vil du nok opdage, at mange voksne også er bange for et anfald. Nogle er nysgerrige, fordi de ikke ved, hvad der sker, og du vil føle dig utilpas. Det er irriterende, når folk stirrer. Måske synes du, de er dumme, og bliver ked af det. Mange børn har oplevet, at andre mennesker stirrer. Det er irriterende, men måske har de aldrig set et anfald før. Prøv at tænke tilba- En rigtig god ide er at tale med din mor om, hvad du kan gøre, hvis hun får et anfald. Snak om de situationer i hverdagen, som gør dig utryg. Hvis I på forhånd har aftalt, hvad der er bedst at gøre så kan du slappe mere af. 9

10 ge på første gang, du selv så et anfald. Sådan har de det måske lige nu. Der vil tit være en voksen i nærheden, som kan hjælpe dig. Du kan hjælpe ved at sige: Min mor har epilepsi. Så ved den voksne hvad der er galt, og så er det lettere at vide, hvad man skal gøre. Snak med den voksne, der hjælper jer. Hvis anfaldet plejer at gå hurtigt over, er det måske rart for jer begge bare at sidde sammen hos mor og sørge for, at hun ikke slår sig. Snart er det overstået, og I har alle hjulpet hinanden. Det gør ikke noget, at andre ser, du er ked af det det er helt naturligt, at du bliver ked af det. DIN HJÆLP BETYDER MEGET Men uanset hvor I er, når et anfald dukker op, så er der nogle aftaler, du helst skal have på plads med dine forældre. Aftal, om du skal ringe eller hente hjælp, eller om du skal blive hos din mor under et anfald. Hvis mor falder, så kan du prøve at sørge for, at hun ikke støder ind i noget hårdt og skarpt. Du kan ikke stoppe et anfald, men hvis der ligger noget tøj, et håndklæde eller en pude i nærheden, kan du måske lægge det under hovedet på hende, så hovedet ligger på noget blødt. Når anfaldet er overstået, kan du prøve at rulle mor om på siden, for sådan ligger man bedst lige efter et anfald. Din hjælp betyder meget for dine forældre. Det er flot, at du viser, du kan hjælp og det skal du være stolt af. Du skal vide, at det er meget specielt, det som du hjælper med. SKAL MAN FORTÆLLE DET TIL SINE VENNER? De børn, vi har talt med, er ret enige om, at der er godt at fortælle venner og skolekammerater om mors epilepsi. Men de er også enige om, at det ikke er let. Nogle børn er blevet drillet i skolen på grund af det. Det er helt urimeligt og uretfærdigt. Og hvis det sker for dig, er du nød til at sige det til dine forældre eller læreren. Nogle børn synes, det er svært at snakke om epilepsi i skolen, fordi klassekammeraterne og læreren ikke forstår mors epilepsi. Derfor har børnene nogle gange slet ikke lyst til at gå i skole. De siger, de ikke kan koncentrere sig i skolen, hvis mor derhjemme har det dårligt efter et anfald. For så tænker de kun på det. Måske har du oplevet det samme eller måske har du spekuleret på, hvordan du skal få fortalt dine venner om epilepsi. Det kan være, du har lyst til at fortælle dem om det, fordi de måske kommer til at opleve et anfald, hvis de besøger dig. Eller overnatter hos dig. Måske prøver du at undgå de situationer, hvor dine venner vil opdage epilepsien. NOGET DER MÅSKE KAN HJÆLPE DIG Hvis du har flere rigtig gode venner, kan du for eksempel begynde med at fortælle det til din allerbedste ven eller veninde. Det kan være rart at fortælle om det det er godt at dele noget med andre, så man ikke skal bære rundt på det alene mere. Hvis du gerne vil have, at dine klassekammerater skal vide det, så kan du måske aftale med din mor, at I sammen fortæller klassen om det i en time. Epilepsiforeningen har film for børn og unge om epilepsi, som du kan vise i klassen. Det kan være en god måde at få dine klassekammerater til at forstå, hvad epilepsi handler om. Bagefter kan du eller din mor fortælle om, hvordan epilepsien er hjemme hos jer. Der findes også bøger og pjecer om epilepsi, som læreren kan læse højt i klassen. Måske vil du gerne have, at en anden voksen end din mor kommer på skolen og fortæller om epilepsi. Epilepsiforeningen kender nogle, der kan tage ud og fortælle om epilepsi. Vi kalder det informatører, og de vil gerne 10

11 hjælpe dig. Måske kan du genkende noget af det, vi har fortalt. De børn, der hjalp os, brugt lang tid på at tale med hinanden om det at have en mor eller far med epilepsi. Ind imellem blev de meget kede af det. Men jo mere vi snakkede om det, jo lettere blev det at snakke om og forstå, hvad det er for noget. Samtidig fandt de ud af, at mange andre børn har det på samme måde. Alle forældre er helt specielle- heldigvis. Når du synes, det er allermest svært, så tænk på de gode og sjove ting, I sommetider laver sammen. Og husk på hvor meget dine forældre holder af dig. Prøv at tænke på epilepsien som en svær ting, men som noget du klarer flot. Din mor vil altid passe godt på dig, og indimellem er der øjeblikke, hvor du passer ekstra godt på hende. Når du synes, det er allermest svært, så tænk på de gode og sjove ting, I sommetider laver sammen. Og husk på hvor meget dine forældre holder af dig 11

12 OM EPILEPSIFORENINGEN Epilepsiforeningen er en landsdækkende forening, der arbejder for at sikre mennesker med epilepsi og deres pårørende de bedst mulige behandlings og livsvilkår. DET GØR VI BLANDT ANDET VIA: Professionel rådgivning til foreningens medlemmer Informationsmaterialer om epilepsi: Blad, pjecer, web, sociale medier, film, podcast og nyhedsbrev. Vidensdeling om epilepsi til lærere, pædagoger, sundhedspersonale osv. Interessepolitiske arbejde Forskningsstøtte Støtte til enkeltpersoner med epilepsi og deres pårørende Sociale aktiviteter og netværk landet rundt Epilepsiforeningen, Store Gråbrødrestræde 10, Odense C Tlf.: epilepsi@epilepsiforeningen.dk. Epilepsiforeningen.dk 12

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Sundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9

Sundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9 Sundhedsfag Studienummer: 23450 19. december 2005 Epilepsi Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi.... 4 Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald...

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget. Undervisningsmiljøvurdering 2016 0-3 klasse. 55% har deltaget. 1. Jeg er en: Dreng 19 svar 44% Pige 24 svar 56% 2. Er du glad for din skole? Ja, meget 27 svar 63% Ja, lidt 16 svar 37% Nej 0 svar 0% 3.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

EPILEPSI KORT & GODT

EPILEPSI KORT & GODT EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.

Læs mere

Lad os tale om. mine følelser

Lad os tale om. mine følelser Lad os tale om mine følelser Kære familier Lad os tale om mine følelser Udgivet af Børnerettighedsinstitutionen MIO Tekst Camilla Nymand Petersen, psykolog Redaktion Amalia Lynge Pedersen, psykolog Ellen

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

DE STÆRKE FØLELSERS RUM

DE STÆRKE FØLELSERS RUM DE STÆRKE FØLELSERS RUM Vi kan alle have ubehagelige følelser, men sommetider kan disse følelser blive meget stærke og være svære at komme af med. De kan få dig til at føle dig: meget vred meget trist

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

At have en forælder med erhvervet hjerneskade

At have en forælder med erhvervet hjerneskade At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 50% (12 51% (37 51% (1.275 Pige 50% (12 49% (35 49% (1.207 Er du glad for din skole? Meget tit 75% (18 54% (39 38% (949 Tit 21% (5 35%

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt Min far dør Der er fjernsyn på stue fem. Det er dejligt, for så kan mor og jeg se fodbold. Der er EM, og det plejer jeg at se sammen med min far. Nu ser jeg det sammen med min mor, mens far ligger og sover

Læs mere

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem 15 Sjældent 1 Sjældent 5 Aldrig 0 Aldrig 0 Jeg ønsker

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56 Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds

Læs mere

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen.

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen. Gartner Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen. En dag da jeg var omkring otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner mens han arbejdede i haven.

Læs mere

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes Resultatskema: Hvordan har du det? 1 sgruppering=4-6 klasse (skolen (alle skoler Køn Dreng 38% (9 44% (41 50% (1.307 Pige 63% (15 56% (52 50% (1.294 Er du glad for din skole? Meget tit 50% (12 44% (41

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

11. december Vi laver båd

11. december Vi laver båd 11. december Vi laver båd 11. D E C E M B E R Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig

Læs mere

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser. 1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.

Læs mere

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 4 4 Er du en dreng eller en pige? 41 3 3 2 1 Dreng Pige Børnemiljø Vurdering 218 7 Hvor gammel er du? 66 6 4 3 2 13 16 2 1 2 år

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Deltagelsesprocent 4. 6. klasse: 19 elever af 42 7. 9. klasse: 40 elever af 46 Hvilket for 4. 6. klasse giver en deltagelsesprocent på 45 og for 7. 9. klasse en

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere