Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Transkript

1 Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være...

2 Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på Hillerødsholmskolen - og alle spiller en rolle På Hillerødsholmskolen tager vi trivslen meget alvorligt, fordi vi ved, at vores elever først har mulighed for at lære, når de helt basalt føler sig trygge. Det gælder også for de voksne. Vi ved også, at skolen ikke kan stå alene med opgaven med at skabe trivsel. Elever, forældre og professionelle bliver nødt til at stå sammen om at sikre, at alle får en god skolegang. På de næste sider kan du læse om, hvordan vi griber trivsel an her på skolen, og du kan også læse om, hvilke opgaver og roller elever, forældre og professionelle har. Hvad bygger vi på? Ud over skolens værdier, som afspejler, at alle elever på skolen skal trives, har elever i folkeskolen også en række rettigheder. Siden 14. marts 2001 har Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø været rammen for at sikre elevernes undervisningsmiljø - herunder også deres trivsel på skolerne. Vi skal mindst hvert 3. år gennemføre en undervisningsmiljøvurdering på skolen. Vi gennemfører en undersøgelse hvert andet år, og vi laver hver gang en handlingsplan for de vigtigste punkter, der kan være med til at øge trivslen på skolen. DCUM Vi ved også, at skolen ikke kan stå alene med opgaven om at skabe trivsel Dansk Center for UndervisningsMiljø (DCUM - blev oprettet i forbindelse med loven, og skolen har registreret handlingsplan hos DCUM. DCUM samler al aktuel viden om trivsel, og Hillerødsholmskolen læner sig tæt op af DCUM s forskning, beskrivelser og anbefalinger.

3 Trivsels- og mobbepolitik Trivsel kan kun forbedres gennem handlinger Trivsels-/mobbepolitik for elever på Hillerødsholmskolen Ledelse, lærere, pædagoger samt det øvrige personale på skolen - herunder skolens fritidsordninger - har et fælles ansvar for at sikre alle elevers rettigheder til at trives fysisk og psykisk og dermed sikre den enkelte elevs værdighed som menneske (se FN-konventionen om Barnets Rettigheder fra 1989 artikel 3, 12, 28 og 29, Folkeskolelovens formål 1, stk. 2 og 3) samt Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 1. august 2001). Dette ansvar udøves i et samarbejde med skolens forældre, som medvirker til at sikre såvel eget barns trivsel som de øvrige børns trivsel i fællesskabet. Skolens elever har ligeledes et ansvar for at sikre, at alle trives. Skolen arbejder på, at udvikle alle elevers ansvar for den indbyrdes trivsel. Undervisningsmiljøvurderingen Skolen arbejder på at udvikle ALLE elevers ansvar for indbyrdes trivsel Skolen gennemfører digitalt undervisningsmiljøvurderinger hvert andet år, og vi benytter DCUM s spørgeskema. Undersøgelserne giver os det store billede af trivslen, og den viser os, hvor vi er gode, og hvor vi har nogle generelle udfordringer. Indskolingen, mellemgruppen og udskolingen laver herefter hver deres handlingsplan for, hvordan udfordringerne skal løses og elevrådet inddrages i processen.

4 Trivsels- og mobbepolitik For at fremme god trivsel og undgå mobning har vi: Et overordnet værdigrundlag på skolen, som vi arbejder efter Et samarbejde mellem skole og hjem om at støtte en god omgangsform Løbende tilbud om efteruddannelseskurser for lærere/pædagoger i sociale læringsværktøjer samt kurser i etablering og bevarelse af et godt klassemiljø Forebyggende arbejde i de enkelte klasser i social læring Regler i de enkelte klasser for, hvordan man omgås hinanden Jævnligt klassens faglige og sociale udvikling på dagsordenen ved lærernes/pædagogernes teammøder om den enkelte klasse/ klassetrin I sfo daglige drøftelser blandt personalet om børnene. Klassens faglige og sociale liv på dagsordenen ved forældremøder i den enkelte klasse Rådgivningsmøder hver 14. dag, hvor lærere/pædagoger kan tage både faglige og sociale problematikker op vedrørende klasser eller enkelte elever. AKT-lærere (adfærd-, kontakt- og trivselslærere) som hjælper lærere/pædagoger med at observere børn/klasser samt støtte og vejlede i undervisning og udvikling af den sociale læring for elever/ klasser. Desuden er AKT-lærerne kontaktpersoner for trivselsgruppen En trivselsgruppe i indskolingen bestående af store elever, som på skift hjælper de voksne med at sikre elevernes trivsel Mulighed for inddragelse af interne og eksterne konfliktmæglere Undervisning på bestemte årgange i konflikthåndtering Trivselsundersøgelser jævnfør gældende lovgivning for undervisningsmiljø En trivselsfolder, hvor forældre rådgives forebyggende om mobning Samarbejde på tværs af institutioner og faggrupper i Hillerødsholmdistriktet ud fra det kommunale koncept om Fælles Børn Fælles Ansvar.

5 Drilleri, konflikter og mobning Det er vigtigt at kunne kende forskel Det kan i praksis være svært at kende forskel på de tre begreber: Drilleri, konflikter og mobning. Men det er helt afgørende at alligevel anstrenger os for at bruge de rigtige begreber, så vi taler samme sprog. Drilleri Formålet med drilleri er ofte at skabe kontakt, at skabe en morsom situation, at sætte en reaktion i gang eller markere en uenighed. Drilleri indebærer en vis gensidighed - man kan drille tilbage. Drilleri kan være humoristisk og have et glimt i øjet og være præget af, at man leger med hinandens grænser. Hvis drilleri foregår sådan, kan det være irriterende, men det er ikke usundt. Konflikter En konflikt tager udgangspunkt i uenighed om et eller andet. I en konflikt kan vi opleve, at vi hver i sær kæmper for vores synspunkter - begge har noget på spil. En konflikt er ikke i sig selv negativ - den kan løses på en positiv eller negativ måde. Begge parter kan vælge, om de vil handle optrappende eller nedtrappende. Hvis en konflikt bliver langvarig og ikke løses ordentligt, kan det godt være skadeligt for de involverede. I så fald har man brug for hjælp i form af en konfliktmægler eller lignende. Se mere herom på side.. Alle oplever konflikter og det er en naturlig del af livet. Nogen fremhæver, at der er stort vækstpotentiale i konflikter - at vi vokser, for hver velløst konflikt vi har været igennem. Hverken drilleri eller konflikter er det samme som mobning! En konflikt er ikke i sig selv negativ. Begge parter kan vælge, om de vil handle ned eller optrappende

6 Mobning trivslens fjende nr. et Hvad er mobning? Mobning skal tages meget alvorligt, når vi taler om elevers trivsel Mobning er der, hvor nogen bevidst forsøger af skade eller nedgøre andre, så de ikke længere er en ligeværdig del af fællesskabet. Mobning bygger på et negativt magthierarki og tildeler magt til dem, der mobber. De magtfulde er på den måde med til at gøre det tilladeligt at krænke andre. Mobning er ikke en naturlig del af livet, og de involverede kan ikke selv forventes at kunne løse problemerne med mobningen. En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer, definerer Dan Olweus, professor i psykologi og specialist på området. Ved negative handlinger kan der være tale om Mobning bygger på et negativt magthierarki og tildeler magt til dem, der mobber direkte fysisk vold, skub, slag spark etc. handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige eller lede ting handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved at irritere eller såre. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. Mobning er et hemmeligt mareridt. Selv om det normalt sker for øjnene af andre, så lider man i stilhed. Mobning lever højt på hemmeligheder og angst.

7 Tegn på mobning Det kan ofte være svært at vide, hvornår der er tale om mobning, men der er nogle tegn, som man kan være opmærksomme på - både på klasseniveau og på det individuelle niveau. Mulige tegn i klassen Hård tone og omgangsform, fx en meget hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på Meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for Stærkt negativ domineret hierarki i klassen, hvor få dominerende elever styrer tonen, og hvad der er rigtig og forkert i klassen og hvem, det er godt at være sammen med En manglende omsorg og interesse for hinanden i forhold til at inddrage og involvere hinanden i klassens interesser og fællesskab Mulige tegn hos den enkelte Øget fravær Har ødelagte sager eller mangler sager Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv Manglende livsglæde, energi og mod Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid Taler et hårdt sprog Er ensom, trist og ked af det Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster - begynder måske selv at være efter andre Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer Alle har et fælles ansvar for at få øje på de tegn, som kan vise sig at være et resultat af mobning. På næste side kan du læse om, hvad vi hver i sær bør gøre, hvis vi har mistanke om mobning.

8 Hvad vi kan gøre i fællesskab Vi kan tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt Vi kan gøre op med forældede opfattelser af begrebet at sladre, f.eks. kan vi opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage deres udsagn om mobning alvorligt Vi kan opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i fællesskab Vi kan hjælpe børn, der mobber, til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen Vi må forstå, at mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele klassen Vi kan øve barnet i at løse konflikter derhjemme. Vi kan engagere os i forældregruppen i vores barns klasse Vi kan opfatte det som en æressag, at modvirke mobning