Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Transkript

1 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Ikast Vestre skole. Den skal sikre, at vi lever op til vores værdigrundlag om at værdsætte mangfoldigheden på Vestre skole og dermed forebygge mobning og fremme trivsel. Vi vil også sikre os, at når vi opdager mobning, kan vi stoppe det. Side 1 af 7

2 DEFINITIONER Hvad forstår vi ved trivsel? I vores værdigrundlag står der: "På vores skole og i vores SFO værdsætter vi mangfoldigheden af børn, forældre, medarbejdere og kulturer. Vores dagligdag bygger på fællesskaber og anerkendelse." Så trivsel på Ikast Vestre skole er At blive accepteret og værdsat selvom vi er forskellige. At alle er en del af et fællesskab. Hvad forstår vi ved mobning? På Ikast Vestre skole har vi bestemt at anvende følgende definition på mobning: "En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer" Dan Olweus: Mobning i skolen, 2000:15 (orig. 1992) Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. (Center for Konfliktløsning) Konflikter kan derfor dreje sig om: Venskaber/uvenskaber Aftaler/regler, der brydes/misforstås Drilleri Slagsmål/vold Tyveri/rapseri Negativ omgangstone Kamp om spil, legeredskaber, pc, mm. At være udenfor/indenfor i et fællesskab Hvem man skal arbejde sammen med Hvordan opgaven skal laves Side 2 af 7

3 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Elevrådet april 2010 har foretaget en undersøgelse af eleverne fra 4. årgang til 9. årgangs trivsel. Vi har anvendt DCUM' s spørgeskema. Hvis ja: Hvad er status? Resultatet er på skolens hjemmeside. Den viser, at en meget stor del af vores elever aldrig er blevet mobbet (178 ud af 219). En lille gruppe på 12 elever oplever, at de ofte eller af og til bliver mobbet. Det er stort set det samme som ved sidste undersøgelse. FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Først og fremmest, er alle ansatte på Ikast Vestre skole gode rollemodeller i dagligdagen i vores omgang med andre mennesker Dernæst er det gældende; At alle årgange i årsplanen beskriver sociale mål for arbejdet med klassen At der afholdes klassemøder ugentligt At alle elevers egne personlige sociale mål er beskrevet i elevplanen. At skolens forældre på forældremøder får indsigt i klassens faglige og sociale mål. At den interne evaluering omhandler såvel faglige som sociale aspekter om den enkelte elev. At læreren handler aktivt i det øjeblik, det erfares at en elev er socialt presset / mobbes. At temaer der omhandler fællesskabet i klassen er indeholdt i årsplanen og altid tages op i det tilfælde, hvor enkelte elever er kommet i en social klemme. Der er en SSP - læseplan på alle klassetrin som fremgår af årgangenes årsplan. Der arbejdes med AKT forløb ud fra AKT- læseplanen på nogle klassetrin. 6. årgang varetager en legepatrulje for skolens yngste elever. Hvad er elevernes rolle? Eleverne har på baggrund af undersøgelsen og udarbejdelsen af antimobbestrategien, udarbejdet nogle forslag til forløb i klasserne som de kunne tænke sig at arbejde med. Forslagene tages op på lærermøde. Side 3 af 7

4 Hvad er forældrenes rolle? Forældrerådene skal tage initiativ til at lave aftaler omkring klassens sociale liv. Forældrene arbejder på forældremøderne med temaerne trivsel og mobning At forældre går ind i skolens liv med åbenhed At forældrene kommunikerer på en fremadrettet, positiv og konstruktiv måde At forældre tager aktiv del i at lave handleplaner og bakke disse op overfor eventuelle mobbere og mobbede, når skaden er sket. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Lærere, elever og forældre observerer en ændret adfærd hos eleven/elever. Vi skal holde øje med tegn som kan være: Øget fravær Har mærker fra slag eller andet på kroppen Har ødelagte sager eller mangler sager Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv Manglende livsglæde, energi og mod Er nem at forvirre og har svært ved at beslutte sig eller udtrykke sig klart Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid Taler et hårdt sprog Er tavs og indesluttet Er ensom og isoleret Er trist og ked af det Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster - begynder måske selv at være efter andre Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Mister engagement og nærvær i skolen Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Mobning foregår mellem mennesker, derfor skal der arbejdes med de relationer og med den kultur, hvori mobningen er opstået Vi anvender sociale forløb udarbejdet af lærere/pædagoger og AKT-vejledere som arbejder med kulturen i klassen i de tilfælde, hvor der er opstået mistrivsel eller mobning i klasserne. Side 4 af 7

5 Lærere og pædagoger har pligt til at: tage fagligt såvel som personligt ansvar for elevernes sociale trivsel og for håndtering af mobning have fokus på elev/elev-forholdet gennem den daglige kontakt med eleverne og sørge for, at eventuelle problemer afdækkes arbejde for et kollegialt miljø i skolen og SFO en, hvor samarbejde om og fælles ansvarlighed for elevernes sociale trivsel er en selvfølge medvirke aktivt til at skabe debat om pædagogisk praksis og metode på området samt videreformidle viden og erfaringer, der kan bidrage positivt til arbejdet med klassens sociale liv inddrage elever og forældre i samarbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modarbejde mobning arbejde aktivt for at fremme en social integrationskultur i skolen og tilhørende fritidsinstitutioner, hvor forskelligheder hos børn som udgangspunkt opfattes som potentialer og ressourcer ved skolestart udveksle erfaringer, som kan understøtte den samlede indsats som en del af brobygningsindsatsen mellem daginstitution og skole Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Handleplan: Klasselærer/pædagog taler med barnet om mobningen. Lærer/pædagog skal være lyttende og spørge undersøgende ind til barnets oplevelser. Hvad sker der? Hvor sker det? Hvor længe har det stået på? Vær åben og accepter det, du hører. Sæt ikke spørgsmålstegn ved det som barnet oplever. For de direkte involverede? Klasselærer/pædagog foretager individuelle samtaler med de direkte involveret. Der spørges ind til: Hvor længe har det stået på? Hvad er der sket? Hvor er det sket? Iværksæt en handleplan for mobberne. Det kan gøres i samarbejde med eller efter vejledning af AKT. Forældrene informeres om handleplanerne. For hele klassen eller årgangen? Klasselærer/pædagog tager samtaler med resten af klassen. Hvad ved de? Der iværksættes en handleplan for klassen/afdelingen. Eventuel kan der laves et AKT forløb for hele klassen/afdelingen, hvor der arbejdes på klassens/afdelingens trivsel. Gode spørgsmål til klassen er: Hvordan skal klassen/gruppen samarbejde aktivt for, at klassen/gruppen bliver et godt sted at være? Opstil sammen med eleverne regler for god adfærd. Lad dem komme med input om, hvordan en god klasse/gruppen ser ud. Gør resultaterne synlige i klassen/gruppen. Inddrag og orienterer lærerteamet/pædagogteamet i klassen/gruppens arbejde og mål. For forældrene? Orienter mobbere og mobbeoffers forældre, så snart der er mistanke om mobning. Orienter om handleplanen for de direkte involverede. Gør det klart, hvad skolens holdning er, og at skolen har forventninger om, at forældrene bakker op om disse. Side 5 af 7

6 Der kan efter vurdering indkaldes til et fælles forældremøde, hvor forældrene inddrages i arbejdet om at sætte mål for trivselen i klassen/gruppen ved at lave aftaler om, hvordan forældrene bakker hinanden op. Det kan være aftaler om afholdelse af fødselsdage, frikvarterer osv. For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Lærerteamet/pædagogteamet omkring barnet involveres ud fra en vurdering af den aktuelle situation. Lærerteamet henvender sig til AKT- vejlederne som kan give supervision til teamet omkring den aktuelle situation. LEDELSENS ROLLE Hvad gør vi i skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ledelsen sørger for: At værdigrundlaget er på dagsordenen i skolens pædagogiske praksis At der hvert 2. år laves en undervisningsmiljøundersøgelse af elevernes trivsel. Undersøgelsen planlægges og udføres af elevrådet. Ledelsen sørger for at følge op på resultaterne og efterfølgende lave handleplaner i samarbejde med elevråd, lærere, pædagoger og skolebestyrelse. At støtte den enkelte lærer/pædagogs arbejde for social trivsel i dagligdagen Hvornår går vi ind i konkrete problemstillinger? Ledelsen skal orienteres, hvis en lærer/pædagog opdager, at der finder mobning sted i en klasse. Ledelsen kan deltage i samtaler med forældrene til mobbere. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Vi fokuserer på at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til vores værdigrundlag, pædagogiske platform og Entreprenørskabsskolen. En af effekterne ved at arbejde med entreprenant læringsteori er, at det mindsker mobning i skolen. Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole og sfo omkring elevernes sociale trivsel? SFO pædagogerne er med i klassedannelser omkring børnehaveklasserne At der er en god overlevering ved overgangen til skole, da pædagogerne er observerende i forhold til før-skolebørnenes start og eventuel er med i børnehaveklassen i de første 14 dage At der er en tæt kontakt mellem lærere og pædagoger At der er pædagoger med i undervisningen på 1. årgang Side 6 af 7

7 At lærere og pædagoger deltager i k-møder Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen har den holdning, at et godt fælles forældresamarbejde danner det bedste grundlag for trivselen på Ikast Vestre skole. Det er såvel forældrenes ansvar som skolens. Skolebestyrelsen vil derfor bakke op om forældrerådene og opfordre dem til at tage aktiv del i klassens trivsel. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Planen præsenteres for lærere og pædagoger på de fælles møder. Planen præsenteres på forældremøderne Planen er på forsiden af hjemmesiden OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Ved elevrådets undervisningsmiljøundersøgelse hvert andet år Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Hvert andet år ved undervisningsmiljøundersøgelsen, vil vi gå antimobbestrategien igennem og justere den efter de handlinger som erfaringsmæssigt har vist sig at virke. Side 7 af 7