Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, 1. Nøgleresultater - pædagogiske processer Kommunes tidligere fokusering på læsning og den nuværende indsats i forbindelse med inklusion har haft stor indflydelse på både kvalitet og engagement på hele skolen (inkl. SFO og klub). Læsning: Udarbejdelsen af en omfattende og detaljeret læsepolitik har givet hele personalet indsigt og arbejdsmetoder til brug i alle fag ikke bare dansk. Vores fokusering på faglig læsning på mellemtrinet har ligeledes løftet grundniveauet. Jeg forventer, at vi i løbet af 2012/13 vil se resultaterne af disse indsatser. Inklusion: Vi har tre medarbejdere fra skole og SFO, som har gennemført (med stor succes) diplomuddannelser i henholdsvis Inklusion og AKT. Gennem deres engagerede vidensde- 1

2 ling har teamene arbejdet videre med den nye forståelse i de enkelte klasser og ikke mindst i forståelsen af deres rolle som lærer eller pædagog. Hele personalet skal i 2012/13 på det samlede kompetenceløft, hvilket jeg forventer mig rigtigt meget af. Vi har i 2011/12 også fire medarbejdere med i projektet Drenge i en anerkendende kontekst. Projektet, med fire skoler fra Silkeborg og tre skoler fra Billund, er styret af de to kommuners PPR. Udviklingsarbejdet fortsætter i 2012/13, men vi har allerede nu gang i flere tiltag i både indskolingen og på mellemtrinet. Gjessøs Børn : I januar 2012 startede samarbejdet mellem Gjessø Børnehave, skole, SFO og klub. Forberedelserne var selvfølgelig startet meget tidligere og de mundede ud i Børne- og Ungeudvalgets godkendelse af et toårigt projekt under navnet Gjessøs Børn. Se projektbeskrivelse: under Information. Vi er kommet utroligt godt fra start. Alle ved, at målet med at samle to forskellige kulturer er tidskrævende, men alle medarbejdere, ledere, forældre og ikke mindst bestyrelserne i børnehave og skole er gået utroligt aktivt og engageret ind i det store og spændende arbejde. Formålet med projektet er primært læring og trivsel for børnene. Man kan sige, at vi allerede er på vej til at opfylde nogle af målene i den nye lærings- og trivselspolitik, inden politikken er vedtaget. Det er dejligt at se, hvor ukompliceret børn fra 3-13 år samarbejder og en af vore vigtigste opgaver i samarbejdet har netop været at skabe rigtig mange sammenhænge, hvor børn i alle aldre er sammen. Dialogspind: Dialogspindet Læsning: Med udarbejdelsen af en særdeles detaljeret og omfattende læsepolitik har vi (personale og ledelse) vurderet, at der er overensstemmelse mellem status og Hvor vigtigt er det for os. Det betyder ikke, at vi er færdige med læsning tværtimod. Faglig læsning, herunder genrelæsning på mellemtrinet og dialogisk læsning i børnehaven og børnehaveklassen, er nye fokusområder i 2011/12 og i årene fremover. Dialogspindet Rummelighed: Vi (personale og ledelse) har en rimelig overensstemmelse mellem status og Hvor vigtigt er det for os. Vi kunne godt tænke os, at klassens fysiske rammer bedre tilgodeser børn med særlige behov. Dialogspindet ser lidt akavet ud, da vi ikke har særligt meget fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund. Det hænger sammen med, at vi kun har et barn, som har en anden baggrund end dansk. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde: Ledelse, bestyrelse og medarbejdere har vurderet, at der er fuld overensstemmelse mellem status og Hvor vigtigt er det for os. Denne overensstemmelse har eksisteret i mange år. Det er heldigvis ikke nogen sovepude for nogen af partnerne i samarbejdet, men tværtimod en katalysator til fortsat udviklende skole-hjem samarbejde. Dette arbejde er blevet endnu mere spændende og inspirerende efter, at projekt Gjessøs Børn er sat i gang. It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen: Skolen har i en årrække været førende i forhold til kommunens andre skoler med hensyn til computere og IT i undervisningen. Alle elever i klasse har således deres egen stationære, kablede og altid brugbare computer. Personalet i børnehave, skole, SFO og klub har deres egen ipad og vi har lige anskaffet 20 elev-ipads. De giver lidt fleksibilitet for de elever, der allerede har deres stationære computer (til film og foto), men de nye ipads er primært tiltænkt børnehaven og indskolingen. Der er ligeledes elektroniske tavler i alle klasselokaler. Det er faktisk lidt svært præcist at sige, om kvaliteten i undervisningen er øget som følge 2

3 af brugen af IT. Hvad er kvaliteten? Er det testresultater, er det variation i undervisningen eller er det at skabe andre læringsrum? Inden for de sidste to områder har vi eller børnene skabt store ændringer og fremskridt. Børnenes reaktioner i de årlige trivselsundersøgelser er særdeles positive. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 2. Metoder og processer - fremtidig udvikling Vi har to væsentlige mål i 2012/13 under overskrifterne: Gjessøs Børn og Inklusion. Gjessøs Børn : Ledelse: Vi har defineret ledelsesteamet for dette projekt som bestående af den daglige leder af børnehaven, SFO/klub-leder, viceskoleleder og skoleleder. Selvom skolelederen er øverste ansvarlige i alle forhold overfor forvaltninger og omgivelser, er vi fælles i vore beslutninger. Det kan forekomme lidt omstændeligt, men de mange møder udmønter sig i en fælles forståelse for ledelsen af en institution, der rummer børn fra 3 til 13 år. Forståelsen skulle gerne vise områder, hvor vi kan hjælpe hinanden og områder, hvor vi med fordel kan samle arbejdet hos en person f.eks. økonomi. Personalet og børnene: Personalet vil på fire områder igangsætte aktiviteter, hvor eleverne fra mange alderstrin arbejder sammen om både sociale relationer og faglige emner. Vi har kaldt områderne Venskabsklasser, Fælles morgensang, Barn til Barn læring og Brug af ipads. Samarbejdet skulle gerne medføre et tættere samarbejde mellem personalegrupperne og en øget forståelse af, hvad vi i fællesskab kan i forhold til f.eks. Læring og Trivselspolitikken. Vi vil samtidig bruge efteråret 2012 til at undersøge mulighederne for at lave et forsøg med en toårig børnehaveklasse. De ældste børn i børnehaven og eleverne i børnehaveklassen er sammen i et storhold eller en storklasse. Pædagoger fra børnehaven, klassepædagoger fra SFOen og børnehaveklasselederen er de daglige voksne i denne store gruppe af børn/elever. Børnene kan både arbejde sammen med mange voksne tilstede eller være i mindre grupper med en voksen.. Både sociale relationer og faglige evner kan danne de forskellige hold og grupper. Vi vil forsøge at komme i gang januar 2013 og starte rigtig med børnehave/børnehaveklasse i august Bestyrelsen: Fællesbestyrelsen for børnehave og skole arbejder fortsat på at optimere skole/børnehave samarbejdet og er samtidigt en meget stor støtte og inspirationskilde for både ledelse og personale. Inklusion: Gennem diplomuddannelse af tre lærere og pædagoger, deltagelsen i Drenge i en anerkendende kontekst og det generelle kompetenceløft for alle ansatte er vi godt rustede til at se nye muligheder både i det, vi allerede gør, og i det, vi skal forny. Vi har altid været dygtige til både den sociale og faglige inklusion, men vi skal selvfølgelig fortsætte denne udvikling. De fire ovennævnte områder er således også i tråd med inklusionstanken. 3

4 3. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Jeg oplever en meget aktiv og engageret skoleforvaltning og et interesseret og støttende Børne og Ungeudvalg. Interessen for og ikke mindst anerkendelsen af skolernes arbejde er særdeles vigtig for både ledelse, forældre og ansatte og dermed også for alle børnene. Der er allerede gjort tiltag til hyppigere besøg på skolerne af f.eks. skolechefen. Det kunne jeg godt tænke mig udvidet til det politiske niveau. Hele inklusionstanken modarbejdes delvist af flere ovenfra kommende krav f.eks. nationale test og minimumstimetal. Det kunne være spændende sammen med udvikling af lærerprofessionen at lave forsøg på skoler, hvor vi ikke absolut skal overholde, at man har 10 ugentlige dansktimer osv., men at timetallet for en klasse er en årsnorm (2. klasse skal f.eks. have 750 årlige timer), som teamet omkring klassen så udnytter til at nå de mål, som loven foreskriver. Målet er ikke nået, fordi vi har 10 ugentlige dansktimer, men først når eleverne kan det, som står beskrevet i Folkeskoleloven. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign. 4. Resurser Skolens budget findes på se Budget 2011 og Budget Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 2011: 170 elever Vi har gennemsnit elever pr. klasse. Vi har både lokalerne og personalet til at klare disse klassestørrelser. Det giver samtidigt luft i økonomien. Så vi er en lille skole med stor faglig og økonomisk pondus. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr. 1. januar 2012: 16 lærere, 10 pædagoger, 0 pædagogmedhjælpere, 0,5 administrative og øvrige medarbejdere. De 16 lærere dækker over 14,38 fuldtidsstillinger inkl. ledelse og de 10 pædagoger dækker over 6,6 fuldtidsstillinger. I 2011/12 har vi primært koncentreret os om de tre diplomuddannelser, som vi er blevet tildelt i forbindelse med kommunens kompetenceløft. Ud over det har vores læsevejleder og natur/teknik ansvarlige deltaget i flere mindre kursusforløb. Vi bruger Pædagogisk Råd, teammøderne i henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet, personalemøderne i SFO/klub og til tider Fællesbestyrelsen som fora for rigtig mange pædagogiske diskussioner og til udvikling og 4

5 igangsættelse af mange nye tiltag. Jeg oplever, at alle deltager engageret og føler stort ejerskab i forhold til hele skolens udvikling. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Rammebetingelserne (undervisningsprocenten) skal tages med den gran salt, som nævnes i bilaget. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Vore læseresultater ligger omkring kommunens gennemsnit. Det er en stigning i forhold til tidligere, men det er ikke tilfredsstillende i forhold til vore ambitioner. Jeg forventer blandt andet som følge af den nyudarbejdede læsepolitik at vi i næste skoleår ligger over gennemsnittet. Det gør vi i de nationale test - ikke bare i læsning, men også i matematik og engelsk. Generelt følger vi elevernes udbytte af undervisningen gennem to årlige elevplaner, skolehjem samtaler samt elevsamtaler og så selvfølgelig gennem daglig evaluering. Vi forsøger at undgå, at de mange testninger drejer fokus fra udviklingen af det hele menneske. Vi er dog udmærket klar over, at de kan bruges som udviklingstrin og pejlemærke for både børnene, forældrene, de ansatte og de kommunale myndigheder, hvorfor vi også forsøger at blive så dygtige som muligt i at blive testet. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 5

6 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2011 ( under Skolebestyrelsen ) Fællesbestyrelsen er yderst tilfreds med de forbedringer, som skolen har opnået på de 3 dialogspind for læsning, rummelighed, skole-hjem samarbejde samt indsatsen for bedre ITudnyttelse det er næsten helt i top på disse områder ift. ambitioner og rammer. Specielt er vi stolte af status på skole-hjem samarbejde og læsning, men også den udvikling der er sket inden for læringsmiljø, hvor IT-integration hører hjemme. Fællesbestyrelsen vil selv opstille et nyt spind for vores projekt Gjessøs Børn metoden med dialogspind er vi begejstret for, og det er en god måde at følge udviklingen i projektet. Det er klart, at der altid vil kunne ske forbedringer også på de spind hvor vi allerede scorer højt det betyder, at vi successivt lægger yderligere ambitioner ind i de enkelte udviklingstrin. Ligeledes bliver ambitionerne også øget på visse områder, og det giver nye udfordringer. Det er virkeligt glædeligt, at vore medarbejdere til stadighed har lyst og mod på fortsat udvikling og dygtiggørelse, det får vore børn helt sikkert glæde af. Derfor er det også positivt, at der trods de økonomiske vilkår i skolevæsnet bliver lagt så stor vægt på uddannelse/udvikling af personalet. For Fællesbestyrelsen og Gjessøs Børn er samspillet mellem hele personalet meget betydningsfuldt de voksne omkring børnene i både børnehave, skole, sfo og klub. Derfor vil vi anbefale, at uddannelse og udvikling af personalet i børnehave prioriteres på samme niveau. Projekt Gjessøs Børn er Fællesbestyrelsens absolut største indsatsområde det kommende år. Og som I kan se af overstående link til vores beretning på vores FÆLLES årsmøde i 2012 for skole og børnehave, har vi beskrevet nogle spændende emner for arbejdet med Gjessøs Børn. Samarbejdet har allerede givet ny inspiration og nye muligheder, så det er en meget udviklende proces. En anbefaling til Byrådet skal helt sikkert være, at skolevæsenet i kommunen fortsat vil understøtte og videreudvikle de muligheder der ligger i, at skolerne og institutionerne kan udvikle sig forskelligt og afprøve forskellige løsninger på de mange udfordringer, som fremtidens skole/institution vil byde på. OG husk nu lige vores halprojekt, som hele byen-distriktet-organisationerne har udpeget som det vigtigste tiltag for området i udviklingsplanen for Gjessø ( under Multihal ). Hallen er vigtig for Gjessøs Børns læring og trivsel!! 6