Den politiske debat om landbrugsstøtten for ud for Farm Bill Handelspolitisk status herunder hormonforliget og frihandelsaftalerne

Transkript

1 USA: - Kvartalsrapport (landbrug/fødevarer) 2. kvartal Indhold: Den indenrigspolitiske situation i USA Den politiske debat om landbrugsstøtten for ud for Farm Bill Debat om ethanol støtten Handelspolitisk status herunder hormonforliget og frihandelsaftalerne Den danske agroeksport til USA Situationen i fødevareindustrien Resumé : - Alvorlig debat om underskuddet på det føderale budget og gældsproblemerne strammer til og giver et fingerpeg om mulige nedskæringer i administrationen og den kommende Farm Bill. Synlig økonomisk vækst i landbruget og i landdistrikterne, der kan fremme strukturudvikling, innovation og investeringer i agro- og energisektoren. Politiske uoverensstemmelser blokerer stadig for godkendelse af tre frihandelsaftaler, med stort potentiale for amerikansk landbrugseksport mens der lægges op til afgørende drøftelser med EU om forlængelse af hormonforliget. Svagt stigende detailomsætning og forbedret investeringsklima i fødevareindustrien. Øget indsats for dansk eksport af landbrugsvarer og ydelser til USA. Den indenrigspolitiske situation i USA I den amerikanske befolkning spores der er stigende utilfredshed med politikere i almindelighed og med de valgte repræsentanter i særdeleshed. Også Præsident Obama s popularitet er faldet mærkbart efter en periode med stigende opinionstal lige efter aktionen mod bin Laden og er nu tilbage på den forkerte side af 50%. Men endnu værre ser det ud for Kongressen, hvor de seneste målinger viser kun har opbakning fra 19% af befolkningen, der gennemgående mener, at deres repræsentanter snarere er ude på at sikre sig genvalg end at løse landets store problemer. De to altoverskyggende emner i debatten er : den amerikanske økonomi og forhøjelse af gældsloftet ( deadline 2. august) samt det republikanske felt frem mod præsidentvalget i Det er altid svært at slå en siddende Præsident og Obama er ikke nogen undtagelse, så den republikanske udfordring består derfor bl.a. i at finde en kandidat, som er 1

2 troværdig i vælgernes øjne og her er de mest sandsynlige kandidater de to tidligere guvernører Mitt Romney og Tim Pawlnty den tidligere diplomat Jon Huntsman og Tea-party favoritten Michelle Bachmann. Økonomien: Opsvinget er fortsat langsommere end de fleste havde forventet og bl.a. væksten i 1. kvartal målt til kun 1,9 % og seneste skøn for 2011 fra Federal Reserve er 2,7-2,9 % - som tilbage i januar blev skønnet til 3,9%. Det langsomme opsving tilskrives bl.a. høje oliepriser, lavere produktion som følge af naturkatastrofen i Japan og strukturelle ubalancer på ejendomsmarked, som presser det private forbrug og investeringer. Ledigheden er nu 9,2 %, men er reelt højere, hvis der medregnes personer, som ikke længere leder efter arbejde, ufrivilligt er på deltid etc. Stigende økonomisk vækst og produktion i landbruget er dog med til at øge beskæftigelsen i landdistrikterne, hvor de seneste målinger viser, at ledigheden nu er nede på omkring 6 %. Der er generel enighed om, at den finanspolitiske stimulanspakke fra 2009 på USD 830 mia. har haft stor effekt på økonomien, men pakken løber ud i denne tid med høj ledighed. Obama har i den seneste tid haft fokus på arbejdsmarkedet og initiativer vedr. bl.a. opkvalificering af arbejdskraften i fremstillingssektoren og der er efterspørgsel efter yderligere initiativer. En større udgiftskrævende jobpakke vurderes dog ikke realistisk i den nuværende situation med store offentlige underskud og aktuelle forhandlinger om konsolidering af den offentlige økonomi. Det forventede underskud i 2011 nærmer sig 10 % af BNP og den offentlige gæld knap 70 % af BNP. Bekymringer går bl.a. på, at op mod halvdelen af gælden er på udenlandske hænder herunder især kinesiske. Baseret på en almindelig fremskrivning af gælden kan den i 2035 nærme sig 200 %. På kort sigt drejer det sig om forhøjelse af gældsloftet og dermed muligheden for at udstede statsobligationer. Den 2. august er der deadline for forhøjelse af loftet på den føderale gæld på USD 14,3 bill. Forslaget om forhøjelse af loftet skal stemmes igennem begge kamre i Kongressen og der foregår derfor hårde forhandlinger mellem de politiske parter efter velkendte principper. Republikanerne ønsker nedskæring af den offentlige sektor, mens demokraterne kun ønsker delvise nedskæringer og til gengæld visse skatteforhøjelser, men de er efterhånden også indstillede på nedskæring af visse sociale ydelser og lovbundne udgifter til bl.a. sundhed. Det vil være meget svært at nå besparelser i den bebudede størrelsesorden uden at se på de lovbundne udgifter, forsvar og skatterne. I 2010 udgjorde de lovbundne føderale udgifter til sundhed og social sikring, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner ca. 55 % mens forsvarsudgifterne og såkaldte diskretionære udgifter hver optog 20%. Der er dog ikke den store forventning til, at der bliver besluttet vidtgående reformer på denne side af præsidentvalget, men der spekuleres i, om 2

3 Præsident Obame, såfremt han genvælges vil sætte ind på at få gennemført vidtrækkende reformer, der bl.a. kan sikre hans genmæle. Den politiske debat om landbrugsstøtten for ud for Farm Bill Budgetdiskussionerne rammer også langt ind i debatten om landbrugssubsidierne, der bliver yderligere kompliceret, når der sættes fokus på Farm Bill drøftelserne. Det gældende Farm Bill (2008) budget for i år beløber sig til USD 137 mia., hvoraf kun ca. 20 % af rammen relaterer sig direkte til landbrugssektoren mens resten er fødevarehjælpeprogrammer, food stamps, skolebespisningsprogrammer og nødhjælp, af størst interesse for bybefolkningen og netop behovet for fødevarehjælp er steget betydeligt i løbet af krisen. Farm Bill budgettet er derfor komplekst med subsidier til landmændene på den ene side, som mest interesserer republikanerne og med store sociale dimensioner for demokraterne i byområderne på den anden side, der gør det vanskeligt at forudsige resultatet. Formændene for landbrugskomiteerne i både Repræsentanternes Hus og i Senatet har dog den fælles holdning, at det må være et minimum for landbruget at opretholde et vist økonomisk sikkerhedsnet af hensyn til den sociale balance og udviklingen i landdistrikterne og en fortsat balance i landbrugsproduktion og fødevareforsyning. Landbruget må formentlig allerede se i øjnene, at den direkte støtte på USD 5 mia. vil falde bort, mens ca. 8 mia. Conservation Program til fremme af miljøet i landbruget ventes delvist opretholdt. Det samme gælder formentlig støtten til fødevarehjælp i udviklingslandene Food for the Future program og Nutrition Program, der tager sigte på bedre ernæring af børn. I den senere tid har flere stater oplevet naturkatastrofer med oversvømmelse, tørke og vilde brænde og givet erhvervet mange gode argumenter for at opretholde det såkaldte Crop Insurance program på ca. 8 mia. inkl. Disaster Program. Øget afsætning og eksport har forbedret konjunkturer i landbruget og der er mange fortalere for at skære ned på de mest velkendte støtteordninger til landmændene og de seneste høringer i Kongressen foreslår da også betydelige nedskæringer. Resultatet bliver et politisk kompromis og det skal i den forbindelse ikke glemmes, at selv om kun16 % af den amerikanske befolkning bor i landdistrikterne udgør de omkring 40 % af militærets rekrutteringsgrundlag. Strukturudviklingen i landbrugssektoren er tydelig og koncentrationen hen i mod større produktionsenheder fortsætter. I 1935 var der omkring 7 mill. landbrug og i dag er der omkring 1,6 mill. og der regnes normalt med, at det er de største af dem, der tegner % af produktionen. Den vegetabilske produktion koncentrerer sig om de traditionelle afgrøder majs, hvede, soja og ris, men forårssåningerne i år har været plaget af naturkatastrofer i flere stater, der har haft tørke, oversvømmelser og vilde brande på sammen tid. Meget tyder dog på, at udbytterne alligevel vil slå næsten rekord i år, da man bl.a. har øget dyrkningsarealerne, hvilket er tegn på positive forventninger til afsætningen. USA er 3

4 stadig verdens største eksportør af bl.a. majs og det er i stigende grad det kinesiske marked der fokuseres på. Priserne er på et højt niveau over en bred front, men rammer både kvæg og svineproducenter hårdt, der kan konstatere stærkt stigende foderomkostninger og faldende nettoindtjening. Forventningerne til kødeksporten er særdeles positive og bl.a. ventes svinekødseksporten i år at stige med ca. 15%. Den svage produktionsøkonomi gør bl.a. svineproducenterne ganske følsomme over for nye forslag til ændrede miljø- og produktionsforhold og producenterne er stærkt modstandere af de diktatoriske retningslinier, som de mener bl.a. Environmental Protection Agengy udsteder. Et initiativ for nylig fra Egg Producers Association om dyrevelfærd inkl. større og bedre indrettede hønsebure blev stærkt kritiseret af bl.a. National Pork Producers Council, som farligt og fordyrende i en tid med stigende produktionsomkostninger. Debat om ethanol støtten. Farm Bill er i høj grad en job bill - så alle argumenter for jobskabelse taler for opretholdelse af subsidier herunder støtte til ethanol industrien. Flere senatorer fastholder således, at de kun kan gå med til evt. nedskæringer i landbrugsstøtten, hvis det ikke går ud over beskæftigelsen i deres stater. Debatten om det hensigtsmæssige i at støtte energiindustriens brug af ca. 40 % af USA s majsproduktion til ethanol kører derfor i højt gear. I landbrugsindustrien er man helt klar over, at erhvervet står over for nye tider og må se i øjnene, at mange støtteordninger vil forsvinde samtidig med, at krav om bl.a. nye miljøreguleringer griber om sig. Derfor sætter man sin lid til ny innovation indenfor både bioteknologi, biomasse og bioethanol, hvor debatten øges om hvorvidt det er bæredygtigt landbrug, at anvende en stigende del af afgrøderne til biobrændstof i stedet for fødevarer. På den ene side besluttede Senatet for nylig at opretholde et 45-cents tilskud pr. gallon på det såkaldte volumetric ethanol excise tax credit til støtte for ethanolindustrien, men på den anden side blokerede Repræsentanternes Hus for et USDA budget til støtte for installering af ethanolstandere på benzinstationerne. Flere udtalelser fra Kongresmedlemmer tyder på, at støtten til ethanolproduktion svinder i takt med en mere konservativ finanspolitisk holdning til budgettet. Samtidig er der dog stærke fortalere for disse subsidier bl.a. formanden for Senatets landbrugskomite, Debbie Stabenow ( D-Michigan) der fastholder støtte til udvikling af en advanced ethanol industry både af miljømæssige og beskæftigelsesmæssige årsager. I år er der tilsået 3-4 % flere arealer med majs end sidste år, som har fået råvarebørserne til at reagere med lavere majspriser - i en kort periode. To demokratiske Senatorer foreslog forleden at afskaffe den samlede ethanolstøtte på ca. USD 6 mia. og ophæve afgifter på importeret ethanol. For at fremme innovative løsninger foreslog de samtidig skattefordele til industrien i en årrække til produktion af cellulose biobrændstoffer. 4

5 Handelspolitisk status herunder hormonforliget og frihandelsaftalerne. Selv om det kan være svært at acceptere ser de fleste i landbrugskredse efterhånden Doha-dagsordenen forsvinde i horisonten af mangel på dynamik og landenes ægte engagement i forhandlingerne. De fleste organisationer ser dog i princippet fortsat gerne en løsning for at fremme den almindelige markedsadgang, men som American Farm Bureau udtrykker det what is curently on the table in Geneva lacks balance and ambition. Gaps in services, agriculture and manufactures goods appear to be unbridgeable under current circumstances. I stedet har erhvervet sat sin lid til, at de tre frihandelsaftaler med Sydkorea, Panama og Columbia, der er færdigforhandlede, nu bliver formaliserede, men processen er tilsyneladende blevet gidsel i et politisk spin mellem Kongressen og Præsidenten. De seneste ugers intense økonomiske forhandlinger har åbenbart heller ikke givet plads nok til at kunne fokusere på aftalerne. Landbruget er stærkt utilfreds med situationen og kan bl.a. se hvordan man mister eksportomsætning til Sydkorea, hvor EU s frihandelsaftale netop er trådt i kraft og hvor Danmark er i færd med at tredoble sin svinekødseksport. På den positive side kan amerikanske eksportører glæde sig over, at the trucking issue med Mexico nu er løst og at landbrugsvarer til Mexico ikke længere pålægges en særtold på 5 %. De parallelle forhandlinger USA/EU om forlængelse af hormonforliget fortsætter og det er tydeligt, at man fra amerikansk side nu venter på et positivt udspil fra EU til løsning af PRT spørgsmålet vedrørende antimikrobiel behandling i kødforarbejdningen. En løsning skal bl.a. åbne for, at man kan bevæge sig ind i aftalens anden fase, der bl.a. øger amerikansk oksekødskvote fra tons. Kommissionen ventes at give en positiv evaluering af den amerikanske anmodning om anvendelse af præparatet lactic acid, der også kræver en godkendelse i Parlamentet. Amerikanske forhandlere er på forhånd lidt skeptiske over for EP s holdning, som man mener kan blive den velkendte antiteknologiske EU-holdning, men sætter samtidig sin lid til, at der kan brede sig en konstruktiv dialog om emnet. Kilder i kødindustrien hæfter sig endvidere ved den holdning der på det seneste er skabt i de dele af det administrative apparat, som har deltaget i de seneste Codexforhandlinger. Der er åbenbart en klart skærpet holdning over for Kommissionen efter at et forslag om godkendelse af vækstpræparatet ractopalmin, som er forbudt i EU, blev nedstemt i den seneste Codex forsamling. Amerikanerne, der normalt ser Codex som en EU opfindelse mener, at det var EU, der arbejdede aktivt for at sikre en afvisning af forslaget, som USA har udvist meget diplomatisk benarbejde for at få godkendt. 5

6 Den danske eksport til USA. Den danske eksport af landbrugs- og fødevarer inkl. agroindustrielle levnedsmidler steg i 1. kvartal med 6 % til DKK 900 mill. på trods af en relativ lav dollarkurs, der siden årsskiftet er faldet med ca. 7 % ( da den de seneste par uger er steget lidt) Der er igen i denne periode den konventionelle del af landbrugseksporten, der er steget mest bl.a. er svinekødseksporten steget 12 %, hvilket er nogenlunde forventeligt med de afskibninger, der normalt finder sted i perioden. Inden for agroindustrielle hjælpemidler er det især gruppen hjælpestoffer til fødevareindustrien, der er steget, hvilket tyder på stigende aktivitet i dele af forædlingen. Eksportrådet i USA forsøger i denne tid at gøre flere aktiviteter, der kan sætte fokus på dansk teknologi inden for agro - og energisektoren og øge kendskabet til dansk know how bl.a. inden for biogas og biomasse. I juni gennemførtes en fælles Nordic Food Show event med de nordiske ambassader i Washington, der blev en vellykket imagekampagne til fremme af kendskab til det nordiske køkken herunder særlige danske opskrifter med bl.a. fisk, kød og skaldyr, præsenteret af nordiske stjernekokke. Arrangementet vil blive fulgt op i oktober i Kbh. med bl.a. en kokkekonkurrence for amerikanske deltagere, mens der vil blive organiseret særlige skolemadsprogrammer på et antal udvalgte skoler i Washington området under Michelle Obama s bevågenhed indenfor hendes Let s move kampagne for bedre ernæring til børn. I forbindelse med et særligt initiativ over for Verdensbanken, der har udtrykt interesse for danske fødevaresikkerheds- og kontrolsystemer til udviklingslandene, forsøger Fødevarestyrelsen sammen med L&F at beskrive et koncept, der kan fremme danske rådgivningsopgaver inden for området. Situationen på fødevaremarkedet Nye målinger viser en stigning i detailomsætningen på 4,5 % i år, men kun en del heraf er fødevarer. Der er dog meget der tyder på, at fødevareomsætningen inden for div. kategorier er steget mindst tilsvarende og at forbrugsmønsteret udvikler sig både kvantitativt og kvalitativt. I 2010 steg detailomsætningen med 2,6 % ( til ca. USD 480 mia.) hos de såkaldte traditionel retailers ( supermarkedskæderne), men deres markedsandel faldt til fordel for non-traditional retailers, ( dollar stores, supercenters) hvor forbrugerne går efter særlige discount tilbud og tilbud om bedre kvalitet. Omsætningen hos disse detailkæder steg i 2010 med 6,4 % til en samlet markedsandel på 34 % og det ventes at denne trend vil fortsætte samtidig med, at traditionel retailers ventes at miste 1,4 % årlig omsætning i de kommende år. Salget i convenience stores steg med 4,4 % i 6

7 2010, hvilket var mere end forventet, men til gengæld skønnes denne vækst at flade ud om få år. Der kan således spores en vis fremgang i salget, men til gengæld viser den del af fødevaresalget, der sker gennem supermarkeder/food service en vigende tendens sammen med det såkaldte restaurant index. Visse segmenter i fødevaremarkedet ser dog en særlig positiv omsætningsstigning og det gælder bl.a. natural foods/økologiske fødevarer og special produkter. Flere regnskaber fra firmaer i fødevareindustrien har på det seneste også peget på positive økonomiske resultater som følge af en almindelig stigning i efterspørgselen. Branchen ser desuden en tendens til stigende kapitalinvesteringer hos flere nøglefirmaer, der efter et par års venten på bedre tider begynder at realisere sine udviklings- og moderniseringsplaner. Hos disse firmaer er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om at vente på større efterspørgsel, men i lige høj grad om at følge med forbrugernes krav om øget teknologiske udvikling i fødevareindustrien, der løbende kræver kapacitetsforbedringer. Nye standarder og krav om større fødevaresikkerhed fra myndighederne ( bl.a. Food Safety Modernization Act ) fra FDA til industrien gør det også nødvendigt med nye investeringer, hvis man vil forblive konkurrencedygtig og i øvrigt blive i markedet. Ambassaden i Washington, Steen Steensen, statskonsulent. 7

8 8