Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Transkript

1 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst At der gennem digital redidaktisering etableres andre muligheder for skabelse og fastholdelse af narrativer end i en analog læringskontekst At der gennem digital redidaktisering i højere grad end i en analog kontekst gives mulighed for forældreinvolvering i klassens narrativer. Evalueringsdesign Kvantitativ evaluering af oplevelsen af læringsmål, sociale relationer og klassekultur Forældrene besvarer spørgeskema efter hver af de digitale produktioner, hvor der spørges til deres oplevelse af deres eget barns forhold til de digitale produktioner, men også til deres oplevelse af deres barns oplevelse af samarbejdet med resten af klassen. Børnene besvarer tilsvarende spørgeskema. Kvalitativ evaluering af læringsmål, sociale relationer og klassekultur Efter at de digitale produktioner er fremvist af børnene for forældrene gennemføres fokusgruppe interview med en gruppe børn. Til et afsluttende forældremøde, skal forældrene også svare på deres oplevelse, af at se små digitale produktioner om deres børns skoledag. Årgangsteamet analyserer og rapporterer resultater fra spørgeskemaerne og fokusgruppe interviewene. Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Fokusgruppe interview analyse Vi har gennemført fokusgruppe interview med små grupper af børn fra hver af de tre klasser. Interviewene blev optager men bliver ikke fuldstændig transskriberet. I stedet er de optagede interview gennem lyttet med henblik på identifikation af udsagn der vedrører flg. kategorier: 1. Hvordan arbejdet med digitale produktioner har påvirket deltagelsen i timerne, herunder motivation af koncentration. 2. Hvordan arbejdet med digitale produktioner har påvirket roller og deltagelsesmuligheder. 3. Hvordan arbejdet med digitale produktioner har påvirket fastholdelsen af klassens narrativer. Fokusinterview Ad 1. En del udsagn understreger at børnene stadigvæk oplever det som sjovt at arbejde med digitale produktioner, f.eks....det er sjovt, man gemmer ligesom det man laver sammen. I nogle udsagn ekspliciteres fællesskabet, f.eks. gennem udsagn som...det er hyggeligt og...vi griner sammen. Nogle udsagn vedrører koncentrationen. Alle disse peger på at børnene oplever det som lettere at koncentrere sig og siger f.eks....det er lettere at koncentrere sig mens andre henviser til at de oplever det som...mere besværligt.

2 Børnene siger i vores sidste interviewrunde også, at lærerne oftere bruger tavleprojektoren, hvilket gør det mere overskueligt og lettere at holde fokus. Ad 2) Der er således ingen tvivl om at arbejdet med digitale produktioner ændrer på deltagelsesmulighederne i undervisningen og børnenes oplevelser af egne potentialer. Børn der ellers oplever en traditionel undervisning vanskelig, bliver givet andre muligheder. Nogle udtrykker at...det er lettere at være med i undervisningen eller...det er lettere at være med i timerne. Der er enkelte der giver udtryk for at de bliver utrygge, når de skal bruge digitale medier, især hvis gruppen ikke fungerer. De giver alle udtryk for, at når de digitale produktioner er færdige, virker det tilfredsstillende, at se dem sammen og de ser hinanden i andre og nye roller. Ad 3) Projektet handler om skabelsen af narrativer i klassen og fastholdelsen af disse. Af fokusgruppe interviewene fremgår det også her sidste gang, at de digitale produktioner har en stor betydning for børnene. Også denne gang beskriver børnene:...vi husker det vi har lavet.. Fællestimen, hvor digitale produktioner bliver vist, synes børnene stadigvæk er hyggelige. De synes at det fortsat er sjovt, at se hinanden på film. De beskriver de digitale produktioner f.eks. Julie og Romere som: et minde man altid vil have, lidt ligesom at komme på tur...sådan kan man ikke huske det, når man har lavet Dansk Direkte. Spørgeskemaundersøgelse Der er gennemført to spørgeskema undersøgelser: den første i midten af skoleåret og den anden ved afslutningen af skoleåret i juni. Første undersøgelse I børnenes besvarelse havde 62 børn ud af 67 mulige svaret på undersøgelsen. I forældrenes besvarelse havde forældre til 34 børn ud af 67 mulige svaret. På det tidspunkt undersøgelsen blev gennemført havde børnene lavet en blog om Kroppen samt små videoklip på skoletube. 73% havde ikke vist bloggen om kroppen hjemme mens 24% havde vist den. En større del, 47% havde vist små videoklip på skoletube til forældrene. Kun 8% beretter at de fortæller deres forældre mere om skolen når de viser dem noget digitalt. Den del af børnene der har vist noget hjemme oplever tilsyneladende ikke at de samtidig fortæller deres forældre mere. Når forældrene bliver spurgt om de oplever større indsigt i skolen når de bliver vist noget digitalt svarer 45% meget eller rigtig meget. Det tyder altså i første omgang på at forældrene profiterer mere end børnene når det handler om kommunikationen om hverdagen i skolen. Når børnene bliver spurgt om de oplever at det er lettere at deltage i undervisningen, når I skal lave digitale ting på computer eller tablets svarer 57% meget og kun 7% ikke meget eller slet ikke. Dette kvantitative fund blev også udtrykt i fokusgruppe interviewene. 14% af børnene oplever at de lærer nye ting om deres klassekammerater når der arbejdes med digitale produktioner. Kun 6% af forældrene oplever gennem samtalen med deres børn om de digitale produktioner at de har fået mere at vide om de andre børn i klassen. 64% af forældrene oplever generelt at deres barn meget eller rigtig meget er en del af fællesskabet i klassen. 9% af forældrene oplever

3 ikke meget eller slet ikke at deres barn er en del af dette fællesskab. Sidste undersøgelse i juni Besvarelsesprocenten har i denne undersøgelse været lav i forhold til første undersøgelse for forældrenes vedkommende. Derfor er resultaterne usikre, men der er ikke noget der tyder på væsentlige afvigelser i forhold til den første undersøgelse. Børnenes besvarelser afviger heller ikke væsentligt fra første undersøgelse. Der er stadig en stor del, omkring 40%, der efter projektets forløb i et helt skoleår mener, at de lærer nyt om de andre børn gennem arbejdet med computer og tablets. Der er tilsyneladende en større andel der på undersøgelsestidspunktet viser digitale produktioner hjemme. Der er en lidt mindre andel, 76% i modsætning til 94% i første undersøgelse, som mener at det er lettere at deltage i undervisningen når der arbejdes med digitale produktioner. Det kan skyldes at arbejdsprocessen er blevet rutine i løbet af skoleåret. Logbog(team) Vores to digitale forløb siden sidste evaluering gik godt. Drengen med Sølvhjelmen, var en kreativ proces, hvor der skulle tegnes billeder, der skulle bruges i den digitale produktion. I Romeo og Julie handlede det både om at spille skuespil og bruge filmens virkemidler. Der var god deltagelse af alle børn og stort engagement. Vi oplevede ligesom børnene udtrykker, i fokusgruppeinterviewet, at det krævede den stor grad af samarbejde. Dette oplevede vi gav en god stemning på årgangen, men det var også svært og i nogle grupper gik tiden med at diskutere. Lærerne brugte meget tid på, at hjælpe dem i deres proces med, at finde ud af at løse opgaven sammen. Lærerne gik rundt for at hjælpe på hele årgangen, hvilket bandt projektet sammen. Som børnene gav udtryk for i fokusinterviewet, oplevede de at der opstod fællesskaber på tværs af klasserne, når de lavede det samme i alle tre klasser. Redidaktiseringen gennem digitale medier ændrede tydeligt vores fokus på, hvad vi kiggede efter i undervisningen og hvad vi gav betydning i planlægningen. De digitale produktioner er tidskrævende, men gav også synlige resultater, hvilket vi som lærere ligesom børnene oplevede, som utroligt tilfredsstillende. Det var dog vigtigt, at vi i planlægningen også huskede de mere formelle kundskaber. Vi oplevede klart, at de digitale produktioner og månedsfortællingerne, har været med til at binde årgangen sammen. Månedsfortællinger er dem der har fokuseret på at gemme gode oplevelser sammen fra den alm. skoledag og specielle arrangementer. De har været med til at organisere hverdagen. De digitale produktioner har givet mulighed for, at skabe noget sammen, som man bagefter kan føle et ejerskab i forhold til. Det har givet børnene nye deltagelsesmuligheder og mulighed for at danne nye narrativer om dem selv, klassen og årgangen. Arbejdet med skabelsen og fastholdelsen af narrativer, kan vi se, er med til at give oplevelsen af sammenhæng og mening, både for børnene og os selv.

4 Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske erfaringer Faglig/ kompetencemæssig udvikling Deltagelse og motivation Inklusionspotentiale I vores midtvejsevaluering var der tydelige tegn på, at de digitale produktioner og tilgængeligheden af disse gav forældrene bedre mulighed for at få indsigt i deres barns hverdag og i de andre børns hverdag og at de benyttede sig heraf. I vores sidste evaluering, viser spørgeskemaet os, at digitale produktioner og film ikke længere bliver vist derhjemme, så ofte som i begyndelsen af vores projekt. Dette har givet anledning til forskellige overvejelser fra teamet, hvad der er årsagen. Kan det være nyhedens interesse der ikke er den samme. Børnene er ved at være store og vi oplever at forældrene overlader flere og flere opgaver omkring skolen til børnene selv. Har vi som team gjort mindre opmærksom på vores arbejde med de digitale medier i forhold til i begyndelsen af projektet. Vi har talt om, at vores digitale produktioner er ligeså vigtige at vise hjemme, som andre af skolens lektier. Til en anden gang kunne det måske være en ligeså vigtig lektie, at børnene skulle vise en digital produktion end lave en side i matematikbogen. Siden vores første evaluering er der sket meget på flere områder: 1. De digitale medier er blevet en naturlig del af undervisningen. 2. Børn og lærere har fået et samarbejde omkring inddragelsen af digitale medier i undervisningen. 3. De voksne er blevet mere trykke ved ikke, at være de eneste der ved hvilken vej undervisningen skal. Dette har forandret lærerrollen, og givet børn nye deltagelsesmuligheder. 4. Både børn og voksne kan se en meget større værdi af fællesskabet. Digitale produktioner kræver en anden planlægning og forberedelse. Produktionerne kræver meget mere arbejde med gruppeprocesser og lærens rolle som vejleder, bliver meget mere central. Det har givet os mange gode oplevelser med børnene og glæde over hvad der bliver skabt. Vi har som lærere under forløbet indtil nu, udviklet vores digitale kompetencer fortløbende med at vi har arbejdet med de digitale produktioner. Dette giver os oplevelsen af, at vi får et fællesskab i teamet om, at få noget til at lykkes. Deltagelse i projektet har fastholdt vores fokus på inklusion og fællesskabet, hvilket tydeliggør hvad de digitale medier betyder for det pædagogiske arbejde. Vi har skullet arbejde med vores egen lærerrolle og igennem projektet finde en måde at strukturere arbejdsprocesser, hvor de digitale produktioner har en fremtrædende plads. Evalueringen viser tegn på at arbejdet med digitale produktioner virker motiverende på de fleste børn. De fleste børn oplever at det lettere at deltage i undervisningen og lettere at koncentrere sig. De giver alle udtryk for, at det er de digitale medier, der er med til at undervisningen bliver sjovere og lettere. De beskriver også, at de igennem de digitale produktioner, oplever at de får en større betydning i skolearbejdet. De er vigtige for at det kan komme til at virke. Vores projekt viser på mange evalueringsparametre, at arbejdet med fællesskabet igennem digitale produktioner, har indvirkning på oplevelsen af inklusionen. Flere i undersøgelsen giver udtryk for at det er lettere at deltage, at det er en god oplevelse at være sammen om at se tilbage på fælles oplevelser og at de får mulighed for at deltage på andre måder med digitale medier i undervisningen. Ved at have gemt mange af vores fælles oplevelser, kan vi blive ved

5 med at huske dem sammen. Dette giver en god oplevelse af at høre til. Vores månedsfortællinger bliver ligesom tøj der hænger pænt på bøjler i et skab. Når vi ser ind i skabet kan vi se og huske de ting vi har lavet sammen og ikke mindst hvornår. Dette giver både for børn og lærere en oplevelse af noget, vi har skabt sammen. Det giver oplevelsen af meningsfuldhed og op at det vi har lært, har noget at hænge fast på. Det bliver også synligt hvad vi er en del af og vi tænker, at det kan have betydning for, hvordan vi passer på vores fællesskab. Effektiviseringspotentiale Ved at bruge digitale medier til at fastholde narrativer, vil de fælles oplevelser, kunne bruges til at skabe endnu større betydning. Forældresamarbejde Forældrene har igennem hele forløbet været meget positive. Det er dog især i forhold til vores mål At der gennem digital redidaktisering i højere grad end i en analog kontekst gives mulighed for forældreinvolvering i klassens narrativer, at vi ser den største udfordring. Spørgeskemaet viser at de ikke som i begyndelsen viser ligeså stor interesse i de digitale produktioner. Vi oplever ikke, at der er nogen der er utilfredse. Vi tænker, at når de ikke spørger mere ind til skolen, kan det være, fordi de oplever deres barn har det godt i skolen. På forældremødet var der flere forældre, der gav udtryk for, at deres børn ikke havde lyst til at vise dem vores digitale produktioner. I fokusinterviewet grinede flere af børnene, da de skulle svare på om de viste produktionerne hjemme. Flere sagde nej, som om det ikke var noget forældrene skulle blandes ind i. Vi tænker alderen kan spille en rolle, for deres motivation til at inddrage forældrene. Børnene kan tænke, at forældre ikke skal vide alt. Forældrene gav udtryk for at det var dejligt, at de fik mulighed for, at se de digitale produktioner på forældremødet og de gav udtryk for, at det var god oplevelse. Der var en rigtig god stemning i klasserne, som jo vil have betydning på forældrenes fortsatte samarbejde. Som team ser vi derfor gode muligheder i at vise forældrene digitale produktioner. Vi tænker at de kan være med til at skabe et godt udgangspunkt for samarbejdet omkring deres børn. Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Anvendt software (herunder digitale læremidler) Praktiske udfordringer Fortsættelse af Ingen væsentlige afvigelser. Vores Acer-tablets med Windows styresystem, er sat op med samme programmer, som resten af skolens computere, hvilket giver mange muligheder i forhold til skolearbejdet. Vi har brugt: Office-pakken, freeware programmer som f.eks. moviemaker, skoleblogs.dk, skoletube, qr kode generator etc. samt kamera og video funktioner. Acer tablets har været en ok computer/tablet. Da den både kan bruges som tablet og computer, gør den meget anvendelig. Touch- funktionen er ikke så fintfølende og det er derfor lettere at bruge tastaturet. Vores største problem har været, at der har været for mange brugere. Dette har betydet for lille hukommelsesplads. Det giver problemer i forhold til hastighed og hvor ofte Acer-tabletten skal formateres og sættes op på ny. Hvis vi skulle fortsætte med dem, ville vi arrangere det sådan, at de højest måtte være 3 børn pr. tablet. Vi begynder på en ny 4. årgang næste år og skal derfor ikke fortsætte

6 læringsforsøg i 2014/2015 med de børn vi havde med i læringsforsøget. Vi kan tydeligt se, hvilken effekt det har i forhold til inklusionen, at have fokus på digitale narrativer. Vi vil derfor gerne overføre vores erfaringer fra vores læringsforsøg til vores nye årgang. Vi kan se at der ved at arbejde med skabelsen og fastholdelsen af digitale narrativer, dannes et godt grundlag et inkluderende fællesskab. Med afsæt i det vi har lært af projektet, vil vi arbejde på fra start at have en fælles platform, til de digitale produktioner. Billeder