Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Transkript

1 December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv øger staten fortsat sine indtægter fra energiafgifter. Det forværrer samfundøkonomien gennem en lavere realløn, øgede omkostninger for danske virksomheder og et reduceret arbejdsudbud. Mens dansk økonomi viser svaghedstegn, og den økonomiske vækst har været beskeden siden finanskrisen satte ind, har energiafgifterne siden 2007 udgjort en stadig stigende andel af samfundsøkonimien (BNP). Energiafgiftens andel af BNP samt real vækst i BNP < Pct. af BNP 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 1,9 1,8 1, * 2013* Pct Energiafgifter i pct. af BNP Årlig real vækst i BNP (højre akse) *Data for 2012 og 2013 er prognoser. Anmærkning Årlig real vækst i BNP aflæses på højre aksen. Energiafgifter inkluderer afgift af stenkul, elektricitet, olieprodukter, svovl, NOx samt naturgasafgift, benzinafgift og CO 2 -afgift, og dækker statens indtægter fra både erhverv og husholdninger. Kilde Danmarks Statistik, Økonomi og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og DI-beregninger.

2 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen DI INDSIGT November 12 SIDE 2 Således er statens indtægter fra energiafgifterne i løbende priser steget med over 3,8 pct. om året i gennemsnit eller med samlet 16 pct. fra 2007 til 2011 og udgør nu 2,36 pct. af BNP. Til sammenligning er BNP blot vokset med 1,3 pct. om året i gennemsnit eller i alt godt fem pct. i den samme periode. Det betyder, at statens indtægter fra skatter og afgifter på energi er løbet fra landets samlede produktion gennem de seneste år til skade for virksomhedernes konkurrenceevne. For 2012 forventes det, at energiafgifterne som andel af BNP vil falde en smule, og i 2013 vil den være stort set uændret i forhold til Sammenligner man Danmark med resten af Europa, er det danske provenu fra energiafgifterne i den høje ende. I 2010 udgjorde energiafgifter 2,3 pct. af det danske BNP. Kun Bulgarien, Estland og Slovenien havde et højere afgiftstryk end Danmark. Lande som Norge, Belgien, Spanien, Island og Frankrig er alle under 1,5 pct. Danmark ligger i toppen med energiafgifter Provenu af energiafgifter i pct. af BNP, 2012 Norge Belgien Spanien Island Frankrig Irland Østrig Slovakiet Tyskland Grækenland Portugal Finland Storbritannien Italien Ungarn Holland Polen Tjekkiet Sverige Danmark Bulgarien Estland Slovenien 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. < Anmærkning Provenuet viser de samlede indtægter fra energiafgifter fra både husholdninger og erhverv. Kilde EU-Kommissionen, Taxation Trends in the EU, 2012.

3 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen DI INDSIGT november 12 SIDE 3 Energiafgifter forårsager lavere realløn og reduceret arbejdsudbud Energiafgifter har eksisteret længe, men siden starten af 1990 erne har de fået større betydning i den danske afgiftspolitik. Der er både kommet flere, og de er blevet højere. Det betyder, at staten hvert år har øget indtægterne fra energiafgifter til skade for samfundsøkonomien. Ifølge skatteministeriets konkurrenceevnerapport 2011 påvirker energiafgifterne både private forbrugere og erhvervsliv. De private husholdninger vil både opleve højere priser på deres eget forbrug af energi, men også på de varer, hvor der er brugt energi i produktionen. Dette reducerer reallønnen og vil dermed reducerer arbejdsudbuddet, der igen leder til lavere beskæftigelse, og dermed lavere indtægter gennem andre skatter. Energiafgifterne på erhvervene påvirker også arbejdsudbuddet. Grundet den internationale konkurrenceudsættelse vil virksomhedernes mulighed for at overvælte de højere energiafgifter i prisen på deres varer være meget begrænset. Dermed må de i stedet reducere deres omkostningsniveau dette sker via et lavere lønniveau. På denne måde reducerer energiafgifterne på erhvervene også reallønnen og dermed arbejdsudbuddet. For visse energiintensive erhverv kan de højere afgifter lede til, at de må nedlægge produktion i Danmark og flytte den til udlandet. Provenuet hentes fra alle energikilder Energiafgifterne dækker både afgifter relateret til energiindholdet i de forskellige energiprodukter samt afgifter relateret til den forurening, de giver anledning til som f.eks. CO2-, NOx- og svovlafgift. Fossile brændsler er i reglen pålagt alle typer af afgifter, mens el både er pålagt elafgift og energispareafgift (tidligere CO2-afgift). Staten hentede 42 mia. kr. hjem via energiafgifterne i 2011, mens det i 2007, før finanskrisen slog igennem, kun var 36,2 mia. kr. Opgjort realt dvs. tages der højde for inflation i perioden øgede staten sine indtægter fra energiafgifter med to pct. årligt eller godt otte pct. fra 2007 til 2011.

4 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen DI INDSIGT November 12 SIDE 4 Statens afgiftsprovenu fra energiafgifter (Mio. kr. løbende priser) Årlig vækst * 2013* Afgift af stenkul mv pct Afgift af elektricitet pct Naturgasafgift pct Afgift af olieprodukter pct Benzinafgift pct CO 2 -afgift pct Afgift af svovl pct Afgift af kvælstofoxider (NOx) pct Energiafgifter i alt pct Anmærkning: *Data for 2012 og 2013 er prognoser. Løbende priser. Kilde: Skatteministeriet opgjort på finansår. I år forventer staten at få i alt 41,3 mia. kr. fra afgifter på kul, el, gas, olie, benzin, NOx, SO2 og CO2. Det er et fald i forhold til I 2013 forventes provenuet igen at stige. Dog ikke til samme niveau som for finansåret 2011, som klart har været det år, hvor det største provenu fra energiafgifter er røget i statskassen, både når man ser på årerne op til finanskrisen og efter finanskrisen. Provenuet fra energiafgifter stiger i 2013 efter et lille fald i 2012 Energiforbruget er gået ned energiafgifterne op Mens forbruget af de afgiftsbelagte brændsler og CO2-emissioner er faldet, er statens indtægter fra energiafgifter steget. Statens provenu er steget med over fem pct. realt fra 2006 til 2011, mens forbruget af de afgiftsbelagte brændsler er faldet med knap 14 pct. og CO2-emissionerne med over 22 pct.

5 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen DI INDSIGT november 12 SIDE 5 Energiforbrug og energiafgiftsprovenue Indeks, 2006 = < Energiafgiftsprovenue Naturgas Olieprodukter El Benzin CO 2 -emmissioner Kul Anmærkning Figuren indeholder al forbrug på nær energi til elproduktion for husholdning og erhverv. Afgiftsprovenuet er inflations korrigeret. Kilde Energistyrelsen, Skatteministeriet og DI-beregninger. Forklaringen på de øgede indtægter fra energiafgifter skal alene findes i en øget afgiftsbelastning. Mens energiforbruget og udledningerne er faldet, er taksterne og dermed statens indtægter blevet skruet op år for år. Øget afgiftsbelastninger er årsagen til stigningen i energiafgifter Forventningerne til 2012 og 2013 er fortsatte fald i energiforbruget, mens provenuet fra energiafgifterne forventes at falde realt fra 2011 til 2012 og stige realt fra 2012 til I 2013 vil provenuet svare til niveauet fra 2010, og altså fortsat være højere end før krisen på trods af et fald i energiforbruget. Gennem et øget omkostningsniveau for både erhverv og husholdninger medvirker de høje danske energiafgifter både til en forringet købekraft hos de danske forbrugere og til et ekstra omkostningsmæssigt pres på de danske virksomheder. Som en udløber af den energipolitiske aftale fra 22. marts 2012 skal der gennemføres et serviceeftersyn af energiafgiftssystemet. Målet er, at vurdere behovet for justeringer og se på mulighederne for at tilskynde til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem.

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk