Det pædagogiske arbejde på Flikflakkerne Børnehuset Tumlehøjen

Transkript

1 Det pædagogiske arbejde på Flikflakkerne Børnehuset Tumlehøjen Dette handler om mange af vores pædagogiske mål og tanker for arbejdet med Flikflakkerne. Der vil være praktiske oplysninger, opgaver til jer og datoer for allerede fastlagte aktiviteter. Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune (arbejdsgrundlaget for dagtilbud 0-6 år) Middelfart Kommune har valgt i årene at have mere fokus på, at højne kvaliteten i dagtilbuddene. Dette betyder bla. at der skal være mere fokus på at skabe lærerig leg og legende læring, samt at alle børn skal deltage i et eller flere fællesskaber. Det pædagogiske personale skal i dette arbejder have mere fokus på hvad der skal læres, hvorfor det skal læres og hvordan det skal læres. Hver gang du som voksen gør noget for et barn det selv kunne have gjort, bremser du barnet i dets udvikling 1

2 Lærings- og udviklingforståelse Vi tror på, at børn skal være sammen med engagerede voksne, der har lysten til, at skabe et børnemiljø, der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Kernepunkter i forhold til læring og udvikling: At anerkendelse både er en måde at være på og en pædagogisk arbejdsmetode At vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrker At alle føler sig som en vigtig del af fællesskabet At vi har en struktur, som gennem genkendelighed giver ro og overskuelighed, samtidig med at den skaber rum for både planlagte aktiviteter og spontane oplevelser og lege At vi også ser dagens rutiner, som et vigtigt læringsrum At vi udvikler læringsmiljøer efter børnenes potentialer og det, de viser er interessant lige nu Aktivitet er en forudsætning for at lære At børn lærer rigtig meget af hinanden At lege er at lære Nærmeste udviklingszone: Psykolog Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling - også kaldet NUZO (Nærmeste Udviklings Zone) I vores dagligdag stiller vi hele tiden alderssvarende krav til barnet. Vi arbejder ud fra zonen for nærmeste udvikling, som betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. NUZO er den zone, der opstår mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning fra pædagog. Aktivering af børn skaber en ny NUZO og dermed udvikling af barnet. Det vil sige, at barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Man kan forestille sig den nærmeste udviklingszone som et område der er lige uden for barnet: 1. Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling. 2. Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. 3. Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring. Pædagogen skal vejlede barnet til at omforme sin erfaring til en undren, der bringer barnet ind i sin nærmeste udviklingszone. 2

3 Metoden til det pædagogiske arbejde: At gå foran barnet At gå ved siden af barnet At gå bagved barnet Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det i praksis: Begrebet Vejledt Deltagelse er introduceret af den amerikanske professor i psykologi Barbara Rogoff, der har forsket i hvordan børn udvikles, og kan lære de sociale spilleregler og sammenhænge, gennem deltagelse og vejledning fra voksne. Rogoff s begreb om Vejledt Deltagelse lægger sig tæt op af den russiske psykolog Vygotskijs begreb om Zonen for Nærmeste Udvikling, og handler om, at barnet med støtte fra den voksne løser problemer, som ligger lige lidt ud over det, som barnet på det givne tidspunkt og i den givne situation kunne klare ved egen kraft. Når den voksne vil bruge Vejledt Deltagelse, med et barn der af den ene eller anden grund er havnet i en vanskelig situation, hvor barnet er i udfordringer, må den voksne først og fremmest pejle sig ind på barnets motiver / intentioner, - hvad vil barnet og hvorfor handler barnet som det gør. Når den voksne så har pejlet sig ind på barnets intentioner, er det dernæst, at vejlede / styre barnet i en anden retning, kort sagt ændre barnets position, så barnet igen kan mestre en udfordring. Vejledt Deltagelse er når den voksne ved at blande sig i børnenes lege, og styre børnenes aktiviteter, hjælper børn ind i samvær med andre børn. Målet er en slags hjælp til selvhjælp, hvor børnene hjælpes med at begå sig i alle former for fællesskaber som de deltager i. Gennem deltagelsen kan den voksne vise barnet, eller gruppen af børn, at der kan være andre veje/muligheder at indgå i legen /aktiviteten på. Den voksne kan også blande sig i en leg forebyggende, hvis den voksne iagttager hvordan legen er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Ved at gå ind og deltage i legen, kan den voksne få drejet legen i en for fællesskabet acceptabel retning, og ingen børn bliver udsat for overlast, eller bliver ekskluderet. Eller sætte en aktivitet eller leg i gang. Eller bede barnet hjælpe med en opgave de skal lave sammen. Her tildeles barnet en særlig rolle, der hjælper barnet ind i fællesskabet. Vejledt Deltagelse er også når den voksne viser et barn, hvordan han kan spørge andre børn om at være med i en leg. Den voksne må nogle gange tilpasse legen eller aktiviteten til gruppen, så alle kan få udbytte af den og ingen bliver ekskluderet. 3

4 Pædagogiske læreplaner på Flikflakkerne Mål Hvad er målet/målene? Hvad vil vi gerne opnå? At planlægge aktiviteter, som udfordrer denne gruppe i forhold til deres alder og udvikling At gøre børnene mere selvstændige og selvhjulpne At stille krav i forhold til at der er ting, som er en skalopgave Delmål De personlige kompetencer: At lære barnet: At give udtryk for sine følelser At kunne tolerere og respektere andre børns forskelligheder At modtage nye udfordringer turde prøve nyt At lære små uretfærdigheder og ikke altid være i verdens centrum At tilsidesætte egne behov i forhold til andre At beskæftige sig selv i længere tid uden voksenkontakt At overholde simple regler i leg og spil At have styr på egne ting og holde orden f.eks. garderobepladsen At klare sig selv f.eks. efter toiletbesøg, pudse næse, af og påklædning De sociale kompetencer: At lytte, vente på tur og lade andre tale færdigt At tage hensyn, vise omsorg og medfølelse for andre At forstå og respektere regler At løse opgaver og samarbejde med andre At være en del af en rolleleg At forstå en kollektiv besked At løse konflikter At være i større grupper og sammen med andre børn end bedstevenner At tale, lege med og kontakte andre børn De sproglige kompetencer At fortælle sammenhængende om en oplevelse, så andre kan forstå den At sige noget i en større gruppe At udtrykke sig om egne behov At koncentrere sig ved højtlæsning, forstå historien og genfortælle handlingen At have styr på grundlæggende begreber At udtrykke sig på stort set korrekt og forståeligt sprog 4

5 De kropslige kompetencer At mestre selv at tage tøj af og på, kunne lyne en jakke, tage sko/støvler rigtigt på m.m. At koordinere de grundlæggende bevægelsesmønstre (løbe, klatre, balancere, hinke, hoppe, gribe og kaste en bold) At klippe med en saks efter en streg Det rigtige pincetgreb på en blyant Mere kropslig bevidsthed. F.eks. ved have de forskellige dele på kroppen hedder, højre/venstre side m.m. At bruge sine sanser De naturfaglige kompetencer At tage ansvar for dyr, insekter og planter Om dyr, insekter og planter At kende naturens gang, f.eks. årstider At lave eksperimenter og forstå sammenhængene De kulturelle/kreative kompetencer At bruge og udvikle sin fantasi og kreative evner Om forskellige kulturer fra andre lande f.eks. traditioner At udtrykke sig via sang, dans, musik, teater m.m. At bruge forskellige typer af materialer til at udtrykke sig med Dette er vores tanker omkring aktiviteter/handleplaner for det kommende år Forsøg og eksperimenter Tal og mængder Halvøen rundt med afslutning af grillmad med de 4-årige Tage en snak med børnene om, hvad de gerne vil Bogstaver Fokus på vores profil Bogstaveleg via orienteringsløb På Søbadet Jernbanemuseet i Odense Madsbyparken Besøge alle skolerne, som børnene skal gå på Samle skrald, besøge genbrugsstation Lucia & nisserock Trafikkursus Bygge drager 5

6 Sportsaktiviteter i hallen Forventningsaftaler med børnene Sociale aftaler med børnene om at være Flikflakker Bowling Udestuen og bål Sundhed Højtlæsning og kapitelbøger På restaurant og spise med kniv og gaffel Fælles afslutning for hele huset Det at være en god kammerat Massage og afspænding Dr. Bogglad Klatre i træer Regellege Børnene skal være med til at dokumentere dagen Ipad Dyrke grøntsager, passe køkkenhave Besøge plejehjem Fyrtøjet i Odense Maddage Blomsterdag + pasning Skt. Hans Julegudstjeneste Biograf Temaer: Broer, Pippi Langstrømpe, Kend din by, Naturvidenskabsfestival i Madsbyparken Som I kan se, har vi rigtig mange tanker, ideer og planer. Og det kan jo være, der kommer flere til. Det er ikke sikkert vi når det hele!! Praktiske oplysninger Grupper: Børnene inddeles i forskellige aktivitetsgrupper. Der vil løbende blive ændret i sammensætningen alt efter hvilke aktiviteter vi er i gang med. Dette gør vi for at børnene får mulighed for at danne nye bekendtskaber, lære nye sider af sig selv at kende, få nye roller og lave nye lege-grupper. Når vi ved hvilke skoler børnene skal gå på, vil grupperne blive lavet efter dette. Grupperne kan f.eks. være kønsopdelt, efter bedstevenner, efter børnenes ønsker, efter udviklingszone m.m. Fødselsdag: Vi holder gerne fødselsdag for børnene. Det foregår om formiddagen i stedet for formiddagsmad. Børnene må meget gerne dele lidt ud. Vi henstiller til sunde ting, jævnfør kostpolitikken og i begrænsede mængder. Barnet og nogle venner er med til at dække bord, hvis lysten er der. Der pyntes op med flag. Vi synger fødselsdagssangen med instrumenter og Happy birthday. Derefter sender vi raketter op og barnet får en gave. Det store flag på legepladsen hejses. Hvis man vil holde privat fødselsdag derhjemme, må der gerne deles invitationer ud her, når man inviterer alle Flikflakkerne, eller alle drengene eller alle pigerne! 6

7 Legetøj: Børnene skal ikke have privat legetøj med hver dag. Det skaber en del konflikter og meget uro i garderoben. I stedet for laver vi legetøjsdage indimellem, hvor børnene kan have lidt legetøj med. Gaver: Vi laver ikke gaver med børnene til diverse familiemedlemmer. Selvhjulpenhed: Vi vil arbejde hen på en stor grad af selvhjulpenhed de næste mange måneder, så det bliver lettere for børnene, når de kommer i skole. Vi ønsker jeres hjælp i dette arbejde. Vi vil gerne arbejde med følgende områder: At vinke uden en voksen At kunne tørre sig selv efter toiletbesøg At vende ærme/ben ud på tøjet At rydde op efter sig selv og i garderoben At kunne skrive sit navn At vide hvor man bor At kende forældrenes navne At kende sin fødselsdag Rundkreds: Vi vil arbejde med rundkreds, hvor vi vil tage forskellige emner op. F.eks. Fri for mobberi: Hvordan får man det, når man ikke må være med? Eller hvis nogen hvisker? Hvordan løser man selv konflikter? Kropssprog Venskaber. Hvad er en god ven? Rundkredsen bruges til: At lære at række hånden op At vente på tur At turde stå frem i den store gruppe At svare når man bliver spurgt At forstå/modtage kollektive beskeder Sammen med rundkredsen vil vi også læse forskellige kapitelbøger. I begyndelsen vil vi lave små rundkredse, der udvides efterhånden. Opgaver til forældrene: Vi forventer at både børn og voksne siger godmorgen/farvel Vi forventer at børnene har får solcreme på hjemmefra Vi forventer at der er navn på madkasse, frugtpose, drikkedunk og rygsæk Vi ønsker at rygsæk og tom drikkedunk er klar i børnehaven hver dag! Det giver større mulighed for spontane ture 7

8 Vi ønsker at i kigger på barnets rygsæk. Sidder den godt? Kan barnet selv tage den af og på? Har den en passende størrelse? Vi ønsker at børnene selv sætter madkasse og frugtposer på plads hver dag. Derved lærer de ansvar for egne ting og de ved hvad de har med hver dag. Vi ønsker af frugten er spiseklar så børnene selv kan klare det. Husk kostpolitikken. Vi forventer at der altid er skiftetøj med, så børnene ikke skal lede efter noget. Hjælp jeres børn med dette. Datoer for fastlagte aktiviteter: Maj 26. Tanya begynder efter endt barsel 27. Blomsterdag, forældremøde 29. Tur til Hindsgavl Juni 2. Lillebælt SFO på besøg 8. Tur til Marinaen 10. Halvøen rundt 16. Tur til Jernbanemuseet 23. Skt. Hans bål 26. Tur til Hindsgavl Uge 35 Grimmermosehuset hele ugen September: 9. Fotografering Uge 40 Søbadet hele ugen Oktober 9. Motionsdag December 11. Lucia i huset Februar Fælles afslutning m/skuespil og fællesspisning 26. Fællesafslutning i huset Der kan selvfølgelig ske ændringer og kalenderen vil løbende blive opdateret på Børneintra. 8

9 9