Aabenraa Kommunes. Landdistriktspolitik

Transkript

1 Aabenraa Kommunes Landdistriktspolitik Et gear op /

2

3 Forord For de fleste er det at bo på landet et aktivt tilvalg. Godt nok er der længere til cafe-miljø, stort butiksudvalg og større kulturelle oplevelser, men natur, godt naboskab og tryghed i hverdagen vejer på vægtskålen. Vi ønsker, at der er et positivt renommé om alle kommunens byer, landsbyer og det at bo på landet i Aabenraa Kommune. Landdistriktspolitik handler om, hvordan vi sammen prioriterer ressourcer og fastholder forudsætningerne for at skabe det gode liv i kommunens landområder. Aabenraa Kommune kan ikke alene generere handlekraft, engagement og social sammenhængskraft. Det skal ske i samarbejde med beboere i landdistrikterne. Kommunen vil derfor bruge denne landdistriktspolitik til at opfordre til en stærkere konsolidering af de kræfter, der arbejder for at fremme landområdernes udvikling, så områderne også i fremtiden vil være velfungerende levesteder. Evalueringen af den foregående landdistriktspolitik fra 2007 efterlyste handlekraft, forstået som evnen til at komme ud over rampen, og få ideer gjort konkrete og realiserbare. Handlekraft opnås blandt andet ved også at turde prioritere fravalg, og ved at lokale borgere påtager sig ansvar i forhold til at få ting til at ske lokalt. Lokale ildsjæle og aktører er derfor et vigtigt element i forhold til at indfri politikkens ambitioner. Kommunen kan være med til at understøtte rammebetingelserne, så borgere i landområderne får bedre muligheder for at udøve handlekraft. Men det lokale engagement skal også levere energi og kraft. Der er nok at tage fat i, og mange ideer som venter på at blive realiseret. Med denne politik ønsker Aabenraa Kommune at komme et gear op, være med til at sætte rammer og understøtte den store indsats, mange frivillige udøver, og som er med til at gøre det muligt for borgere i landdistrikterne at realisere visionen om det gode liv på landet i alle dets aspekter. God arbejdslyst sammen. Povl Kylling Petersen Formand for Kultur- og Fritidsudvalget

4

5 1. Indledning 2. Fakta I Kommunens planstrategi er Aabenraa og Rødekro defineret som hovedby og der er nævnt en række bosætningsbyer. Store dele af kommunen kan betegnes som landdistrikter. Nogle af de tidligere centerbyer ser sig konfronteret med nye udfordringer. Landdistriktspolitikken kan ses som et supplement til kommunens planstrategi SUND VÆKST. Landdistriktspolitikken sætter fokus på udviklingen af kommunens områder uden for hovedbyområdet. Her kan landdistriktspolitikken dog ikke stå alene. Landdistriktsudvikling under ét rækker ind i kommunens forskellige fagområder samtidig med at det er borgerbaseret og varieret organiseret i de enkelte landdistrikter. Skal landsbyens gadekær saneres, er det normalt et anliggende for Teknik og Miljø. Landsbyskolen hører ind under Børn og Skole, mens mange foreninger i landsbyen har kontakt til Kultur og Fritid. Mange af Aabenraa Kommunes politikker agerer således i landdistrikterne på hver deres område. Landdistriktsudvikling bør i højere grad være en tværgående tankegang. Skal vi et gear op, skal alle involverede parter hjælpe hinanden til fælles fortolkning, fælles forståelse og praktisering af denne tværgående tankegang. Landdistriktspolitikken skal være med til at skabe sammenhæng mellem disse forskellige tiltag. Endelig gælder SUND VÆKSTs fokusområder naturligvis også for Landdistriktspolitikken, især på områderne Sundhed, Bevægelse og Oplevelser. Landdistriktspolitikken har taget udgangspunkt i de 8 lokale udviklingsplaner, som er udarbejdet i 2011, og besvarelserne af et særligt spørgeskema til landdistriktspolitikken, som alle landdistrikter har fået tilsendt i foråret landsbyer/lokalområder valgte at besvare spørgeskemaet. 2.1 Definition - hvad er et landdistrikt Der findes mange definitioner af landdistrikter. Overordnet har NaturErhvervsstyrelsen defineret Aabenraa Kommune som landkommune. Aabenraa Kommune er kendetegnet ved at have forskellige typer landdistrikter: der er landsbyer langs motorvejen, der måske bliver kommende vækstcentre. Der er landdistrikter med store naturværdier og andre, der er præget af agrarland. Endelig kan der i de enkelte landsbyer eller tidligere centerbyer herske forskellige selvopfattelser som værende del af et landdistrikt. I denne politik anvendes en definition, hvorefter hele kommunen minus byerne Aabenraa og Rødekro, der indgår som hovedby i den overordnede planstrategi, som udgangspunkt betragtes som landdistrikt. Dette betyder, at de tidligere centerbyer nu kommer ind under landdistriktspolitikken. Herudover omfatter landdistriktspolitikken også kommunens beboede øer Barsø og St. Okseø. Men det er ikke ensbetydende med, at hele kommunens landdistriktsområde kan eller skal behandles ens. Det er stadig nødvendigt med en differentieret indsats, afhængig af, hvilke konkrete udfordringer et givent landdistrikt er konfronteret med. 05

6 2.2 De aktuelle udfordringer I de seneste år er der opstået pres på den kommunale opgaveløsning: på visse områder er der færre penge til flere opgaver, og generelt er der lagt loft over driftsudgifterne. Dertil kommer demografiske forandringer, som dels gør det nødvendigt, at prioritere anderledes, dels påvirker skattegrundlaget. Der er imidlertid også perspektiver ved at øge tilflytning, bl.a. i forbindelse med sygehusbygningen. For at dette kan lykkes, kræver det en aktiv indsats med bl.a. følgende udfordringer: Forventninger til offentlig serviceudøvelse Store kommunale - og dermed fælles - udfordringer: sundhed, it-kompetence, etc. Stor spredning i engagementsniveauet og social sammenhængskraft i landdistrikterne i kommunen kræver en differentieret indsats for at hjælpe lokalområderne. Udfordringer med at fastholde tilflyttere især i landdistrikterne. 2.3 Vilkår Den tidligere landdistriktspolitik beskrev udførligt en række grundvilkår som befolkningsudvikling, infrastruktur og arbejdspladser. Disse grundvilkår er fortsat gældende. Væsentlige vilkår er: Befolkningsnedgang i hele kommunen på ca. 0,5% fra 2007 til 2011, og to grupper af landdistrikter skiller sig ud: nogle med tilvækst (Løjt, Hostrupskov, Hovslund) mens andre har haft fald (Kruså, Rens, Holbøl). Transport- og erhvervskorridoren omkring motorvejen og jernbane er i den overordnede planstrategi defineret som en erhvervsmæssig livline, hvortil virksomheder forsat vil blive tiltrukket. Stor spredning i befolkningstætheden i hovedbyen, de bynære områder og opland, især det tyndt befolkede område vest for transportkorridoren. Arbejdspladser findes primært omkring byer og langs transportkorridoren. Udefrakommende strukturpåvirkninger.

7 Tabel 1 - Befolkningstal på sognebasis Løjt Bjolderup Rise Øster Løgum *) Egvad Varnæs Ensted Holbøl Uge Ravsted Tinglev Genner *) *) Indtil 2010 var Genner Sogn et kirkedistrikt i Øster Løgum Sogn Orange markering: > -2% befolkningsnedgang fra Grøn markering: > 2% befolkningsfremgang fra

8 Befolkningsspredning på sogne i Aabenraa Kommune 2012 ud af en samlet befolkning primo på samt basal infrastruktur (bynavne ikke angivet) Egvad Øster Løgum Genner Løjt Hellevad Rise Aabenraa Ravsted Hjordkær Varnæs Bjolderup Ensted Felsted Bylderup Uge Kliplev Burkal Tinglev Holbøl Bov Km Befolkning i sogne Jernbane Motorvej By > 1.000

9 Tabel 2 - Befolkningsprognose på skoledistriktsbasis Lyreskov (Bov/Padborg) Felsted Ravsted Kollund Kliplev Varnæs Løjt Stubbæk Genner Hellevad Hjordkær Hovslund Tinglev Bolderslev Bylderup Kilde Befolkningsprognose (scenarie 2) for Aabenraa Kommune Orange markering: > -2% befolkningsnedgang fra Grøn markering: > 2% befolkningsfremgang fra

10

11 3. Vision Vi ønsker på et ligeværdigt grundlag og gennem samarbejde imellem landdistrikterne og med alle niveauer i kommunen at løse fælles udfordringer i relation til udvikling af kommunens landdistrikter. Vi vil sammen udnytte de styrker og ressourcer, som vi har, og sætte dem i samspil, så der fortsat er liv og gode varierede bosætningstilbud og levevilkår til gavn for hele kommunen. Skal landdistrikterne fortsætte som aktive og velfungerende levesteder, kræver det i høj grad, at de borgere, der bor, lever og arbejder i landdistrikterne, selv påtager sig et medansvar i forhold til at løfte opgaven. Aktivt medborgerskab er en altafgørende forudsætning for at få politikken til at lykkes. Vi kan som kommune være med til at fremme rammebetingelserne, men vi kan ikke løse opgaven alene. 11

12

13 4. Fællesskab og engagement I Aabenraa Kommune findes der p.t. 17 organiserede lokalområder, dvs. landsbyer eller områder, der har en samhørighedsfølelse og en repræsentativ organisation som eksempelvis en borgerforening eller et lokalråd. Det er et øjebliksbillede og nogle steder er strukturerne meget personafhængige. Derfor er der behov for en stærkere konsolidering af de lokale kræfter, der arbejder for at fremme udviklingen af landdistrikterne. Aabenraa Kommune ønsker, at de mindre bysamfund og øvrige landområder samles i en paraplyorganisation, så kommunikationen mellem kommune og landdistrikter optimeres. Aabenraa Kommune vil fremme videreudviklingen af en paraplyorganisation, der kan repræsentere landdistriktsområderne. Paraplyorganisationen varetager som dialogpartner for Kultur- og Fritidsudvalget den primære kontakt med kommunen i forhold til generelle landdistriktssager. Aabenraa Kommune vil indgå en samarbejdsaftale med paraplyorganisationen. Aabenraa Kommune udpeger en medarbejder til at være den primære kontakt for paraplyorganisationen. Det er denne medarbejders opgave at varetage kontakt og dialog til andre kommunale områder, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med eksempelvis konkrete projekter Understøttelse af det aktive medborgerskab Der afsættes midler til landdistriktsudvikling. Aabenraa Kommune vil afsætte midler til medfinansiering af borgergenererede projekter til gavn for det lokale fællesskab De stærke lokalsamfund er de, som formår at udvise handlekraft til at opstarte, gennemføre og afslutte projekter, der kommer lokalsamfundet til gode. Det kræver både vilje, kompetencer og engagement. Aabenraa Kommune har ambitioner om, at lokalsamfundenes evne til at gennemføre projekter og til at finde finansieringskilder styrkes. Aabenraa Kommune: Understøtter en forsøgsordning med en landdistriktscoach i 2012 og 2013, der skal bidrage med kompetenceudvikling, inspiration, sparring og hjælp til bl.a. fundraising i forhold til lokalt genererede projekter Forsøgsordningen med landdistriktscoachen evalueres ved udgangen af

14

15 5. De fysiske rammer Det er en afgørende faktor i forhold til et lokalområdes bæredygtighed, at der er et tilstrækkeligt antal borgere til at drive et aktivt foreningsliv. For at gøre det attraktivt for borgere både at blive og etablere sig i landområderne ønsker Aabenraa Kommune, hvor det er muligt, at være med til at sætte rammer for den fysiske udvikling. Der er gode eksempler på, hvordan borgerne og foreningerne i fællesskab har igangsat en proces, der har ført til en udviklingsplan med efterfølgende helhedsplan. 5.1 Bosætning Byrådet forventer, at etableringen af det nye regionale Akutsygehus vil være med til at øge bosætningen i kommunen. Her kan mindre bysamfund, landsbyer og landområder tilbyde varierede bosætningsmuligheder. I forhold til at understøtte bosætningen uden for hovedbyen vil Aabenraa Kommune arbejde for: At anvende landsbyernes variation af bomuligheder i sin branding af kommunen At der er mangfoldige bosætningsmuligheder i hele kommunen. 5.2 Områdeforskønnelse Landdistrikterne og landsbyerne har brug for velfungerende fysiske rammer til udfoldelse af det daglige liv og aktiviteter. Helhedsplaner, der bygger på de lokale udviklingsplaner, kan være med til at sikre en gennemtænkt, fagligt velfunderet prioritering af landsbyplanlægning, som erfaringen har vist. Aabenraa Kommune vil: Understøtte, at der lokalt udarbejdes helhedsplaner, som beskriver, hvordan borgerne ønsker den fremtidige udvikling af de fysiske rammer i lokalområderne Midler til realisering af helhedsplaner kan ske via fundraising, herunder også LAG midler, så længe programmet løber. Det er i den sammenhæng de enkelte lokalsamfund, der har initiativpligten. 5.3 Samlingssteder Velfungerende fysiske samlingssteder er af stor værdi for landdistrikterne. De fysiske samlingssteder er steder, hvor forskellige fritidsaktiviteter og sociale arrangementer afvikles, og de er med til at skabe en ramme for mere uformelle møder mellem mennesker. I forhold til at understøtte fysiske samlingssteder i landdistrikterne vil Aabenraa Kommune: Fortsætte med den eksisterende forsamlingshusmodel, hvor størrelsen af tilskud afhænger af de kulturelle og sociale aktiviteter i form af møder, arrangementer, foredrag, foreningsaktiviteter mv. Arbejde for, at der fortsat er velfungerende lokaliteter i landdistrikterne, der kan fungere som dynamo for det uformelle møde mellem mennesker. Samlingsstederne kan være idrætshaller, lokalbiblioteker, værestedsbiblioteker eller skoler, som i denne sammenhæng ofte spiller en vigtig rolle som et naturligt samlingssted for bl.a. de mindre bysamfund. 15

16

17 5.4 Fibernet Der er endnu ikke fuld fibernetdækning i kommunens landdistrikter. Både for nuværende og kommende indbyggere er hurtigt internet en forudsætning for at kunne fungere i landdistrikterne. For eksempel øger en hurtig internetforbindelse muligheden for at arbejde hjemmefra. Aabenraa Kommune understøtter lokale initiativer for at få fiberbredbånd etableret i områder uden dækning. Ved politikperiodens afslutning er målsætningen, at der er fuld dækning af fiberbredbåndstilslutning. 5.5 Kollektiv transport Selv om de fleste borgere i landdistrikterne har bil, er det nødvendigt at sikre transportmæssig adgang for især børn og unge samt ældre, sådan at alle borgere sikres adgang til kommunale institutioner, uddannelse og indkøbsmuligheder. Aabenraa Kommune vil i samarbejde med landdistrikterne afdække, hvilke minimumskrav, der bør stilles til den kollektive trafik, så den opfylder borgerens behov for adgang til uddannelse, serviceydelser mv. 5.6 Adgang til natur Aabenraa Kommune byder på righoldige muligheder for at komme tæt på naturen. Adgang til naturen er imidlertid ikke givet i alle landdistriktsområder. I mange landsbyer arbejdes der derfor med etablering af cykel- og gåstier samt andre nære rekreative områder, som f.eks. parker og grønne anlæg. Aabenraa Kommune vil bistå med teknisk assistance og koordinering i forbindelse med stiprojekter Skolestruktur Skolerne hører til de helt basale tilbud i landdistrikterne og hører med i mange potentielle tilflytteres overvejelser. Aabenraa Kommune ønsker at fastholde den nuværende skolestruktur, så længe det er økonomisk og fagligt forsvarligt. Skal en folkeskole eller en offentlig institution lukkes, vil Aabenraa Kommune gøre det med et tidshorisont, der gør det muligt for lokalbefolkningen at iværksætte en overgang til andre løsninger. Aabenraa Kommune indgår i dialog med udbyderne af offentlig transport i forhold til at sikre det mest optimale match mellem borgernes behov og de aktuelle ruteplaner med henblik på eventuelle justeringer 17

18 6. Synliggørelse af det gode liv i landdistrikterne En stærk hovedby styrker hele kommunen. Kommunens planstrategi lægger op til, at større udviklingstiltag bindes op på hovedbyområdet Aabenraa-Rødekro. Den lokale udvikling, det lokale fællesskab og engagement skal også styrkes. Aabenraa Kommune er derfor i dialog med landdistrikterne omkring synliggørelse af det aktive foreningsliv og de varierede bosætningsmuligheder. Løbende igangsætter kommunen lokale områdeinitativer og udviklingsplaner samt byfornyelse. Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer og kommuner mulighed for at udmærke og synliggøre sig med det mål at skabe udvikling og dialog lokalt. Blomstrende Landsbyer har opstillet en række kriterier på forskellige niveauer. Disse kriterier kan den deltagende landsby bruge som konkrete udviklingsmål. Har man opfyldt alle kriterier på et givent niveau, bliver landsbyen kvalitetsmærket. Programmet sigter ikke mod konkurrence landsbyerne imellem, men er en individuel udviklingsvej, der styrker sammenholdet og engagementet lokalt. Derfor ønsker Aabenraa Kommune at: Fortsætte i Blomstrende Landsby-ordningen og hjælpe andre landsbyer i kommunen, der vil deltage i ordningen. Aabenraa Kommune opfordrer landsbyerne til at benytte sig af denne platform til udvikling. Lokalområderne opfordres til selv også at arbejde med at synliggøre de mange forskellige tilbud, der er i nærområdet.

19 7. Erhvervsudvikling Aabenraa Kommune har en særskilt erhvervspolitik, der sætter rammevilkårene for erhvervslivet. Aabenraa Kommune vil være kendt som erhvervsvenlig kommune og blandt erhvervspolitikkens mål hører, at der skal være plads til alle slags virksomheder. Et brancheområde, der potentielt kan være med til at give landdistrikterne et erhvervsmæssigt løft, er turismen. Her skal der sættes fokus på opbygning og udvikling af de mindre erhverv, både i forhold til oplevelsesmuligheder, overnatning samt servicefunktioner. Det kan eksempelvis ske i tilknytning til de cykel- og vandreruter, der går gennem kommunen. Aabenraa Kommune indgår i udviklingen og markedsføringen af Hærvej-, Pilgrims- og Marguerit-ruterne samt en række mindre cykel- og vandreruter. Indsatsområde 6 i Aabenraa Kommunes Erhvervspolitik handler om fødevareproduktion og den afledte oplevelsesøkonomi. Landdistriktspolitikken støtter op om dette indsatsområde, f.eks. ved hjælp til fundraising i samarbejde med EHAA og LAG Aabenraa. Aabenraa Kommune vil inden for gældende lovgivning arbejde for fleksible løsninger med blandet bolig/erhverv. Aabenraa Kommune vil arbejde for at fastholde virksomheder, der har placeret sig i kommunens landdistrikter. 19

20 CENTRUM TRYK Mere information Du kan læse mere om Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde på kommunens hjemmeside, under punktet Kultur og fritid