Under hver anden kommune har en videregående uddannelse
|
|
- Anders Madsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet af kommuner, hvor man kan læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse er primært sket i 9 erne og erne. De senere år er udviklingen stagneret, til trods for regeringens fokus på et Danmark i balance. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Rasmus Salmon 12. maj 19 Analysens hovedkonklusioner let af kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse er faldet markant siden Siden 1995 har der været en klar tendens til centralisering af de videregående uddannelser. I 1995 var det muligt at læse enten en kort eller mellemlang videregående i 62 kommuner, mens det i 18 er muligt i kun 44 kommuner. Uddannelsesdækningen er således faldet fra 63 procent til ca. 45 procent. Det er særligt yderkommuner såsom Tønder, Varde og Lolland, samt nogle af forstadskommunerne omkring de store byer, som har mistet uddannelsesinstitutioner. På trods af regeringens fokus på et Danmark i bedre balance er uddannelsesdækningen ikke blevet bedre de senere år. Samtidig er alle uddannelsessteder underlagt store besparelser som følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 AE har på baggrund af Danmarks Statistiks registre undersøgt det geografiske udbud af korte videregående uddannelser (KVU) og professionsbacheloruddannelser (MVU) fra 1995 og frem til 18. Formålet med analysen har været at få et overblik over uddannelsesmulighederne rundt om i landet og kortlægge udviklingen i uddannelsesdækningen, dvs. udbuddet af uddannelsesinstitutioner i de forskellige landsdele. Kommunerne er gjort konsistente med kommunerne efter strukturreformen 7, så man kan sammen-ligne på tværs af årene. Analysen viser, i hvor mange af de 98 nye kommuner man har mulighed for at få en uddannelse på KVU- eller MVU-niveau. I analysen er der set på den fysiske beliggenhed af uddannelsen. Altså hvor de studerende pr. 1. oktober i året modtager undervisning. Dernæst har vi talt op, i hvor mange kommuner det er og har været muligt at tage en KVU eller MVU... Der er ikke set på, hvor mange uddannelser der findes, eller hvor mange studerende der er i gang, men på, om der i en kommune findes mindst én uddannelsesinstitution, der har mindst 5 igangværende elever inden for en uddannelse. Se boks 1 for videre beskrivelse af metode. Siden 1995 er antallet kommuner, der udbyder enten en kort videregående eller mellemlang videregående uddannelse, faldet markant. Det ses i tabel 1 samt figur 1-2. I 1995 var der omkring kommuner, der udbød enten en kort videregående eller en mellemlang videregående. I dag er det hhv. 32 og 39 kommuner. Udviklingen har været nogenlunde konstant de seneste par år. Efter at antallet af kommuner med udbud er faldet støt, er der ikke sket det store siden 15. Tabel 1. let af kommuner hvor der bliver udbudt en uddannelse KVU eller MVU Udbud af KVU Udbud af MVU Anm: Tabellen viser antallet af kommuner, der har mindst en aktiv offentlig uddannelse inden for det givne niveau. Inden for de korte videregående uddannelser er reduktionen i antallet af kommuner, der har et uddannelsesudbud, primært sket i 199 erne. Således faldt antallet af kommuner, hvor der blev udbudt en kort videregående uddannelse, fra 47 i 1995 til 35 i 2. Det ses af figur 1. 2
3 Figur 1. kommuner, hvor der bliver udbudt en kort videregående uddannelse Inden for de mellemlange videregående uddannelser er reduktionen sket mere gradvist gennem 199 erne og erne. Således var det i 1995 muligt at læse en mellemlange videregående uddannelse i 52 kommuner, i 2 var det muligt i 48 kommuner, mens det 11 var muligt i bare 39 kommuner. Det fremgår af figur 2. Figur 2. kommuner, hvor der bliver udbudt en mellemlang videregående uddannelse 6 6 Ser man på det samlede billede af, hvor der enten udbydes en kort eller mellemlang eller begge dele, så tegner der sig et klart billede af, at det uddannelsesmæssige Danmarkskort er reduceret kraftig siden 199 ere, jf. tabel 2 og figur kommuner udbød enten en KVU, en MVU eller begge dele i I dag er det 44 kommuner. Det er en reduktion på næsten procent og svarer til, at dækningsgraden er faldet fra 63 procent i midten af 9 erne til ca. 45 procent i dag. 3
4 Uddannelsesdækningen er faldet støt frem til 16, hvorefter den er steget en anelse, så den nu er på samme niveau som i 15. Under halvdelen af de 98 kommuner udbyder en KVU eller MVU i dag. Tabel 2. Kommuner hvor der bliver udbudt enten KVU eller MVU Pct. 63,3 56,1 51, 45,9 44,9 42,9 43,9 44,9 Der tegner sig således et billede af, at selvom regeringen har haft fokus på et Danmark i bedre balance, så er der stort set ikke sket noget med antallet af kommuner, hvor man kan læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Dækningen er i dag den samme som i 15, når man måler på, i hvilke kommuner de forskellige uddannelser udbydes. Udbuddet af uddannelser i kommunerne er altså stagneret gennem den seneste valgperiode, og derudover har regeringen valgt at underlægge alle institutioner i hele landet store sparekrav. Siden regeringen i 16 indførte omprioriteringsbidraget, har alle institutioner skulle spare. Regeringen gennemfører i 19 besparelser på de korte og mellemlange uddannelser på næsten en halv mia. kr. Besparelserne svarer til flere tusinde kroner pr. studerende. 1 Regner man på, hvor besparelserne ligger, så vil mere end mio. kr. i 19 skulle spares på institutioner uden for København og omegn. Eksempelvis skal Erhvervsakademi Lillebælt i Vejle spare 3 mio.kr. i år, mens UC Syd i Åbenrå skal spare 5 mio. kr. set i forhold niveauet i 15. Regeringen har som et led i Bedre Balance II iværksat uddannelsesstationer, hvor dele af eksisterende uddannelser lægges ud i områder med lav uddannelsesdækning. Fx kan en del af markedsføringsøkonomuddannelsen i Herning tages i Skjern. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om der er tale om et nyt uddannelsesudbud, da de studerende kun kan tage en mindre del af deres uddannelse på uddannelsesstationen. De skal stadig til Herning for at få hele uddannelsen. Derudover er en del af stationerne oprettet i kommuner, hvor der allerede er et udbud af enten en KVU eller MVU, hvorfor stationen ikke vil give sig udslag i større uddannelsesdækning, som det er opgjort her (se boks 1). 1 Se mere i AE-analysen Trods udflytning sparer regeringen på uddannelse i hele landet fra august 18. 4
5 Figur 3. let kommuner hvor der bliver udbudt enten KVU eller MVU 7 6 Både KVU og MVU Enten KVU eller MVU 7 6 Figur 4 viser et landkort fra 1995 og 18. Her ses det, hvilke kommuner der har mistet et udbud af en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Kortet viser to overordnede tendenser: At uddannelsesudbud er forsvundet i en række yderkommuner såsom Tønder, Varde og Lolland, og at udbuddene er forsvundet inde omkring de store byer særligt på den københavnske vestegn og omkring Århus. Figur 4. Geografisk udvikling i uddannelsesudbuddet fra 1995 til 18 Udvikling i uddannelsesudbud Skagerak Hjørring Frederikshavn Mistet udbud Intet udbud i 1995 el. 18 Har udbud i 18 Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Figuren viser alene nettoudviklingen fra 1995 til 18, det er således muligt at en kommune kan have haft ændringer i løbet af perioden som ikke er afspejlet i figuren. Kortet viser, at der er 19 kommuner, der har mistet en institution fra 1995 til 18. Samtidig er der 1 kommune, der har fået en ny institution i perioden. Således er der igennem perioden sket et nettofald på 18 kommuner. 5
6 Metodeboks AE har på baggrund af registerdata undersøgt, i hvilke kommuner der bliver udbudt forskellige uddannelser. Ud fra institutionsregisteret og antallet af studerende, der i gang på de forskellige institutioner er uddannelsesaktiviteten i Danmark kortlagt i årene 1995, 2, 7, 11, 15, 16, 17 og 18. Analysen dækker ikke private uddannelser. Afgrænsningen af private uddannelser er sket ud fra om uddannelsesinstitution tilhører et ministerielt ressortområde. Uddannelsesinstitutioner der ikke kan tilknyttes et ressortområde er betegnet som privat, og indgår derfor ikke i analysen. Denne metodemæssige afgrænsning adskiller denne analyse fra AE s analyse Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser (16. november 17). Institutionerne er placeret efter deres fysiske beliggenhed, dvs. efter hvor undervisningen foregår. Det er således ikke afgørende, hvor administrationen ligger. Samtidig kan den samme institution ligge i flere kommuner givet at den har undervisning i flere kommuner. Analysen er en optælling lavet på baggrund af studerende i gang 1. oktober i det pågældende år fordelt på institutioner, og dernæst på kommuner, alt efter hvor undervisningen foregik. Det er antallet af elever, ifølge Danmarks Statistiks register over igangværende på ordinære uddannelser, der ligger til grund for analysen. Analysen er således aktivitetsbaseret, dvs. den belyser udbuddet ud fra, hvor der har været studerende i gang med en uddannelse. At der ses på uddannelsesinstitutionens fysiske beliggenhed betyder, at der ikke tages højde for studier, der eventuelt giver mulighed for fjernundervisning. Det skal desuden bemærkes, at analysen er lavet således at der ses på udbuddet af uddannelser i forskellige nedslagsår, og ikke på alle ændringer fra 1995 til 18. Det skal bemærkes, at der er set på, om der findes en uddannelsesinstitution i kommunen, der udbyder en uddannelse på henholdsvis KVU-/MVU-niveau, og ikke hvor stort udbuddet er i den enkelte kommune. Der ses således ikke på, hvor mange uddannelser, der er i kommunen eller hvor mange studerende. Før 3 er institutionernes beliggenhed fundet på baggrund af de tre første cifre i institutionsnummeret, som viser beliggenhedskommunen. Endvidere er kommunerne grupperet fra før-kommunalreform-kommuner til efter-kommunalreformkommuner. Efter 3 er beliggenheden bestemt direkte af beliggenhedskommunen i institutionsregisteret. Kun kombinationer mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelser, hvor der er mere end 5 studerende, er medregnet i analysen. Denne optælling er lavet på den enkelte uddannelseskode. Beregningen af om en kommune har uddannelser inden for hhv. KVU og MVU er lavet ved at gruppere uddannelseskoden på hovedgruppeniveau efter DST s uddannelsesnomenklatur. Den samme grupperingsnøgle er brugt i alle år. Der er brugt det nyeste format fra februar 19. KVU dækker alle med hovedgruppe, mens MVU dækker professionsbachelorer dvs. hovedgruppe. Institutionsregisteret (INST17) fra 21. oktober 18 er benyttet. Stationer Uddannelsesstationer påvirker ikke umiddelbart resultatet af analysen. Dette skyldes at en stor del uddannelsesstationerne er placeret på eksisterende uddannelsesinstitutioner, der tilbyder uddannelser på samme niveau. Der således ikke skabt en ny uddannelsesinstitution, men en ny uddannelse beliggende på en gammel uddannelsesinstitution. Da analysen måler uddannelsesinstitutioner og ikke uddannelsespladser, vil uddannelsesstationerne således ikke påvirke resultatet. Endvidere er det ikke sikkert at der er oprettet en ny institution idet det kun er muligt at tage en del af uddannelsen på uddannelsesstationen. Dette kan forekomme da den enkelte institution anser den undervisning der sker på uddannelsesstationen, som en form for fjernundervisning og uddannelsesaktiviteten registres således på hovedinstitutionen hvorfra stationen distribueres. 6
Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereOver 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år
Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereTrods udflytning sparer regeringen på uddannelse i hele landet
Trods udflytning sparer regeringen på uddannelse i hele landet Regeringen vil i sin seneste plan for udflytning af arbejdspladser Bedre balance II oprette nye uddannelsespladser 10 steder i landet. Med
Læs mereFlere ældre, mindre hjemmehjælp
Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til personer på 80 år og derover er faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Antallet af hjemmehjælpstimer er nu på det laveste niveau i den 10- årige periode,
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereStorbyerne bliver mindre og mindre faglærte
Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte Selv om knap 40 pct. af arbejdsstyrken er faglært i dag, har de faglærte uddannelser tabt terræn de senere år særligt omkring de større byer. For ti år siden
Læs mereFolkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Læs mereNordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift
Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift Der er stor geografisk forskel på størrelsen af den arv, der efterlades rundt om i landet. Den mindste formue efterlades på Lolland, hvor nettoformuen
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereOffentligt forsørgede fraflytter de store byer
Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning
Læs mereRegeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner
Besparelser og udflytning af statslige arbejdspladser Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Med udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen skabe aktivitet i hele landet.
Læs mere9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover
9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereKun fem kommuner uddanner nok faglærte
Erhvervsuddannelsernes Danmarkskort Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Regeringen har en målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge erhvervsskolen direkte efter folkeskolen i 2020 og 30 pct.
Læs mereFlest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse
Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereKontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet
Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereI 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008
I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mere4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet
4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereRegeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereUdsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode
25-10-2017 Jens Sand Krik 27 20 94 43 jsk@ae.dk Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode I notatet undersøges konsekvenserne af regeringens målsætning for det
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereArveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden
Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Afskaffes arveafgiften, er det særligt arvinger bosat i Nordsjælland, der vil få en stor skattelettelse. For arvinger bosat i Gentofte er den gennemsnitlige gevinst
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereFlere penge og flere børn til privatskolerne
Flere penge og flere børn til privatskolerne Siden Lars Løkke Rasmussen kom til i 15 er tilskuddet til privatskoler øget ad flere omgange. I 15 var koblingsprocenten på 71, mens den nu er 76 pct. De seneste
Læs mereNye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes
Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereStor forskel på jobmulighederne i landets kommuner
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereI nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen
I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereOp mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner
Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereUnge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Unge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet I 2018 var hver tiende ung mellem 15 og 29 år hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Hver fjerde af disse unge har været udenfor arbejdsmarkedet
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne 3. Optag af studerende i og uden for de fire 4. Uddannelsesudbud
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereHåndværkerfradraget bliver skævere og skævere
Håndværkerfradraget bliver skævere og skævere 3 pct. af det samlede fradrag, der gives igennem håndværkerfradraget, går til de rigeste ti procent af de danske familier. Det svarer i alt til 1 ½ mia. kr.
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereUddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereI dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse
I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse Næsten 17. unge mellem 15 og 29 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Det svarer til hver syvende. Tallene dækker over store
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereMange nye kommuner topper listen over jobfremgang
Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mere