Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
|
|
- Thea Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & & & & & & 48888& Kasper&Laursen&& & & & & & & & & & 48918& Marc&Alexander&Jønsson&& & & & & & & & & 49769& & & Vejleder:&Susanne&Kjærbeck& & Antal&anslag:& &
2 Indholdsfortegnelse- 1.INDLEDNING 4 1.1PROBLEMFELT 4 1.2PROBLEMFORMULERING 6 1.3AFGRÆNSNING 6 2.METODE 8 2.1VIDENSKABSTEORI 9 2.2VALGAFCASES VALGAFJOURNALISTER SEMISTRUKTURERETTELEFONINTERVIEW INTERVIEWGUIDE ARTIKELSØGNING 13 3.REDEGØRELSEOGTEORI DEDANSKEMEDIERSUDVIKLING MEDIALISERING MEYROWITZ TREMEDIEMETAFORER MEDIERERKANALER MEDIERERSPROG MEDIERERMILJØER HVADERFACCEBOOK? INGERSTØJBERGOGÖZLEMCEKIC OFFICIELLEFACEBOOKJSIDE POLITIKERSTØJBERGELLERPRIVATEINGER? POLITIKERCEKICELLERPRIVATEÖZLEM? DERETORISKEAPPELFORMER ETHOSAPPEL LOGOSAPPEL PATHOSAPPEL DEFEMNYHEDSKRITERIER HVADERENGODNYHED? 36 4.ANALYSE KOMMUNIKATIONSSITUATION KOMMUNIKATIONSSITUATIONCINGERSTØJBERG KOMMUNIKATIONSSITUATIONCÖZLEMCEKIC DESPROGLIGEVIRKEMIDLERISTATUSOPDATERINGERNE HVORNÅRLÆRERIATOPFØREJERORDENTLIGT? FISHJEMMEDJER NYHEDSKRITERIERISTATUSOPDATERINGERNE INGERSTØJBERGSOPDATERING ÖZLEMCEKIC STATUSOPDATERING TVÆRMEDIALEREAKTIONERPÅSTATUSOPDATERINGERNE REAKTIONERPÅSTØJBERGSSTATUSOPDATERING REAKTIONERPÅCEKIC STATUSOPDATERING DELKONKLUSION ETJOURNALISTISKPERSPEKTIVPÅBETYDNINGENAFPOLITIKERNESBRUGAFFACEBOOK FACEBOOKELLERTWITTER? 61 1
3 4.5.2HVORFORBRUGESTATUSOPDATERINGERSOMBÆRENDEKILDEIPOLITISKENYHEDER? JOURNALISTERSHÅNDTERINGAFPOLITISKESTATUSOPDATERINGER ERMEDIEFORMENVIGTIG,HVISAFSENDERENERENPROMINENTPOLITIKER? DELKONKLUSION 70 5.DISKUSSION STRATEGISKEPOLITIKEREOG/ELLERUKRITISKEJOURNALISTER? FLERFUNKTIONELLE,STRATEGISKESTATUSOPDATERINGER HVILKENVEJBLÆSERVINDEN? MEDIALISERINGENSINDFLYDELSEPÅDETOPRAKSISSER HVADMENERJOURNALISTERNESELV? HVADBETYDERMEDIALISERINGENFOROFFENTLIGHEDEN? TOSIDERAFSAMMESAG HVADERNYHEDSVÆRDIIETMEDIALISERETSAMFUND? 79 6.PERSPEKTIVERING METODEREFLEKSION 81 7.KONKLUSION 83 8.LITTERATURLISTE 84 9.BILAG BILAG1JINTERVIEWGUIDE BLIAG2 INTERVIEWMEDNYNNEHEINMØLLER BILAG3 INTERVIEWMEDRASMUSDAMNIELSEN 100 2
4 Abstract ThisprojectexamineshowtwospecificpostsonFacebookwrittenbyDanishmembersof ParliamentIngerStøjberg(V)andÖzlemCekic(SF)aredevelopedwiththeintentionof includingnewscriteria.furthermoreitexamineswhichconsequencesthisrathernew practiceofpoliticiansusingfacebookpostsasachannelfortheirpoliticalmessageshaveon thejournalisticworkprocess.finallyitdiscusseswhichinfluencethemediatizationofpolitics hasontheprofessionalrelationshipbetweenpoliticiansandjournalists. TostudytheabovementionedwefindourtheoreticalstandinDanishmediaresearcherStig Hjarvard stheoryregardingthemediatizationofpoliticsandsocietyingeneral.wealso employthethreemediametaphorsdevelopedbyamericanprofessorofcommunications JoshuaMeyrowitz.Theseprimarilyservetonuanceourunderstandingofmedia.Weconduct twoqualitativeinterviewswithjournalistsfromdanishmediainstitutionsekstrabladetand Politiken.ThesearespecificallyselectedsinceEkstraBladetrepresentthetabloidpressand PolitikenrepresenttheomnibuspressinaDanishunderstandingofmedia.Theproject containsacomparativecasestudyofthepostsonfacebookmadebydanishpoliticians StøjbergandCekiconwhichweapplyarhetoricalanalysis.Thepostscanbecomparedina numberofwayswhereasthemostobviousthingtheyhaveincommonisthattheybothhave generatedseveralarticlesacrossthebroaddanishnewsmedia. Basedontherhetoricalanalysisandthequalitativeinterviewsweconcludethatthe politiciansusepostsonfacebookinastrategicmatter.theanalysisshowsthatboth Støjberg sandcekic postscontainseveralofthefivetraditionalnewscriteria.additionally wefindthatthepoliticiansuseoffacebookasachannelforpoliticalmessageshavecauseda changeinthejournalisticworkprocess,whichwethinkhaveconsequencesonthecredibility ofnewsregardingpolitics.finallyweconcludethatthemediatizationofpoliticshave influenceontheprofessionalrelationshipbetweenpoliticiansandjournalists.ifthe politiciansmasterfacebookanditsoptionstheyhavetheopportunitytoavoidthecritical filterofjournalists.thereforetheyhaveprerequisitestogaincontroloftheflowof communicationbeforejournalisticinterference. 3
5 1.-Indledning- 1.1-Problemfelt- Politikernebenytteristigendegraddesocialemediertilatkommeudmedsinebudskaber. EnundersøgelseforetagetafDanskJournalistforbund,derinkluderer58afFolketingets179 medlemmerviser,at80%afdeadspurgteerafdenopfattelse,atdesocialemedierervigtige forderespolitiskekommunikation.hele90%afdeadspurgtepolitikeresvarer,atdeer bevidsteom,atdetdeskriverpåfacebookellertwitter,kanblivebragtiandremediersåsom aviserellerfjernsynet(lind&johannesen,2013).dettyderpå,atpolitikerneønskeratnåud tilendnufleremenneskerenddem,somfølgerdempådesocialemedier.dettestiller imidlertidnoglekravtil,hvordanenstatusopdateringellerettweetskaludformes,før historienblivergrebetafenjournalist. Andenforskningviser,attraditionellemediertilstadighederdeetableredepolitikeres foretruknekommunikationskanaler(skovsgaard&vandalen,2013).detteskyldes øjensynligt,atdererstørreeksponering,ogdermedogsåstørremulighedforatkommeud medsitbudskabtilfleremenneskerifjernsynetelleriaviser,selvomomtrent3millioner danskereejerenfacebookcprofil(danmarksstatistik,2014).vejentilpolitiskenyhederskeri højgradgennempublicserviceradiocogtvcinstitutionernedrogtv2.80%afdanskerne svarer,atdeblivergjortopmærksompåpolitiskenyhedergennemdissemedier.hertilsvarer 40%,atdefinderpolitisknyhederinationaleaviserellerpådereshjemmesider,mens25% følgermedpådesocialemedier.hvadangårdanskernespolitiskeinteresser,svarer41%af danskeonlinenyhedsbrugere,atdeharenstorinteresseforpolitik,ogyderligere41% svarer,atdeerjævntinteresserede.14%svarer,atdeikkeersærligtinteresserede,ogkun4 %svarer,atdesletikkeerinteresserede(schrøder&nielsen,2014:26c27). Desocialemedierspilleraltsåenstadigtstigenderollehvadangårdanskernesnyhedsforbrug. Deterimidlertidikkekunstørrenyhedsmedier,somdelernyhederpåFacebook.Når politikernelaverenstatusopdateringsendesetbudskabudtilderesfølgerepåfacebook.de digitaleplatformefungerersomformidlereafdemokratiskdebat,hvorfor52%svarer,atde harbrugtinternettettildemokratiskaktivitetindenfordetsenesteår(schrøder&nielsen, 2014:28).Desocialemediermuliggørsomudgangspunktkontaktmellempolitikereog 4
6 borgere,hvilketisærgørsiggældendepåfacebook,hvormanikommentarfeltetkangivesin meningtilkende, synesgodtom og/eller dele opslaget. Selvomdesocialemedierspopulariteterstadigtstigende,erdetraditionellenyhedsmedier stadigvækdenforetruknekanalforpolitikernetilatfådanskernesopmærksomhed(ørsten, 2013:96).Detteskyldessomtidligerenævnt,atdererlangtflerelæsereogseereafde traditionellepublicservicecmedier,enddererfølgerepåderesfacebookcprofiler.vivedsom sagt,atstortsetallepolitikereerbevidsteom,atdetdeskriverpådesocialemedierkanblive bragtiandremedier.derfortydermegetpå,atdesocialemedierbliverbrugtstrategisk.iden forbindelsefindervidetinteressant,atvidensenestetidharlagtmærketil,atfacebookc opdateringerskrevetafpolitikereistigendeomfangindgårinyhedsartikler,hvilketmåsiges atværeennyjournalistiskpraksis. MedFacebookharpolitikernealtsåikkeblotetmedie,hvorigennemdekannåudtilderes følgere,menfacebookertilsyneladendeogsåetsted,hvorjournalisternehenterderes historier.mediernebliveridanmarkofterefererettilsomværendedenfjerdestatsmagtud fradenopfattelse,atmediernesrolleeratholdeøjemedatpolitikereogmagthavendeikke handleruretmæssigt(medieogkommunikationsleksikon1).mediernespillerderforen væsentligrolleivoresdemokrati.dennerollestillerimidlertidnoglekravtil,atjournalisterne forholdersigkritiskogobjektivt.detvilværeskadendefordenjournalistiskekvalitet,hvis journalisterneistigendegradhentersinehistorierdirektefrapolitikernesfacebookcsider.en undersøgelsefra2010,omhandlendepolitisknyhedsjournalistikstroværdighedblandt borgerne,placererdanmarkensmuleoverspanienogengland,sombeggeharhistorisklav troværdighedfrabefolkningen,nårdetkommertilpolitisknyhedsjournalistik(ørsten,2013: 109),hvilketdennemuligetendensnæppehjælperpå. Detdanskemediebilledehargennemdesenesteårtiergennemgåetenudvikling,hvor modtagerorienteringerifokus,hvilketblandtandetkantilskrivesenøgetprofessionalisering ogkommercialiseringafmedierne.hervedforstås,atmediernesomenhveranden virksomhedleverafatsælgeproduktertilforbrugerne.spørgsmåleterimidlertid,om politikerneskommunikationpådesocialemediermedfører,atjournalisternebliverukritiske 5
7 isinomgangmedindlæggene,sålængedeblotleveroptildegængsejournalistiske nyhedskriterier. 1.2-Problemformulering- ProjektetviltageudgangspunktitocasesiformafFacebookCopdateringer,somhardet tilfælles,atdebeggeerskrevetafpolitikere,ogatbeggeopslagefterfølgendeerblevetgrebet afjournalisterfraadskilligedanskenyhedsmedier.denenecaseomhandlervenstresinger Støjberg,somskrevetFacebookCindlægomendårligbiograftur,ogdenandenomhandlerSFs ÖzlemCekic,somhavdeendårligoplevelsevedBellaCentret.Meddetocasesønskerviat belyse,hvordandetopolitikerehartilrettelagtderesindlægsamtatgiveetbudpå,hvorforog hvordanindlæggeneblevgrebetogvidereformidletafjournalister.gennemenretorisk analyseafdeudvalgtestatusopdateringer,reaktionerpådissesamtanalyseafartiklerog interviews,vilvianalyserefølgendeproblemstillinger: HvordanerudvalgtepolitikeresindlægpåFacebooktilrettelagtmedhenblikpåat havenyhedspotentiale? HvilkekonsekvenserharpolitikeresbrugafFacebookfordenjournalistiske nyhedspraksis? Efterathaveanalyseretpåovenståendevilvihaveforudsætningerneforatbesvareden overordnedeproblemformulering: Hvilkenindflydelseharmedialiseringenpåforholdetmellempolitikereog journalister? 1.3-Afgrænsning- Ifølgendeafsnitvilviredegøreforrelevanteafgrænsningsvalg,viharmåttetgørei forbindelsemedvoresundersøgelsesdesign. Facebook FacebookCmedietindbefattermangefunktioner,somviserbortfraivoresundersøgelse.Vi afgrænseroshervedfraalleøvrigefunktionerendstatusopdateringsfunktionen,dadeter 6
8 dennefunktionpåfacebook,derkankanaliseremestindhold.til statusopdateringsfunktionenknyttersigtresupplerendefunktioner,delec, synesgodtom C ogkommentarfunktionen,ogdissevilbliveinddraget,nårdetfindesrelevantiforholdtil analytiskepunkter. Kommentarfunktionenindbydertilatundersøgemodtagerperspektivetiformafeksempelvis enreceptionsanalyse,dakommentarfeltetunderpolitiskestatusopdateringeroftest indeholderenmarkantmængdeempiri,mendetteundersøgelsesperspektivharvimåttet afgrænseosfraivoresundersøgelse.doginddrageskommentarc,dele,og synesgodtom C funktionerneietvisomfang,dadisseelementerharenvismålbarhed eksempelviskan mængdenaf synesgodtom påetopslagopfattessomparameterforpopularitet. Overordnetafgrænserviosaltsåfraatanalysereøvrigestatusopdateringerfrapolitikere,som harskabtoffentligdebatogharfundetvejtilnetavismediet. Twitter TwitterharifølgerepræsentanterneforEkstraBladetogPolitikenogsåindflydelsepåden journalistiskepraksis,mentwitterharikkeendominerenderolleiforholdtilaleneatdanne grobundforpolitiskenyhedsartiklerisammegradsomfacebookcopslag.detteer hovedsageligttilfældetpågrundaftegnbegrænsningenpå140tegn,ogfordimedietikkeer særligtudbredtidanmark.derforharvivalgtatsebortfradenkommunikation,derforegår mellemjournalisterogpolitikerepåmediet,selvomdetteaspektogsåharenindflydelsepå journalisternesarbejdsgang. Enkeltetweetsvildogbliveinddraget,nårviundersøgerhvilkereaktioner,henholdsvis StøjbergsogCekic statusopdateringerforårsagedeblandtbrugerneaftwittercmediet. Nyhedsmedier Vibeskæftigerosiprojektetmedtoforskelligedagblade,hvilketerhenholdsvisPolitikenog EkstraBladet.IundersøgelsenafFacebooksindvirkningpådenjournalistiskepraksis forholdervioskuntilnetavisudgaverneafdetoovennævntedagblade.detvilsige,at papirudgaverneafdagbladeneikkeindgårivoresundersøgelse,hvilketprimærtskyldes,atvi 7
9 erinteresseredeiatkiggepåpolitiskenyheder,dernetopikkeerdybdegående,somdet typiskertilfældetmedartikleripapirudgaverneafdagbladene. Andredagbladesnetavisudgaverinddrageskunsupplerendeicasestudiet,nårviundersøger, hvilkereaktionerstatusopdateringernefrastøjbergogcekicforårsagedepåtværsaf forskelligenyhedsmedier. JoshuaMeyrowitz VibrugertoteorierafmedieforskerenJoshuaMeyrowitz,hvorafdenene, Treparadigmeri medieforskningen (1997),hovedsageligtbrugestilatgiveenforståelseforforskellige medieopfattelser.denneteoribidragergrundlæggendetilatlæggeetanalytiskfokus,samttil atunderbyggehvilkemedieforståelsermøllerognielsentrækkerpåideresbeskrivelseraf FacebookCmediet. IforholdtilMeyrowitz andenteori NoSenseofPlace (1989),hvorfravihentermiddle regioncbegrebet,afgrænserviosfraatbrugedetteisamspilmedervinggoffmansfrontcog backstagecbegreber,damiddleregioncbegrebetivoresundersøgelsehovedsageligtskal brugestilatbeskrive,hvordanpolitikernepositionerersigselvsomafsendereafhalvt politiskeoghalvtprivatestatusopdateringer. 2.-Metode- Ifølgendeafsnitvilviredegøreforprojektetsmetodiskeogempiriskeovervejelser.Iafsnittet vilviførstredegøreforvoresoverordnedemetodiskeogvidenskabsteoretisketilgang. Dereftervilviredegøreforprojektetsvalgafcasesoginterviewedejournalister,hvorefterder følgerenredegørelseforprojektetsinterviewmetode,interviewguideogartikelsøgning. Vihariprojektetbådeeninduktivogdeduktivtilgang,hvorafhovedvægtenlæggespåden deduktivetilgang.detinduktivebeståri,atdetiprojektetsindledendefasevaringer Støjbergsstatusopdatering,derfordredeenundren,hvorfordenneharværetbestemmende forvoresvalgafteori.deinduktiveprincippergørsigligeledesgældendeibearbejdelsenaf casestudiet,derudgøresafingerstøjbergsogözlemcekic statusopdateringer,davipå 8
10 baggrundafempiriskedataforsøgeratkonkluderefranogetspecifikttilnogetgenerelt (Andersen&Boolsen,2012:41).Dettetilladeros,atvigennemenanalyseafdeto opdateringervilkunnegiveetkvalificeretbudpå,hvilkeelementerdererispilgenerelt,når enstatusopdateringskrevetafenpolitikerdannergrundlagfornyhedsartikler. DaviefterfølgendefinderprojektetsteoretiskeforståelsesrammeiStigHjarvards medialiseringsteorisamtjoshuameyrowitz medieteori,arbejderviherefterudfraen deduktivtilgang,hvorforvigårfrateoritilempiriskundersøgelse(andersen&boolsen,2012: 41).DetteafspejlersigblandtandetideefterfølgendeinterviewsmedRasmusDamNielsen ognynneheinmøller,hvorvoresforståelseafmedierogmediesammenhængeerfundereti detoførnævnteteorier,hvilketsætterenrammeforinterviewet.undersøgelsenafden journalistiskepraksisudspringersåledesafegenforforståelseogafiforvejenlæstteori. DavoresinterviewpersonerrepræsentererhenholdsvisEkstraBladetogPolitiken,kanviikke sigenogetom,hvordanallenyhedsmedierbrugerpolitikeresopdateringerideres journalistiskearbejde.vivilimidlertidgennemartikelinddragelsepåvise,atdenne nyhedsjournalistiskepraksisikkekungørsiggældendeforekstrabladetogpolitiken. 2.1-Videnskabsteori- Vifindervoresprimærevidenskabsteoretiskeståstedihermeneutikken,daprojekteti overvejendegraderbaseretpåtekstfortolkning.vifortolkersåledesstatusopdateringeraf henholdsvisingerstøjbergogözlemcekic,reaktioneriformafkommentarer,relaterede artikleroginterviewsmedjournalisternerasmusdamnielsenognynneheinmøller.vi arbejderindenfordenhermeneutiskecirkel,somanskuerfortolkningsomenustandselig bevægelsemellemdeloghelhed.enkeltdelemåforståspåbaggrundenafhelheden,og helhedenmåforståspåbaggrundafenkeltdele: For%at%kunne%forstå%og%få%mening%ud%af%et%enkeltstående%udsagn%bliver%man%nødt%til% at%se%udsagnet%i%forhold%til%den%sammenhæng,%det%indgår%i.%samtidig%må%man%forstå% den%bredere%sammenhæng%ud%fra%et%enkeltstående%udsagn.%del%og%helhed% forudsætter%hinanden. %(BergCSørensen,2012:221).% 9
11 Overordnetforstårvidelenesomvoreskvalitativeempiri,hvorhelhedenudgøresafden teoretiskeforståelsesrammeiformafhjarvardsbegrebmedialisering.foratværeistandtil atforståhelheden,måvialtsåanalyserepåenkelteelementeridenenkeltetekst.nårvi undersøgeretgiventfænomen,harvienbestemtforforståelse,hvorforvimåsefænomeneti enstørresammenhæng,hvilketendeligtførertil,atvimåreviderevoresforforståelse. Fortolkningsprocessenerderforpotentieltenuendeligproces(BergCSørensen,2012:223). Udoverdenhermeneutisketilgangfindesderiprojektetnogleantagelser,somudspringeraf densocialkonstruktivistiskevidenskabstradition.somsocialkonstruktivisteranskuervi virkelighedensomen,derbliverskabtisocialekonstruktionergennemsproget(collin& Køppe,2003:248C249).Medialiseringereksempelvisenmåde,hvorpåvisommennesker italesættermediernesøgedeindflydelsepåpolitikken,mendeterimidlertidikke ensbetydendemed,atmedialiseringerensandhedisigselv.derfindesikkeetobjektivt udgangspunktatanskueenproblemstillingfra,hvorforvirkelighedsopfattelsenafhængeraf perspektiv.dettegørsigligeledesgældende,nårvikiggerpåjournalisternespraksis. Samspilletmellempolitikerogjournalistharændretsigitaktmedmedialiseringen,da Facebookfordrerenforhandlingmellemdetoførnævnteaktører. Viantagerderudoveroverordnetset,atpolitikerneskriverderesstatusopdateringermed henblikpå,atdissebliverbragtinyhedsmedier,hvorforintentionenfrapolitikerenssideer, atjournalisternegriberdereshistorier,hvormedderespolitiskebudskaberkanopnåstørre eksponering. 2.2-Valg-af-cases- Projekteterbaseretpåetstudieaftocases,somudgøresaftoFacebookCopdateringeraf henholdsvisvenstrecpolitikereningerstøjbergogsfcpolitikerenözlemcekic.ifølge samfundsforskerbentflyvbjerggivercasestudietdenformforkontekstafhængigviden,som forårsager,atmenneskerkanudviklesigfrabegynderetileksperter(flyvbjerg,2010:466). Voresinteresseopstodsomsagt,daStøjbergden3.februar2015skrevenstatusopdatering omendårligbiografoplevelse.ideefterfølgendedageblevsagentagetopafenbredvifteaf danskemedieinstitutioner.adskilligeaviserbrugtestatusopdateringensomkildeideres artikler,ogdetteledtetilenundrenover,hvorfordennestatusopdateringfiksåmarkant eksponeringidedanskenyhedsmedier.viindledteensøgningpåetlignendetilfælde, 10
12 hvoreftervifaldtoverenartikelpåpolitikenmedtitlen Overblik:Hererdemest skelsættendestatusopdateringerfrapolitikerne (Martensen,2015).Pådennelistefigurerer IngerStøjberg,JoachimB.Olsen,SørenPind,MortenMesserschmidt,AndersSamuelsenog slutteligtözlemcekic.efterenspontananalysefandtvi,atsidstnævntesopdateringligner Støjbergspåendelpunkter,hvorforvihargrundlagforatforetageetkomparativtcasestudie. Aflighedspunkterfandtvi,at: 1.Beggeopdateringererskrevetaffremtrædendepolitikere 2.Beggehavdeføltsiggeneret 3.Beggebeskriverenoplevelse 4.Beggeopdateringerskabtedebat 5.Beggeopdateringerblevgrebetafjournalister 6.Beggeopdateringerblevanvendtsomkilderinyhedsartikler VidefinerervorescasestudieudfraFlyvbjergsstrategierforvalgafcases.Herfindervi selektionstypen ekstreme/atypiske%cases,hvisformåler: % At%opnå%information%om%usædvanlige%cases,%som%kan%være%særligt% gode/succesfulde%eller%særligt%problematiske%i%en%mere%snævert%defineret%forstand. % (Flyvbjerg,2010:475).% Vorescasesfremstårekstremeelleratypiske,davianskuerstatusopdateringernesom særtilfælde,fordidetlangtfraeralleopdateringer,somendermedatdannegrundlagforen politisknyhedsartikel.viviliprojektetargumenterefor,atstatusopdateringerneivores perspektivsynesathaveværetsuccesfuldeforstøjbergogtildelscekic,menatvisamtidig finderdetproblematisk,atjournalistergavstatusopdateringerneomfangsrig opmærksomhed. 2.3-Valg-af-journalister- ForudendenkvalitativedatabeståendeafStøjbergsogCekic statusopdateringpåfacebook, udgøresprojektetsempiriskegrundlagaftointerviewsmedtoudvalgtejournalister.denene errasmusdamnielsenfrapolitiken,ogdenandenernynneheinmøllerfraekstrabladet.vi 11
13 harvalgtjournalisterfranetopdissemedier,daekstrabladetrepræsenterertabloidaviser,og Politikenrepræsentereromnibusaviser(medieogkommunikationsleksikon2).Derudoverer EkstraBladetogPolitikendehenholdsvisandenogfemtemestanvendtenyhedsmedier online(schrøder&nielsen,2014:17).vigjordeforudforinterviewsituationenjournalisterne opmærksommepå,atvigerneså,atdesvaredesomrepræsentanterforderestilknyttede nyhedsmedie. 2.4-Semistruktureret-telefoninterview- Foratfåindsigtidenjournalistiskepraksisharviforetagettosemistrukturerede telefoninterviews.atviergåetsemistrukturerettilværksbetyder,atinterviewetfølgeret,af os,påforhåndbestemtformål,ogderforfølgernogleoverordnedespørgsmål,somviønsker besvaret.dogtilladerdennefremgangsmådeenvisspontanitetiinterviewsituationen,da interviewerenfårmulighedforatstilleopfølgendespørgsmålafhængigtaf,hvad interviewpersonensvarertildetindledendespørgsmål.dermedkanvipåvissetidspunkteri interviewetforfølgedet,sominterviewpersonenermestoptagetafatfortælle(brinkmannog Tanggaard,2010:38). Beggeinterviewsblevforetagetafdensammepersonforatsikre,atfremgangsmådenvarens, hvorforviderforharforudsætningerforatsammenligneinterviewpersonernessvar.begge interviewsblevoptaget,hvormedvisikrede,atvikunneforetageendirektetransskription. Derblevsomudgangspunktsatenhalvtimeaftilhvertinterview,hvilketvistesigatvære tilstrækkeligt. TilatstrukturereinterviewformentogviudgangspunktiHalkiers Tragtmodel (Halkier, 2008:41C43),davimeddennespørgerammebådekanstilleåbnespørgsmål,derindbydertil diskussion,samtmerespecifikkespørgsmål,somsøgerklare,direktesvar.vivilsenereunder afsnittet Metoderefleksion påside81tageetkritisk,refleksivtperspektivpådenanvendte interviewform. 2.5-Interviewguide- Somtidligerenævntharvivalgtatgåsemistrukturerettilværks,hvilketvoresinterviewguide bærerprægaf.detgørvi,daviindledningsvistkanfåenmereellermindregenerelforståelse afdenjournalistiskepraksis,hvorvigradvistgenneminterviewetstyrerinterviewetsfokusi 12
14 enretning,viønskeratbliveklogerepå.vilæggerderforudmedatspørgetiljournalistens dagligegangpåarbejdspladsen: Kan%ud%fortælle%os%lidt%om%din%stilling%og%din%hverdag%på%arbejdet?% Herefterbevægervioslidttættereindpåemnet,hvorvedvistilleruddybendespørgsmål,der læggersigopad,hvadjournalisterneharsvarethidtiliinterviewet: Hvor%ofte%anvender%du%disse?%(sociale%medier%i%arbejdssammenhæng,%red.)% Slutteligtspørgervipåetheltspecifiktplan,ogeksempelvisbederviinformanterne genrebestemmeforskellenmellemenstatusopdateringogenpressemeddelelse: Hvordan%opfatter%du%en%statusopdatering%eller%et%tweet%frem%for%en%traditionel% pressemeddelelse?% Forindenerjournalisterneblevetintroducerettil,hvilkenforståelsesrammeinterviewet befindersigi.foratlæsesamtligeinterviewspørgsmålsebilag Artikelsøgning- Foratafgrænseomfangetafartiklerrelaterettilvorescasesharviforetagetlettere avanceredesøgningerpågoogle.herharvikunnetdragegavnaf,atsøgemaskinenpågoogle erfølsomoverforforskelligealgoritmer,hvilketbevirker,atviharkunnetforetage afgrænsedesøgningerefterartikler,derindeholderflereforskelligekombineredenøgleord. Desudenhardetivorestilfældeværetnyttigtatbruge*Ctegnetisøgningerefterrelevante artikleriforholdtilbeggecases,dadettetegnbevirker,atdétord,tegnetknyttestil,kanhave flereforskelligeendelser. IindkredsningenafartiklermedrelationtilStøjbergCsagenbrugtevidissesøgeformularer: C StøjbergANDFacebook*ANDbiograf*ANDEkstrabladet C StøjbergANDFacebook*ANDbiograf*ANDPolitiken 13
15 Beggesøgningergavover90.000resultater.DogkategorisererGooglelinksefterderes væsentlighediforholdtildesøgeord,debenyttedesøgeformularerindeholder,ogsåledes kunnedeartikler,viskulleanvendeiprojektet,findespådeførstefemsidermedresultater frabeggesøgninger. SøgningenefterartiklerrelaterettilCekic statusopdateringsketepånogenlundesamme facon.hertogviogsåudgangspunktiudvalgtenøgleord,ogisamtligesøgningerfremgikatter Facebook*.Vimåttedogsande,atdetvarmestfrugtbartatbenytteflere søgeordskombinationer,enddetvistesignødvendigtiresearchenafstøjbergcsagen,og såledesendtevimedatbrugedissesøgeformularer: C ÖzlemANDFacebook*ANDOutlet*ANDEkstrabladet C ÖzlemANDFacebook*ANDBella*ANDEkstrabladet Detgørsigværdatbemærke,atvibevidstbrugerÖzlemCekic fornavnibegge søgeformularer,daekstrabladethovedsageligtomtalersfcpolitikerenözlem,hvilket eksempelvisafspejlesidenneoverskrift: OutletCdirektør:HidsigÖzlemfårikke særbehandling (Ishøy,2014). Genereltharvibrugtmangefleresøgninger,endvilisterher,daovenstående søgekombinationererdespecifikkeartikelsøgninger,viharbenyttet,nårviharønsketat findeartiklerfranetopdetomedier,vihovedsageligtbaserervoresundersøgelsepå.ekstra Bladeterisamtligesøgningerskrevetsométord,dadetoordersammenhængendeiEkstra BladetsdigitaleartiklersURL. Iforlængelseherafmådetogsånævnes,atvi,uansetsøgeformular,ikkeharkunnetfinde artiklerpåpolitiken,deromtalercekiccsagen,udoverén,% Overblik:%Her%er%de%mest% skelsættende%statusopdateringer%fra%politikerne (Martensen,2015),hvilkeneretoverblikover opsigtsvækkendeogdebatskabendestatusopdateringerfradanskepolitikere.atpolitiken ikkevælgeratskriveomcekic turtiloutletmessenibellacentret,mensekstrabladetskriver adskilligeartikleromdennesag,kantolkessometudtrykfor,atviharmedtoforskellige nyhedsmedieratgøre.dettevilsenerebliveberørtidiskussionenfraside71. 14
16 3.-Redegørelse-og-teori- Foratkunneplacereprojektetienudvidetforståelsesrammefindervidetformålstjenligtat giveenkortredegørelseafmediebilledetsudviklingidanmark.derefterfølgerenredegørelse afdendanskemedieforskerstighjarvardsbegrebmedialisering(hjarvard,2008:28). 3.1-De-danske-mediers-udvikling- MediebilledetiDanmarkhargennemgåetenmarkantudviklingoverdesidstemangeår.Da politiskepartierislutningenaf1800ctallettagersinform,udgavdefirestorepartierisamme ombæringhversinavismeddetformålatoplyseborgerneomderespolitiskedagsorden. Avismedietfungeredederforsometpolitiskredskabforpartierne,hvorforderrefererestil denneperiodesompartipressen.hveravissigtedesåledesmodetbestemtpolitisksegment, hvilketmedåreneforårsagedeetmættetmarked(drotner,1996:46). Etopgørmedpartipressenkanspores,daHenrikCavlingi1905blevchefredaktørpå Politiken.Hanigangsatteenomlægningafavisensindhold,hvilketvarensbetydendemedet størrefokuspåprofessionellereportager,nyhederogkulturstof.detteskullesikre,atavisen repræsenteredeenstørredelafbefolkningen.flereaviserfulgteimellemkrigstiden Politikenseksempel.Pressenblevmerejournalistiskfunderet,ogrettedesignuikkelængere modenbestemtpolitisklæserskare.dennepressehistoriskeperiodeomtales omnibuspressen.omnibuskommeraflatinogbetyder foralle (Drotner,1996:46C47). Partipressenfikitidenefter1.verdenskrigyderligerekonkurrencefradenannoncestyrede såkaldtesmudscogsensationspresse.fordissemedierhandlededetomattjenepengeved salgogannoncering,hvorfordennetypepresseerafmerekommercielkarakter.dissemedier satsedepåeksotiskeogdramatiskehistorier,somdeflesteandreaviserundlodatbeskæftige sigmed.ifølgedrotnerskulledissemediervisesigathavefatidenlangeende,hvilketfor alvorvistesig,dab.togekstrabladeti1960 ernefikstorsuccessomsåkaldte sensationsaviser(drotner,1996:46). Omnibuspressensetableringtrækkeravisenienretning,somgørdentilenselvstændig kulturinstitution,hvordenførvarendelafenpolitiskinstitution.detbetødblandtandet,at 15
17 medievirksomhedenblevmereprofessionaliseret,ogatjournalistikkenvandtfremsom professionmedegenuddannelse,hvilketgavdenenvisautonomi: Centralt%i%journalistikkens%egenforståelse%er%således%dens%uafhængighed%af% politiske%og%kommercielle%interesser,%herunder%den%armslængdes%afstand,% journalister%bør%holde%til%deres%kilder. (Hjarvard,2008:36). Hvormediernetidligerefungeredesomformidlereafpolitik,indtagerdesenereen undersøgenderolle.pressenblivermereselvstændigikraftafradiocogtv etsfremgangidet senemonopol,hvordenpolitiskearenaharjournalisteniencentralogkritiskrolle.idenne periodetilpasserpolitikernesigistigendegradmedierneslogikker,hvilketblandtandetkan sesiformafafholdelserafpressemødersamtbrugafpressemeddelelsersomenfast bestanddelafdenpolitiskeformidling(hjarvard,2008:67). MonopoletpåradioogTVbrydesislutningenaf1980 erne,ogdermedskabesderetstørre udbudpådetdanskemediemarked.karakteristiskfordenyemedierer,atdefungerersom kommerciellevirksomheder,hvorsalgafmedieprodukterstyresmedfokuspåegen forretning,ogaltsåikkesomtidligereafhensyntilkulturelogpolitiskalmenhed(hjarvard, 2008:67).Etoplagteksempelidenneforbindelseergratisavisernesindtognær årtusindskiftet,somhurtigtgjordedemtildemestlæsteaviser.derudovertagerteknologien fart,hvorinternettetsogmobiltelefonensfremkomstskaberennyverdenafkommunikation, somihøjgraderprægetafinteraktivitetogbrugerstyring.isammeombæringretter massemediernefokusmodmodtageren,hvorserviceringafbrugernebliverdencentrale styringslogik.politikkenoprusterisammeperiodederesmedieekspertisesåledes,atdebedre kanstyrederesoffentligeomdømmegennemmedierne(hjarvard,2008:67c68).medierne spillerenstørredeliudformningenafpolitikken,daderesdagsordenercentralforvælgernes kontaktmedpolitikken.mediernefårenfunktionsomopinionsindustri,hvorpolitikerne strategiskønsker,atderesdagsordenfåropmærksomhedimedierne: Kampen%om%den%politiske%dagsorden%foregår%også%mellem%valgene,%fordi%dén,%der% kan%præge%dagsordenen%mellem%valgene,%vil%have%gødet%jorden%for%den%afgørende% valgsejr. (Hjarvard,2008:68). 16
18 IfølgeHjarvardunderlæggerpolitikkensigidenneperiodeistigendeomfangmediernes logikker enproces,hankaldermedialisering. 3.2-Medialisering- Projektetplaceresienforståelsesramme,dereksistereriStigHjarvardsbegrebmedialisering. Medialiseringforståshersomenproces, hvor%samfundet%i%stigende%grad%underlægges%eller% bliver%afhængigt%af%medierne%og%deres%logik (Hjarvard,2008:28).Medialiseringkendetegner ikkeallesamfund,menerisærenudvikling,deridensidstedelafdet20.århundredehar fundetstedimodernevestligesamfundsåsomeuropa,usa,japanogaustralien.iprocessen eksistererendobbelthed,idetmediernepådenenesideintegreresiandreinstitutioneri samfundet,mensdesamtidigselvstændiggørsigsomsamfundsinstitution(hjarvard,2008: 29C30).Medialiseringskalikkeforvekslesmedmediering,menskalforståssom selvstændiggørelsesprocessenafsinrolleidenpolitiskemeningsdannelse.mediernekan bådeprægedenpolitiskedagsordensamtoffentlighedensholdninger,dadeterdem,dereri kontrolover,hvilkepolitiskeemnerognyhederderfåromtale. Denpolitiskemedialiseringskabergrundlæggendeændringeridenpolitiskekommunikation, hvilkethjarvardopdelerifempunkter: 1. Somopinionsindustristrukturerermediernekontaktenmellempolitikereog befolkning:debidragertilatsættedenpolitiskedagsordenogskabesamtykketil politiskebeslutninger 2. Somopinionsindustriudgørmedierneenarenaogplatformforpolitiskintervention; 3. Medierneslogikændrerpådenpolitiskekommunikationsformer,hvorikkemindst synlighedimedierneogbemestringafbestemteudtryksformerblivervigtige ressourcer; 4. Medierneslogikkanpåvirkeiretningafendemokratiskpopulisme;hvorpopulismen tidligerehavdeetpolitiskudspring,erdenidagogsåetresultatafmediesystemets virke; 17
19 5. Medierneslogikbidragertilatopdeleoffentligheden,såforskelligedeleaf befolkningenblivereksponeretforbestemtepolitiskeemnerogsynspunkter (Hjarvard,2008:70). Ad1C2) Vedmediernesetableringsomopinionsindustriforstås,atmediernebidragertiloghar indflydelsepådenoffentligemeningsdannelse.meningsdannelsenbliverindustrialiseretsom følgeafprofessionalisering,kommercialisering,masseproduktion,øgetarbejdsdeling, teknologiskinnovationm.m.(hjarvard,2008:68).mediernebliverderaf,systematiskog rutinepræget,producenterafopinion,uafhængigtafdepolitiskeinstitutionersegetvirke. Medierneindtagerderforencentralrolleforpolitikerneskontaktmedborgerne,hvilketer essentieltfor,atderfrapolitisksidekanskabeslegitimitetogopbakning.ietgenremæssigt perspektivgælderopinionsstoff.eks.ledere,læserbreve,debatindlægogblogs.gennemdisse genrerkanderespektivemedierietvistomfangpåvirkedagsordenen,dapolitisk interventionsomudgangspunkterkendetegnendefordissegenrer.itaktmedat nyhedsmedierneerblevetselvstændigeinstitutionerisamfundet,kanjournalisterbetragtes somenslagspolitiskeaktører,derikkeblotformidlerpolitiskrelevantinformation,men ligeledesbidragertilkonstruktionenafdenpolitiskedagsorden(hjarvard,2008:71). Ad3) Medierneslogikkerharindflydelsepå,hvordandenpolitiskekommunikationformes,hvor pressekonferencerogpressemeddelelsersomtidligerenævntvardiscipliner,somhurtigt blevendelafdenpolitiskekommunikation.politikernebliverimidlertidogsånødttilat kunnebegåsigifjernsynetelleriradioen,ligesåvelsomdesocialemedier,dadevia mediernekanpræsenteresigforoffentligheden(hjarvard,2008:67).somvisenerevil kommeindpåvedhjælpafmedieforskerjoshuameyrowitz,agererpolitikerneien middle region,hvorderesprivatcogarbejdslivbliverblandetsammen ikkebareafmedierne,men ogsåafdemselv.deterher,atdeudvalgtecaseserudtrykfor,atensåkaldtbemestringaf medierervigtigeressourcer,somdette,tredjepunktindikerer. 18
20 Ad4) Mediernesammenknytterdepolitiskeinstitutionerogbefolkningenietkommunikativt kredsløb,menblandtandetharkommercialiseringenafmedierneogsåforårsagetetøget fokuspåmodtagerstyring.deterdogikkeensbetydendemed,atmodtagernefår,hvadde ønsker,menselveomstillingenharændretrationaletforproduktionogcirkulation,hvor mediernenuihøjeregradertilbøjeligetilatladesitindholdstyreafmodtagerfremfor afsender(hjarvard,2008:108).mediernebidragermedenlogiksomgør,atmennesker, institutionerogdermedsamfundetkankommunikerepåkrydsogtværsafsocialelag. Mediesystemetkandog,ifølgeHjarvard,ogsåskabepopulisme.Populismeharsompolitisk strømningeksisteretimangeår,ogbyggerpåenprotest,hvorfolketfølersigsatudenfor indflydelseafeliten,altsåpolitikerneogmagthavende,derikkeinteresserersigforfolketog detsønsker.grundlæggendeskyldesantagelsenommedieskabtpopulisme,at nyhedsmedierneharsatkravetomnærhediforholdtilmodtagerenhøjerepåbekostningaf dettraditionellevæsentlighedskriterium(hjarvard,2008:109).isærindenfortvcmedietblev nærhedfraslut90 erneencentralnyhedsværdi.drmarkedsførtesigsomobscfjernsyn,som stodfor OplysningtilBorgerneomSamfundet.TV2giktilkampmoddette,oglavedei stedet OplysningtilSamfundetomBorgerne.DRogandrenyhedsmedierharsenerefulgt TV2seksempelogopprioriteretnærhedsomnyhedskriterium.Denneudviklingskaberen nyhedsformidling,derprægesafmodstillingmellemfolketogsystemverden,hvori journalistikkenansersigsomværendefolketsadvokat(hjarvard,2008:111c113). Ad5) Modtagerorienteringenijournalistikkenvilsomoftestmedføresegmentering,hvorfor mediernesindholdhenvendersigtilbestemtelæsercellerseertyper.selvompartipressen officieltikkeeksistererlængere,såbekenderavisernesigstadigtilpolitiske hovedstrømninger.citaterfraavisernesegnehjemmesiderhævdersåledes: Jyllandsposten%er% et% uafhængigt%liberalt%dagblad Politiken%og%Ekstra%Bladet%ledes%som%uafhængige%radikaltR socialliberale%blade%og%organer%for%dansk%frisind (Hjarvard,2008:80).Itaktmedden føromtaltemodtagerorienteringsynesdetderformuligt,atdetjournalistiskestofbærerpræg afpolitiskoverbevisning,omendmedietikkefungerersomdirektetalerørforpartierne. Artiklen Læserne%vælger%parti%efter%farve fra2011viserblandtandet,atpolitikensogekstra 19
21 Bladetslæserehovedsageligtstemmerrødt,mensJyllandsCPostensogBerlingskeslæsere hovedsageligtstemmerblåt(winther,2011). 3.3-Meyrowitz -tre-mediemetaforer- JoshuaMeyrowitz(1949)giverisinartikel Tre%paradigmer%i%medieforskningen (Meyrowitz, 1997:56C69)trebudpåparadigmerforforståelsenafmedier.Meyrowitzargumenterer indledningsvistfor,atmedieforskeretypiskundersøgeropfattelsenaffolkimedierne,hvorfor hanvilvendedetypiskemedierelateredespørgsmålpåhovedet,ogsnarerevilhanfokusere påfolksopfattelserafmedierne(meyrowitz,1997:56). Detremetaforer,MeyrowitzopererermedisinmetaCmetaforiskeanalyse,erhenholdsvis: MedieCsomCkanal,medieCsomCsprogogmedieCsomCmiljø(Meyrowitz,1997:57C58).MedieC somckanalogmediecsomcmiljømetaforernevilværededominerendemetaforerforvores opfattelseafmedier,dadeneneharindholdicentrum,ogdenandenserpåmediers kendetegnsamtrelationenmellemmedier(meyrowitz,1997:63).dasamtligetremetaforer hverforsigignorererligesåmeget,somdeundersøger,sættermeyrowitzstregunder,at: En% gennemført%undersøgelse%af%ethvert%medierelateret%emne%kræver%derfor%en%undersøgelse%af% spørgsmål,%som%vokser%ud%af%alle%tre%opfattelser%af%medier. (Meyrowitz,1997:66). Meyrowitz ovennævnteartikelersombekendtfra1997,ogdainternetmedietpådaværende tidspunktikkevarsærligtaktuelt,forholdermeyrowitzsigikketildennemedieform.vifinder dogalligevelmediemetaforerneinteressanteiforholdtilatopfatteinternetmediet,da metaforernesfokuspunkterkanflyttesframedietilmedie iartiklenbenyttermeyrowitzselv blandtandretryktemedier,radiomedietogfjernsynsmedietieksempler(meyrowitz,1997: 61). Idefølgendeafsnitbeskrivesdetremediemetaforerikortetræk.Slutteligt,ibehandlingenaf hvermetafor,vilviopsummerendekortlægge,hvorledesdenspecifikkemedieopfattelsekan værenyttigiforholdtilatindskrænkeopfattelsenaffacebooksamtmedietsrelationtilandre medier. 20
22 3.3.1-Medier-er-kanaler- Kanalmetaforener,ifølgeMeyowitz,denlangtmestanvendteopfattelseafmedier.Indenfor denneforståelseopfattesmediersomenslags%kanal,derlevererindhold(meyrowitz,1997: 58).Kanalmetaforenerderforsærligtoptagetafbudskaber,hvilketMeyrowitzpåpeger,erdet første,vireagererpå,nårvibetragterethvertmedie(meyrowitz,1997:58). Detdominerendefokuspåindholdminimererbetydningenafmedierssæregnenatur,og indenfordenneopfattelseerdetmereellermindreunderordnethvilketmedie,somsender engivenbesked.ianalysesammenhængforeslårmeyrowitzetfokuspåblandtandet budskabetsindhold,indholdetsvirkninger,medieindholdetstroværdighed,forskellige publikummersfortolkningerafindholdsamthvilkesociale,politiske,økonomiske, organisatoriskeogideologiskeindflydelserpåudviklingenogopfattelsenafindhold (Meyrowitz,1997:58C59). Meyrowitznuancerer,atmedierCsomCkanalmetaforenundersøgerdeelementer,derrelativt ubesværligtkanflyttesigframedietilmedie,fravirkelighedensinteraktiontilmedie,ogfra medietilvirkelighedensinteraktion(meyrowitz,1997:58).herforståsdet,athvisvi eksempelvisgårglipafennyhedifjernsynet,kanvisedensammenyhedpåennetavisuden attillæggemedieformennogenbetydeligrolle.etandetscenariekanvære,atviendnuen gangglipperenudsendelseifjernsynet,forsåatbedeenvenellervenindefortælle hvadder skete,altsåindholdetafdengivnefjernsynsudsendelse(meyrowitz,1997:58c59).af elementer,meyrowitzmenerkanflyttesrundtmellemforskelligemedierogvirkelighedens interaktion,nævnerhanblandtandet: ideer;%temaer;%emner;%information;%værdier;%ideologier;%appeller;%omgivelser;% objekter;%figurer/roller;%handlinger/adfærd;%fortællinger,%genrer%(defineret%som% temaer%eller%emner);%( )%motivationer%for%producenter%af%indhold;% medieindustriens%strukturs%indflydelse%på%indhold;%økonomiske%og%politiske% indflydelser%på%indhold;%( ) %(Meyrowitz,%1997:%58).% Meyrowitzbeskriverendvidere,atforskere,derstudererindhold,blandtandetundersøger underliggendekulturelleværdisystemer,samthvordanmedieindholdformesafpolitiske, psykologiske,økonomiskeogorganisatoriskefaktorer(meyrowitz,1997:59). 21
23 IforholdtilFacebooksåudgøresenvæsentligmængdeafindholdetpåmedietaf statusopdateringer.ianalysenafstatusopdateringererdetoplagtatstudereindholdetogdets budskab,samtenmassefaktorerafforskelligslags,somharindflydelsepåproduktionenog opfattelsenafindholdet.deterdesudencentraltatkiggepådeelementer,derkanrykkesfra Facebookogtiletandetmedie.Iforholdtilvoresundersøgelseerkanalmetaforensopfattelse ogtilgangtilindholdformålstjenstligt,davifordetførsteønskeratgåidybdenmed,hvadder gørnetopcekic ogstøjbergsstatusopdateringerinteressante.fordetandetvilviundersøge, hvaddergør,atindholdetinetopdetostatusopdateringerkanflyttesfrafacebooktil eksempelvisekstrabladetsogpolitikensnetaviser Medier-er-sprog- Sprogmetaforenbliver,somnævntiindledningen,ikkeenligesådominerendeforståelsefor medieriforholdtildeøvrigeto,dadenneforståelseharetforetrukketfokuspådet, Meyrowitzkalder grammatiske%variabler (Meyrowitz,1997:60C61).Grammatiskevariabler kanoversættestilproduktionsvariabler,somersæregneforenbestemttypemediecafdenne grunderdenneforståelsesærligtformålstjenstligiforholdtilfilmstudier. Produktionsvariablertagersignaturligvisforskelligtudfraforskelligetyperafmedier,oget studieafeksempelvistryktemediervilleføretilenundersøgelseafbrugafkursiv/fed, tegnsætning,farver,papiretsstørrelsesformat,samspilmellemtekstoggrafikogsåvidere (Meyrowitz,1997:60C61). Grammatikanalytikereserpåmedietsplasticitet,oghvordandetforandrerpræsentationenog betydningenafindholdselementer(meyrowitz,1997:60).hermådergøresopmærksompå, atmeyrowitzpåpeger,atmansomforskerikkekunkanbetragtegrammatiskevariableruden ogsåatbeskæftigesigmedindholdietvistomfang(meyrowitz,1997:60). Sprogmetaforenkiggerianalysesammenhængmerenøjagtigtpå,hvilkegrammatiske variabler,derertilrådighedindenforetspecifiktmedie,samtpåhvilkevirkninger manipulationmedvariablerkanafføde.imodsætningtilkanalmetaforensomharen tilbøjelighedtilatkiggepåelementer,derkanflyttesframedietilmedieogtilvirkelighedens interaktion,sersprogmetaforenpådevariabler,derkunfungererindenforetbestemtmedie (Meyrowitz,1997:60). 22
24 Selvomsprogmetaforensforståelseformedierikkeregnesligesåvæsentligsomdeandreto, indeholderdennemetafordogfokuspunkterogspørgsmål,derervæsentligeiforholdtil blandtandetatforståhvilkegrammatiskevariabler,henholdsvisstøjbergogcekicharhafttil rådighedunderudarbejdelsenafdetostatusopdateringerpåfacebook.detvilaltsåvisesig væsentligtatfokuserepå,hvadmanipulationenafvariablerkanforårsageafforskellige virkningerpåoffentlighedensopfattelseafindholdetceksempelvisstøjbergsbrugaf spørgsmålstegnogcekic ukorrektetegnsætningogbrugafbillede Medier-er-miljøer- Miljømetaforensforståelseformedierfindesihøjeregradpåmakroniveau,endideøvrigeto, dametaforenfordreretfokus,derserudoverindholdogproduktionsvariabler.meyrowitz beskriverindledningsvistmiljømetaforenigenerellevendinger: Et%tredje%svar%på%spørgsmålet%>>Hvad%er%medier?<<%er,%at%hvert%medie%er%en%type% >>miljø<<%eller%>>omgivelser<<%eller%>>sammenhæng<<,%som%har%kendetegn%og% virkninger,%som%overskrider%variationer%i%indhold%og%manipulation%med% produktionsvariabler. (Meyrowitz,1997:63). ViderebeskriverMeyrowitz,atetsynonymtilmiljømetaforener medieanalyse,samtat forskere,dertrækkerpådenneforståelse,måundersøgederelativtfastetrækvedethvert medie(meyrowitz,1997:63).iandrevendingerbørforskereundersøge,hvaddergøret giventmedietiletsærprægetkommunikationsværktøj,samthvordandettemedieadskiller sigfraandremedierogpersonliginteraktion(meyrowitz,1997:63c64). Ianalysesammenhængerdetvæsentligtblandtandetatkiggepåmedierskendetegn,dergør etbestemtmediefysisk,psykologiskogsocialtforskelligtfraandremedier uanset indholdsmæssigeoggrammatiskevalg.etandetforeslåetfokuseratundersøgehvilkesociale, politiskeogøkonomisketræk,somfremmerbrugenafetspecifiktmediefremforandretyper medier(meyrowitz,1997:63).somnævntuddybermeyrowitzmangefokuspunktervedat stillespørgsmål,ogmangeafdissevirkerformålstjenstligeatovervejeisammenhængmed voresundersøgelse.herkanblandtandetciteresto: 23
25 R%Hvordan%ændrer%fremkomsten%af%nye%medieformer%sociale%roller%og%institutioner,% hvis%struktur%og%funktioner%på%en%eller%anden%måde%var%afhængig%af%hidtidigt% fremtrædne%mediers%kendetegn?% R%Hvorledes%ændrer%tilføjelsen%af%et%nyt%medie%til%de%allerede%eksisterende%medier%de% ældre%mediers%funktion%og%brug? (Meyrowitz,1997:63). Iundersøgelserafmediersmiljømæssigekendetegnerdetendviderecentraltatsepå kommunikationscoginformationsformen(meyrowitz,1997:64).herbørmansomforsker blandtandetundersøge,omkommunikationenerenvejs,tovejs,ellerflervejs,hastighedenaf indkodning,udbredelseogafkodningsamtgradenogkarakterenafmenneskelig manipulation(meyrowitz,1997:64). Iforholdtilvoresundersøgelsefungerermiljømetaforentilatlæggeetfrugtbartperspektiv på,hvordanmediebilledetsudvidelsemedetsocialtmediesomfacebookharfåetindflydelse påbådepolitikernesogjournalisternespraksissamtmagtforholdetmellemdeto.da Meyrowitzpåpeger,atstudierudelukkendeafindholdsmæssigeoggrammatiskevariabler implicitbehandlermiljømæssigekendetegn(meyrowitz,1997:64),findervidet formålstjenstligtatarbejdeefteretoverordnetfokusinspireretafmiljømetaforensforståelse formedier,hvilketligeledesafspejlesivoresproblemformulering. 3.4-Hvad-er-Faccebook?- StifterenafFacebookMarkElliotZuckerbergerfødtd.14.maji1984.Detsocialemedie Facebooktjentei2004detformålathjælpenyeHarvardCuniversitetsstuderendemedatlære hinandenbedreatkende.blotfåugerefterskabelsenaffacebook,havdemereendhalvdelen afdebachelorstuderenderegistreretsigsombrugerepådettemedie.dergikderforikke længefør,atfacebookhavdeudvidetsigtiluniversiternestanford,columbiaogyale,hvor Facebookopnåedesammepopularitet(Faktalink1). IdagerFacebookformangegenerationerblevetendelafnormalenistoredeleafverden.Her erdetnærmestatypiskikkeathaveenfacebookcprofil.iseptember2006stegantalletaf danskebrugerestærktpåfacebook,ogalleredeioktober2010havdehverandendanskeren 24
26 FacebookCprofil.Facebookermedsinemilliardbrugereverdensstørstesocialemedie (Faktalink1C2). PåetsocialtmediesomFacebookerdetbrugerne,deroptrædersomdedominerende aktører.brugerneerdermedskribenter,ogdeharendvidereubegrænsetmulighedforat skabeindholdviaord,billeder,lyde,videoerogsåvidere.detsærligeveddettemedieer netopdetdynamiskekommunikationsforum,somertilgængeligtforalleindividermed adgangtilcomputere,tablets,smartphones,somharinternetforbindelse. Medietgiverogsådemangebrugeremulighedenforatdeleindhold,skabeinteraktionerog opnåenmasseinformationer,ogfacebookerunderkonstantudvikling. Medietsesikkeblotsomenenvejskommunikationsplatform,dabrugernekaninteragere, kommentereogdeleindhold,somdeønsker.facebookernetopbyggetsåledesop,atden enkeltebrugeropfordrestilatagereaktivt. Brugerneoptræderofteunderegetnavn,ogdukansombruger,irealiteten,selvskabedin identitetudfraetprofilbillede,personligeoplysninger,statusopdateringerogdemange netværksgrupper,somdukanbliveendelaf.denprimærekommunikationpåfacebook tjenerdetformål,atdusombrugerskalfodredinesocialerelationercogsamtidigskabenye. Facebookermedtilateffektiviseremenneskersrelationer,idetvipåenomkostningsfrimåde kanholdekontaktmedandremennesker,somikkebefindersigindenforrækkevidde (Faktalink1). Imodsætningtilentraditionelhjemmesideerinteraktionendetcentraleelementpå Facebook.Derkaninteragerespåstatusopdateringer,billeder,linksogmegetmere. Udoverdemangepersonligeprofilereksistererderogsåofficiellesider,somtilegnes virksomheder,organisationer,kendtepersoner,politikereogmangeflere.disseofficielle siderkankommunikerebredtud,dadeoftestharadskilligefølgere.dissesideradskillersig fradepersonligesidervedatopnå likes istedetforvenner. 25
27 Idetteprojekttjenervidetformålatundersøge,hvordandetopolitikere,CekicogStøjberg, benytterogdesignerderesfacebookcside.deterderfordetopolitikeresofficiellesider,som vilværegenstandforvoresanalyse. Facebookstilleringenkravtilbrugernesintelligensellersåkaldtesprogligeformidling.Du kanfritformidlenyhedertilvenner,ellerdem,duønsker,skalvide,hvadduhardupåhjerte. DogadskillerFacebooksigudfraeksempelvisTwitter.PåFacebookkanduindskrænkedin profil,sådetkunerdevenner,dutillader,derkanfølgemedidinenyheder.påtwitter tilladerduderimodpotentieltheleverdenatfølgemedidinetweets.twitterfungerersomet åbenttalerør,ogdetteharmedført,atviserenmereprofessionelogformeltone.påfacebook ertonengenereltmereuformel,hvilketkanskyldes,atbrugerbasenikkeerhomogenpå sammemåde,somdetertilfældetfortwitter. PåFacebookkanduanmodeomatblivevennermedenpågældendeperson,hvordupå Twitterselvvælger,hvemduønskeratfølge.Herkrævesingengodkendelse,somderskal anmodesompåfacebook.twitterkanidennesammenhængsammenlignesmeddeofficielle siderpåfacebook,damansombrugerikkeskalgodkendes. Ettweetmåmaksimaltfylde140tegn,ogdetteerinklusivlinktilartiklerogbilleder.Detkan derforantages,atduskalværesprogligtskarp,hvisduønskerattrumfemedetbudskab. Slutteligt,sågiverFacebookmerepladstil,atbrugernekanudtrykkesig,ogdekanderved letterebringeenhistorieellernyhedmedmeresubstans. EfterathavebeskrevetFacebookCmedietskarakteristikaikortetræk,venderviperspektivet mod,hvordansærligtpolitikerekanbrugedettesocialemedietilatpositioneresigsom afsenderidet,meyrowitzbeskriversommiddle%region. 3.5-Inger-Støjberg-og-Özlem-Cekic -officielle-facebookqside- VifinderdetrelevantatanvendeHjarvardsbeskrivelseafmedieforskeren,JoshuaMeyrowitz revideretudgaveafervinggoffmansteoriomsocialfærden.hjarvardintroducererderes teorieriforlængelsemedmedialiseringen,somtidligereerblevetbeskrevetpåside17.vivil brugemeyrowitz teori,middleregion,tilatbeskrivevoresudvalgtepolitikersrolle,nårde 26
28 optræderonline.pådenmådekanvibegrebsliggørepolitikernesselvfremstillingogopnåen bedreforståelseafderessocialepositioneringpåfacebookcmediet. SociologenErvingGoffmanintroduceredeforførstegangfrontstageogbackstageCteorieni 1959.Denneteoriomhandlerdemåder,hvorivitilpasservoresopførseltilengivensituation, oghvordanvisocialtpositionererosiforholdtilhinanden.dogtagergoffmankunfati individersfysiskemødeogreferererheriblandttilteateranalogien.hvisvioversætter frontstageogbackstage,såfårdissebegreberdennebetydning;påscenenogbagkulissen,der ipraksiskaldesoffentligcogprivatsfæren.disserollererskarptadskiltemenpåsammetid tætforbundne.goffmanharethøjtprioriteretfokuspåsocialtrollespil.herforklarerhan, hvordanengivenpersonkanindtageenrolle,somentenbevægersigindenfordenoffentligec ellerprivatesfære.(hjarvard,2008:96)selvomgoffmansteoriomsocialtrollespiler anvendeligtiforholdtilatbeskrivepolitikernessocialefærdenpåfacebook,ønskerviat brugeenrevideretudgaveafteorien,nemligmeyrowitz udvidelsemedmiddleregion (Hjarvard,2008:96). MedieforskerenJoshuaMeyrowitzharmedsitværk NoSenseofPlace fra1986udvikletpå Goffmansovenståendeteori,hvorMeyrowitzinddragertvCmedietstilstedeværelsei hverdagen.dennenyeinddragelsemedførernyeformerforsocialadfærd,hvordetfindes nødvendigtatblandedenprivatecogoffentligekarakter.heroptræderfrontstagecog backstagerollernepåsammetid,såadfærdenbliverbådeformeloguformel.vifindernetop dettebegrebinteressant,davikanbeskrivetoppolitikernes,henholdsviscekic ogstøjbergs, officiellefacebookcsider,idetdegennemdissekanudvisebådeprivatesiderafdemselv, samtidigmedatdekanudtrykkesinepolitiskemærkesager(hjarvard,2008:96c98) Politiker-Støjberg-eller-private-Inger?- DenpolitiskeordførerforVenstre,IngerStøjberg,ergenereltaktivpåsinFacebookprofil, hvorforvifinderhyppigeopdateringer.ikkealledisseopdateringerbevægersigindenforen politisksfære,hvorderrefererestilseriøsepolitiskediskuterbareemner.ofteflyderdenne nemligsammenmedprivatsfæren,hvorstøjbergfortællerompersonligehændelserellerblot ønskerbefolkningengodjul.nårdissetoelementerflydersammenbefinderhunsigimiddle region. 27
29 Den24.decemberposterStøjbergnedenståendebillede.Hervælgerhunatpositioneredet personlige,ogpolitikkenbliverskubbettilsideforenkortstund.middleregioncpositionen giverhéretindtrykafhendebådesompolitikerogsomprivatperson. Hunønskergodjultilalle.Samtidigkandetantages,atbilledetsandsynligvisertageti Støjbergsegethjem,hvorforprivatsfærenbliverforstærket.Detervigtigt,atStøjbergopnår tilslutningogforståelseframodtagerne.derforfortællerhundisse,atenstolttraditionsom julidengradogsåbliverpraktiseretihendesegethjem. Rigtig%glædelig%jul%til%jer%hver%og%én,skriverStøjbergtilbilledet.Støjbergønskerikkeat fremstå forvigtig tilatønskebefolkningenglædeligjul,ogdadennehøjtidansessomen vigtigtradition,derpraktiseresafdeflestedanskefamilier. Støjberggørendvidereigenbrugafdetpersonlige,nårhunfortællersinefølgere,athunikke altidbefindersigpåchristiansborg.påbilledetnedenfor,somerpostetden11.marts2014, fortællerærligtsinefølgereomsitfravær. 28
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereIndledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereSynopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT
Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereINDHOLD! 1!INDLEDNING...
2 INDHOLD! 1!INDLEDNING... 5! 1.1!EN!NY!KONTANTHJÆLPSREFORM...7! 1.2!LÆSEVEJLEDNING... 10! 2!TEORI...13! 2.1!KONTANTHJÆLPSOMRÅDET... 15! 2.1.1$Betingelser$for$at$modtage$kontanthjælp... 15! 2.1.2$Ydelsernes$størrelse...
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Læs mereMediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne
Mediekontakt - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne I kontakt med medierne I Viborg Kommune vil vi gerne være synlige i medierne. Vi vil åbne kommunen op
Læs mereipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereI#AM#YOUR#VOICE # ! En!begrebsorienteret!kritik!af!populistisk!retorik! med!afsæt!i!donald!trumps!valgkampagne! !!!!!!! !!!
I#AM#YOUR#VOICE # Enbegrebsorienteretkritikafpopulistiskretorik medafsætidonaldtrumpsvalgkampagne Af#Gry#Inger#Reiter# VejledtafMetteBengtsson 80normalsider Januar2017 AfdelingforRetorik,InstitutforMedier,Erkendelseogformidling
Læs mereSå er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum
Så er det fixet! Så er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum Stofindtagelsesrum 4. Semester, Hus 22.2, Gruppe 23 Thomas Jacob Pedersen Rasmus Bo Rasmussen
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereFremtidig!positionering!af! Rema!1000!
Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161
Læs mereMEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER
MEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER Roskilde universitet Samfundsvidenskabelig bachelor 3. semester, P11, gruppe 17 21. december 2015 Cathrine Belinda Kondrup Pedersen Studienummer: 54708 Kenneth Beyer
Læs mereUndersøgelse*om*brugen*af*sociale*medier. Foretaget*på*Midt9*og*Vestsjællands*Politiforenings*hjemmeside*fra*den*21.928.*januar*2014.
Undersøgelse*om*brugen*af*sociale*medier. Foretaget*på*Midt9*og*Vestsjællands*Politiforenings*hjemmeside*fra*den*21.928.*januar*2014. 1?.?Køn 2?.?Alder 3?.?Stilling Mand 74.72% 133 Kvinde 25.28% 45 178
Læs mereDEN GODE PRESSEMEDDELELSE
DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale
Læs mereAbstract Indholdsfortegnelse( Resumé(
Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.
Læs mereUSAglighed* HumBach( 12(hus(7.1((Gruppe(7( ((Vejleder:(Marianne(Rathje(
HumBach 12hus7.1Gruppe7 Vejleder:MarianneRathje USAglighed* ChristinnaBeeken,EyðbjørtSkylvMidjord,JanKlitsgaard, JaquelinePaprikaSommer,MarcAlexanderJønsson,Nina JasmineS.Vosoughi,PernilleVesterledogThomasBrorholm
Læs mereUnge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD
Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal
Læs mereMUSIKVIDEOER FRA FJERNSYNSSKÆRM TIL INTERNET
Abstract: Theobjectiveofthisthesisisthephenomenonoftransitionandmeaninginmusic videotransmissionandconsumptioninadigitalmediaorder. Anewmediatedcommunicationsituationformedbymerginginteractionbetween production,distributionandreceptionthatbringsnewcomplexpositionsintoplay
Læs mereKultur- og samfundsfags eksamen.
Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal
Læs mereDe 7 trin til en LinkedIn Virksomhedsside, der skaber resultater
De 7 trin til en LinkedIn Virksomhedsside, der skaber resultater Tak fordi du har downloadet denne guide! Du er nu allerede godt på vej til at skabe bedre resultater med din Virksomhedsside på LinkedIn.
Læs mereHow to Facebook projekt UNG MOR PÅ VEJ
Af:KatrineBartramReinert,Wanek&Myrner D.10.Januar2012 HowtoFacebook projektungmorpåvej HermedenmanualtildeatforstådemangeforskelligeelementerpåFacebookogenguide tilatopretteenprofilpåfacebook,somdukanbrugeiforbindelsemedungmorpåvej.
Læs mereKREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereA Question Of Kommunikation af mode og bæredygtighed på Facebook Bachelor HA Roskilde Universitet December 2012. 1 Introduktion...
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Virksomhedsbeskrivelse... 7 1.3 Vores samlede billede af A Question Of... 9 1.4 Problemfelt... 10 1.5 Problemformulering... 12 1.5.1 Arbejdsspørgsmål...
Læs mereEt velovervejet projekt
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38
Læs mereTitel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
Læs mereAdgang til naturen i medierne
Adgang til naturen i medierne Adgangssager i medierne hvad er formålet? Friluftsrådet vil forbedre befolkningens og organisationers muligheder for at få adgang til naturen og være kendt for det lokalt
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereKOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation
KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs merePositionering på www.radikale.net
Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mere1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE
1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural%
Læs merePeriode: Side: 1 af 8. Facebook. Evalueringsark til Effektmåling på sociale medier. Vi investerer i din fremtid
Side: 1 af 8 Facebook Evalueringsark til Effektmåling på sociale medier Vi investerer i din fremtid Side: 2 af 8 Facebook formål Dit overordnede formål med at være på Facebook F.eks. Få flere unge til
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Intern og ekstern kommunikation Kontaktofficerskursus 3081. Udgivelse April 2014. 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og holdninger, at den
Læs mereDel 1. Viden, medier, vidensmedier 19
Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
Læs mereCrowdfunding+af+ computerspil+
!!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!
Læs mereVærdiansættelse af Djurslands Bank
HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences
Læs mereTitelblad Humanistisk Informatik Forår 2014
Titelblad Humanistisk Informatik Forår 2014 Vejleder: Simon Stefansen Gruppenummer: Gruppe 1 Semester: 4. semester Retning: Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet København Fuldt for- og efternavn
Læs mereUnge pigers identitet og selviscenesættelse på Instagram
Unge pigers identitet og selviscenesættelse på Instagram 87 opslag 563 følgere Rediger profil 124 følger Roskilde Universitet - Humanistisk basisstudium 5.2 1. semester, efteråret 2015 - Gruppe 4 Anne
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereNår politik på Facebook bliver til politik i nyhedsmedierne
Når politik på Facebook bliver til politik i nyhedsmedierne En specialeafhandling om de danske folketings- politikeres statusopdateringers indflydelse på den politiske nyhedsformidling Af Katrine Juel
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereB&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!
Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital
Læs mereUndersøgelse om sikker internetbrug. Medierådet for Børn og Unge
Undersøgelse om sikker internetbrug Medierådet for Børn og Unge Sp.1 Har du en smartphone? Base (1008) Ja 98% Nej 2% 2 Sp.2 Hvor ofte bruger du din smartphone til følgende aktiviteter, når du ser noget
Læs mereHvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Nedbrudt på alder årige
Nedbrudt på alder. 1-1-årige 9 9 1 1 1 1 Venner/familie Underholdning Interesser/hobby Andre nyheder Krig, katastrofer, Politik - dansk og 9 19 1 Kendte personer Sport Kommercielt indhold Kilde: Index
Læs mereVejledning til større skriftlige opgaver
Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens
Læs mereOSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,
Læs mereSeminar DIGITAL MARKEDSFØRING OG DE JURIDISKE GRÅZONER
Seminar DIGITAL MARKEDSFØRING OG DE JURIDISKE GRÅZONER Dagens program 8.00 8.15: Registrering og let morgenmad 8.15: Velkomst ved Dansk Kommunikationsforening og Advokatfirmaet Stokholm & Lindegaard 8.20:
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115
Læs mereFacebook til Medborgerskabsudvalget
Facebook til Medborgerskabsudvalget Siden oprettes og lanceres umiddelbart efter den 18. juni. Opgaven løses af sekretariatet Færdselsreglerne for siden er de samme som er gældende for øvrige Facebooksider
Læs mereProjektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem
Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs merePrisinformation. Nyheden når den er ny - fra hele Billund Kommune ugentlige unikke brugere. 48% er mellem 35 og 54 år
Prisinformation 13.600 ugentlige unikke brugere 48% er mellem 35 og 54 år Nyheden når den er ny - fra hele Billund Kommune Bliver du set? Ja, du gør BillundOnline gik i luften 14. januar 2015, og smugstartede
Læs mereStatus på Instagram i Danmark. Morten Nordstrøm Stefan Bøgh-Andersen #SMWinstagram
Status på Instagram i Danmark Morten Nordstrøm Stefan Bøgh-Andersen Morten Nordstrøm Professionel Instagramer og fotograf Digital kommunikationsrådgiver Social Media Manager Overskrift.dk / Overblik Social
Læs mereSpritkampagne: Spritkørsel Helt ærligt?! #stopsprit. Kunde: Nordjyske Kommuner
Spritkampagne: Spritkørsel Helt ærligt?! #stopsprit Kunde: Nordjyske Kommuner Baggrund Nordjylland indtager nationalt en kedelig andenplads i spritkørsel Alle11 nordjyske kommuner går sammen i fælles kampagne
Læs mereJeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti.
Hvordan involverer du dig i [Politik - og international] på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Brudt ned på politisk tilhørsforhold - "Stemte sidst" 8 4 8 52 1 4 4 4 2 2 1 4 45 42 18
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mereNyhedsmediernes udvælgelse af enkeltsager og deres indtræden på den politiske dagsorden
Nyhedsmediernes udvælgelse af enkeltsager og deres indtræden på den politiske dagsorden Foto (fra oven til højre): TV2/Nord; NN; Scanpix; Finn Frandsen Projektet er udarbejdet af: Gruppe 22 hus 19.1, overemne:
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereDet kan være vi får brug for at stille nogle opfølgende spørgsmål. Vil det være okay?
elj@ruc.dk Dato: 7. apr. 2014 14.35 marihaa@ruc.dk Hej, Her kommer et svar på jeres spørgsmål. Min kollega Camilla Buchardt har fået en forespørgsel fra en af dine gruppemedlemmer om et indlæg til nyhedsbrevet
Læs mereM-government i Silkeborg Kommune
M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:
Læs mereFilmanalyse. Gruppefremlæggelser + perspektivering og opsamling
Filmanalyse Gruppefremlæggelser + perspektivering og opsamling Gruppearbejde 1. Ordet rundt i gruppen præsentér kort den film, I har valgt hjemmefra 2. Bliv enige om en film, I vil arbejde videre med 3.
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs merePodcasten der brød lydmuren
Podcasten der brød lydmuren En#undersøgelse#af#forholdet#mellem#fortælling#og#e4k#i#en#radiokrimiserie# Af:$Sine$Pam$Jensen$&$Lise$Højer$ Roskilde$Universitet,$Juni$2015$ Speciale$i$JournalisDk$ Vejleder:$Maria$Bendix$Olsen$
Læs mere- En analyse af borgeres medskabelse af nyheder og betydningen for journalistens og de traditionelle nyhedsmediers funktion
Sideblad Nyhedsformidling på Twitter - En analyse af borgeres medskabelse af nyheder og betydningen for journalistens og de traditionelle nyhedsmediers funktion Enkeltfags-speciale i Dansk ved Roskilde
Læs mereROTARYs brand vi er, hvad vi gør!
ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender
Læs mereKultur- og kommunikationsteori
1 Meyrowitz, Joshua: Tre paradigmer i medieforskningen 1 Kilde: MedieKultur, Vol. 13, nr. 26, 1997 ISSN: 19010726 2 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi 15
Læs mereSociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt
Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier
Læs mereMarie Starke Bachelorprojekt IVA, Maj 2013. Abstract
Abstract This analysis examines how Danish politicians communicate on the social media platforms Facebook and Twitter. My focus is to explore whether this communication is primarily classical political
Læs mereInterne retningslinjer for Facebook
Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...
Læs merePolitik, medier og kommunikation - et projekt om politisk kommunikation i medialiseringen
Politik, medier og kommunikation - et projekt om politisk kommunikation i medialiseringen 3. semester Humanistisk Informatik Aalborg Universitet København Gruppe 16 Emma Holst Eskildsen Julie Stidsholt
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereMaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis
Kandidatafhandling MaxBank Enanalyseafarkitekturogledelsesrationalitetimoderne bankpraksis Afhandlingensengelsketitel: MaxBank Ananalysisoforganizationalarchitectureinperspectiveofcontemporary managementrationality.
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mere