Tillæg til Luthersk Kirke, maj-juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg til Luthersk Kirke, maj-juni 2012"

Transkript

1 Tillæg til Luthersk Kirke, maj-juni 2012 Påske-prædikener Palmesøndag: Det sind, som var i Kristus Jesus Skærtorsdag: Havde jeg dog bare vidst det! Påskedag: Stenen er væltet fra! 2. påskedag: Vi ved ikke

2 Det sind, som var i Kristus Jesus! Palmesøndag i Århus og Løsning (LGJ) Salmer: 151, 48, 150 // 170, 429v1-2, 72, udgang 179 Filipperbrevet 2,5-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. I evangeliet gør mennesker underlige ting. De beskærer træer og lægger deres tøj på vejen. Og Maria tager nardusolie, der kunne være solgt for 300 denarer, og bruger det på Jesus. - Hvad er der sket med dem? - De gør det, fordi de ser Jesus som deres Frelser og Konge og Herre. Han er kommet ind i deres sind. De er grebet af ham. De handler ufornuftigt for andre at se. Sådan er det at være kristen. Også i dag. Også selv om vi hverken lægger vore klæder ned på vejen, eller bruger en årsløn på Guds rige. Vi synger jo: Og Jesus, gid jeg kunne, / som jeg så gerne vil, / dig ære nogenlunde. / Hjælp du mig selv dertil. / Jeg gerne mine klæder / vil for dig lægge ned, / jeg med i flokken træder, / som er til tak bered. For Gud er vores frelser. Han redder os fra synden og døden og dommen. Han er vores konge og herre. Derfor ønsker vi at sige ham tak. Apostelen Paulus hjælper os og siger, hvad vi skal: I skal have det sind overfor hinanden, som var i Kristus Jesus. Dér kommer det det sind fra, som gør os til glade tjenere. Når apostelen siger til os: I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, da ved vi, at det ikke bare er et forslag, en mulighed eller en ide, som de kristne i Filippi kan tage imod eller lade ligge. De skal! Det hører med til deres liv som kristne! Sådan er evangeliet. Sådan er Guds ord, når vi hører det. Det omfavner os, og det indtager os. Før var vi vore egne stakkels ulykkelige herrer, som skulle klare livet på egen hånd. Vi forsøgte med det ene og andet, men gik galt i byen og blev skyldige. Vore klæder, æsler og nardusolie tjente kun os selv og vore nærmeste. Men nu er Jesus Kristus blevet vores Herre. Vi følger med i flokken af dem, som tror på ham. Og vi hører det i dag beskrevet gennem eksempler og sagt direkte til os: I skal have det sind overfor hinanden, som var i Kristus Jesus! Apostelen begrunder det sådan: Han siger, at hvis trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring betyder noget, hvis Åndens fællesskab har nogen betydning, og hvis inderlig medfølelse regnes for noget af os, så hav det 2

3 samme sind, samme kærlighed! (Fil 2,1-2). Og han uddyber ved at skitsere modsætningen: Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk også på de andres vel. (v3-4). Men nogle gange siger vi med god grund, at vi ikke kan det, vi bliver bedt om, fordi vi bare ikke har plads til mere i vores liv. Jeg har ikke overskud! Jeg har ikke tid! Jeg magter det ikke! Kan du ikke spørge en anden! Siger vi det i dag til apostelen? Nej, det kan vi slet ikke bruge her. For der er ikke tale om at gøre noget ekstra, når du har kæmpet med at få gjort alt det nødvendige. Der er talt om at skifte den gamle måde at tænke på ud med en ny måde, at udskifte det gamle sindelag ud med det sind, som var i Kristus. Det sind, som var i Kristus Jesus. Når vi læser videre, fylder beskrivelsen af Kristus det hele, som om han næsten har glemt, at han havde sagt, at vi skal have dette sind overfor hinanden. Men det skyldes, at vi får det, når vi ser, hvem Jesus Kristus er, og hvad han har gjort for os. Derfor tager det ene ord tager det andet, så det bliver til en Kristus-hymne, en af de smukkeste, som overhovedet findes i Bibelen. På samme måde i evangeliet. Da Jesus satte sig på et æsel og red ind i Jerusalem, mærkede folkeskaren, at nu var deres konge, Messias, endelig kommet. Nu gik løfterne hos profeterne i opfyldelse. Og de skar grene af træerne, de sang nogle af de salmer, de havde i hukommelsen, og som de brugte ved påskefesten. Det gjorde de, fordi Jesus Kristus var hos dem. Og på samme måde med det, der skete i Betania. Martha, Maria og Lazarus holdt fest for Jesus. Ikke fordi de havde fået besked på at gøre det, men fordi han havde givet dem Lazarus tilbage. De havde fået livet. Overskud! Glæde! Håb! Fællesskab! De indbød til fest, fordi kærlighedens fællesskab betyder noget. Martha sørgede for maden. Der blev spist, drukket og snakket. Og Maria tog et pund nardusolie og salvede Jesus dermed. Hele huset blev fyldt af duften. Alt sammen på grund af Jesus og til ære for ham. Hun sagde ikke, at andre burde have gjort det samme, som hun gjorde. Der var ingen bebrejdelse, kun glæde og tak. Det samme sind skal være i jer, som var i Kristus Jesus! Apostelen siger det ikke for at gøre livet besværligt for os, men for at gøre livet godt. Han har gjort alle ting vel for os. Og når han indtager vores sind og tanker, formes menighedens liv og fællesskab sådan, som vi har brug for. Og da vokser glæden. Og den bliver ved med at vokse. Og samtidig spirer vores bøn, offer og hengivelse frem. Vi får vilje og udholdenhed til kærlighed, så vi i ydmyghed sætter de andre højere end os selv og ikke kun tænker på vort eget, men også på de andres vel. Det kommer alt sammen fra den måde Kristus er mod os på. Derfor skal tankerne fyldes med evangeliet om ham. Apostelen tager os med ind i Kristi sind, når han fortsætter: Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud. Når vi er noget eller kan noget, da lærer vi af Jesus, hvordan vi skal tænke om det: Det er ikke noget, vi skal holde for os 3

4 selv og indhegne som privat ejendom. Jesus regnede ikke for at være et rov, noget, som han altid skulle beholde for sig selv. Hvad vi i stedet skal gøre, lærer vi igen hos Jesus. Han gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Jesus gav afkald på sin rigdom og herlighed. Han gjorde det ved at tage tjenerskikkelse på. Han blev menneske. Blev ligesom os. Det er hans sind. Det, jeg har ret til, fordi jeg har fortjent det, og måske også er stolt af, det kan jeg give afkald på. Jesus gav afkald. Hav det samme sind som han har! Giv afkald! Tjen din familie, din næste og dine søstre og brødre! Tag tjener-dragten på! Men risikerer vi så ikke, at vi mister nogle muligheder og sætter os selv i en dårlig situation og måske også får det personligt vanskeligt? Jo. Nemlig. Det gjorde Jesus også. Og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Hvis vores liv som kristne ender i en tjeneste for andre, og hvis vi ikke selv får andet ud af det end offer, da ender det lige så godt, som det endte for Jesus! Har han ikke også sagt: Den, som mister sit liv for min skyld, skal vinde det. - Men måske en og anden får lyst til at sige et alvorsord til sådan en tåbelig kristen. Pas dog lidt på, hvad du gør! Læg ikke dine klæder på jorden, og brug dog ikke en årsindkomst på Guds rige i kirkens tjeneste og mission. Sådan blev Maria irettesat. Men hun gjorde det alligevel. For hun har set, hvem Jesus er for hende. Og lad os også gøre det alligevel. Tjene hinanden og tjene Kristus med det, vi har i hånden og i hjertet. Evangeliet viser os, at det er al ære værd. Jesus blev ophøjet og fik navnet over alle navne på baggrund af sin tjeneste for os. Gud svigter ikke sine tjenere. Det kan vi alle tale med om, når vi tænker på vores erfaring i troen. Hvem har nogen sinde mistet noget ved at give sig hen for andre? Fik vi ikke så meget mere tilbage. Og hvis vi ikke fik det af mennesker, fik vi så meget desto mere af Jesus Kristus. Og det var nok. Det er nok. - Og han vil til sidst frelse os ind i den evige salighed. Der skal vi bekende hans navn sammen med alle, som fik troen på ham. Det bliver stort. Og på vejen hjem vil vi så bede ham om at give os sit sind. Amen. Havde jeg dog bare vidst det! Skærtorsdag i Martinskirken og Gratiakirken (LGJ) Salmer: // v Evangelium: Johannes 13,1-15 Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at 4

5 Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: " Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: " Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Nogle gange siger vi til os selv: Havde jeg dog bare vidst det på forhånd. For vi tænker, at hvis vi havde vidst bedre, så ville vi også have forholdt os anderledes i situationen og ville have gjort noget andet end det, vi gjorde. Men vi vidste ikke bedre. - Evangeliet i dag viser os, at Jesus gjorde netop, hvad han gjorde, fordi han vidste, hvad han vidste. Og det fortrød han ikke. Og han hjælper disciplene til at forstå noget, som gør det muligt for dem at handle anderledes, end de ellers ville have gjort. Det første hjælper os til at tro på Jesus. Det andet hjælper os, så vi bliver klædt på til at gøre det, der skal gøres, så vi ikke bagefter skal sige: Havde jeg dog bare vidst! HVAD JESUS VIDSTE Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen. og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud. Han vidste, hvem han var: at han var udgået fra Gud, at han altså havde været i herligheden hos Faderen fra evighed af, men var kommet til menneskene som frelser. Det vidste han. Og han vidste også, at han skulle vende tilbage. Hans liv som Guds Søn var ikke en usikker ting. Da han blev født, blev han født som Guds søn. Han var det, da han var 12. Og han var det, da han blev døbt, da han blev fristet, da han blev svigtet. Han var det, når han trøstede og underviste, og da han gik til Jerusalem, og da han døde på korset og sagde: Fader, i dine hænder betror jeg min ånd. Han var udgået fra Gud og skulle tilbage. Han vidste, hvem han var. Hvad gjorde han på den baggrund? Evangelisten fortæller: - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han gjorde det, som den 5

6 ringeste slaven skulle have gjort. Disciplene havde forberedt påskemåltidet. Også sat vaskefad frem sørget for vand i en kande og lagt et klæde klar. Måske var de spændt på, hvem Jesus ville bede om at vaske fødder. Men så rejste han sig og gjorde det selv. Fordi han vidste, hvad han vidste! Han vidste at de havde brug for tilgivelse renselse "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Derfor gjorde han, hvad han gjorde. Efter måltidet gik de ind i Getsemane have. Her kæmpede Jesus med sin viden overfor sin far i bøn. Han vidste, hvad der skulle ske. Men der var meget i ham, som ikke ønskede det: lidelsen, anklagerne, skylden, korsfæstelsen, at han blev forladt af Gud, dommen, døden. - Han vidste det på forhånd. Vi tænker måske, at hvis vi på forhånd vidste, at det, vi er i gang med, vil ende med lidelse og død, da vil vi forsøge at undgå, at det skete. Men det forholder sig langt fra altid sådan. Et ungt ægtepar ved jo godt på forhånd, at det koster af offer, søvn, frustrationer og udholdenhed at få børn. Alligevel undgår de det ikke. Og som forældre løber ikke fra deres kald. På samme måde med en soldat, som kæmper for sin familie og sit land. Han ved, at han risikerer sit liv. Og alligevel forbliver han på sin post. Også missionærer, som er udsendt for at forkynde evangeliet, ved forud, at det kan koste dem alt. Men i disse tilfælde betyder viden om smerte og lidelse jo ikke, at man undgår smerten, men at man holder fast ved sin tjeneste, fordi man ved, at det er det, man skal: man er forælder, man er soldat, man er missionær og præst. Det afgørende for Jesus var ikke, om det skulle blive vanskeligt eller let, men om han skulle det, han skulle! Og det skulle han. Han måtte forlade verden allerede som 30-årig. Han måtte lide døden, sådan som det var forudsagt. Han er vores offerlam, stedfortræder og forsoner. Han vidste, at det var det, han gik ind til. Og han klædte sig på til at være disciplenes og vores tjener. Og han rejste sig fra måltidet og vaskede deres fødder. Denne første del, som handler om, at vor tilværelse og fremtid som kristne afhænger af, hvad Jesus Kristus vidste og gjorde for os. HVAD DISCIPLENE FORSTOD Evangelisten fortæller: Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Peter forstod ikke behovet for renselse. Men han skulle forstå det senere. At forstå er nemlig ikke kun at lære udenad. Det er at tage viden til sig, så den bundfældes og bliver en del af os. Også den bitre sandhed, at jeg er uren. Peter forstod det senere, nemlig da han fornægtede Jesus og gik udenfor og græd bittert. Han gik i mørke langfredag og påskelørdag. Da forstod han, at han havde brug for renselse. Sådan er det nødvendigt for os at forstå, at vi er syndere, at vi kan svigte, og at vi ikke kan frelse os selv. Ellers farer vi frem som Peter. Og vi ødelægger meget for os selv og for andre. Det er ikke rartat erkende, men det er nødvendigt. Og når vi fatter det, forstår vi også, hvorfor Jesus må gøre det ved os, som han gør: 6

7 Dø for vore synder og rense os i dåben og i nadveren. Når vi fatter frelsens nødvendighed, søger vi uvægerligt nåden og tilgivelsen hos Gud, fordi vi har forstået, at vi behøver den. Vi søger Guds ord. Vi læser det. Modtager. Og vi går til nadver, fordi vi har fattet, at vi behøver det. Og vi beder Gud om, at frelsens ord må blive hørt og taget imod af mennesker, der lever i skylden uden tilgivelse og frelse. Det er mission. Og den opstår, fordi vi ved og er blevet overbevist om, at Jesus er verdens Frelser. Den viden gjorde Peter til en trofast apostel. Han tjente Herren og hans menighed, selv om det førte til afsavn, lidelse og korsfæstelse. For mennesker behøvede tilgivelse og renselse. Vi kender Peters prædiken i Jerusalem i pinsen. Og vi ved at han var med til at døbe flere tusinde, der var kommet til tro på Jesus pinsedag. Jo, han forstod det sidenhen. Men der er også en anden ting, Jesus vil hjælpe os til at forstå. Evangelisten siger: Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? Han vil ikke blot, at de observerer det, men også at de forstår det. Disciplene påtog sig ikke det ringe arbejde med fodvaskning. Jesus påtog sig det. Det er en vigtig viden! Det er helt afgørende for os, at det bundfælder sig, så det tager styringen i vores liv som en drivkraft og motivation. I ægteskabet. Overfor børn og familie. Overfor menigheden. Overfor din kristne søster og bror. Han forklarer det sådan: I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Men vid også, hvad det indebærer, at jeg er jeres Herre og mester. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Da er det, at vi tænker: Havde jeg dog vidst det tidligere. Gid jeg havde vidst det i den og den situation i mit liv med de andre i menigheden, i min familie og overfor min ægtefælle. Ja, sådan kan vi tænke med bedrøvelse. Men da er det en stor trøst, at disciplene ikke blev reddet og renset ved det, de gjorde for hinanden, men ved det, Jesus gjorde for dem. Han rensede dem. Derfor hørte de sammen med ham. På samme måde med os. Vi hører Gud til og er hans børn, fordi Gud rensede os og genfødte os i dåben og i nadveren. Der var meget, vi må fortryde, fordi vi ikke fattede, at vi som kristne er hinandens tjenere. Men ligesom disciplene på et senere tidspunkt fattede, hvad han gjort for dem, sådan fatter vi måske denne påske, at vi skylder at vaske hinandens fødder fra nu af. - Eller er det noget, vi snarere skal lære igen og igen, fordi vi hele tiden mister erkendelsen? Da er det godt, at evangeliet viser os det i dag. Amen. 7

8 Stenen er væltet fra! Påskedag i Gratiakirken ved pastor Sigmund Hjorthaug. Salmer: 190 Han er opstanden v8 (Bibeltekster på dansk. Prædiken på norsk.) Markus 16,1-8 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?" Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. Den største begivenhet i verden Hvis vi hadde spurt mennesker på gaten i Århus hva som er den største begivenhet i verdenshistorien, ville vi sikkert ha fått mange forskjellige svar. Men jeg tror knapt noe hadde svart: Jesu oppstandelse fra de døde. Men Jesu oppstandelse fra de døde er det største som har hendt i historien. Oppstandelsen et ufattelig under Det at et menneske oppstår av døde er ikke noe man forventer. All erfaring siger oss at når et menneske dør, kan det ikke blive levende igjen. Jesu disipler, eller de kvinner som kom til graven for at salve Jesu døde legeme, hadde slet ingen forventning om at Jesus skulle stå opp fra de døde. Jesus hadde riktignok sagt det flere ganger på forhånd, men de kunne ikke tro det. At Jesus hadde stått op fra de døde kom som et sjokk på dem! De gik ud og flygtede fra graven, for de var rystet og ude af sig selv. To disipler er senere på dagen på vei til Emmaus. Jesus slutter seg til dem. De kjenner ham ikke. Han spør hvorfor de er så bedrøvede. De forteller de at deres Herre og Mester, Jesus fra Nasaret, var død. De hadde ingen forventing om at han skulle stå opp fra de døde. Jesus hadde oppvekket Lasarus og Jairus datter fra de døde, og de hadde hørt Jesus selv si, at han skulle oppstå på den tredje dag, etter at han hadde lidt meget av jødene og de eldste Men de kunne ikke tro det. En oppstandelse fra de døde er ikke noe vi kan forestille oss. All erfaring siger os at noe sånt skjer ikke! En oppstandelse fra døde er et ufattelig under. Men dette ufattelige under gjorde Gud da han reiste Jesus opp fra graven og ga liv til hans døde kropp. Gud, reiste ham opp fra de døde, og lot ham gå ut av den lukkede og forseglede grav. Den store 8

9 sten foran graven ble tatt bort etter at Jesus hadde kommet ut av graven. Stenen ble tatt vekk så kvinnene kunne komme inn i graven og se at den var tom. Jesus hadde stått opp fra de døde, og han hadde gått ut av den lukkede og forseglede grav. Jesu utgang av den lukkede grav er like ufattelig under, som det under at han gikk gjennom lukkede dører, for at møde sine disipler, og like ufattelig, som det under han selv gjorde når Lasarus kom ut av sin grav, innhyllet, fullstendig balsamert i sine ligklæder. Lasarus var ute av stand til at røre sig pga det balsamerte hylster som var viklet rundt hans kropp. Derfor sa Jesus, etter at hans kropp på en ufattelig måte hadde kommet ut av graven: Løs ham og la ham gå. Troen på oppstandelsens gir Gud oss gjennom sitt ord En oppstandelse fra de døde, er noe vi mennesker ikke fatter. Det var et ufattelig under Gud gjorde da han igjen gav liv til Jesu døde kropp, og lot han gå gjennom den stengte grav. Men dette som vi ikke kan fatte eller forstå, det skal vi få lov til at tro. Denne tro på Jesu oppstandelse er det Gud selv som gir oss gjennom sitt ord. Denne tro gav disiplene frimodighet til at gå ut og forkynne evangeliet. Denne tro gav dem frimodighet til at gå gjennom ild og vann, til at utholde store prøvelser for Kristi skyld. De ble forfulgt og kastet for ville dyr pga av sin tro. Troen på oppstandelsen bar dem igjennom alle prøvelser og lidelser. Jesu oppstandelse er den største begivenhet i verdenshistorien. Selv om denne verden ikke vil tro, så tror de kristne det. Helt fra begynnelsen av har Jesus oppstandelse vært den store hovedsak for de kristne. Det kan vi forstå når vi tenker på hvilken dag i uken vi samles til gudstjeneste. Det er den dag Jesus sto opp fra de døde. De første kristne kom sammen på den første dag i uken, fordi det var Kristi oppstandelsesdag. Og siden har de kristne over hele verden kommet sammen på søndagen for å feire gudstjeneste. Dette er skrevet for at I skal tro Alle fire evangelister forteller om Jesu oppstandelse. De gjør det på hver sin måte. Når evangelistene skrev sine evangelier, så visste de at dette var kjent stoff for mange. Evangelistene skrev ikke for at fortelle noe folk ikke visste. De skrev sine evangelier for at styrke sine lesere i troen. Johannes sier i slutten av sitt evangelium: Dette er skrevet for at I skal tro at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I når I tror skal ha liv i hans navn (Joh 20,31). Derfor legger de fire evangelister vekt på forskjellige ting når de forteller om oppstandelsen. Johannes forteller om Maria Magdalena og hendes møte med den oppstandne. Matteus forteller om jordskjelvet og engelens medvirkning til dette, om vaktene som ble så rystede at de blev som døde og om kvinnene som kom for at se til graven. Hvem skal vi få til at vælte stenen væk? I Markusevangeliet hører vi om tre kvinner på vei til graven, Maria Magdalena og Maria, Jakobs mor, og Salome. Markus forteller at de ville salve Jesu døde legeme. Jesus ble salvet da han ble lagt i Josef av Arimateas grav. Men kvinnene ville salve ham enda mer, derfor tog de vellugtende salver for at gå 9

10 ud og salve ham. På veien kommer de til at tenke på: Hva skal vi gjøre med stenen foran graven? Du og jeg møter også stener på vår vei gjennom livet. Store stener. Stener som gjør at vi ikke vet hverken ut eller ind. Stener som stenger vår vei. Store problem og vanskeligheter møter oss, som gjør at alt virker stengt. Eller det kan være synd og skam som tynger os ned. Hvem skal vi få til at vælte stenen væk? Vi ser inn i oss selv, og prøver at finne vei ut av våre problemer. Men vi kjører oss ofte helt fast. Men hva står der om kvinnene på vei til Jesu grav? De tenkte på den store sten foran graven. Hvordan skulle de komme inn i Jesu grav? Det virket umulig! Men det står om dem: Da de så derhen, opdagede de at stenen var veltet fra. Hva gjør vi med våre stener? Bærer vi på dem? Lar dem tynge oss ned? Det kan være tunge ting som skjer i vårt liv, svære prøvelser, eller det er synd og skam som vi ikke vet vår arme råd med! Da de så derhen. I den norske oversettelse står der: Da de så opp. Løft ditt blikk mot Himmelen! Hvem har du i Himmelen? Guds sønn, Jesus Kristus. Han er ved Faderens høyre hånd og lever alltid for at gå i forbønn for deg. Hva mer har du i Himmelen? Guds ord. I evighed, Herre, står dit ord fast i Himmelen!( Sl 119). I Guds ord får du se at stenen er væltet fra. Du, herre, skuer ulykke og sorg, og tager det i din hånd (Sl 10,14, gml overs). En frelser blev han for dem i all deres trengsel (Es 63,8-9 gml overs). I all deres trengsel var det ingen trengsel. ( Es 63, 9, no overs 2011). Hvorfor? Fordi Herren var der hos dem, og da kan der skje hva der vil. I hans hånd er vi trygge i alle livets forhold. Videre leser vi i Es 63,9: Engelen for hans ansikt frelste dem. I sin kjærlighet og medfølelse løste han dem ut. Din synd og skam, kan bli en tung byrde, en sten som står deg i veien! Du kan ikke komme forbi. David sier i Salme 51: Min synd har jeg alltid for øje. Din synd står alltid for deg, og stenger for adgangen til Gud. Men se derhen! Se opp! Så skal du få se at stenen er væltet fra. I Guds ord får du se at all din synd og skam har Jesus tatt på seg og sonet for. Ingen synd er så stor, at han ikke har sonet for den. Og han rekker deg nå syndernes forlatelse for alle dine synder, også for den synd som tynger deg aller mest og som gjør at du - lik tolleren i templet - ikke klarer at løfte ditt blikk mot himmelen. Hør! Jesus er synderes ven, og han døde på korset for nettopp at kunne gi deg syndenes forlatelse. Syndenes forlatelse er frugterne af Jesu død Syndenes forlatelse er fruktene av Jesu død på korset. Og han nøler ikke med at fortelle sine disipler det, da han kom til dem gjennom lukkede dører etter sin oppstandelse. Nei, han skynder seg til dem for at fortelle at de nå har syndernes forlatelse ved hans blod. Og de har fred med Gud på grunn av hans sonende lidelse og død: Derfor sier han, da han kommer til dem, gjennom lukkede dører: Fred være med jer. Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt. Dermed gir han syndsforlatelsens gave videre til sine apostler, og dermed til oss. Det er dette presten - i Jesu sted - sier i hvert skriftemål i vår gudstjeneste: Jeg forlater deg alle dine synder. Da de så opp, opdagede de at stenen var veltet fra. For den var meget stor. 10

11 Ja, den var større enn kvinnene kunne forestille sig! Likevel var den ikke for stor for Gud. Din sten enten det er sorgens sten eller syndens sten - er heller ikke for stor for Gud. Men vi skal merke os en sag: Gud fører os som regel sådan at det bliver umuligt for oss. Men da kommer han selv. Han tar stenen vekk. Så blir all ære hans, og hans alene! Og vi, hans små hjelpeløse barn, skal bare få takke og prise ham. Oppstandelsens evangelium Da kvinnene kommer inn i graven får de se engel en ung mand i hvide klær som forkynner dem oppstandelsens evangelium: Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Gud bruker gjerne engler når store ting skal fortelles os mennesker. Det gjorde han da engelen Gabriel kom med bud til Maria om han hun skulle føde verdens frelser. Det gjorde han da Jesus ble født i Betlehem. Og det gjorde han da Jesus sto opp fra de døde. Engel betyder jo også sendebud. Det var flere end en engel, får vi vite av de andre evangelister. Markus sier at de så en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side. Markus er ikke opptatt av at fortelle nøyaktig om alt som skjedde eller fortelle at der var så og så mange engler. Nei, hans poeng er at bringe videre det budskap som engelen hadde til dem. Det er det sentrale i hans beretning. Engelen sa: Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Den korsfestede og oppstandne Frelser Vi skal merke oss nøye at engelen kaller Jesus er den korsfestede og oppstanne. Vi taler ofte om at Jesus døde på korset for våre synder. Like viktig er det at forkynde om Jesu oppstandelse. Derfor heter det i vår nadverdsliturgi: Den korsfestede og igen oppstandne Kristus Jesus, som nu har givet jer sit hellige legeme og blod... Paulus sier: Men er Kristus ikke opstået, så er I stadig i jeres synder (1 Kor 15,17). Hvordan kan Paulus si det? Var det ikke på korset Jesus sonet for vår synd? Jo. Men hvis ikke Gud hadde reist ham opp fra de døde, så var hans soning ugyldig. Da var ikke synden ferdig sonet, eller Jesu død gjaldt ikke som soning for våre synder. Men nå bekreftet Gud selv ved at reise Kristus opp fra de døde at all vår synd er sonet. Jesu oppstandelse er Guds eget kraftige vidnespyrd om, at synden er sonet, at Kristus hadde tatt straffen for absolutt all synd, også din. Du skal ikke bli fordømt på grunn av dine synder, for Jesus ble fordømt i ditt sted. Oppstandelsen er Guds eget vidnespyrd og stadfestelse av denne sannhet. Hvis ikke Jesus hadde stått opp igjen så hadde ordene om soning for synden og syndenes forlatelse bare vært tomme ord. Dersom Kristus ikke hadde stått opp var vorprædiken tom og vor tro tom, sier Paulus. Da hadde vi vært de ynkværdigste av alle mennesker. Da hadde vi fremstått som falske vitner om Gud. Da hadde vi forkynt en soning som var ugyldig og vi hadde heller ikke hatt noen syndsforlatelse at dele ut. Vi måtte selv svare for våre synder. Som Paulus sier: Vi ville stadig være i vore synder, vi måtte selv svare for alle våre synder på dom- 11

12 mens dag. Men nå skal vi slippe det. Jesus har sonet for all synd. Hans ord på korset: Det er fullbragt, er sanne. Det bekrefter Gud ved at gi ham livet tilbake og reise ham opp av graven. Kvinnenes oppdrag og Jesu sinnelag Kvinnene ved graven fikk ikke bare høre det herlige oppstandelsesevangelium. De fikk også et oppdrag. Engelen sa: Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det. Jesus ville møtes med sine disipler i Galilea, der han hadde færdedes så meget sammen med dem. Og han hadde også på forhånd sagt at så ville skje. Nå bringer engelen dette budskap til kvinnene ved graven, og de blir bedt om at fortelle det til hans disipler. Men Jesus har mere at sige - gjennom engelen. Engelen sa til dem: Gå hen og sig til hans disciple og til Peter. Tydeligere kan ikke Jesu sinnelag og hans omsorg for den enkelte vises, og aller mest for den som er falt dypest. Peter hadde ikke bare forlatt Jesus og flyktet, som alle de andre disiplene. Han hadde også fornektet ham og bannet på at han ikke kjente ham, da han var i en presset situasjon der ute i yppersteprestens forgård. Jesus hadde forutsagt det. Peter møtte sin Frelsers blikk, og han gråt bittert over sitt syndefall. Hva gjorde Jesus? Tenkte han: Det var da for dårlig! Nå må han heller gå der å være overlatt til seg selv til han har forbedret seg! Nei, han sender en ekstra hilsen til Peter. Jesus har en uendelig omsorg for den dypest falne, og også for deg! Om du har falt aldri så dypt, så er han full av kjærlighet, og han vil at du skal vende deg til ham. Han tilgir den dypest falne synder. Sådan er Jesus. Amen "Vi ved ikke..." Påskedag 8. april 2012 i Martinskirken og 9. april i Løsning menighed (LGJ) Salmenumre: v8. Johannes 20,1-18 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: "De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham." Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de 12

13 døde. Disciplene gik så hjem igen. Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" - det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende. Jesus træder os nær i evangeliet. Han er vores opstandne og levende frelser - helt og holdent. Vi mærker det, når han møder Maria Magdalene. Evangelisten fortæller, hvordan hun havde det og fik påsketroen i hjertet. Først møder vi hendes forfærdelse, da Jesu legeme ikke er i graven. Hun løber hen til Peter og Johannes og siger det til dem. Nogen må have flyttet legemet, og vi ved ikke, hvor det har lagt ham..., siger hun. Her mærker vi, at hun ikke er alene med spørgsmålet. Hun spørger sammen med de andre kvinder, som også var med. Graven er åben og tom. Er der måske nogen, der har taget hans legeme? Vi ved ikke Det er den naturlige reaktion. Det er Marias første tanke. Sådan har vi også brug for at sige til andre, når vores håb og vished rystes. Vi ved ikke! Vi ved ikke, om Jesus er opstået! Maria giver os lov til at sige, at vi bare ikke ved det vigtigste af alt. Vi ved ikke Sådan kan også Guds folk have spurgt efter at de var gået over Det Røde Hav. Dagen derpå kunne det opleves så uvirkeligt. Delte havet sig virkelig? Når de så ud på havet, lå det og forhindrede, at nogen gik over. Hvordan er vi kommet her? Sådan kan vi også spørge. Lever Jesus virkelig? Er han også hos os i morgen? Eller var påskeoplevelsen en oplevelse, som kun betød noget i går? Har det nogen som helst betydning næste år og i næste generation om 30 år? Lever Herren virkelig? Er løftet om salighed stadig ved magt? "Vi ved ikke..." Peter og Johannes løber ud til graven og ser efter. De bliver vidner til, at graven er tom. Linnedklæderne lå der rullet sammen på et sted for sig selv, ligesom når man står op om morgenen og reder seng. Og hovedklædet lå for sig selv. Legemet var ikke røvet. Han var stået op. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen. Det var Johannes. Han troede på grund af Skriftens ord! 13

14 Nu er Maria tilbage ved graven alene. Og vi får at vide, at hun græder. Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Hendes vi ved ikke er blevet til et jeg ved ikke. Anfægtelsen og uvisheden er hendes personlige nød. Hvad skal man dog stille op, når en kristen sørger og siger: Jeg ved ikke? Her går det i opfyldelse, som Jesus lovede skærtorsdag: Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde.... Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer (Joh 16,20.22). Jesus ser hendes sorg. Det lovede han. Og han holdt sit løfte. Jesus ser og hører også vores sorg. Gud ser mig, også når jeg står og føler mig mest alene. I uvisheden når jeg er alene. For Jesus lever. Dette er en stor, stor trøst for os. Trøst dig ved dette ord! Det med at græde er også noget, Jesus selv kender til. Ordlyden i påskeevangeliet minder stærkt om ordlyden i Johannes-evangeliet kap. 11: Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde:»hvor har I lagt ham?herre, kom og se!«svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne:»se, hvor han elskede ham.«(joh 11,33-36). Gråden i sig selv lindrer ikke. Men det er lindrende at vide, at Jesus ser gråden og smerten, og at han også selv føler den, fordi den også er hans egen. Når vi kan græde hos Herren i hans favn, mærker vi lindring. Det er her ligesom med et barn, når det har slået sig. Det græder først rigtigt, når det er i sin mors favn. Sådan en gråd er en gave. Den gråd hjælper til at komme af med smerten og hvile i Herrens favn. Og da gør det ikke så meget, hvor meget vi ved eller ikke ved. For Jesus ved det hele. Nu åbenbarer han sig for hende. Han gør det sådan, at hun ikke forskrækkes, men så hun kan tage imod ham. Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" - det betyder Mester. Det går igen i påskeberetningerne, at kvinderne og disciplene ikke kender Jesus igen på hans udseende. Maria ser Jesus, men ved ikke, at det er ham. Sådan kan vi også have det. Du står sammen med kristne, i hvem Jesus lever. Du knæler ved nadverbordet sammen med dem og modtager Jesu legeme og blod. Men du ser ham ikke. Du føler stærkt, at du ikke får, hvad du har brug for. Men da får du det pludselig ved evangeliets ord, sådan som Maria fik det. Du genkender ham på ordet. Du 14

15 mærker det gennem den kristne, du står overfor, gennem prædikenen i kirken, gennem bibelordet, du læser i din andagt, og i nadveren, at det er Jesus. Du mærker i Guds ord til dig, at han kender dig. Han kalder dig ved navn, du er hans! Det er virkelighed! Hvis vi spørger Maria: Hvordan ved du, at det er sandt? svarer hun: Fordi han kalder mig ved navn. Sådan lyder det jo også hos profeten Esajas: Men nu siger Herren, han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser" (Es 43,1-3). Jeg kalder dig ved navn, du er min! Hvordan ved du, at den kristne tro er sand? Hvor ved I fra, at han førte jer gennem Det røde Hav og at I er på vej til Kana an? Hvor ved I fra, at Jesus er opstået og lever, og at vi er på vej mod Himlen? Fordi jeg kan høre, at han kender mig. Hvem har det evige livs ord, andre end han? Hvem kan tale som Jesus om livet og kærligheden, skylden og tilgivelsen så det rammer? Han overbeviser om synd og om retfærdighed. Ved ordet. Og grunden må være, at Helligånden står bag. I Ordet mærker jeg sandheden om min skyld, min død, min salighed og min frelse. Derfor er jeg kristen. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende. Maria ville holde Jesus tilbage. Og vi forstår hende. Nogle gange ville vi gerne kunne sætte uret i stå, så alt kunne forblive, som det er lige nu. Tænk, om israelitterne havde kunnet fryse tiden fast, da de stod midt ude i Der røde Hav. Da ville de aldrig have kunnet miste troen... Og dog. Det virker helt meningsløst og forkert. På samme måde virker det forkert, når forældre vil fryse tiden fast og ønsker, at børnene bliver ved at være små babyer. - Maria, hold mig ikke tilbage! siger Jesus. Han siger ikke, at hun nu må klare sig selv, men han siger, at tiden, som kommer, ikke vil blive, sådan som hun forestiller sig og ønsker den, men sådan, som det virkelig er bedst. Jesus stiger op til sin Far og sætter sig ved Faderens højre hånd. Jesus går i forbøn for os. Og Jesus er med sine disciple - ikke blot med Maria, men alle sine disciple. Og ikke blot denne dag, men alle dage. Han er med i det liv, som han giver Maria Magdalene og alle os andre. Og han forvisser hende og os andre om, at det tjener os bedst. Gå ind i menigheden med dette ord, Maria. Fortæl dem, at jeg sagde det. Maria gik hen og fortalte det til dem. Og senere åbenbarede Jesus sig for dem. Men på en anden måde end tidligere. Vi deler dette ord, når vi er sammen til gudstjeneste. Vi gør det gennem 15

16 vore salmer og hilsener, i prædikenen og når vi går til nadver. Og Jesus er hos os. På grund af Jesus Kristus er Gud vores Far og Gud. Det har Jesus sørget for og givet os. Det er påskens evangelium til os. Så kan vi vandre videre, ligesom israelitterne vandrede videre, efter at de var kommet over Det røde Hav. Herren er med os, ligesom han var med dem i skystøtten og ildsøjlen. Herren er med os ved sit Ord og sakramenter. For han er opstanden fra de døde og lever og regerer iblandt os, sådan som han har lovet. Amen. Prædikenerne kan også læses på Den Evangelisk Lutherske Frikirke 16

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække Salmer DDS 241: Tag det sorte kors fra graven Dåb: DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere