Statusrapport for implementering af praksisplan for speciallægepraksis 2016

Transkript

1 Årlig status 2016, November 2016 Samarbejdsudvalget for speciallæger Samarbejdsudvalget for speciallæger Statusrapport for implementering af praksisplan for speciallægepraksis 2016 November 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND STATUS FOR INDSATSOMRÅDER I KAPACITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS Opfølgning af ventetider Rapport om diagnostisk radiologi Tilgængelighed UDVIKLING I SPECIALLÆGEPRAKSIS Den Danske Kvalitetsmodel Patientsikkerhed aftale inden for psykiatrien Tværsektorielt samarbejde FMK i speciallægepraksis

3 1. Baggrund Praksisplanen for speciallægepraksis blev godkendt i samarbejdsudvalget den 28. november 2013 og efterfølgende i regionsrådet d. 17. december Samarbejdsudvalget nedsatte efterfølgende en implementeringsgruppe, som står for at varetage fremdriften i forhold til implementering af praksisplanens anbefalinger. Det indebærer, at implementeringsgruppen igangsætter aktiviteter i henhold til implementeringsplanen og orienterer samarbejdsudvalget herom. Implementeringsgruppen har udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for implementeringen af praksisplanens anbefalinger. I den overordnede tids- og procesplan er indsatsområderne tidsmæssigt prioriteret og fordelt på årene , 2015, 2016 og 2017 (bilag 1). Ifølge implementeringsplanen skal der årligt afrapporteres i forhold til gennemførte projekter og status for projekter, der er igangsat i henholdsvis 2014, 2015, 2016, og som fortsætter i Da planperioden er , er denne status den tredje af i alt fire årsrapporter i planperioden. 3

4 2. Status for indsatsområder i 2016 Indsatsområderne i 2016 er fastlagt i den overordnede tids- og procesplan for planperioden og status omfatter aktiviteter igangsat fra december 2014 til udgangen af Indsatserne falder inden for de samme overordnede temaer, som anvendes i praksisplanen: 1) Kapacitet og 2) Udvikling, herunder samarbejde og samordning med det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling. I denne årsrapport er der fokus på aktiviteter, der er afsluttet i 2016 eller aktiviteter igangsat i 2016, som fortsætter i Kapacitet i speciallægepraksis 3.1 Opfølgning af ventetider Af tids- og procesplanen fremgår, at der løbende skal følges op på ventetider for speciallægepraksis. Derfor har implementeringsgruppen for speciallægepraksis fortløbende drøftet kvartalsvise opgørelser over ventetider i speciallægepraksis på implementeringsgruppemøder. FAPS har i juli 2016 skrevet til alle speciallæger og gjort opmærksom på de gældende forhold ifht. indberetning af ventetider. Der er desuden supplereret med en visuel guide. 3.2 Rapport om diagnostisk radiologi I 2015 blev analysen af kapaciteten iværksat i henhold til implementeringshandleplanen for 2013/2014. Rapporten anbefaler, at den nuværende kapacitet indenfor diagnostisk radiologi fastholdes. Rapporten blev godkendt i Samarbejdsudvalget i foråret Der er ingen afledte konsekvenser heraf i Tilgængelighed Regionen og speciallægepraksis lægger vægt på, at den fysiske tilgængelighed i speciallægepraksis forbedres i planperioden. Som det også fremgår af overenskomsten, er speciallægerne forpligtet til at opdatere praksisdeklarationen om adgangs- og toiletforhold for handicappede. For at forbedre den fysiske tilgængelighed skal handicapvenlighed indgå som et væsentligt kriterium for kommende afgørelser i samarbejdsudvalget. Tilsvarende vil handicapvenlige forhold i fremtidige afgørelser være en betingelse for nynedsættelse (nye kapaciteter) af speciallægepraksis. 4

5 Mangel på egnede praksislokaler med handicapegnede forhold udgør et problem for muligheden for at opfylde krav om fysisk tilgængelighed. Derfor skal der gøres en indsats for at etablere samarbejde mellem relevante aktører i forhold til at kortlægge og fjerne praktiske barrierer for flytning til velegnede lokaler. Fra udgangen af 2014 og frem til udgangen af 2018 er det muligt for alle speciallægepraksis at vælge at få foretaget en gennemgang af de fysiske adgangs- og toiletforhold med efterfølgende certificering. God Adgang står for tilbuddet, som er frivilligt og kommer til at gælde for hele praksisområdet. Pr. 1. september 2016 har i alt 5 speciallægepraksis benyttet sig af tilbuddet. I 2017 arbejdes der videre med at forbedre tilgængeligheden. 4. Udvikling i speciallægepraksis I det følgende beskrives de indsatser, der knytter sig til praksisplanens afsnit om udviklingsaktiviteter i speciallægepraksis videreført eller igangsat i Modernisering I overenskomst om speciallægehjælp (1. april 2015), er der fokus på faglig modernisering. Formålet med en modernisering er at: fremme en faglig udvikling og kvalitetsarbejde i speciallægepraksis sikre et opdateret ydelsessortiment i overenskomsten vedrørende speciallægehjælp På den baggrund blev der i 2015 nedsat et Moderniseringssekretariatet, der er et regionalt sekretariat, som varetager regionernes interesser ift. moderniseringer indenfor speciallægeområdet. I 2015 blev specialerne psykiatri, øjenlægehjælp samt gynækologi og obstetrik moderniseret, og i 2016 er der arbejdet med at modernisere følgende tre specialer: Intern medicin (godkendt februar 2016) Pædiatri (godkendt maj 2016) Dermatologi (forventes godkendt november 2016) I 2017 vil der kun blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal revidere de generelle laboratorieundersøgelser i overenskomstens specielle del., kap. 1. Implementeringsgruppen følger moderniseringsarbejdet nøje med henblik på at sikre, at moderniseringerne implementeres efter hensigten i regionen. Fokus er bl.a. at understøtte samarbejdsrelationer mellem almen praksis, speciallægepraksis og hospitalerne i forhold til nye tiltag i moderniseringerne 5

6 4.2 Den Danske Kvalitetsmodel I 2015 og 2016 er arbejdet med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel påbegyndt i speciallægepraksis. I løbet af 3 år skal alle speciallæger akkrediteres efter denne model. Den primære understøttelse sker i regi af ekvis. Som led i arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel skal der i den enkelte klinik foretages en audit. I forbindelse med survey-besøget undersøges det om diagnostik og behandling følger de retningslinjer, som klinikken angiver at følge, ligesom det undersøges om der er afsendt epikrise/lægebrev til henvisende læge. Der er primo november 2016 gennemført 127 eksterne surveys i Region Hovedstaden, heraf har 103 været behandlet i akkrediteringsnævnet. Resultatet heraf er, at 69 praksis umiddelbart er blevet akkrediteret, 29 midlertidigt akkrediteret og i 5 praksis pågår der akkreditering. Midlertidig akkreditering eller akkreditering pågår betyder, at klinikken kan rette op på eventuelle mangler og gennemgå en ny vurdering. Dette kan ske ved indsendelse af dokumentation, telefoninterview eller ved genbesøg. 4.3 Patientsikkerhed I Den Danske Kvalitetsmodel indgår arbejdet med en række patientsikkerhedskritiske standarder. Det drejer sig om sedation af patienter uden anæstesiologisk medvirken, patientjournalen, patientidentifikation, parakliniske undersøgelser og basal hjerte-lungeredning. Arbejdet med og opfyldelsen af disse standarder er afgørende for, om klinikken kan blive akkrediteret. Af strategien for patientsikkerhed i speciallægepraksis fremgår det: At der skal være etableret et formaliseret samarbejde med FAPS vedr. patientsikkerhed i speciallægepraksis At Enhed for Patientsikkerhed og Kvalitet ved udgangen af 2015 har samarbejdet med mindst 35% af regionens praktiserende speciallæger om konkrete indrapporterede utilsigtede hændelser. Samarbejdet med FAPS sker i regi af Patientsikkerhedsrådet for praksissektoren og kommuner, idet der er deltager såvel en politisk udpeget som en fagligt udpeget speciallæge i rådets arbejde. På nuværende tidspunkt har over 50 % af de praktiserende speciallæger været involveret i sagsanalyser af indrapporterede utilsigtede hændelser og indrapporteringerne er stabilt stigende. 6

7 aftale inden for psykiatrien Region Hovedstaden har indgået en 66 aftale med de praktiserende psykiatere, som trådte i kraft den 1. oktober Med en 66 aftale friholder de praktiserende psykiatere kapacitet til en opgave, som aftales imellem regionen og speciallægerne. Det giver regionen mulighed for at udnytte kapaciteten i speciallægepraksis til opgaver, som regionen ønsker prioriteret. Formålet med aftalen er at foretage visitation til psykiatrisk speciallægepraksis, når det er fagligt relevant, at behandlingen foregår på hovedfunktionsniveau i speciallægepraksis i psykiatri. Patientgruppen, der er omfattet af aftalen, er patienter med psykiske sygdomme af moderat grad, som skal behandles på hovedfunktionsniveau 1 under aftalte betingelser. Patienter med personlighedsforstyrrelser, PTSD, spiseforstyrrelser, misbrug og psykose sygdom og autisme er undtaget fra aftalen. Alle fuldtidspraktiserende psykiatere er omfattet af aftalen, og skal hver især afsætte tider til 20 henviste patienter om året. Deltidspraktiserende psykiatere kan vælge at tilslutte sig aftalen, og skal afsætte tider til 10 patienter om året. 4.5 Tværsektorielt samarbejde I 2014 blev der foretaget en revision af de hidtidige trepartsgrupper, som fremover benævnes samarbejdsforaer. Ifølge det nye kommissorium er det primært de Sundhedsfaglige Råd (SFR) og samarbejdsudvalget, som kan pålægge disse fora opgaver. Samarbejdsfora er ikke i 2016 blevet bedt om at varetage opgaver fra de nævnte opdragsgivere. I 2016 blev der mindet om, at det er muligt at pålægge opgaver til disse fora. 4.6 FMK i speciallægepraksis God og stabil kommunikation på tværs af sektorer er vigtig i forhold til at styrke samarbejdet med almen praksis, hospitaler og andre sundhedsaktører. Alle speciallægepraksis fik pr. 25. marts 2014 krav om at anvende fælles medicin kort (FMK). En opgørelse ultimo september 2016 viser, at stort set alle speciallægerne er på FMK. 1 Jf. Modernisering i psykiatri i speciallægepraksis, s

8 5. Bilag tids- og procesplan for planperioden Samarbejdsudvalget har nedsat en implementeringsgruppe for implementeringen af Praksisplan for speciallægepraksis Som afsæt for implementeringsgruppens arbejde er der udarbejdet et forslag til en plan for arbejdet med implementeringen af planens anbefalinger. Implementering af planens anbefalinger foreslås gennemført i henhold til nedenstående tids- og procesplan. Det bemærkes, at flere af indsatserne ikke afsluttes i det pågældende implementerings år, men forudsættes påbegyndt og løbende fulgt i de efterfølgende år. Områder der allerede er under implementering: Kapacitet, service og tilgængelighed: Tilgængelighed: o Handicapvenlighed indgår som et væsentligt kriterium, når samarbejdsudvalget behandler ansøgninger om flytning eller kapacitetsudvidelser o Handicapvenlige forhold gøres til en betingelse ved ansøgninger om nynedsættelser (nye kapaciteter) Praksisfællesskaber: o Ved samarbejdsudvalgsafgørelser om kapacitet tage hensyn til muligheder for samarbejde med kommunale sundhedstilbud, andre ydergrupper i praksissektoren eller udgående hospitalsfunktioner ved kapacitetsplanlægning. o Etablering af praksisfællesskaber tilgodeses i samarbejdsudvalget Kvalitet: Rationel medicinanvendelse: o Fortsat indsats i speciallægepraksis i 2014, som har til formål at fremme rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis o Etablering af udviklingsaktiviteter i forhold til rationel medicinanvendelse og implementering af kliniske vejledninger i speciallægepraksis Prioritering af opgaver der påbegyndes i 2014 Kapacitet, service og tilgængelighed: Kapacitet: o Udarbejde beskrivelse af diagnostisk radiologi i praksissektoren. Ventetider: o Følge op på indberetning af ventetider 8

9 o Følge ventetider årligt, herunder mulige årsager til lange ventetider Tilgængelighed: o Der planlægges en indsats vedr. tilgængelighed, der omfatter: Understregning af forpligtelsen til at opdatere praksisdeklarationen om adgangs- og toiletforhold for handicappede Påbegyndelse af arbejdet med undersøgelse af muligheden for forbedring af tilgængeligheden for handicappede Etablering af samarbejde mellem relevante aktører ift. at kortlægge og fjerne praktiske barrierer for flytning til velegnede lokaler Samarbejde og samordning: Opgavefordeling mellem sektorerne o Fokus på vurdering af opgaveplacering m.m., herunder blandt andet anvendelse af Deloitte rapporten. Særligt kan der i 2014 fokuseres på mulige indsatser vedr. psykiatrien og snitflader til det øvrige sundhedsvæsen. o Opfølgning på aftalen om høreapparater samt aftale om PDTbehandling i speciallægepraksis. Tværsektorielt samarbejde - Kommunikation o Speciallægepraksis skal anvende FMK (er i gang) o Vurdering af behov for en indsats, der fokuserer på kommunikationen mellem speciallægepraksis og de øvrige praksisydere og kommuner, herunder særligt almen praksis - og evt. iværksættelse af aktiviteter Fokus på samarbejde med øvrige ydere i praksissektoren, herunder blandt andet psykologer, kiropraktorer og fysioterapeuter. Tværsektorielt samarbejde Sammenhængende patientforløb og udvikling af de formaliserede samarbejdsfora inden for hvert speciale: o At samarbejdsudvalget udvikler samarbejdsforaene vedr. speciallægepraksis (trepartsgrupperne) til at arbejde mere målrettet, så den specialiserede viden inddrages i højere grad ved samarbejdsudvalgets behov for at få løst konkrete opgaver. o Herunder skal der arbejdes med: Udvikling af patientforløbsbeskrivelser. Udbredelse af gode erfaringer på tværs af specialerne med at skabe fælles mødestruktur mellem repræsentanter fra de forskellige sektorer 9

10 Kvalitetsudvikling Pilotaudit vedr. epikriser og henvisninger Opfølgning på relevant aktivitet i regi af Praksissektorens forskningsråd, hvilket også kan bruges til at understøtte samarbejde på tværs af praksissektorens faggrupper Se i øvrigt ovenfor vedr. udvikling af patientforløbsbeskrivelser i forbindelse med udvikling af de formaliserede samarbejdsfora inden for hvert speciale o Særligt fokus på indsatser vedr. psykiatrien, herunder samarbejdet med praktiserende psykologer Evt. indsatser som følge af nationale/centrale indsatser, der skal implementeres, når vilkårene herfor er til stede, se nedenstående boks 1. Boks 1: Løbende opgaver som sættes i gang når vilkårene er til stede Speciallægepraksis inddrages i udarbejdelse og implementering af kommende regionale og nationale forløbsprogrammer/pakkeforløb Opgaver i relation til kvalitetsudvikling, som følge af centrale/nationale initiativer/lov/overenskomst m.m.: o Arbejdet med akkreditering i speciallægepraksis o Anvendelse af diagnosekodning o Vurdering af evt. behov for udvikling af kurser målrettet speciallægepraksis ang. it til kvalitetsudvikling o Opfølgning på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet o Opfølgning på Sundhedsstyrelsens tilsyn i speciallægepraksis, såfremt der skønnes behov på baggrund heraf. Prioritering af opgaver der påbegyndes i 2015 # Opfølgning på allerede igangsatte aktiviteter Kapacitet, service og tilgængelighed: Fysisk tilgængelighed Årlig opfølgning på handicaptilgængeligheden med udgangspunkt i oplysninger på sundhed.dk Ventetider Følges årligt, herunder spørgsmålet om årsager til lange ventetider Samarbejde og samordning: Opgavefordeling mellem sektorerne o Opnå erfaringer med friholdelse af kapacitet (80/20) som model Tværsektorielt samarbejde - Kommunikation o Speciallægepraksis skal indtænkes og involveres ved evt. kommende indsatser for at forbedre brugen af CVI. Tværsektorielt samarbejde Sammenhængende patientforløb og udvikling af de formaliserede samarbejdsfora inden for hvert speciale: Afklaring af organisatoriske rammer for det specialeorienterede samarbejde, herunder afklaring 10

11 af snitfladen til SFR (særligt ang. arbejdet med patientforløbsbeskrivelser) samt speciallægernes repræsentation i udvalgte SFR. Kvalitetsudvikling Patientsikkerhed o Udbrede kendskabet til lovkravet om rapportering såvel som behov for at øge kendskabet til indholdet og metoderne i patientsikkerhedsarbejdet. o Udvikle patientsikkerhedskulturen i de enkelte speciallægepraksis ved fortsat at tilskynde til rapportering fra speciallægepraksis om utilsigtede hændelser netop med henblik på læring og kvalitetsforbedring. Evt. indsatser som følge af nationale/centrale indsatser, der skal implementeres (jf. boks 1). Prioritering af opgaver der påbegyndes i 2016 # Opfølgning på allerede igangsatte aktiviteter Kapacitet, service og tilgængelighed: Fysisk tilgængelighed o Årlig opfølgning på handicaptilgængeligheden med udgangspunkt i oplysninger på sundhed.dk Ventetider o Følges årligt, herunder spørgsmålet om årsager til lange ventetider Telefonisk tilgængelighed Indberetning af træffetider til sundhed.dk Indsats for at udbrede tilbuddet om elektronisk kommunikation Samarbejde og samordning: Fortsat fokus på sammenhængende patientforløb Kvalitetsudvikling Evt. indsatser som følge af nationale/centrale indsatser, der skal implementeres, når vilkårene herfor er til stede (jf. boks 1). Prioritering af opgaver der påbegyndes i 2017: # Opfølgning på allerede igangsatte aktiviteter # Udarbejdelse af ny praksisplan 11