AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
|
|
- Daniel Bertelsen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, om at vurdere anvendelsen af en trappemodel i forbindelse med vurdering af dækningsgraden af efterafgrøder. Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforskere Elly Møller Hansen og Ingrid Kaag Thomsen, Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 4. februar 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Side 1/1 Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:
2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. februar 2015 Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. BAGGRUND NaturErhvervstyrelsen (NAER) skal i 2015 igangsætte kontrol af efterafgrøder primo september. Eftersom visse efterafgrøder først udsås den 20. august og der i øvrigt kan være dyrkningsmæssige forhold, der betyder, at efterafgrøden spirer relativt sent, er der behov for en gradueret vurdering af, hvornår en efterafgrøde er tilstrækkeligt dækkende til at have en kvælstofreducerende effekt. I praksis vil det betyde, at det er nødvendigt at godkende en efterafgrøde, der netop er spiret frem, uanset at den på kontroltidspunktet ikke dækker en større andel af en mark. NAER har på den baggrund anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at vurdere, om der kan anvendes en trappemodel for vurdering af dækningsgraden af efterafgrøder, herunder også om en dækningsgrad på 40 % er tilstrækkelig til at sikre en kvælstofreducerende effekt, selvom dækningsgraden eventuelt ikke forøges efter den 21. september. Jf. bestilling fra NAER af 29. januar BESVARELSE Vurdering af dækningsgrad Som beskrevet i bestillingen er det vanskeligt at vurdere en nyligt fremspiret efterafgrøde mht. om den i løbet efteråret kan udvikle sig tilstrækkeligt til at kunne godkendes som en lovpligtig efterafgrøde. Det er derfor nærliggende at overveje vurderingsmetoder, som tager udgangspunkt i efterafgrødernes gradvise udvikling i løbet af efteråret, f.eks. ved bestemmelse af efterafgrødernes dækningsgrad, som angiver den andel af jordoverfladen, der er dækket af efterafgrøde. Der er dog begrænset dokumentation af efterafgrøders udvikling mht. dækningsgrad og kvælstofoptagelse i løbet af efteråret, og der er ingen dokumentation for dækningsgraders betydning for efterafgrøders udvaskningsreduktion.
3 Dækningsgrader af efterafgrøder kan vurderes visuelt (Anonym, 2009) eller de kan bestemmes vha. digital billedbehandling, hvor dækningsgraden kan beregnes som andele af pixels med efterafgrøde i forhold til det totale antal pixels på et givent billede. Dækningsgrader bestemt ved digital billedbehandling er beskrevet af Hansen et al. (2011), men der findes ikke undersøgelser, som viser, hvor stor en dækningsgrad, der er nødvendig for, at forskellige efterafgrøder kan have en tilstrækkelig udvaskningsreducerende effekt. Forskellige arter af efterafgrøder kan have forskellige forhold mellem rod og top (Andersen og Olsen, 1994). Arter med lille bladmasse og dermed lille dækningsgrad kan således indeholde forholdsvis meget kvælstof i rødderne end en art med stor bladmasse og mindre rodmasse. Det er desuden væsentligt at bemærke, at en lav dækningsgrad bl.a. kan skyldes et lavt indhold af plantetilgængeligt kvælstof i jorden. I sådanne tilfælde er risikoen for udvaskning ringe, og en efterafgrøde kan derfor ikke forventes at opnå hverken stor kvælstofoptagelse eller stor dækningsgrad. Desuden afhænger efterafgrøders udvikling og dækningsgrad af 1) arten af efterafgrøde, idet korsblomstrede efterafgrøder udvikler sig hurtigere end de fleste andre efterafgrøder, 2) vejrforholdene efter såning og 3) konkurrence fra spildfrø og ukrudt i marken. Det skal bemærkes, at der i de nugældende regler ikke er mulighed for at medregne ukrudt og spildfrø i efterafgrøders dækningsgrad (Anonym 2014). Visuel bedømmelse af dækningsgraden i et felt er en subjektiv vurdering, som afhænger af den der bedømmer feltet. Ved digital billedbehandling fås en objektiv bedømmelse af det pågældende felt, men metoden kan endnu ikke benyttes til store felter som f.eks. en hel mark. Hansen et al. (2011) beskriver muligheder for at benytte fjernstyrede helikoptere til at opnå værdier for dækningsgrad og kvælstofoptagelse på en større flade, og metoden evalueres i GUDP-projekt VIRKN, som netop et påbegyndt. Sammenhæng mellem dækningsgrad og kvælstofoptagelse Sammenhængen mellem dækningsgrad og kvælstofoptagelse kan belyses ud fra forsøg på forsøgsstationerne ved Askov og Foulum i 2010 og Resultaterne er beskrevet af Thomsen & Hansen (2014) og præsenterer bl.a. kvælstofoptagelse i planteklip gennem efteråret som vist i Figur 1. Umiddelbart før hvert planteklip blev der taget et billede af hvert felt, der skulle klippes. Disse billeder er ikke inkluderet i Thomsen & Hansen (2014), men i forbindelse med nærværende besvarelse er sammenhængen mellem kvælstofoptagelse og dækningsgrad bestemt for en del af klippene gennemført i Foulum Af tidsmæssige årsager har der ikke været mulighed for at analysere billederne fra Askov 2011 og fra begge lokaliteter 2010, hvor det sene planteklip udgik pga. sne (Figur 1).
4 80 Foulum 2010 Foulum N uptake (kg N ha -1 ) Askov 2010 Oil radish (Winter wheat, July) Oil radish (Winter wheat, August) White mustard (Winter wheat, July) White mustard (Winter wheat, August) Ryegrass (Spring barley, March/April) Oil radish (Spring barley, August) Askov Aug 12 Sep 3 Oct 24 Oct 14 Nov 5 Dec 22 Aug 12 Sep 3 Oct 24 Oct 14 Nov 5 Dec Figur 1. Kvælstofoptagelse i efterafgrøde sået i eller efter vinterhvede eller vårbyg ved Askov og Foulum 2010 og Efter Thomsen & Hansen (2014). Efterafgrøderne i forsøget ved Foulum og Askov var olieræddike eller gul sennep sået før eller efter høst samt alm. rajgræs sået som udlæg om foråret (Figur 1, Tabel 1). I hver parcel blev der i to tilfældigt udvalgte felter á 0,5 m 2 taget digitale billeder, hvorefter plantematerialet blev afklippet og analyseret for kvælstof. Dækningsgraden er efterfølgende bestemt ved digital billedbehandling ved hjælp af et on-line -program ( som beskrevet i Hansen et al. (2011). Ved hver efterfølgende måling i samme parcel blev der afklippet nye tilfældigt valgte felter. Det er således ikke muligt at følge kvælstofoptagelse og dækningsgrad i det samme felt, men i et tilfældigt valgt felt i samme parcel. Det skal desuden understreges, at ikke kan skelne mellem, ukrudt, spildkorn og efterafgrøde, og at den estimerede dækningsgrad således inkluderer alle tre komponenter. Alle tre komponenter blev ligeledes indsamlet i forbindelse med planteklippene og indgår derfor i kvælstofbestemmelserne. I Billede 1 er der vist eksempler på billeder før og efter digital billedbehandling med angivelse de beregnede dækningsgrader.
5 Billede 1. Eksempler på efterafgrøder af korsblomstrede (olieræddike eller gul sennep) og rajgræs samt den opnåede dækningsgrad ud fra Figur 1 viser, at der i forsøget ved Foulum 2011 i Thomsen & Hansen (2014) forekommer en næsten lineær stigning i kvælstofoptagelse i alle efterafgrøder i løbet af efteråret. Sammenlignes dækningsgraderne den 20. september med kvælstofoptagelsen i november (Tabel 1) tyder det på, at det ved dækningsgrader på 20 % i september har været muligt at opnå kvælstofoptagelser på
6 mere end 30 kg N/ha i november. Der blev ikke bestemt kvælstofudvaskning i forsøgene, så dækningsgraden kan ikke relateres til en udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøderne. Kvælstofoptagelsen i november er dog af samme størrelsesorden som den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder, der som gennemsnit af jordtyper og dyretætheder er blevet estimeret til 29 kg N/ha (Hansen & Thomsen, 2014). For områder med lille dyretæthed (mindre end 0,8 DE/ha), som forsøgene repræsenterer, er den udvaskningsreducerende effekt estimeret til i gennemsnit 22 kg N/ha (12 kg N/ha for ler og 32 kg N/ha for sand). For opnåelse af disse værdier er det i Hansen & Thomsen (2014) forudsat, at efterafgrøder på lerjord og sandjord nedmuldes (eller på anden måde destrueres) henholdsvis sent efterår og tidligt forår. Antages kvælstofoptagelsen i efterafgrøderne omtrent at svare til den udvaskningsreducerende effekt, kan en dækningsgrad af efterafgrøde og ukrudt på 20 % den 20. september antages at være tilstrækkeligt til, at den forventede udvaskningsreducerende effekt blev opnået. Tallene tyder derfor på, at 40 % dækning pr. 21. september, som foreslået i NAERs bestilling, er et relativt højt krav. Når det tages i betragtning, at dækningsgraden i forsøget inkludere en mindre bestand af ukrudt, vurderes det, at en dækningsgrad på ca. 25 % ville have været gældende for de egentlige efterafgrødearter. Det skal understreges, at ovenstående betragtninger kun vedrører et enkelt forsøg et enkelt år. Som det fremgår af Figur 1, blev der ikke opnået tilsvarende høje kvælstofoptagelser ved Askov som ved Foulum i de forsøgsbehandlinger, der var sået efter høst. Det skyldes, at der faldt store mængder nedbør i august-september, hvilket især påvirkede efterafgrøden sået i august og kun i mindre grad efterafgrøden etableret i juli (Billede 2). Alligevel var der i november optaget lige så store mængder kvælstof i olieræddike sået i august som i rajgræs (sået om foråret), som formentlig havde en højere dækningsgrad i september. Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at inddrage disse data i besvarelsen. Tabel 1. Dækningsgrad for efterafgrøder bestemt den 6. og 20. september samt kvælstofoptagelse på det pågældende tidspunkt. Kvælstofoptagelsen sent efterår er ligeledes vist. Baseret på forsøgene i Thomsen & Hansen (2014). 6. september 20. september 28. november Hovedafgrøde Efterafgrøde Efterafgrøde sået Dækningsgrad (%) N-optag (kg N/ha) Dækningsgrad (%) N-optag (kg N/ha) N-optag (kg N/ha) Hvede Olieræddike 11. juli Hvede Olieræddike 17. august Hvede Gul sennep 11. juli Hvede Gul sennep 17. august Byg Alm. rajgræs 20. april Byg Olieræddike 17. august
7 Billede 2. Olieræddike sået som efterafgrøde 12. juli inden høst (til venstre) og 10. august efter høst (midt i billedet) i 2011 på Askov Forsøgsstation. Billedet er taget 1. september og viser, at væksten af den forholdsvis tidligt sået efterafgrøde midt i billedet pga. store nedbørsmængder under fremspiringen var betydelig ringere end efterafgrøden etableret i juli. Det må konkluderes, at der pt. ikke er forskningsmæssigt belæg for at påvise en almengyldig sammenhæng mellem dækningsgrad og kvælstofoptagelse/udvaskningsreducerende effekt. Vejrforholdene det enkelte år har væsentlig indflydelse på efterafgrødernes etablering og vækst i løbet af efteråret. Der kan derfor være tilfælde, hvor efterafgrøder er etableret efter normale driftsmæssige principper, men ikke opnår den forventede dækningsgrad. Desuden kan efterafgrøder med samme dækningsgrad have forskelligt kvælstofindhold, hvis de er dyrket på jord med forskelligt indhold af plantetilgængeligt kvælstof. Bestemmelse af efterafgrøders kvælstofindhold indgår i udvikling af sensorteknik til estimering af efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt på større flader som f.eks. hele marker (GUDPprojektet VIRKN). Det forventes, at denne teknik på længere sigt vil kunne benyttes til efterafgrødekontrol. Trappemodel NAER har i bestillingen fremsendt følgende eksempel på en trappemodel, hvor effekten af efterafgrøder kunne anses for at være tilstrækkelig, hvis følgende krav til plantedække var til stede inden for det givne tidsrum: Trin 1: Minimum 5 % af arealet er dækket i peroden 1/9 7/9
8 Trin 2: Minimum 10 % af arealet er dækket i perioden 8/9 14/9 Trin 3: Minimum 25 % af arealet er dækket i perioden 15/9 21/9 Trin 4: Minimum 40 % af arealet er dækket efter den 21/9. En trappemodel baseret på trin med spring på 15 procentpoint mellem hvert trin efter 7. september som ovenfor, vil medføre, at minimumsværdien for efterafgrøders dækningsgrad er meget afhængige af, om bedømmelsen foretages f.eks. den 14. september (10 % dækning) eller dagen efter, dvs. den 15. september (25 % dækning). For at undgå sådanne spring, kan der i stedet udarbejdes en lineær model som vist i eksemplet i Figur Mininum dækningsgrad (%) Dag i september Figur 2. Eksempel på lineær model for minimal dækningsgrad af efterafgrøder i perioden fra 1. til 21. september. Det skal understreges, at den lineære model i Figur 2 hovedsagelig er baseret på et enkelt forsøg. Det er derfor usikkert, om det er rimeligt at benytte modellen generelt. Den højest krævede dækningsgrad i eksemplet er sat til 25 % (dvs. mindre end de af NAER foreslåede 40 %), da 25 % dækning af efterafgrøder den 21. september på den foreliggende baggrund vurderes at være tilstrækkeligt til at opnå en effektiv tilbageholdelse af kvælstof gennem efteråret. Vurderinger NAER ønsker i relation til trappemodellen en vurdering af, om: a. en dækningsgrad på 40 % er tilstrækkelig til at sikre en kvælstofreducerende effekt, selvom dækningsgraden eventuelt ikke forøges efter den 21. september b. trappemodellens trin 1-3, jf. ovenfor, er tilstrækkelige i forhold til at kunne antage, at dækningsgraden af en efterafgrøde efter den 21/9 vil være mindst 40 %. Spørgsmål a.
9 I forhold til spørgsmål a. vurderes det, at en dækningsgrad på 40 % efter den 21. september vil være tilstrækkelig til at sikre efterafgrødens kvælstofreducerende effekt. Det vurderes tillige, at en mindre dækningsgrad vil være tilstrækkelig til at sikre effekt. Det er dog ikke muligt at angive en eksakt minimumsværdi for den nødvendige dækningsgrad. Det pointeres, at en lav dækningsgrad ikke nødvendigvis er udtryk for misligholdelse af principperne for etablering efter normale driftsmæssige principper, men kan skyldes f.eks. vejrmæssige forhold, som nogle år er meget lidt gunstige for efterafgrødernes vækst. Hvis dækningsgraden ikke forøges efter den 21. september, vil det sandsynligvis skyldes, at vejret er for koldt til betydelig vækst af efterafgrøden, eller at der kun er lidt plantetilgængeligt kvælstof til stede i jorden. Under kolde vejrforhold vil frigivelsen af kvælstof ved mineralisering af organisk stof i jorden være mindre end under mere varme vejrforhold, og behovet for kvælstofoptagelse i efterafgrøden vil være mindre. Spørgsmål b. I forhold til spørgsmål b. foreligger der, så vidt vides, ikke data, som kan dokumentere om den foreslåede trappemodel med 4-trins inddeling eller en anden trin-inddeling kan vurderes som værende tilstrækkelig til at nå en dækningsgrad af efterafgrøder på mindst 40 % omkring den 21/9. Hvis en model skal benyttes, vurderes det, at en lineær model vil være mere velegnet end en trappemodel med faste intervaller. REFERENCER Andersen, A., Olsen, C.C., Forskellige kulturplanter anvendt som grøngødning i bygdyrkningen. SP rapport nr. 23. Anonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Revideret september Vejledning_om_goedsknings_og_harmoniregler_nyeste.pdf (tilgængelig 30. januar 2015). Anonym, Kontrolinstruks for 2009, Efterafgrøder og Randzoner. Gældende fra 20. august Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Nørremark, M., Notat om muligheder og begrænsninger ved billedbehandling til opgørelse og kontrol af mellem- og efterafgrøder. Besvarelse til Fødevareministeriet den 3. september 2011.
10 pdf (tilgængelig den 30. januar 2015). Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Cover crop growth and impact on N leaching as affected by pre- and postharvest sowing and time of incorporation. Soil Use and Management 30,
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014
Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Susanne Elmholt Vedrørende Notat om muligheder og begrænsninger ved billedbehandling til opgørelse og kontrol
Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder
Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Muligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende supplerende spørgsmål til notatet Leaf coverage and nitrogen uptake of potential EFA catch crops
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende supplerende spørgsmål til notatet Leaf coverage and nitrogen uptake of potential EFA catch crops Den
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter
AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Efterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bestillingen: Evaluering af det nye virkemiddel tidlig såning på baggrund af vækstsæsonerne 2014/2015
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG