Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl"

Transkript

1 Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

2 Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til udlæg af græs og kløvergræs. I dag er der flere tidspunkter, hvor man kan udlægge kløvergræs - med og uden udsæd. De normale tidspunkter Udlægsformer for græs og kløvergræs Marts/april Juli/august Ca. 1. sept. Dæksæd af Uden dæksæd Dæksæd af vårbyg grønkorn vårbyg helsæd byg/ærter helsæd ærter grøn/helsæd uden dæksæd vinterrug vinterbyg Vinterhvede der høstes Forårsudlæg af kløvergræs Grønbyg eller helsæd har været den mest udbredte dæksæd ved udlæg af kløvergræs om foråret. Højest overraskende er der opnået samme eller større nettoudbytter ved udlæg af kløvergræs i renbestand, som ved at anvende grønbyg som dæksæd. Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage hektarstøtte. I 2004 er der gennemført tre forsøg med forårsudslæg af kløvergræs. De to af forsøgene er gennnemført på sandjord med udlæg af bl. 22, og et forsøg er gennemført på lerjord med blanding 42. Der er anvendt 25 kg af de før omtalte blandinger pr ha. Som reference er der anvendt godt 100 kg vårbyg pr. ha af sorten Cicero, som er den økonomisk optimale mængde udsæd. De øvrige arter og sorter som dæksæd har været Javlo ærter, westerwoldisk rajgræs Limella og ital. rajgræs Danergo

3 Dæksæd 110 kg vårbyg 41 kg vårbyg 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs 5 kg westerw. 12 kg westerw. 5 kg ital. rajgræs 12 kg ital. rajgræs Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts pr. FE 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE FE pr. ha Nettoudbytte i 1. slæt Kg ts pr. FE i efterafgrøden 10 Figur 1. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. Udlæg af kløvergræs i renbestand har givet samme eller større udbytter som ved at anvende vårbyg som dæksæd, høstet som grønbyg. Foderværdien er i gennemsnit bedre efter udlæg i renbestand, dog med undtagelse af ærter som dæksæd. De største udbytter er høstet, når der er anvendt westerwoldisk og ital. rajgræs som dæksæd, men foderværdien har været ekstremt dårlig, især i de efterfølgende slæt. Westerwoldisk og ital. rajgræs som dæksæd har været hårde ved kløverbestanden i august og september. De nye forsøg er kun gennemført i udlægsåret og giver ingen oplysning om eventuel negativ virkning af ital. og westerwoldisk rajgræs i de efterfølgende brugsår. Det er måske overraskende, at der ikke har været merudbytter for at anvende vårbyg som dæksæd. Tidlige Landsforsøg fra 1997 til 1985 antyder dog, at der kan være noget om snakken. I disse forsøg er vårbyggen høstet som helsæd, dvs. at der har været muligt at udnytte vårbyggens større vækstpotentiale i sommerperioden. Trods dette, har der kun været 800 FE pr. ha for at anvende vårbyg som dæksæd. I forsøgene blev der anvendt 30 kg Ital. rajgræs Sikem pr ha. Tabel 1. Udsædsmængder af vårbyg til helsæd, kg ts. Udsædsmængder a.e. pr. ha pr. FE kg pr. ha Helsæd Helsæd Efterslæt Total 33 forsøg Uden dæksæd 1, ,5 1, , , , , , Oversigt over Landsforsøgene, 1981 og

4 Konklusion Drop anvendelsen af grønbyg. Anvend udlæg i renbestand. Udsædsmængden skal være ca. 25 kg pr. ha. Vær forsigtig med at supplere med Ital. rajgræs: Tidlige forsøg har vist, at det kan give problemer med huller i græstæppet og lavere foderværdi, og i disse forsøg har det været hårdt ved kløverbestanden. Udlæg i helsæd af vårbyg eller byg/ærter er forsat aktuelt, hvor der satses på et højt og stabilt udbytte frem for en høj foderværdi. Udlæg i ærter til grønært eller helsæd er forsat aktuelt, hvor jorden ikke er ærtetræt pga. af ærterodråd. Dyrkningsstrategi Gylle nedfældes med en sortsjordsnedfælder tidlig forår. Udlægget sås ved rillesåning på tromlet jord. Hvis det skønnes, at en ukrudtsbekæmpelse er nødvendig, gennemføres den, når ukrudtet er på kimbladstadiet. Basagran olie, evt. Basagran Stomp. Midt i maj suppleres med kvælstof i handelsgødning op til ca. 45 pct. af den tilladte mængde efter normen kløvergræs. Slæt udføres i begyndelsen af juli sammen med 2. slæt på de eksisterende græsarealer. Herefter tilføres ca. 35 pct. af kvælstofmængden. Resten af kvælstofmængden tilføres efter 2. slæt i august

5 De nye "Anbefalede Frøblandinger" til græsmarker Der er to nye græsblandinger til dyrkningssæson De nye græsblandinger indeholder 40 procent rajsvingel og er fortrinsvis til slæt. De Anbefalede Frøblandinger til græsmarker er blevet revideret af det permanente Frøblandingsudvalg på grundlag af indspil fra de lokale konsulenter og faglige redegørelser. Blanding 45 er en middeltidlig, stråstiv blanding med en relativ høj foderværdi. Blandingen er sammensat af diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen samt hvid- og rødkløver. Der er en betydelig andel af kløver, som gør blandingen velegnet til dyrkning ved et lavt kvælstofniveau. Med hensyn til persistens er rødkløver det svage led i blandingen. For at rødkløver ikke skal trykke andelen af græs og for at bibeholde produktionsevnen i mere end to år, skal der gennemføres mindst 4 slæt og gerne 5 slæt årligt. Da blandingen også har et betydeligt indhold af hvidkløver, der er mere fremtrædende i efterårsperioden, kan de sene slæt også afgræsses. Blandingens indhold af rajsvingel nedsætter risikoen for angreb af kronrust og øger persistensen væsentligt i forhold til alm. rajgræs - også under uvandede forhold. Konklusion Blanding 45 anvendes, hvor der er fokus på en stor produktion i mark og stald. Den kan anvendes som et supplement til eller som erstatning for blanding 42. Blanding 45 kan også afgræsses i efteråret. Vækstrytmen/vækstprofilen "passer" sammen med en blanding 42, dvs. at den ikke afviger meget fra de kendte blandinger. Blanding 49 er en ekstremt tidlig og meget stråstiv blanding. Blandingen er sammensat af diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel af strandsvingeltypen. Første slæt skal helst gennemføres meget tidligt, dvs. 10 dage før slæt i de øvrige blandinger, hvis foderværdien skal være høj. Væksthastigheden i rajsvingel af strandsvingeltypen er ekstremt hurtig om foråret og kan bedst sammenlignes med væksthastigheden i grønrug. Hvis ikke 1. slæt udføres tidligt, skrider rajsvingel, og det medfører en lav foderværdi. I de efterfølgende slæt har rajsvingel af strandsvingeltypen mindre tendens til at påvirke foderværdien i negativ retning på grund af, at den ikke har stor tendens til stængeldannelse. Rajsvingel af strandsvingeltypen har en meget stor persistens under tørre forhold og i perioder med høj vandstand. Blandingens indhold af rajsvingel af strandsvingeltypen nedsætter risikoen for kronrust meget og øger persistensen meget under alle dyrkningsforhold. Der er endnu ingen forsøg med blandingen, men resultaterne i Oversigt over Landsforsøgene 2004: Forsøg med nye græsarter i blanding med rødkløver og i renbestand, første og andet brugså, kan give en god antydning om blandingens foderværdi og udbytte. I disse forsøg er der kun gennemført fire slæt. (Ovesigt over Landsforsøgene, 2004, side 309)

6 Figur 1. Første og andet års udbytter af foderenheder og kg tørstof pr. foderenhed. (over den stiplede streg kløverblanding tilført ca. 210 kg og under den stiplede streg rent græs tilført ca. 300 kg kvælstof pr. ha). Konklusion Blandingen 49 kan anvendes, hvor der lægges vægt på en meget tidlig slæt og et strukturrigt foder og i mindre grad på en høj foderværdi, f.eks. som supplement til foderration med meget store mængder majs. Blandingen kan ikke afgræsses. blandingen har ikke samme vækst ytmen/vækstprofil som de øvrige blandinger. 1.slæt skal gennemføres tidligt, ca. 10 dage før normalt slættidspunkt. Gennem resten af vækstperioden er den ikke så ekstrem. Derudover er: Andelen af kløver reduceret i blandingerne nr De økologiske frøblandinger får samme indhold som de tilsvarende konventionelle blandinger. Der er ikke lavet ændringer i andelen af hybridrajgræs. På grundlag af de igangværende forsøg, dvs. tredje års afprøvning på Tystofte og anden års forsøg hos Landscentret, er der intet fagligt grundlag for at forvente en dårligere persistens i de bedste sorter af hybridrajgræs end i alm. rajgræs de første 2-3 år. Det er sortsafprøvningens opgave at frasortere de sorter af hybridrajgræs, som ikke har denne persistens. Til den nye blanding nr. 45 er den mængde rajsvingel, der er af sorterne Felopa og Perun, blevet reserveret til denne blanding og benævnes som rajsvingel af rajgræstypen. Til den nye blanding nr. 49 anvendes sorter som Hykor, som er af strandsvingeltypen

7 Hvor gamle skal græsmarkerne være? Græsmarkens produktivitet har stor betydning for omkostninger pr. foderenhed. Udbyttet i græsmarken er meget afhængig af græsarternes og sorternes persistens og management, dvs. pleje, slæt- og afgræsningsstrategi samt trykskader. Sorter, der ikke er vinterfaste, bør ikke anvendes i blandinger, og derfor er en grundig afprøvning nødvendig. Forhold der indgår i vurderingen af græsarealets alder: at et sædskifteareal ikke får status som permanent græsareal øgede omkostninger pr.foderenhed pga.af udbyttenedgang øget udvaskning af kvælstof. Status som et vedvarende græsareal Indtil 2012 er der forskel i ha-støtten til græs i omdrift og til permanente græsarealer. Basisværdien af betalingsrettigheder for permanente græsarealer stiger i perioden fra 2009 til 2012 fra 500 kr. til ca kr. pr. ha som følge af, at en del af kvægtillægget bliver regionaliseret i samme periode. (Munk A. 2004). Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på hvornår og hvordan græsarealet er udlagt. I figur 1 ses et eksempel på, hvornår et udlagt græsareal vil få status som et vedvarende græsareal. Figur 1. Udlæg af græs og kløvergræs År Anmelder dato Udlæg med dæksæd april/maj Udlæg med dæksæd august/sep. Udlæg uden dæksæd april/maj Udlæg uden dæksæd august/sept apr Udlægsåret Udlægsåret 1.* 1. brugsår Udlægsåret apr 1.* 1. brugsår 1.* 1. brugsår brugsår 1.* 1. brugsår apr brugsår brugsår brugsår brugsår apr brugsår brugsår brugsår brugsår apr brugsår brugsår brugsår brugsår apr brugsår brugsår 6. brugsår brugsår apr 6. brugsår 6. brugsår 6. brugsår = anmelder år *) = anmelderår = med 1. brugsår Figur 1. Udlægsmetode og tidspunkt, som har betydning for arealets status som sædskiftegræs eller permanent græsareal. Øgede omkostninger pr. foderenhed pga. af udbyttenedgang Udbyttet på græsarealet er meget afhængigt af en lang række faktorer, som for eksempel sorternes persistens og management, dvs. pleje, slæt- og afgræsningsstrategi samt trykskader fra gyllevogne eller høstudstyr. Med udgangspunkt i Budgetkalkulerne 2005 kan man danne sig et skøn over omkostningerne pr. FE

8 Kr pr. FE 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 Omkostninger pr. FE, 4 slæt årlig, JB 4-6 0, Udbyttenedgang pr år U år 0 pct. 2,5 pct. 5 pct. 7,5 pct. 10 pct. 6 Figur 2. Omkostninger pr. FE ved en udbyttenedgang mellem 0 og 10 pct. årligt i et system med 4 slæt årligt på JB 4-6. Kr pr. FE 0,9 0,85 0,8 0,75 0,7 0,65 0,6 0,55 0,5 Omkostninger pr. FE, kløvergræs u. vanding, JB 1 og år Udbyttenedgang pr. år 0 pct. 2,5 pct. 5 pct. 7,5 pct. 10 pct. Figur 3. Omkostninger pr. FE ved en udbyttenedgang mellem 0 og 10 pct. årlig i et system med slæt og afgræsning på JB 1 og 3 uden vanding. Under danske forhold skal man ikke regne med, at der er økonomi i, at græsarealet henligger i mere en 2 år evt. 3 år, hvis det er slæt og afgræsning under gode forhold, og der ikke er problemer med arronderingen

9 Afhængig af management i græsmarken og sorternes persistens, kan man forvente en udbyttenedgang mellem 5 og 10 pct. årligt. Græsproduktion i en periode fra 1. til 5. brugsår er blevet grundigt belyst gennem to femårige forsøgsperioder (Gregersen, A. K., 1979). Forsøgene er blevet gennemført på Statens Forsøgsstationer med rent græs og kløvergræs på vandet og uvandet jord. Græsblandingerne var sammensat af rajgræs og persistente arter, og udsædsmængden var 24 kg pr ha. Kløverblandingen bestod af 16 kg græs og 8 kg hvidkløver. På både sandjord og på lerjord var udbyttereduktionen fra 1. til 5. brugsår mellem 40 og 50 pct. Der er selvfølgelig kommet mere persistente arter til siden, f. eks. rajsvingel, og der er sket en forbedring af alm. rajgræs i den middeltidlige og sildige gruppe. Men det er ikke tilstrækkeligt til at holde et konstant og stabilt udbytte i 5 år. Øget udvaskning af kvælstof. I flere kredse er det en udbredt opfattelse, at jo ældre en græsmark er, jo mindre er udvaskningen af kvælstof og jo større er eftervirkningen af kvælstof. Det er ikke rigtigt! Udvaskning af kvælstof I en ny etableret græsmark, især efter landbrugsafgrøder, sker der en betydelig fastlægning af kvælstof i jordens organiske pulje. Der fastlægges fra 50 til 150kg N pr. ha pr. år. Efterhånden nærmer den organiske pulje sig et ligevægtsniveau, hvorefter fastlægningen af kvælstof i den organiske pulje aftager. Hvis kvælstoftilførslen fastholdes uændret over hele perioden, vil den mindre fastlægning af kvælstof i den organiske pulje modsvares af større kvælstof udvaskning. Selv om dele af det større kvælstof-output sker i form af produkter, så er mønstret, at kvælstoftabet fra græsarealer stiger med stigende alder. Tabel 1. Udvaskning og fastlægning af kvælstof i permanente græsmarker og græsmarker etableret i Udvaskning kg N pr. ha Fastlagt kg N pr. ha Udrænet Permanent Ny etableret (1982) Drænet Permanent Ny etableret (1982) Der er flere undersøgelser, der tyder på, at udvaskningen stiger efter en relativ kort årrække. I en undersøgelse blev det fundet, at udvaskningen var mindst i 2. og 3. år efter græsmarken blev etableret, hvorefter den steg i de følgende år. Udvaskningen kan reduceres ved at reducere belægningsgraden eller ved at reducere mængden af tildelt kvælstof. (Østergard H. S., 1998). Eftervirkning af kvælstof Græsmarkens alder betyder noget for, hvor meget organisk stof og N, der er opbygget i jordpuljen. Ved ompløjning af græsmarker sker en mineralisering af det organiske stof i pløjelaget og frigivelse af næringsstoffer bl.a. N. For de efterfølgende afgrøder er resultatet højere udbytter og/eller et mindre N-behov for at opnå optimale udbytter. Denne effekt kan fortsætte i flere år efter ompløjning af græsmarken. Udover N-effekten (figur 1) giver græsmarker ofte en sædskifteeffekt, som ikke er forbundet med N-ophobningen. Sædskifteeffekten kommer til udtryk i et højere udbyttepotentiale, hvor N-tilførslen ikke er begrænset (figur 2). Sædskifteeffekten tilskrives bl.a. forbedret jordstruktur og bedre modstandsdygtighed overfor sædskiftesyg

10 domme i forhold til sædskifter uden græs. I kvægsædskifter med 2-5-årige græsmarker spiller eftervirkningen således en stor rolle. (Hansen EM, Eriksen J & Vinther F. 2004) I Foulum (JB4) er der gennemført forsøg med eftervirkningen af græsmarker i et 6-marks kvægbrugssædskifte med to kløvergræsmarker. I forsøget var det muligt at sammenligne effekter af forskellige former for græsmarks-management (afgræsning/slæt) og gødningstyper (gylle/dybstrøelse). Desuden var det muligt at sammenligne med et tilgrænsende areal med 10 års kløvergræs. Typen af husdyrgødning i sædskiftet havde ikke nogen effekt på eftervirkningen, men det havde derimod græsmarkens management. Som gennemsnit var der i sædskifterne med afgræsningsgræs en eftervirkning, der var 13 pct.større end i sædskifter med slætgræs. Ompløjning af græsmarker øgede eftervirkningen i flere år, men græsmarkens alder ved ompløjning havde kun begrænset betydning. Således var eftervirkningen af en 10-års kløvergræsmark kun marginalt højere end af kløvergræsudlæg, selvom der var betydelig forskel i de akkumulerede N-overskud i disse marker. Resultaterne viser, at organisk N er lettere at få frigivet, jo senere det er dannet. Når det lettest tilgængelige N er udnyttet, findes resten af det organiske N i en pulje, hvorfra det kun frigives meget langsomt. (Hansen EM, Eriksen J & Vinther F. 2004). Figur 1. Udbytte af vårbyg efter ompløjning af rajgræsmarker med forskellig alder (Askov Forsøgsstation). Forskelle udlignes ved gødningstilførsel og forfrugtsværdien er dermed udelukkende en N-effekt

11 Figur 2. Udbytte af vinterhvede efter ompløjning af kløvergræsmarker med forskellig alder (Rothamstead, UK). Forskelle udlignes kun delvist ved gødningstilførsel, og forfrugtsværdien er dermed en kombination af en N-effekt og en sædskifte-effekt. På Plantekongressen 2005 konkluderede seniorforsker Jørgen Eriksen følgende: Større N-akkumulering i "gamle" græsmarker giver ikke tilsvarende eftervirkning. Organisk N mineraliseres lettere jo mere nyligt det er dannet. Konklusion Generelt bør græs i sædskifte ikke henligge i mere end 2 til 3 år, før der etableres en anden afgrøde end kløvergræs på arealet. 1. årsvirkningen er ca. 100 kg N pr. ha. 2. årsvirkningen er ca. 50 kg N pr. ha Omkostninger til pløjning svarer ca. til 1. års efter virkning. Litteratur Hansen EM, Eriksen J & Vinther F Grøn Viden, November (afventer nr.). Østergard H. S., Planteavlsorintering Nr. 07. Greersen A. K., Vand og kvælstof til flerårige græs og kløvergræs. Tidsskrift for Planteavl 84. Beretning nr. 1502, side 191. Munk A., Basisværdi af betalingsrettigheder for permanente græsarealer. KvægInfo nr., Eriksen J., Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbytte pontiale. Plantekongressen

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere