Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Transkript

1 Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

2 Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til udlæg af græs og kløvergræs. I dag er der flere tidspunkter, hvor man kan udlægge kløvergræs - med og uden udsæd. De normale tidspunkter Udlægsformer for græs og kløvergræs Marts/april Juli/august Ca. 1. sept. Dæksæd af Uden dæksæd Dæksæd af vårbyg grønkorn vårbyg helsæd byg/ærter helsæd ærter grøn/helsæd uden dæksæd vinterrug vinterbyg Vinterhvede der høstes Forårsudlæg af kløvergræs Grønbyg eller helsæd har været den mest udbredte dæksæd ved udlæg af kløvergræs om foråret. Højest overraskende er der opnået samme eller større nettoudbytter ved udlæg af kløvergræs i renbestand, som ved at anvende grønbyg som dæksæd. Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage hektarstøtte. I 2004 er der gennemført tre forsøg med forårsudslæg af kløvergræs. De to af forsøgene er gennnemført på sandjord med udlæg af bl. 22, og et forsøg er gennemført på lerjord med blanding 42. Der er anvendt 25 kg af de før omtalte blandinger pr ha. Som reference er der anvendt godt 100 kg vårbyg pr. ha af sorten Cicero, som er den økonomisk optimale mængde udsæd. De øvrige arter og sorter som dæksæd har været Javlo ærter, westerwoldisk rajgræs Limella og ital. rajgræs Danergo

3 Dæksæd 110 kg vårbyg 41 kg vårbyg 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs 5 kg westerw. 12 kg westerw. 5 kg ital. rajgræs 12 kg ital. rajgræs Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts pr. FE 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE FE pr. ha Nettoudbytte i 1. slæt Kg ts pr. FE i efterafgrøden 10 Figur 1. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. Udlæg af kløvergræs i renbestand har givet samme eller større udbytter som ved at anvende vårbyg som dæksæd, høstet som grønbyg. Foderværdien er i gennemsnit bedre efter udlæg i renbestand, dog med undtagelse af ærter som dæksæd. De største udbytter er høstet, når der er anvendt westerwoldisk og ital. rajgræs som dæksæd, men foderværdien har været ekstremt dårlig, især i de efterfølgende slæt. Westerwoldisk og ital. rajgræs som dæksæd har været hårde ved kløverbestanden i august og september. De nye forsøg er kun gennemført i udlægsåret og giver ingen oplysning om eventuel negativ virkning af ital. og westerwoldisk rajgræs i de efterfølgende brugsår. Det er måske overraskende, at der ikke har været merudbytter for at anvende vårbyg som dæksæd. Tidlige Landsforsøg fra 1997 til 1985 antyder dog, at der kan være noget om snakken. I disse forsøg er vårbyggen høstet som helsæd, dvs. at der har været muligt at udnytte vårbyggens større vækstpotentiale i sommerperioden. Trods dette, har der kun været 800 FE pr. ha for at anvende vårbyg som dæksæd. I forsøgene blev der anvendt 30 kg Ital. rajgræs Sikem pr ha. Tabel 1. Udsædsmængder af vårbyg til helsæd, kg ts. Udsædsmængder a.e. pr. ha pr. FE kg pr. ha Helsæd Helsæd Efterslæt Total 33 forsøg Uden dæksæd 1, ,5 1, , , , , , Oversigt over Landsforsøgene, 1981 og

4 Konklusion Drop anvendelsen af grønbyg. Anvend udlæg i renbestand. Udsædsmængden skal være ca. 25 kg pr. ha. Vær forsigtig med at supplere med Ital. rajgræs: Tidlige forsøg har vist, at det kan give problemer med huller i græstæppet og lavere foderværdi, og i disse forsøg har det været hårdt ved kløverbestanden. Udlæg i helsæd af vårbyg eller byg/ærter er forsat aktuelt, hvor der satses på et højt og stabilt udbytte frem for en høj foderværdi. Udlæg i ærter til grønært eller helsæd er forsat aktuelt, hvor jorden ikke er ærtetræt pga. af ærterodråd. Dyrkningsstrategi Gylle nedfældes med en sortsjordsnedfælder tidlig forår. Udlægget sås ved rillesåning på tromlet jord. Hvis det skønnes, at en ukrudtsbekæmpelse er nødvendig, gennemføres den, når ukrudtet er på kimbladstadiet. Basagran olie, evt. Basagran Stomp. Midt i maj suppleres med kvælstof i handelsgødning op til ca. 45 pct. af den tilladte mængde efter normen kløvergræs. Slæt udføres i begyndelsen af juli sammen med 2. slæt på de eksisterende græsarealer. Herefter tilføres ca. 35 pct. af kvælstofmængden. Resten af kvælstofmængden tilføres efter 2. slæt i august

5 De nye "Anbefalede Frøblandinger" til græsmarker Der er to nye græsblandinger til dyrkningssæson De nye græsblandinger indeholder 40 procent rajsvingel og er fortrinsvis til slæt. De Anbefalede Frøblandinger til græsmarker er blevet revideret af det permanente Frøblandingsudvalg på grundlag af indspil fra de lokale konsulenter og faglige redegørelser. Blanding 45 er en middeltidlig, stråstiv blanding med en relativ høj foderværdi. Blandingen er sammensat af diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen samt hvid- og rødkløver. Der er en betydelig andel af kløver, som gør blandingen velegnet til dyrkning ved et lavt kvælstofniveau. Med hensyn til persistens er rødkløver det svage led i blandingen. For at rødkløver ikke skal trykke andelen af græs og for at bibeholde produktionsevnen i mere end to år, skal der gennemføres mindst 4 slæt og gerne 5 slæt årligt. Da blandingen også har et betydeligt indhold af hvidkløver, der er mere fremtrædende i efterårsperioden, kan de sene slæt også afgræsses. Blandingens indhold af rajsvingel nedsætter risikoen for angreb af kronrust og øger persistensen væsentligt i forhold til alm. rajgræs - også under uvandede forhold. Konklusion Blanding 45 anvendes, hvor der er fokus på en stor produktion i mark og stald. Den kan anvendes som et supplement til eller som erstatning for blanding 42. Blanding 45 kan også afgræsses i efteråret. Vækstrytmen/vækstprofilen "passer" sammen med en blanding 42, dvs. at den ikke afviger meget fra de kendte blandinger. Blanding 49 er en ekstremt tidlig og meget stråstiv blanding. Blandingen er sammensat af diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel af strandsvingeltypen. Første slæt skal helst gennemføres meget tidligt, dvs. 10 dage før slæt i de øvrige blandinger, hvis foderværdien skal være høj. Væksthastigheden i rajsvingel af strandsvingeltypen er ekstremt hurtig om foråret og kan bedst sammenlignes med væksthastigheden i grønrug. Hvis ikke 1. slæt udføres tidligt, skrider rajsvingel, og det medfører en lav foderværdi. I de efterfølgende slæt har rajsvingel af strandsvingeltypen mindre tendens til at påvirke foderværdien i negativ retning på grund af, at den ikke har stor tendens til stængeldannelse. Rajsvingel af strandsvingeltypen har en meget stor persistens under tørre forhold og i perioder med høj vandstand. Blandingens indhold af rajsvingel af strandsvingeltypen nedsætter risikoen for kronrust meget og øger persistensen meget under alle dyrkningsforhold. Der er endnu ingen forsøg med blandingen, men resultaterne i Oversigt over Landsforsøgene 2004: Forsøg med nye græsarter i blanding med rødkløver og i renbestand, første og andet brugså, kan give en god antydning om blandingens foderværdi og udbytte. I disse forsøg er der kun gennemført fire slæt. (Ovesigt over Landsforsøgene, 2004, side 309)

6 Figur 1. Første og andet års udbytter af foderenheder og kg tørstof pr. foderenhed. (over den stiplede streg kløverblanding tilført ca. 210 kg og under den stiplede streg rent græs tilført ca. 300 kg kvælstof pr. ha). Konklusion Blandingen 49 kan anvendes, hvor der lægges vægt på en meget tidlig slæt og et strukturrigt foder og i mindre grad på en høj foderværdi, f.eks. som supplement til foderration med meget store mængder majs. Blandingen kan ikke afgræsses. blandingen har ikke samme vækst ytmen/vækstprofil som de øvrige blandinger. 1.slæt skal gennemføres tidligt, ca. 10 dage før normalt slættidspunkt. Gennem resten af vækstperioden er den ikke så ekstrem. Derudover er: Andelen af kløver reduceret i blandingerne nr De økologiske frøblandinger får samme indhold som de tilsvarende konventionelle blandinger. Der er ikke lavet ændringer i andelen af hybridrajgræs. På grundlag af de igangværende forsøg, dvs. tredje års afprøvning på Tystofte og anden års forsøg hos Landscentret, er der intet fagligt grundlag for at forvente en dårligere persistens i de bedste sorter af hybridrajgræs end i alm. rajgræs de første 2-3 år. Det er sortsafprøvningens opgave at frasortere de sorter af hybridrajgræs, som ikke har denne persistens. Til den nye blanding nr. 45 er den mængde rajsvingel, der er af sorterne Felopa og Perun, blevet reserveret til denne blanding og benævnes som rajsvingel af rajgræstypen. Til den nye blanding nr. 49 anvendes sorter som Hykor, som er af strandsvingeltypen

7 Hvor gamle skal græsmarkerne være? Græsmarkens produktivitet har stor betydning for omkostninger pr. foderenhed. Udbyttet i græsmarken er meget afhængig af græsarternes og sorternes persistens og management, dvs. pleje, slæt- og afgræsningsstrategi samt trykskader. Sorter, der ikke er vinterfaste, bør ikke anvendes i blandinger, og derfor er en grundig afprøvning nødvendig. Forhold der indgår i vurderingen af græsarealets alder: at et sædskifteareal ikke får status som permanent græsareal øgede omkostninger pr.foderenhed pga.af udbyttenedgang øget udvaskning af kvælstof. Status som et vedvarende græsareal Indtil 2012 er der forskel i ha-støtten til græs i omdrift og til permanente græsarealer. Basisværdien af betalingsrettigheder for permanente græsarealer stiger i perioden fra 2009 til 2012 fra 500 kr. til ca kr. pr. ha som følge af, at en del af kvægtillægget bliver regionaliseret i samme periode. (Munk A. 2004). Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på hvornår og hvordan græsarealet er udlagt. I figur 1 ses et eksempel på, hvornår et udlagt græsareal vil få status som et vedvarende græsareal. Figur 1. Udlæg af græs og kløvergræs År Anmelder dato Udlæg med dæksæd april/maj Udlæg med dæksæd august/sep. Udlæg uden dæksæd april/maj Udlæg uden dæksæd august/sept apr Udlægsåret Udlægsåret 1.* 1. brugsår Udlægsåret apr 1.* 1. brugsår 1.* 1. brugsår brugsår 1.* 1. brugsår apr brugsår brugsår brugsår brugsår apr brugsår brugsår brugsår brugsår apr brugsår brugsår brugsår brugsår apr brugsår brugsår 6. brugsår brugsår apr 6. brugsår 6. brugsår 6. brugsår = anmelder år *) = anmelderår = med 1. brugsår Figur 1. Udlægsmetode og tidspunkt, som har betydning for arealets status som sædskiftegræs eller permanent græsareal. Øgede omkostninger pr. foderenhed pga. af udbyttenedgang Udbyttet på græsarealet er meget afhængigt af en lang række faktorer, som for eksempel sorternes persistens og management, dvs. pleje, slæt- og afgræsningsstrategi samt trykskader fra gyllevogne eller høstudstyr. Med udgangspunkt i Budgetkalkulerne 2005 kan man danne sig et skøn over omkostningerne pr. FE

8 Kr pr. FE 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 Omkostninger pr. FE, 4 slæt årlig, JB 4-6 0, Udbyttenedgang pr år U år 0 pct. 2,5 pct. 5 pct. 7,5 pct. 10 pct. 6 Figur 2. Omkostninger pr. FE ved en udbyttenedgang mellem 0 og 10 pct. årligt i et system med 4 slæt årligt på JB 4-6. Kr pr. FE 0,9 0,85 0,8 0,75 0,7 0,65 0,6 0,55 0,5 Omkostninger pr. FE, kløvergræs u. vanding, JB 1 og år Udbyttenedgang pr. år 0 pct. 2,5 pct. 5 pct. 7,5 pct. 10 pct. Figur 3. Omkostninger pr. FE ved en udbyttenedgang mellem 0 og 10 pct. årlig i et system med slæt og afgræsning på JB 1 og 3 uden vanding. Under danske forhold skal man ikke regne med, at der er økonomi i, at græsarealet henligger i mere en 2 år evt. 3 år, hvis det er slæt og afgræsning under gode forhold, og der ikke er problemer med arronderingen

9 Afhængig af management i græsmarken og sorternes persistens, kan man forvente en udbyttenedgang mellem 5 og 10 pct. årligt. Græsproduktion i en periode fra 1. til 5. brugsår er blevet grundigt belyst gennem to femårige forsøgsperioder (Gregersen, A. K., 1979). Forsøgene er blevet gennemført på Statens Forsøgsstationer med rent græs og kløvergræs på vandet og uvandet jord. Græsblandingerne var sammensat af rajgræs og persistente arter, og udsædsmængden var 24 kg pr ha. Kløverblandingen bestod af 16 kg græs og 8 kg hvidkløver. På både sandjord og på lerjord var udbyttereduktionen fra 1. til 5. brugsår mellem 40 og 50 pct. Der er selvfølgelig kommet mere persistente arter til siden, f. eks. rajsvingel, og der er sket en forbedring af alm. rajgræs i den middeltidlige og sildige gruppe. Men det er ikke tilstrækkeligt til at holde et konstant og stabilt udbytte i 5 år. Øget udvaskning af kvælstof. I flere kredse er det en udbredt opfattelse, at jo ældre en græsmark er, jo mindre er udvaskningen af kvælstof og jo større er eftervirkningen af kvælstof. Det er ikke rigtigt! Udvaskning af kvælstof I en ny etableret græsmark, især efter landbrugsafgrøder, sker der en betydelig fastlægning af kvælstof i jordens organiske pulje. Der fastlægges fra 50 til 150kg N pr. ha pr. år. Efterhånden nærmer den organiske pulje sig et ligevægtsniveau, hvorefter fastlægningen af kvælstof i den organiske pulje aftager. Hvis kvælstoftilførslen fastholdes uændret over hele perioden, vil den mindre fastlægning af kvælstof i den organiske pulje modsvares af større kvælstof udvaskning. Selv om dele af det større kvælstof-output sker i form af produkter, så er mønstret, at kvælstoftabet fra græsarealer stiger med stigende alder. Tabel 1. Udvaskning og fastlægning af kvælstof i permanente græsmarker og græsmarker etableret i Udvaskning kg N pr. ha Fastlagt kg N pr. ha Udrænet Permanent Ny etableret (1982) Drænet Permanent Ny etableret (1982) Der er flere undersøgelser, der tyder på, at udvaskningen stiger efter en relativ kort årrække. I en undersøgelse blev det fundet, at udvaskningen var mindst i 2. og 3. år efter græsmarken blev etableret, hvorefter den steg i de følgende år. Udvaskningen kan reduceres ved at reducere belægningsgraden eller ved at reducere mængden af tildelt kvælstof. (Østergard H. S., 1998). Eftervirkning af kvælstof Græsmarkens alder betyder noget for, hvor meget organisk stof og N, der er opbygget i jordpuljen. Ved ompløjning af græsmarker sker en mineralisering af det organiske stof i pløjelaget og frigivelse af næringsstoffer bl.a. N. For de efterfølgende afgrøder er resultatet højere udbytter og/eller et mindre N-behov for at opnå optimale udbytter. Denne effekt kan fortsætte i flere år efter ompløjning af græsmarken. Udover N-effekten (figur 1) giver græsmarker ofte en sædskifteeffekt, som ikke er forbundet med N-ophobningen. Sædskifteeffekten kommer til udtryk i et højere udbyttepotentiale, hvor N-tilførslen ikke er begrænset (figur 2). Sædskifteeffekten tilskrives bl.a. forbedret jordstruktur og bedre modstandsdygtighed overfor sædskiftesyg

10 domme i forhold til sædskifter uden græs. I kvægsædskifter med 2-5-årige græsmarker spiller eftervirkningen således en stor rolle. (Hansen EM, Eriksen J & Vinther F. 2004) I Foulum (JB4) er der gennemført forsøg med eftervirkningen af græsmarker i et 6-marks kvægbrugssædskifte med to kløvergræsmarker. I forsøget var det muligt at sammenligne effekter af forskellige former for græsmarks-management (afgræsning/slæt) og gødningstyper (gylle/dybstrøelse). Desuden var det muligt at sammenligne med et tilgrænsende areal med 10 års kløvergræs. Typen af husdyrgødning i sædskiftet havde ikke nogen effekt på eftervirkningen, men det havde derimod græsmarkens management. Som gennemsnit var der i sædskifterne med afgræsningsgræs en eftervirkning, der var 13 pct.større end i sædskifter med slætgræs. Ompløjning af græsmarker øgede eftervirkningen i flere år, men græsmarkens alder ved ompløjning havde kun begrænset betydning. Således var eftervirkningen af en 10-års kløvergræsmark kun marginalt højere end af kløvergræsudlæg, selvom der var betydelig forskel i de akkumulerede N-overskud i disse marker. Resultaterne viser, at organisk N er lettere at få frigivet, jo senere det er dannet. Når det lettest tilgængelige N er udnyttet, findes resten af det organiske N i en pulje, hvorfra det kun frigives meget langsomt. (Hansen EM, Eriksen J & Vinther F. 2004). Figur 1. Udbytte af vårbyg efter ompløjning af rajgræsmarker med forskellig alder (Askov Forsøgsstation). Forskelle udlignes ved gødningstilførsel og forfrugtsværdien er dermed udelukkende en N-effekt

11 Figur 2. Udbytte af vinterhvede efter ompløjning af kløvergræsmarker med forskellig alder (Rothamstead, UK). Forskelle udlignes kun delvist ved gødningstilførsel, og forfrugtsværdien er dermed en kombination af en N-effekt og en sædskifte-effekt. På Plantekongressen 2005 konkluderede seniorforsker Jørgen Eriksen følgende: Større N-akkumulering i "gamle" græsmarker giver ikke tilsvarende eftervirkning. Organisk N mineraliseres lettere jo mere nyligt det er dannet. Konklusion Generelt bør græs i sædskifte ikke henligge i mere end 2 til 3 år, før der etableres en anden afgrøde end kløvergræs på arealet. 1. årsvirkningen er ca. 100 kg N pr. ha. 2. årsvirkningen er ca. 50 kg N pr. ha Omkostninger til pløjning svarer ca. til 1. års efter virkning. Litteratur Hansen EM, Eriksen J & Vinther F Grøn Viden, November (afventer nr.). Østergard H. S., Planteavlsorintering Nr. 07. Greersen A. K., Vand og kvælstof til flerårige græs og kløvergræs. Tidsskrift for Planteavl 84. Beretning nr. 1502, side 191. Munk A., Basisværdi af betalingsrettigheder for permanente græsarealer. KvægInfo nr., Eriksen J., Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbytte pontiale. Plantekongressen