Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i Bilag 1 - Side -1 af 26 Tværsektoriel Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i Bilag 1 - Side -1 af 26 Tværsektoriel Udvikling"

Transkript

1 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Center for Sundhed Bilag 1 - Side -1 af 26 Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang Telefon Direkte Mail B&D csu@regionh.dk Dato: 25. september 2015 Udmøntning af midler fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen til arbejdet med sundhedsaftalens indsatser i 2016 Dette bilag indeholder: 1. Opdateret vurdering af finansieringsbehov i 2016 til det forsatte arbejde med indsatser i Sundhedsaftalen, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for Vurdering af finansieringsbehov i 2016 til arbejdet med indsatser i Sundhedsaftalen, der indgår i forslaget til Sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 Ad. 1 Opdateret vurdering af finansieringsbehov i 2016 til det forsatte arbejde med indsatser i Sundhedsaftalen, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde drøftede den 29. maj 2015 forslag til udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i I forbindelse hermed blev det oplyst, at hovedparten af indsatserne i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 skal videreføres i Der var derfor foretaget et skøn over finansieringsbehovet for Herunder var fremhævet, at mange af indsatserne var beskrevet på et overordnet niveau og at der skulle ske en konkretisering af indsatserne inden fremlæggelse af forslag om budgetudmøntning for 2016 og frem. Regionsadministrationen har nu foretaget en fornyet vurdering af finansieringsbehovet i 2016 for de indsatser i sundhedsaftalen, der er startet op i På den baggrund foreslås, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til finansiering af det forsatte arbejde med indsatser, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for Beløbet forslås fordelt på følgende indsatser:

2 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Oversigt: Finansieringsbehov sundhedsaftalen i 2016 i 2016 til forsatte arbejde med indsatser, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan Bilag 1 - Side -2 af for Indsats Emne Udmøntet i 2015 Understøtte arbejde med foranalyser 9 Differentierede indsatser Understøtte aftale og implemen17 tering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde Understøtte arbejdet med foran27 kring af telemedicinsk sårvurdering Understøtte arbejde med revision af eksisterende kommunikationsaftale, udarbejdelse af kommuni15,36,39,47,51,52 kationsaftaler i relation til børneog 54 området, psykiatri og ambulatorier samt revision af samarbejdsaftaler på psykiatriområdet Understøtte omlægning af ar61 bejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser Understøtte implementering af 62 forløbsprogram for kræftrehabilitering Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer 63 for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade Understøtte udarbejdelsen af genoptræningsforløbsbeskrivelser og implementering af nyt snitflade katalog Total 1,3,4,5,19 og 21 Budget Forslag Budget 2017 Budget ,15 0, ,75 0,75 0 0,5 0, ,65 0, ,77 1, ,1 2, ,75 4,4 4,4 4,4 0,2 0, , ,4 10,46 5,15 4,4 Side

3 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -3 af 26 Emne/ område: Samlet pulje til mindre engangsudgifter i forbindelse med foranalyser Indsats nr. 1, 3, 4, 5,19 og 21 1: Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 3 + 4: Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 5: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks. fælles drift, mål og sammenfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 19: Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. 21: Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. Forslag til udmøntning i 2016 At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,15 mio. kr. til regionsadministrationen til understøttelse af foranalyser mhp. konkretisering og udvikling af indsatserne 1, 3, 4, 19 og 21. Baggrund: Arbejdet med indsats 1, 3, 4, 5,19 og 21 er startet op i De seks indsatser var alle beskrevet på et overordnet niveau. Aktuelt pågår der forarbejder med henblik på konkretisering af områderne, inden der gennemføres egentlig implementering herunder afprøvning af udviklingsprojekter. Disse forarbejder er forankret i tværsektorielle arbejdsgrupper under sundhedsaftalen. Arbejdet med indsat 1, 3, 4, 19 og 21 skal videreføres i Det vurderes, at der også i 2016 er behov for at afsætte et mindre beløb til ekstern bistand til arbejdet med disse indsatser. f.eks. til ressourcer fra Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS). Bemærkning vedr. finansieringsbehov i 2017, og frem Det vurderes, at arbejdet med indsatserne 1, kan medføre et finansieringsbehov i Hvorvidt dette bliver tilfældet kan dog først vurderes primo 2016, når der foreligger konkrete forslag fra den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. aktivt samarbejde med borgerne. Det bemærkes, at arbejdet med indsats 5 afsluttes i 2015, og overgår til indsats 6. Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift , , Side 3

4 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Emne/ Lighed differentierede indsatser Bilag 1 - Side -4 afi sundhed 26 område: Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 9 For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Forslag til udmøntning i 2016 At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,75 mio. kr. til understøttelse arbejdet med afprøvning af interventioner i forhold til udbredelse af differentierede indsatser. Baggrund: Forløbsprogrammer er udtryk for en standardiseret tilgang til behandlingen og rehabiliteringen af borgerne med en enkelt specifik kronisk sygdom. Der er imidlertid borgere, som af forskellige årsager ikke passer ind i standardforløb, fx fordi de har mere end en enkelt diagnose eller fordi tilbuddene ikke passer ind i deres hverdag. I sundhedsaftalen er det derfor aftalt, at der skal arbejdes med udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, samt at vi vil udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Indsatsen indgår i implementeringsplanen for 2015 og arbejdet med indsatsen igangsættes ultimo Første fase i dette arbejde sker i regi af arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Arbejdet i den fase vil blandt andet omfatte identificering af de væsentligste udfordringer knyttet til borgere med en eller flere kroniske sygdomme, samt en faglig vurdering af hvilke målgrupper der skal arbejdes videre med. Endelig skal der fremsættes forslag til hvilke(n) interventioner/løsninger, som anbefales afprøvet. Der i fase 1 behov for finansiering til projektledelse samt til eventuelt frikøb af faglige ressourcepersoner fra hospitaler og eller almen praksisanden fase er selve interventionen, som forventes at kunne starte op i september Beskrivelse af det konkrete indhold i interventionen vil skulle afvente arbejdsgruppens arbejde med at identificere udfordringer, udvælge målgrupper og løsninger (jf. ovenstående). Det er derfor svært præcist at vurdere finansieringsbehovet i fase 2, men det kan eksempelvis dreje sig om ansættelse af to sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, til at varetage interventionen. Endelig afsættes midler til en evaluering i 2017 forud for en eventuel videre udrulning. Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem På nuværende tidspunkt vurderes at der også i 2017 vil være et finansieringsbehov på 0,75 mio. kr. Vurderingen kan dog ændres når der foreligger konkrete forslag til intention. Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift , , Side

5 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Emne/ Understøttelse sundhedsaftalen i 2016 indsats vedr. udarbejdelse og implementering af Kommunikations- og område: samarbejdsaftaler Bilag 1 - Side -5 af 26 Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i , 51, 52 og 36a, 39, 47, 54 Kommunikationsaftaler 15: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet 51: Snarlig reviderer den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse 52: Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien Samarbejdsaftaler på det psykiatriske område 54: Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. 36a: Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 39: Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri. 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren (ved psykisk sygdom). At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,795 mio.kr. til hospitalerne og 0,39 mio. kr. til regionsadministrationen til understøttelse af implementering kommunikationsaftaler. Baggrund Kommunikations- og samarbejdsaftalerne skal medvirke til et sammenhængende patientforløb understøttet af en struktureret, præcis og relevant elektronisk kommunikation. Implementeringsstøtten skal sikre, at undervisning, introduktion m.v. når ud til frontpersonalet. Arbejdet med de ovennævnte indsatser er startet op i Regionsrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, at afsætte 0,77 mio. kr. i 2015 til arbejdet vedr. revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet og revision af den gældende kommunikationsaftale for indlæggelser og udskrivninger på somatiske hospitalsafdelinger. Arbejdet med de ovenstående indsatser skal videreføres i Herunder vurderes, at der i 2016 er behov for finansiering til understøttelse af følgende aktiviteter: Implementering af en ny Kommunikationsaftale på Børneområdet Kommunikationen på Børne- og Ungeområdet forventes at skulle foregå ved brug af den elektroniske Korrespondance Meddelelse. Side 5

6 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med i Videoinstruktion (e-learnings videoer). sundhedsaftalen 2016 Bilag 1 - Side -6 afundervisningsmateriale 26 Tovholder frikøb 1 dag pr uge i 3 mdr. svarende til kr. x 3 mdr. = kr. pr. hospital og halvdelen til Bornholm med kr. (Glostrup/RH, Herlev/Gentofte, Hvidovre/Amager, Nordsjælland, Bornholm) i alt kr. Implementering af en ny Kommunikationsaftale på Psykiatriområdet Udarbejdelse og implementering af en Kommunikationsaftale på det psykiatriske område afventer en tilpasning af MedCom meddelelserne, som forventes at komme med ny version 1.0.3, som forventes implementeret i maj Anvendelsen af de elektroniske hjemmeplejehospitalsmeddelelser er nye på psykiatriområdet. Der er derfor tale om en helt ny måde at kommunikere på, så der er brug for at understøtte implementering, der når helt ud til frontpersonalet. Videoinstruktion (e-learnings videoer). Undervisningsmateriale Tovholder frikøb 1 dag pr. uge i 6 mdr. pr. center svarende til kr. x 6 mdr. = kr. pr. center (10 centre + 1 center for Børne- og ungdomspsykiatrien) i alt kr. Bemærkning: Det skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er afklaret, hvornår alle kommuner vil kunne modtage og sende MedCom meddelelser på det psykiatriske område. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan opstår forsinkelser, som vil indebære at arbejdet med implementeringen af den ny Kommunikationsaftale på psykiatriområdet først kan afsluttes i Brugerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse udskrivelsesrapporten I 2015 er der arbejdet med revision af den eksisterende Kommunikationsaftale på det somatiske område (indsats 51). Det fremgår af indsats 51, at der i forbindelse med revisionen også skal fokuseres på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelsen. Hovedparten af opgaven med revisionen af kommunikationsaftalen vil blive løst i I forbindelse med den reviderede aftale er inddragelse af borgeren blevet mere tydelig. Der er imidlertid et ønske om at gå et skridt videre og undersøge, hvordan det aktive samarbejde med borgerne kan styrkes yderligere. I 2016 ønskes derfor igangsat en undersøgelse med henblik på afdækning af om kvaliteten af udskrivelsesrapporten kan forbedres via direkte inddragelse af borgeren i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Opgaven forventes løst af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse og det forventes at opgaven kan varetages inden for en budgetramme på 0,3 mio. kr. Opsummering: Aftaleområde Børneområdet 2016 Psykiatri 2016 Brugerinddragelse ifb udskrivelsesrapport (kommunikationsaftale) I alt i 2016 Centralt Videoinstruktion kr. Undervisningsmateriale kr. Videoinstruktion kr. Undervisningsmateriale kr. Hospitaler/psykiatrien Frikøb til tovholder kr. Frikøb til tovholdere kr kr kr kr. Side 6

7 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Vurdering Bilag 1 - Side -7 af 26af finansieringsbehovet for 2017 og frem Det forventes ikke, at der i 2017 vil være behov for at understøtte ovennævnte indsatser via `puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen `. Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift , , , , Side

8 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -8 af 26 Emne/ område: Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Understøtte implementering af aftale vedr. anvendelse af FMK i tværsektorielle arbejde Forslag til udmøntning i 2016 At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,5 mio. kr. til hospitalerne til initiativer, der understøtter kendskab til anvendelsen af FMK i det tværsektorielle arbejde. Baggrund: Det forventes, at en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde kan være klar til implementering i løbet af 4. kvartal For at sikre at aftalen implementeres og efterleves i det daglige samarbejde vil der være behov for en fokuseret indsats i forhold til implementeringsstøtte. Der planlægges efter, at indsatsen skal forløbe over et år med start ultimo 4. kvartal 2015 og omfatte: 17 17: For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. Udarbejdelse og produktion af kampagnemateriale (pjecer og videoer mv.). Undervisning af personale på hospitaler og i almen praksis (frikøb af undervisere + udgift til almen praksis deltagelse). Genoplivning/boostning af FMK ambassadører (frikøb af timer). Det vurderes fortsat, at indsatsen kan håndteres inden for en samlet ramme på 1 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift , , , Side

9 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -9 af 26 Emne/ område: Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Implementerings- og forankringsstøtte til telemedicinsk sårvurdering 27 27: Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 0,468 mio. kr. til det fortsatte arbejde med at sikre forankring af aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. Baggrund: Projektet om Telemedicinsk sårvurdering er afsluttet og overgået til drift i regionens sårambulatorier/centre og kommuner pr. 1. september Telemedicinsk sårvurdering gør det muligt for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker, der er ansat på plejehjem, at sende billeder og beskrivelser af sår og modtage rådgivning af specialister på regionens sårcentre via en telemedicinsk løsning. Anvendelse af telemedicinsk sårvurdering fordrer kompetenceudvikling af de sygeplejersker, der skal varetage denne funktion. Der er på denne baggrund udviklet et 5 dages kursus for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem. Det er en forudsætning for varetagelse af telemedicinsk sårvurdering, at sygeplejerskerne har gennemført kompetenceudviklingskurset. For at varetage regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje herunder forebyggelse og behandling af tryksår via telemedicin samt gevinstrealisering af telemedicinsk sårvurdering, er der bevilget midler til to del-initiativer. Del-initiativ 1 For at kunne høste de forventede gevinster ved indførelse af telemedicinsk sårvurdering, herunder sikre, at der fortsat er et særligt fokus på anvendelse af telemedicinsk sårvurdering på hospitaler og i kommuner, er der for perioden fra 1. september 2015 til ultimo 2016 iværksat en række aktiviteter med henblik på at sikre forankringen af området efter overgang til drift. Aktiviteterne består af: Frikøb af en sårspecialist 2 dage ugl. til sikring af det fortsatte fokus på -og anvendelse af telemedicinsk sårvurdering i kommunerne. Herunder udbredelse af telemedicinsk sårvurdering til de områder, der ikke tidligere har været omfattet af det telemedicinske sårvurderingsprojekt. Sårspecialisten vil varetage rådgivningsfunktion for samtlige 29 kommuner, herunder understøtte et højt fagligt kvalitetsniveau. Frikøb af konsulent 2 dage ugl. til udarbejdelse af foranalyse for gevinstrealiserings-initiativ, herunder udvikling af indikatorer, samt efterfølgende understøttelse -og sikring af, at de enkelte kommuner og hospitalsafdelinger løbende foretager de nødvendige tilpasninger i forretningen, der skal muliggøre gevinstrealiseringen. Der vil løbende ske en monitorering og afrapportering på processen. Det vil primo 2017 foreligge en samlet afrapportering. Der vil i perioden september 2015 til ultimo 2016 blive udbudt i alt tre kompetenceudviklingskurser til hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem. Finansieringen af disse Side 9

10 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med kurser er indeholdt i indsats 27. sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -10 af 26 Del-initiativ 2. Rådgivningsforpligtelse af social- og sundhedsassistenter- og hjælpere i kommunerne i forebyggelse af tryksår og sårbehandling/pleje. For at sikre, at social -og sundhedsassistenter -og hjælpere ansat i kommunerne fremadrettet får mulighed for rådgivning, i relation til forebyggelse af blandt andet tryksår og korrekt pleje af sår generelt, vil der blive udviklet en applikation (App) til smartphones. Der udvikles endvidere fælles undervisningsmateriale omkring forebyggelse og behandling af sår, således at kommunernes uddannede sårsygeplejersker understøttes i at varetage undervisning af social -og sundhedsassistenter -og hjælpere. Såvel indholdet i Appén, som det fælles undervisningsmateriale, vil bygge på den nyeste forskning og nationale kliniske retningslinjer for sårbehandling, således at et højt kvalitetsniveau formidles og sikres. Der vil løbende være inddragelse af relevante interessenter i udviklingsprocesserne. Udvikling af indholdet i Appén og undervisningsmaterialet drives i fællesskab af sårspecialist og konsulent. Leverancer: Appén Kronika der aktuelt anvendes af ovennævnte plejegrupper, udbygges med funktionalitet, således at den får et specifikt program med vejledninger/procedurer og film, der beskriver forebyggelsesmåder og plejetiltag i forbindelse med sår. Udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale Samlet finansieringsbehov 2015 Frikøb af sårspecialist og frikøb af konsulent i perioden september 2015 ultimo 2016 Kompetenceudviklingskursus x 3 i perioden september 2015 ultimo 2016 Rådgivningsforpligtelse af social- og sundhedsassistenter- og hjælpere i kommunerne i forebyggelse af sår og sårpleje (udvikling af App). I alt 2016 I alt Mio. kr. 0,132 0,120 0,228 0,240 0,360 0,360 0, ,400 0,652 0,468 1,120 Indsatsen er forankret i Telemedicinsk Videnscenter, CSU. Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem Det forventes ikke, at der i 2017 vil være behov for at understøtte ovennævnte indsatser via puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift ,132 0, ,228 0, Side 10 -

11 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Emne/ Understøttelse Bilag 1 - Side -11 af 26 af hurtigere fremsendelse af epikriser område: Indsats nr. 61 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 61: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 2,6 mio. kr. til hospitalerne til fortsat understøttelse af hospitalernes arbejde med forberedelse og implementering af ændrede arbejdsgange i forbindelse med indsats vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser. Baggrund: Regionsrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, at afsætte 5,1 mio. kr. i 2015 til hospitalernes arbejde med at sikre hurtigere fremsendelse af epikriser. Alle hospitaler arbejder aktivt med at sikre målsætningen omkring hurtigere fremsendelse af epikriser. Arbejdet tilrettelægges med afsæt i de enkelte hospitalers vurderinger af hvilke forhold, der udgør de største udfordringer i forhold til tidlig fremsendelse af epikrisen. Generelt set er der stort fokus på optimering af arbejdsgange det gælder både i forhold til selve epikrise-skrivningen og i forhold til omlægning af arbejdsgange vedr. undersøgelser af borgere, der står foran udskrivelse. Herunder afprøves blandt andet modeller, hvor alle undersøgelser (inkl. blodprøver) søges gennemført senest dagen før udskrivelsen. Hovedparten af indsatsen skal i følge implementeringsplanen for 2015 gennemføres i løbet af 2. halvår Målsætningen om hurtigere fremsendelse af epikriser er imidlertid en stor og kompleks opgave. Det vurderes derfor, at der også i 2016 er behov for ekstraordinære tiltag omkring opfølgning og justeringer af arbejdsgange. Det foreslås, at hospitalsdirektionerne også i 2016 får ansvaret for at udpege de områder, hvor der er behov for særlig opfølgning. Der foreslås derfor, at der i 2016 udmøntes 2,6 mio. kr. til hospitalerne. Budgettet for 2016 fordeles med 0,417 mio. kr. til hvert af de 4 planområde hospitaler samt Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri. Herudover afsættes 0,05 mio. kr. til Borholms Hospital - i alt 2,55 mio. kr. Det foreslås endvidere, at der også i 2016 afsættes 0,05 mio. kr. til ekstra datakørsler hos CSC, således, at afdelingsledelserne i opstartsperioden ugentligt kan få mulighed for adgang til at følge udviklingen i antallet af afsendte epikriser. Beløbet udmøntes til regionsadministrationen. Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem Det forventes ikke, at der i 2017 vil være behov for at understøtte ovennævnte indsatser via puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen Side 11

12 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Udmøntning til hospitalerne sundhedsaftalen i ,05 2,55 Løn Bilag 1 - Side -12 af 26 Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift , , Side

13 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -13 af 26 Emne/ område: Understøttelse af implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Indsats nr. 62 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i 2016: Baggrund 62: Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen i 2016 udmøntes 4,4 mio. kr. med henblik på at imødekomme ambitionen om, at alle kræftpatienter vurderes for behov for en rehabiliterende eller palliativ indsats og herefter skal henvises til relevante tilbud. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er det overordnede formål at sikre kvalitet og sammenhæng i den samlede rehabiliterende og palliative indsats. Forløbsprogrammet stiller i den sammenhæng krav om, at alle kræftpatienter skal vurderes for behov for en rehabiliterende eller palliativ indsats. I Region Hovedstaden er der særligt sat fokus på, at sikre, at patientens situation styrer forløbet. Patienten skal derfor have mulighed for at forberede sig på en samtale med en sundhedsprofessionel om, hvilke udfordringer i hverdagen kræftsygdommen har givet anledning til og som der kan være behov for hjælp til. Der er udviklet et forberedelsesskema til denne samtale. Behovsvurderingen skal sikre, at patienter henvises til relevante tilbud i kommune, hos den praktiserende læge eller på hospice. Der er også særligt fokus på at sikre, at indsatsen overfor palliative patienter i eget hjem koordineres mellem den praktiserende læge og den kommunale hjemmesygepleje. I praksis skal det ske ved, at den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken får mulighed for at afholde et koordinationsmøde i patientens eget hjem sammen med patienten og eventuelle pårørende. Bemærkninger til budgettet I udmøntningsplanen for kræftplan III er der afsat midler til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammet på landsplan. Region Hovedstaden modtager årligt 2,5 mio. kr. til indsatser i forløbsprogrammet. Indsatserne på hospital og i almen praksis er årligt beregnet til: 2015 og frem Indsatser i almen praksis Indsatser på hospitaler Udgifter til indsatser i alt Midlerne er ikke tilstrækkelige til at dække indsatserne både i almen praksis og på hospitalerne. Regionsrådet besluttede derfor i forbindelse med godkendelse af udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, at afsætte 2,75 mio. kr. til udmøntningen af forløbsprogrammet. I 2016 og frem øges finansieringsbehovet til 4,4 mio. kr. årligt, idet midlerne til opfølgende hjemmebesøg i almen praksis ophører. Side 13

14 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Det foreslås på den baggrund, at indsatserne finansieres fra: sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -14 af 26 Midler fra Kræftplan III (nationale puljemidler) Midler til opfølgende hjemmebesøg i almen praksis (nationale puljemidler) Midler vedr. det sammenhængende sundhedsvæsen Vurdering af finansieringsbehovet for 2017 og frem Da der er behov for varige driftsmidler til understøttelse af indsatsen, idet regionsrådet har tilkendegivet, at midlerne til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen , ikke skal anvendes til varig drift, vil det blive undersøgt hvordan indsatsen kan finansieres fra 2017 og frem. Side 14

15 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -15 af 26 Emne/ område: Understøttelse af implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade Indsats nr. 63 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i 2016: Baggrund 63: Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen udmøntes 0,4 mio. kr. i 2016 med henblik på udvikling af et neurofagligt uddannelsesprogram og til understøttelse af implementering af forløbsprogrammerne for børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Erfaringer fra implementeringen af øvrige forløbsprogrammer viser, at der er behov for at understøtte den organisatoriske implementering af forløbsprogrammerne. Det forventes, at implementeringen af forløbsprogrammet kan påbegyndes ultimo Indsatsen vil forsætte ind i De ansøgte midler skal anvendes til roadshows, informationsmateriale og Kick Off Seminar. Herudover skal midlerne anvendes til udvikling af et tværsektorielt neurofagligt uddannelsesprogram. Det forventes at uddannelsesprogrammet på sigt vil kunne være selvfinansierende via deltagerbetaling. Udmøntning til hospitalerne Løn Øvrig drift Udmøntning til administrationen Løn Øvrig drift , , Side

16 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Ad 12 -Vurdering i 2016 til arbejdet med indsatser i sundhedsaftalen, der Bilag Side -16 af affinansieringsbehovet 26 forventes at starte op i 2016 jf. forslaget til Sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 Udvalget for tværsektorielt samarbejde anbefalede den 28. april 2015 forslag til Sundhedsaftalen implementeringsplan for Forslaget har henover sommeren været drøftet i kommunerne, Praksisplanudvalget og i Patientinddragelsesudvalget. Drøftelserne har ikke givet anledning til ændringer, hvorfor Sundhedskoordinationsudvalget forventes at godkende forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 på sit møde den 2. oktober Implementeringsplanen for 2016 indeholder forslag om opstart af 24 indsatser. Administrationen har gennemgået de enkelte indsatser og foretaget en vurdering af, hvorvidt arbejdet med disse indsatser i 2016 forventes at udløse et behov for finansiering fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen , i Det vurderes, at 16 ud af de 24 indsatser ikke udløser behov for særskilt finansiering i Dette skyldes flere forhold: For det første omfatter en af række af indsatserne forslag om, at der i 2016 skal udarbejdes og indgås aftaler om det tværsektorielle samarbejde på en række områder. Som eksempler herpå kan nævnes, at der skal udarbejdes aftaler om: regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats 23) regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom (Sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016, indsats 24) let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats 28) samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats 56) Administrationen vurderer, at ressourceforbruget til udarbejdelsen af sådanne aftaler primært vedrører tidsforbruget blandt de involverede aktører og at omkostninger derfor kan afholdes inden for de eksisterende budgetrammer. Det skal fremhæves, at den efterfølgende implementering og drift af disse aftaler kan udløse et finansieringsbehov i 2017 og frem. Hvorvidt det bliver tilfældet kan dog først vurderes, når de konkrete forslag til aftaleudkast foreligger. Herudover er der i forslaget til sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 indsatser, som primært vedr. aktiviteter i kommunerne. Det gælder f.eks. indsatsen vedr. synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, indsats nr. 43 ). Endelig er der indsatser, der forventes finansieret via andre puljer. Herunder forventes f.eks. at arbejdet med indsats 8 vedrørende udarbejdelse og afprøvning af en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn kan ske via projekter støttet af Region Hovedstadens (ansøgnings) Pulje til tværsektorielle udviklingsprojekter. Side 16

17 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -17 af 26 Indsatser fra sundhedsaftalens implementeringsplanfor 2016 med behov for finansiering fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen Administrationen vurderer, at Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 indeholder 8 indsatser, hvor der i varierende omfang, er behov at understøtte arbejdet med indsatserne i 2016 via `Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen `. Det samlede finansieringsbehov vurderes at udgøre 11,6 mio. kr. Midlerne skal anvendes til foranalyser, projektafprøvning og implementeringsstøtte inden for nedenstående områder: Oversigt: Finansieringsbehov i 2016 til arbejdet med indsatser, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 Budget Indsats Emne Udvælge og afprøve to til 6 tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer Etablering af et mindre antal, men større forsk31 nings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed Implementere en tværsektoriel model for systema60 tisk medicingennemgang og medicinafstemning. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genop67 træning af ældre medicinske patienter. Diverse indsatser vedr. 10, 20, 33, 48 tidlig opsporing, patientog 55 sikkerhed, forebyggelse samt sårbare gravide Total Mio. kr. Budget Budget Budget , , ,8 0, ,6 15,1 7 Administrationens vurdering af finansieringsbehovet i 2016 til de ovenstående indsatser, er foretaget på baggrund af bl.a. dialog med repræsenter fra hospitalerne og ud fra erfaringer om omkostningsniveau ved sammenlignelige indsatser og projekter. Det skal imidlertid fremhæves, at det tværsektorielle arbejde om de indsatser, der indgår i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, endnu ikke er igangsat. Indsatserne skal derfor konkretiseres yderligere inden de kan implementeres. Herunder skal der f.eks. i samarbejde med kommunerne og almen praksis udpeges og udvælges konkrete forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsmodeller. Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midler vedrørende de ovennævnte 8 indsatser til de enkelte hospitaler. Administrationen foreslår derfor, at der i 2016 reserveres i alt 11,6 mio. kr. fra Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen ` til arbejdet med de ovennævnte 8 indsatser. Side 17

18 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Endvidere foreslås, ati midlerne sundhedsaftalen 2016 til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i løbet af 2016, når den nødvendige Bilag 1 - Sidekonkretisering -18 af 26 foreligger - herunder afklaring omkring hospitalernes deltagelse i de enkelte indsatser. Behovet for konkretisering betyder endvidere, at vurderingerne af finansieringsbehovet til 8 indsatser i forhold til 2017 må tages med forbehold. Side 18

19 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Gennemgang af indsatser sundhedsaftalen i 2016med finansieringsbehov fra Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side af 26 Emne/ område: Nye samarbejdsmodeller Indsats nr. 6 Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 6: Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 reserveres 4,0 mio. kr. til dækning af regionens omkostninger i 2016 ved forarbejder og etablering af afprøvning af to større modelprojekter om nye samarbejdsformer. Baggrund: Det fremgår af sundhedsaftalen, at der skal arbejdes med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller. Der er i 2015 taget hul på denne opgave, idet der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal munde i en aftale om principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks. fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udviklingsarbejdet er forankret i den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsmodeller. Det forventes, at der ligger et udkast til denne aftale primo Herefter skal der i henhold til sundhedsaftalen i løbet af 1. halvår 2016 være en proces hvor kommuner og region i fællesskab bliver enige om, at udvælge 2-3 modelprojekter. Projektet vedr. psykiatriens huse jf. dagsordens punkt 2 kan betragtes som et modelprojekt. Herudover foreslår administrationen, at der skal planlægges efter udvælgelse og afprøvning af yderligere to modelprojekter. Der planlægges efter, at de to modelprojekter kan startes op medio 2016 med en forventet varighed på 2,5 år inkl. evaluering På nuværende tidspunkt foreligger der som beskrevet ikke konkrete projektforslag. Økonomien kan derfor ikke konkretiseres nærmere, men det vurderes, at en hensigtsmæssig budgetramme til arbejdet med de to modelprojekter vil være cirka 4 mio. kr. i 2016, 5,5 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i Herudover forudsættes, at de kommuner, der indgår i modelprojekterne, også bidrager til projekternes finansiering. Den videre proces: Primo 2016: Den administrative styregruppe drøfter den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsmodeller forslag til principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller. Herefter skal udarbejdes forslag til proces for udvælgelse af forslag til modelprojekter herun- Side 19

20 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med der proces for involvering af sundhedskoordinationsudvalget og andre relevante politiske fora i sundhedsaftalen i 2016 region, Bilag 1 - Side -20 kommuner af 26 og på praksisområdet. Medio 2016: Modelprojekter udvælges og igangsættes. Fordeling af Budget Hospitaler og almen praksis Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift Emne/område: Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Budget , Indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse samt sårbare gravide 10, 20, 33, 48 og 55 10: For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 20: Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. 33: Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 48: Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. 55: Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra `Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen `, i 2016 reserveres 1,8 mio. kr. til dækning af regionens omkostninger i 2016 i forhold til arbejdet med de ovenstående indsatser. Baggrund: Det vurderes, at der til arbejdet med de ovenstående indsatser er behov for i alt 1,8 mio. kr. Midlerne foreslås anvendt til følgende aktiviteter: 0,5 mio. kr. til gennemførelse af ekstern evaluering af tidligere og igangværende indsatser rettet mod sårbare gravide. Evalueringen forventes gennemført i en tæt dialog med Det regionale Fø- Side 20

21 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med deplanudvalg sundhedsaftalen i 2016(indsats 10). Bilag 1 - Side -21 af 26 0,6 mio. kr. til styrket indsats i forhold til sammenhængende og sikre forløb. Midlerne skal anvendes til at afprøve projekt med centralt ansat risikomanager, som skal understøtte etablering af systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører på området. Herunder skal der i projektet sættes særligt fokus på at opbygge og udbrede en struktur, som kan sikre vidensdeling omkring utilsigtede hændelser i forhold til borgere der bor på botilbud (indsats 20). 0,7 mio. kr. til implementeringsstøtte i forhold til indsatserne 33, 48, 55. Midlerne skal anvendes til informationskampagner f.eks. udgivelser af pjecer og internetkampagner mm. Fordeling af Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift ,8 Budget ,6 Side 21

22 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -22 af 26 Emne/ område: Indsats nr. Forsknings- og udviklingsprojekter vedr. ulighed i Sundhed Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: 31: For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen i 2016 reserveres 2 mio. kr. til dækning af regionens omkostninger vedr. udvælgelse og igangsættelse af 1 til 2 større forsknings- og udviklingsprojekter inden for de ovennævnte områder. Baggrund: 31 Der er gennem de seneste år sket en styrkelse at det regionale forskningssamarbejde mellem hospitaler, forskningsinstitutioner, praksissektoren og kommunerne inden for den fælles virksomhed på sundhedsområdet. Men der er fortsat en lang række underbelyste forskningsfelter i forhold til indsatser omkring sårbare grupper, som kan medvirke til at sikre lighed i sundhed. I sundhedsaftalen er det derfor aftalt, at der skal gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter. Forud for igangsættelsen af forskningsprojekterne skal der identificeres områder, hvor der er særligt behov for at gennemføre tværsektorielt forankrede forskningsprojekter. Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen har endnu ikke tilrettelagt en proces for udarbejdelse og udvælgelse af forslag til konkrete forskningsprojekter. Men det forventes at ske ultimo 2015 med efterfølgende udvælgelse og opstart af forskningsprojekterne. Der planlægges med opstart af 1-2 større forskningsprojekter medio 2016 med en forventet varighed på 3 år. Det er administrationens vurdering, at der ved udvælgelse og gennemførelse af projekterne bør lægges vægt på: - At forskningen skal være knyttet til et eksisterende forskningsmiljø - At det skal være praksisnært og omfatte en konkret intervention/samarbejdsmodel på baggrund af eksisterende viden - At interventionsmodellen, der afprøves eller udvikles, vil være realistisk at udbrede På nuværende tidspunkt foreligger der, som beskrevet, ikke konkrete forslag til forskningsprojekter. Økonomien kan derfor ikke konkretiseres nærmere, men det vurderes, at en hensigtsmæssig budgetramme til arbejdet med igangsættelse af 1-2 større forskningsprojekter vil være cirka 2 mio. kr. i Fordeling af Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift Budget Side

23 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -23 af 26 Emne/ område: Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Styrket indsats på medicinområdet 56 56: Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Forslag til udmøntning i 2016: At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen reserveres 0,75 mio. kr. i 2016 til udvikling og pilotafprøvning af model med differentierede tilbud om støtte til systematisk medicingennemgang hos komplicerede polymedicinerede patienter. Baggrund: Det er en stor udfordring, i forhold til patientsikkerhed og kvaliteten i det sammenhængende patientforløb, at sikre den korrekt medicinering af patienter, der har med flere samtidige sygdomme og som behandles samtidigt med adskillige medicinske præparater. Flere modeller er afprøvet, men udfordringerne er stadig ikke imødekommet. Der er derfor behov for mere viden på området, inden der kan træffes beslutning om at implementere en generel model. På den baggrund foreslås, at der i 2016 iværksættes et projekt med henblik på udvikling og pilottest af en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Herunder styrkelse af den tværsektorielle dialog mellem hospital og almen praksis om komplicerede, polymedicinerede patienters medicin. Modellen vil bygge oven på eksisterende viden og erfaringer om medicinrådgivning til praktiserende læger og skal omfatte differentierede tilbud om støtte til implementering af systematisk medicingennemgang i almen praksis på følgende måde: 1. De mindst komplicerede polymedicinerede patienter: Det nuværende projekt om rådgivning om medicingennemgang til praktiserende læger videreføres i Herunder mulighed for, at den praktiserende læge kan indsende deres patienters medicinlister og journaldata til MedicinInfo og få faglig sparring. Finansiering i 2016: Indsatsen finansieres i 2016 via uforbrugte satspuljemidler fra Puljen vedr. Den Ældre Medicinske Patient. 2. De mere komplicerede patienter og tilbud til de praksis, der har behov for støtte til implementering af systematisk medicingennemgang i deres praksis: Det nuværende projekt om medicingennemgang videreføres i 2016 og indebærer udover rådgivning også tilbud om praksisbesøg om medicingennemgang ved lægefaglig konsulent med udgangspunkt i indsendte medicinlister og journaldata til Klinisk Farmakologisk Afdeling. Finansiering i 2016: Indsatsen finansieres i 2016 via uforbrugte satspuljemidler fra Puljen vedr. Den Ældre Medicinske Patient. 3. De mest komplicerede polymedicinerede patienter, der behandles af flere aktører samtidig og som får adskillige lægemidler: Side 23

24 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med De nuværende sundhedsaftalen i 2016tilbud om medicinrådgivning til praktiserende læger tilgodeser ikke behovet for rådgivning forhold til de mest komplicerede patienter. Det foreslås derfor, at der som supplebilag 1 - Side -24 af i26 ment til ovenstående indsatser udvikles og pilottestes en model med oprettelse af et ambulatorium med særligt fokus på polyfarmaci, hvortil patienter kan henvises fra såvel almen praksis som hospitalsafdelinger. Formålet med ambulatoriet er, at understøtte koordinerede og hensigtsmæssige beslutninger om alle aspekter i forhold til de mest komplicerede polyfarmacipatienter, og ambulatoriet skal derfor bemandes med speciallæger, der har særlig indsigt i problemstillinger omkring multisygdom og polyfarmarci. Projektet forventes forankret på Bispebjerg Hospital og vil blive udviklet og efterprøvet i tæt samspil mellem almen praksis og relevante afdelinger herunder klinisk farmakologisk afd., geriatrisk afd., tværsektoriel udredningsenhed (TUE) og akutafdelingen. Der planlægges efter, at forberedelsen af projektet kan ske i 1. kvartal 2016, således at der kan foretages en pilottest af ambulatoriefunktionen i 2. kvartal Der vil på baggrund af pilottesten blive udarbejdet forslag om videreførelse af projektet i Finansiering: Det vurderes at finansieringsbehovet i 2016 udgør 0,75 mio. kr. Midlerne skal anvendes til projektledelse samt til frikøb af speciallæger i forbindelse med projektforberedelsen og pilottest af ambulatoriefunktionen. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at projektet vil kunne videreføres i 2017 inden for ramme på 3 mio. kr. Fordeling af Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift , Budget Side

25 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 1 - Side -25 af 26 Emne/ område: Indsats nr. Indsatsbeskrivelse jf. Sundhedsaftalen: Forslag til udmøntning i 2016: Baggrund: Genoptræning og mobilisering 67 67: For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. At der fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen reserveres 3 mio. kr. i 2016 til opstart og drift af 2 3 projekter vedr. mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. Det er en kendt problemstilling, at særligt ældre borgere ofte mister funktionsevne i forbindelse med en indlæggelse. Det er vist, at ældre fortrinsvis taber muskelstyrke de første dage, de er indlagt, samt at det tager væsentligt længere tid for ældre at genvinde tabt muskelstyrke end hos yngre. Regionens Ældreplan 2011 har understøttet forskningsprogrammet Optimed på Amager Hvidovre Hospital, som i perioden har haft arbejdet med at identificere, behandle og forebygge tab af funktionsevne hos ældre medicinske patienter under indlæggelse. Programmet har bl.a. haft specielt fokus på at skabe mere lighed i sundhed ved at udvikle redskaber, der identificerer skrøbelige og ressourcesvage ældre patienter ved indlæggelsen. Optimed har en række erfaringer, der kan bygges videre på, lige som der er identificeret en række udfordringer omkring mobilisering og genoptræning under indlæggelse. Det foreslås, at der i 2016 afsættes midler til opstart og drift af 2-3 projekter vedr. genoptræning og mobilisering af ældre medicinske patienter. Det kan eksempelvis være belysning af nogle af følgende problemstillinger: Hvornår i patientforløb skal rehabilitering igangsættes For at kunne sikre en bedre effekt af træning for ældre svækkede patienter med mange gentagne indlæggelsesforløb, er der behov for at identificere det rette tidspunkt i forløbet af indlæggelser, hvor patienterne har størst mulighed for at få gavn af rehabilitering. Der kan igangsættes et projekt, der sammenholder graden af svækkelse hos patienterne ved indlæggelsen med tidpunkt i patienternes sygdomsudvikling og indlæggelsesforløb. Projektet munder ud i en model for, hvornår rehabilitering optimalt igangsættes. Hvilke patientgrupper har mest gavn af træning Der er en række faktorer, der spiller ind på, hvor stor gavn ældre patienter har af træning under indlæggelse. Der kan igangsættes et projekt, der giver mulighed for at undersøge, hvordan patienternes generelle svækkelse, medicinske behandling, grad af depression, demens samt ernæringstilstand påvirker effekten af træning. Projektet munder ud i en model for, hvordan man kan differentiere træningen til gavn for patienterne. Kan compliance af træning under indlæggelse forbedres Ældre patienter med multisygdom har generelt lav compliance i forhold til rehabilitering. Man har vist, at compliance til forskellig terapi kan øges ved i højere grad at medinddrage patienten i tilrettelæggelsen. På den baggrund kan igangsættes et projekt, som kan undersøge effekten af et simpelt gangtræningsprogram og samtale om fysisk aktivitet under indlæggelse. Side 25

26 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med Det antages, at en kombination af ovenstående vil skabe den nødvendige motivation for patiensundhedsaftalen i 2016 tens-26 egen i behandlingen og resultere i en mere aktiv indlæggelse sammenlignet med Bilag 1 - Side afdeltagelse 26 nuværende klinisk praksis. Fordeling af Budget Hospitaler Løn og øvrig drift Administrationen Løn og øvrig drift Budget Side

27 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -1 af 8 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for V Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Faseopdeling: Fase 1 er den indledende administrative fase hvor kommisorier udarbejdes ud fra en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaven og godkendes i DAS. Udpegningsprocessen gennemføres og arbejdsgruppen etableres og der indkaldes til 1. møde. Fase 2 indeholder den forberedende fase hvor arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer projektbeskrivelse/plan for opgaveløsningen som evt skal godkendes af DAS. Arbejdsgruppen løser opgaven i henhold til kommissoriet og leverer produkter til godkendelse i DAS. Der indgår eventuelt en høringsfase og/ eller en pilotafprøvning. Fase 3 indeholder forberedelse af implementering. arbejdsgruppens medlemmer skal eventuelt tilpasses af hensyn til inddragelse af de rette kompetencer. Der udarbejdes en implementeringsplan der eventuelt godkendes i DAS. Herefter kommer implementering. Økonomi: Der skelnes mellem to standardformuleringer i forhold til de overordnede økonomibetragtninger: 1) primært personaleressourcer og 2) Ekstra ressourcer til igangsættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering Indsa ts nr. afsnitemne Indsatsbeskrivelse Opgaven Tidsplan eventuelt opdelt i faser Start Borgeren som aktiv Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis, hospitaler, region og patientinddragelsesudvalget. En første opgave er at definere nærmere, hvad der forstås med aktivt samarbejde med borgerne. Arbejdsgruppen skal beskrive rammen for indsatsen, så der efterfølgende kan prioriteres mellem eksisterende aktiviteter og metoder. Inden for rammen skal følgende beskrives nærmere : Definere fælles mål for det øgede aktive samarbejde. Beskrive hvilke metoder, der tænkes anvendt. Beskrive, hvad der skal måles på og opstille indikatorer herfor Da et øget samarbejde med borgerne forudsætter, at der udover klare systematiske indsatser, også er et stærkt ledelsesfokus og understøttende strukturelle rammer, er det også arbejdsgruppens opgave, at beskrive, hvad de udvalgte aktiviteter kræver i fht implementering i de enkelte sektorer, herunder ledelse, kompetenceudvikling, tid, fysiske rammer og incitamenter. Fase 1: 1. kvartal 2015: Fase 2: 2-4 kvartal 2015: Fase 3: 2016: Fase 4: evaluering Slutd ato Organisatorisk forankring og ansvar for igangsættelse og gennemførelse af tidsplan Kompetencer Økonomi Prioritering Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Patientrepræsentation fra Patientinddragelsesudvalget, sundhedsfaglige repæsentanter og adminstrative medarbejdere og ledere fra kommune, region, hospital og PLO. I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 og 4 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering 2015

28 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -2 af Borgeren som aktiv Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. Kortlægning: Kortlægning af eksisterende tværsektorielle initiativer inden for telesund (træk fra database), udarbejde idekatalog som inspiration og herefter indgå konkrete aftaler vedrørende initiativer der ønskes driftsmodnet/udbredt inkl. afklaring af ressourceforbrug og ansvarsfordeling National udrulning af Telecare Nord. Projektet forventes at overgå til nationalt udbredning i Forud for evt. udrulning i hovedstadsregionen evt. beslutning om pilotprojekt, herunder stilling til inddragelse af kommunerne og evt. almen praksis. Telemedicinsk sårvurdering er et nationalt projekt, der er under udrulning i hovedstadsregionen med sigte på implementering i samtlige 29 kommuner og på 5 sårambulatorier ultimo august HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 bygger på erfaringerne fra et tidligere projekt HIT1, der har kørt i Region Hovedstaden frem til HIT2 forventes at køre som pilotprojekt i hovedstadsregionen i 2015 i et samarbejde med mindst én kommune. Kort faseplan skal udarbejdes 2015 Forankret i Telemedicinsk Videnscenter. Derudover afventer forankring ny gruppestruktur Kortlægning: Telemedicinsk Videncenter, Kommunernes repræsentant inden for telemedicin, Videncenteret har fra sin start endvidere trukket på deres coreteam/referancegruppe, hvor der er kommunale repræsentanter. Telecare Nord. Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner, hospitalsklinikken og administrative region. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal ligeledes nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Almen praksis eventuelle er endnu ikke afklaret. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner og fra hospitalsklinikken. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal endvidere nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Igangsat Borgeren som aktiv Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb Der skal beskrives en ramme for indsatsen, der gør det klart, hvad der menes med det organisatoriske samarbejde, og hvilke mål og metoder, der er indeholdt i indsatsen. Der skal udvælges et antal fokusområder, der på sigt kan udvides til at omfatte større dele af det tværsektorielle samarbejde, f.x. politikudformning, kvalitets- og organisationsudvikling mm. 1. fase: 1. kvartal 2015: Fase 2: 2-4 kvartal 2015: Fase 3: Afventer ny gruppestruktur Patientrepræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget, (administrative) repræsentanter fra kommuner, region, hospitaler og PLO, der udpeges af de enkelte samordningsudvalg?? Det vil primært være personaleressourcer Nye sam Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Skal drøftes i DAS - Igangsættelse af foranalyse. Fase 1: 1. og 2. kvartal Forankring i DAS Repræsentation. Sektorer: PLO-H, Kommuner (KKR), Region Hovedstaden Organisatorisk: faglig, administrativ repræsentation og ledelsesmæssig forankring og ejerskab Det vil primært være personaleressourcer Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. Der pågår lige nu (efterår/vinter ) et arbejde med udarbejdelse af en vejledning for overordnet revision af forløbsprogrammerne. Herunder også tema om differentierede indsatser. Følgende trin skal gennemføres: 1) Baseret på dette arbejde skal formuleres kriterier for udvælgelse af målgrupper. 2) Vurdering af, hvor vi mangler viden ift. disse målgrupper.3) Eventuel indhentning af yderligere viden inden 4) udvikling og afprøvning af indsatser. Forberedende arbejde er igangsat. Faseplan afventer denne færdiggørelse. Forventes opstart med fase 1 i løbet af efteråret Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. evaluering og implementering Primært personaleressourcer Igangsat

29 Nye 2. sam/psyk Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -3 af 8 Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger. For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. Der har været igangsat en række forskellige projekter med fokus på at forbedre samarbejdet om mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug. Med afsæt i erfaringer fra sådanne samarbejdsprojekter afprøves en ny organisatorisk model for samarbejdet med fokus på fælles tværsektorielle teams, der arbejder med integreret udredning og behandling af målgruppen. Der skal som del af projektevalueringen tages stilling til generel udbredelse af projektet. Modellen vil tage højde for de nationale retningslinjer for koordinerende indsatsplaner. Der vil ligeledes blive arbejdet med koordineret indsatsplaner under indsats 54 (revision af samarbejdsaftaler) Projekt vedr. udvikling af Evaluerings- og analysemodellen, herunder en rehabiliteringsdatabase pågår. Der skal ske et videre udviklingsarbejde med databasen inden implementering i kommuner og hospitaler. Der skal udarbejdes en implementeringsplan. For KOL sker arbejdet i samarbejde med den nationale KOL-database - og er således et nationalt samarbejde. Det er pt ikke afklaret, hvorvidt der også for diabetes kan ske en videre udvikling og implementering på nationalt plan eller om der skal køres videre med en regional løsning. Fase 1: 1. kvartal 2015 Fase 2: 2. kvartal 2015 til 4. kvartal kvartal 2017 Fase 3: fra 1. kvartal 2018 Fase 1: Igangsat og forventes afsluttet februar 2015, fase 2: 2. kvartal 2015, fase 3: fra 3. kvartal Afventer ny gruppestruktur Ledelsesrepræsentanter fra psykiatrien og socialpsykiatrien. Sundhedsfaglige aktører med særlig viden og erfaring i behandling af mennesker med psykisk sygdom og misbrugsbehandling Er et delprojekt i et større projekt (Evaluerings- og analysemodellen) om monitorering af forløbsprogrammerne. Projektet forventes forankret i en separat styregruppe for Evaluerings- og analysemodellen Økonomitræk håndteres i regionalt allerede afsatte budgetmidler Igangsat Igangsat Kommunik ation Medicin Følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet anvisninger for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående punkter skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. NSI - digitalisering med effekt følges. Kommunikationsbehovet på områderne skal afdækkes og der skal udarbejdes aftaler for anvendelse og implementere eksisterende relevante MedCom standarder evt udvikle nye. Se også indsats nr 15. Udviklingen af standarderne sker på landsplan i regi af MedCom At udarbejde aftale for området Det må forventes at arbejdet med områderne løber i hele aftale perioden. Arbejdet i forhold til Psykiatrien er i gangsat Det forventes at der medio 2015 er udarbejdet aftale for området obli 2015 obli 2018 Afventer ny gruppestruktur. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt Opgaven løses i arbejdsgruppen FMK-tværs Arbejder i gangsat i Arbejdsgruppen FMK-tværs - se bemanding i denne. På alle områderne vil der i de udredende faser primært trækkes på personaleressourcer. Når der skal implementeres kan det betyde tekniske tilkøb både i regionalt herunder også praksis og kommunalt regi - dertil kommer eventuelle tilpasninger af arbejdsgange, der eventuelt kan koste ekstra ressourcer. primært personaleressourcer i henholdvis i kommunalt, regionalt og i praksis regi Igangsat Igangsat Obli Patientsikk erhed Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. Det vil kræve en lovændring at kunne åbne op for at se data på tværs af sektorer i DPSD. Derfor foreslås, at der i stedet nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe af risikomanagere i Region Hovedstaden, der skal se på, hvordan vi kan udveksle data mest hensigtsmæssigt. Denne arbejdsgrupper er allerede initieret i det tværsektorielle netværk for risikomanagere. Opstart medio Forankret i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed 2015 Patientombuddet vil understøtte den tværsektorielle læring af de utilsigtede hændelser ved, at man kan dele initiativer, handlingsplaner projekter etc. og har i denne forbindelse udarbejdet en vidensdatabase, hvor alle sektorer kan melde deres ind, som så bliver synligt for alle sagsbehandlere i DPSD, når de lokker sig ind i databasen. Denne forventes lanceret medio 2015.

30 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -4 af Patientsikk erhed Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. Der er nedsat tværsektorielle patientsikkerhedsfora under samordningsudvalgene hvor kommune og hospitaler mødes, men der har manglet repræsentanter fra almen praksis. Der er givet midler til at Praksiskonsulenterne fremover deltager i disse tværsektorielle patientsikkerhedsfora 2 gange årligt. Dette træder i værk primo Patientsikkerhedsrådet for praksissektoren har i efteråret ændret kommissorium til at inkludere kommunale repræsentanter og et mere tværsektorielt fokus på læring og indsatser. De tværsektorielle patientsikkerhedsfora træder i kraft primo Patientsikkerhedsrådet træder i kraft marts Forankret i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Primært personaleressourcer. Der er midler så praksiskonsulenter kan deltage 2 gange årligt i patientsikkerhedsfora Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. (red. forløbprogrammer for KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme, lænderyg-lidelser, kræftrehabilitering og palliation, erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børnsamt og evt. psykiske lidelser) Der skal udarbejdes forslag (bruttoliste med relevante indikatorer) til hvordan man kan følge implementeringsgrad - generelt og for det enkelte forløbsprogram. Derudover skal der skabes overblik eksisterende (rehabiliterings)tilbud og indholdet af disse mhp. at fastlægge et ensartet kvalitetsniveau i indholdet af indsatserne. Arbejdsgruppen/grupper nedsættes primo Og forslag til indikatorer, overblik over indikatorer, indhold i eksisterende tilbud og anbefalinger til fastsættelse af kvalitetsniveau for indhold skal foreligge medio Afventer ny gruppestruktur Primært personaleressourcer Igangsat Kronisk sygdom /DÆMP Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen. (red. data der kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser). Projektets analysedel er sat i gang i samarbejde med Københavns Kommune. Der vil på baggrund af analyserne ske en yderligere afgrænsning af målgrupper for mulig afprøvning af forebyggende intervention. Der vil efter gennemførte analyser ske en bredere inddragelse af interessenter med henblik på at vurdere resultater og muligheder for udvikling og afprøvning af intervention. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2. kvartal Afventer ny gruppestruktur Primært personaleressourcer - og der er afsat regionale budgetmidler til udarbejdelse af analyser. Midler til afprøvning af intervention skal der efterfølgende søges midler til enten interne budgetmidler, ekstern fondsmidler eller andet Igangsat Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Der pågår aktuelt et telemedicinsk sårvurderingsprojekt mellem de Fase 1: Projektperiode til ultimo august 29 kommuner og regionens 5 hospitaler med sårcenterfunktion Fase 2: september 2015 og frem Projektet gør det muligt for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker overgår projektet til drift. ansat på plejehjem via en telemedicinsk løsning at sende billeder og beskrivelser af sår og få rådgivning af specialister på regionens sårcentre via elektronisk kommunikation. Projektet har fokus på diabetiske fodsår og venøse bensår, men andre sårtyper herunder tryksår indgår ligeledes. Projektet afsluttes ultimo august 2015, hvorefter det overgår til drift. Projektet indeholder en kompetenceudviklingsdel, hvor hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem deltager i et 5 dages telemedicinsk sårkursus. Kurset forventes videreført, når projektet overgår til drift. I forbindelse med evaluering af projektet udarbejdes der indikatorer på området Arbejdsgruppe og projektleder Sårspecialister på hospitaler. Hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem uddannes i telemedicinsk sårpleje, hvorefter de kan varetage sårplejefunktionen via telemedicin. Administrative medarbejdere fra Telemedicinsk Videncenter, Københavns Kommune til projektledelse og implementeringsspecialist til understøttelse af kommunerne. Det forventes at der kommer en national finansieringsmodel Igangsat

31 Kronisk 6 sygdom /DÆMP Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -5 af 8 Øvrige Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud. (Skal løftes i sammenhæng med indsats 56) Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region. Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 56) med henblik på at udarbejde en overordnet ramme omkring lægelige ordinationer Der skal løbende være fokus på om beslutninger i regionen og/eller kommunerne indebærer større, strukturelle og princielle flytninger. Herunder skal det særligt sikres, at dette fokus er tilstede i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag. Fase 1: 2. kvartal 2015 Fase 2: 3. og 4. kvartal Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering løbende Arbejdsgrupper nedsættes ved behov og sammensættes på en måde, der sikrer at de nødvendige kompetencer er tilstede i forhold til håndtering af de konkrete opgaver der foreslås overdraget. Sundhedsfaglige (klinisk faglige og Primært personaleressourcer administrative) (både regionale og kommunale), ledelsesrepræsentation og PLO Det vil primært være personaleressourcer i forarbejdet. Alt efter hvilken opgave der ønskes overdraget vil det afføde økonomiske konsekvenser. Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt sag. Hele perioden Forebyggel se + rehab. Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelsesog rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler Fastsætte arbejdsgange, så direktioner halvårligt får mail om: Din Kommune/DIT Hospital tilbyder ifølge SOFT Et netværk af lokale kontaktpersoner, skal sikre en ensartethed i hvilke tilbud der findes på SOFT og have ansvaret for at indholdet løbende er opdateret. Der er nedsat et netværk med lokale kontaktpersoner fra hvert hospital som har ansvar for at sikre at de rette tilbud er beskrevet korrekt på SOFT. Kommuner har direkte kontakt med Sundhed.dk omkring sikring af opdatering af indholdet. Det skal sikres, at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2-3 kvartal Sikre at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Udarbejde retningslinjer så der løbende fremover sikres opdatering. Fase 3 resten af aftaleperioden/fremover 2015 Afventer ny gruppestruktur. Samordningsudvalg IT, administrative primært personaleressourcer Misbrug Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling Der nedsættes arbejdsgrupper på af tværs af region, kommuner og 1. fase: september -november almen praksis, der kan arbejde videre med en præcisering og fase: - december juni fase: definering af opgaverne: a) at få kvalitetssikret og skabt ensartethed i 3-4 kvartal 2016 fht. informationer ved henvisningsprocedurer, samt ved visitationspraksis. Således at der bliver skabt ensartethed i procedurerne i region, kommuner og almen praksis b) Evt. arbejde med idéen om at skabe en 'vidensbank/samlet site' mhp. at understøtte mulighed for gensidig faglighedsparring i fht. borgere med misbrug/mistanke om psykisk skrøbelighed/belastning/lidelse (gælder målgruppen af borgere, som ikke er indskrevet eller i behandling i behandlingspsykiatri). Yderligere kræver ovenstående en kommunikations indsats. Vigtigt er der er ledelsesmæssig opbakning til at føre opgaverne ud i den virkelige verden Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Understøttelse af tværfaglighed og afklaring af borgerens samlede problematikker. Således at der sikres en helhedsorienteret indsats, lettere arbejdsgangen, samt sikring af en hurtigere intervention. primært personaleressourcer Forebyggel se + rehab /børn For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. Børneastma: Det anbefales at afvente NKR fra SST om "Diagnostik og behandling af astma hos børn". KOL: Indsats om et styrket fokus på tidlig opsporing af borgere med KOL i almen praksis skal konkretiseres og aftales i praksisplan for almen praksis. Opmærksomhed på finanslovsaftale Børneastsma: FASE : med udgangspunkt i NKR om børneastma vurderer om, der bør nedsættes en regional implementeringsgruppe. KOL: Hånteres i regi af praksisplanen for almen praksis obli Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Børneastma: Kræver kendskab til børneområdet. Finanslov Obli

32 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -6 af Kommunik 1 ation Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse Med afsæt i KORA evalueringen samt øvrige erfaringer med den nuværende kommunikationsaftale, udarbejdes en revideret kommunikationsaftale. Interessenter inddrages undervejs. Der skal udarbejdes og afholdes pilottest inden endelig godkendelse. Der skal udarbejdes plan for implementering Fase 1: 2014 Fase 2: hele Fase 3: fra 1. kvartal Den Centrale Koordinering DCK, som er nedsat af DAS igangsætter og gennemfører revideringen. Der er endnu ikke taget stilling til hvem der skal igangsætte og gennemføre implementeringen Der skal være repræsentanter fra kommuner og hospitaler med indblik i medcom standarder og arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og itklyngeformænd/kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Revideringen vil trække på personaleressourcer i kommunerne, hospitalerne og regionsadministrationen (foregår i 2015). I forhold til implementeringen vil dette afhænge af hvordan denne planlægges. Igangsat Kommunik ation 52: Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien (børn+unge+psyk 15: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi Implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet Indsats 15 og 52 skal løftes i sammenhæng 52: Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien - herunder også børne og ungdomspsykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes. Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. 15: Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes. Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. It-udviklingsgruppen har foretaget udredning af det ambulante område og udkast til aftale vil blive forelagt DAS ved årdsskiftet 14/15. På det psykiatriske område foreligger to MedCom rapporter - en analyse og en handleplan. Faseplan på det psykiatriske område fase 1: Det er ikke muligt at lave en faseplan før der er sket national afklaring.. Faseplan på det akutte område. Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Faseplan på børneområdet Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af Arbejdet i fht psykiatrien og det ambulante område er opstartet i UG-gruppe for IT og Informationsudvikling Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og itklyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt. Delvist Igangsat Psyk 54: Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift. 36a: Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 36a, 39, 47 og 54 håndteres sammen. 36a: Der skal sikres entydige og let tilgængelige henvisningsmuligheder for Almen Praksis når man ønsker at få et barn henvist til børnepsykiatrien /ønsker vurdering af om barnet skal henvises til børnepsykiatrien. 39: Der skal ske en afklaring af, hvordan almen praksis kan henvise til børne, og ungdomspsykiatrien, særligt i tilfælde hvor der er behov for forudgående udredning/testning i PPR-regi. Afklaringen skal bl.a. forholde sig til de barrierer, der identificeres i samarbejder, herunder bl.a. reglerne i folkeskoleloven mv. 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. (psykisk sygdom) Voksenområdet: Fase 1: 1. kvartal 2015 Fase 2: 2-4. kvartaler 2015 Fase 3: Start 1. kvartal 2016 Børneområdet: Fase 1: 2. kvartal 2015 Fase 2: 3. og 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 Fase 3: start 2. kvartal Arbejdsgruppe vedr. revision af Ledelsesrep. Fra psykiatrien, og kommunerne. samarbejdsaftale på Faglig repræsentation fra kommunerne, led voksenområder. socialrådgiver fra region hovedstaden psykiatri, Arbejdsgruppe vedr. revision af en praksiskonsulent fra almen praksis, en rep. samarbejdsaftale på Fra PLO-Hovedstaden børneområder. (Kommissorier godkendt af DAS 22. aug 2014) Igangsat 39: Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri 47: Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. (psykisk sygdom) 54: De gældende samarbejdsaftaler på hhv voksen og børne- og ungeområdet skal revideres og opdateres. Heri indgår de koordinerende indsatsplaner, se også indsats 11. Der skal udarbejdes planer for implementering og aktiviteter i forbindelse med aftalerne samt udredes hvordan der kan arbejdes med systematisk elektronisk understøttelse.

33 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -7 af Kronisk 3.1 sygdom /DÆMP For at skabe overblik og effektiv Igangsætte et evalueringsarbejde med henblik på at kortlægge og ressourceudnyttelse vil vi sikre anbefale optimering af anvendelsen af regionale og kommunale koordinering og implementering i forhold ordninger, som følger op på en udskrivning. Implementeringer af til forløbskoordination og de regionale anbefalinger. og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt kommunale ordninger, der følger op efter udskrivning. (red. forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter) Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2., 3. og 4. kvartaler Eventuel Fase 3: Er forankret itværsektoriel Forskningsenhed (Projektleder), Styregruppe med regionale og kommunale repræsentanter, Lokale samordningsudvalg Sundhedsfaglige og administrative (både regionale og kommunale), kompetencer indenfor kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder I fase 1 og 2 er det primært personaleressourcer. Implementering af anbefalinger kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift Igangsat Kommunik ation Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren Forvaltningen af udsendelse af epikriser ligger på de enkelte hospitaler. Der vil blive arbejdet med justeringer af arbejdsgange frem til at implementeringen af Sundhedsplatformen, som vil kunne formidle nogle af arbejdsprocesserne. Forberedelser med analyser og omlægninger af arbejdsgange: 1-3 kvartal Implementering 4. kvartal Opgaven er forankret regionalt og på de enkelte hospitaler Økonomi er internt regionalt Kronisk sygdom /DÆMP Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Der skal nedsættes en implementeringsgruppe med faglige repræsentanter fra hospitalerne: RH, NOH og HEH samt CHR, CSU og kommuner, der skal arbejde med implementering af anbefalingerne. 1. Kickoff primo status primo obli 2016 aktuelt forankret i implementeringsgruppe. Afventer derudover ny gruppestruktur Rehabilitering, Sygeplejefaglig, Kompetenceudvikling, viden om forløbsprogrammer og kræftpatienter Primært personaleressourcer ved udarbejdelse af en fælles plan. Der kan være ekstra ressourcer til igangsættelse af efterfølgende implementering afventer økonominotat Igangsat Obli Kronisk sygdom /DÆMP Udvikling af implementeringsplaner vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af børn/unge og voksne er igangsat i Implementeringsplanen forventes godkendt i 2015, hvorefter implementering af planens indsatser igangsættes. Der skal udarbejdes et økonominotat, som beskriver evt. økonomiske konsekvenser af planernes indsatser Udvikling af planerne er igangsat i 2014 Planerne forventes godkendt i DAS i 2015 Implementering af planernes indsatser opstartes i obli 2016 udvikling af implementeringsplaner er forankret i arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner Igangsat Obli Forebyggel se + rehab For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Sammenhæng til indsats 72 og 73. Tidsplan afhænger af national udmelding og SST`s informationsmøder medio januar Tidligst i 2016 forventes udviklet en ny GOP obli 2016 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, skal afklares 2015 Obli

34 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 2 - Side -8 af Forebyggel se + rehab. For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. Metoden til udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser skal gennengås mhp på ressourceffektivitet. Undersøge om der er mulighed for frikøb. 2015: Implementere allerede igangsatte genoptræningsforløbsbeskrivelser 2016: afdække de økonomiske konsekvenser og udpege nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og implementering Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, De økonomiske konsekvenser skal i 2016 afdækkes i forbindelse med udpegning af nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse i 2017 og 2018 Delvist Igangsat Forebyggel se + rehab. Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Den ny Bekendtgørelse og vejledning opdeler i fire genoptræningsniveauer. De eksisterende snitflade-kataloger, skal på den baggrund revideres. Sammenhæng til indsats 73 og 68. FASE 1: 1. kvartal 2015 Fase 2: Tidsplan afventer national udmelding jfr. Indsats obli 2015 Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, ortopædikirurgi, neurologi ergoterapi, børneområdet primært personaleressourcer. Flyttes eksisterende snitflader kan det give anledning til behov for ressourcer Obli Forebyggel se + rehab Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade når retningslinjerne kommer. Visitationsretningslinjerne implementeres som en del af implementeringsplanen for forløbsprogrammer for henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade Udvikling af planerne er igangsat i 2014 Planerne forventes godkendt i DAS i 2015 Implementering af planernes indsatser opstartes i obli.arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbprogrammer for rehab. af børn/unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Implementering via samordningsudvalgene afventer økonominotat 2015 Obli

35 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -1 af 4 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for V IMPLAN 16 (DAS 25.sept og SKU 2. okt) Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS. Faseopdeling: Fase 1 er den indledende administrative fase hvor kommisorier udarbejdes ud fra en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaven og godkendes i DAS. Udpegningsprocessen gennemføres og arbejdsgruppen etableres og der indkaldes til 1. møde. Fase 2 indeholder den forberedende fase hvor arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer projektbeskrivelse/plan for opgaveløsningen som evt skal godkendes af DAS. Arbejdsgruppen løser opgaven i henhold til kommissoriet og leverer produkter til godkendelse i DAS. Der indgår eventuelt en høringsfase og/ eller en pilotafprøvning. Fase 3 indeholder forberedelse af implementering. arbejdsgruppens medlemmer skal eventuelt tilpasses af hensyn til inddragelse af de rette kompetencer. Der udarbejdes en implementeringsplan der eventuelt godkendes i DAS. Herefter kommer implementering. Økonomi: Der skelnes mellem to standardformuleringer i forhold til de overordnede økonomibetragtninger: 1) primært personaleressourcer og 2) Ekstra ressourcer til igangsættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering Indsa ts nr. afsnit i SA3 Emne Indsatsbeskrivelse Opgaven Tidsplan eventuelt opdelt i faser Start Nye sam Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren Opgaven er afhængig af, at der er aftalt principper jfr indsats 5. Derefter skal der udarbejdes et samlet oplæg til proces og indhold: a. Kriterier for udvælgelse aftales (skal der aftales en 'ansøgningsprocedure', hvilke kriterier skal modelprojektet opfylde, hvilke øvrige hensyn skal være en betingelse for udvælgelse) b. Betingelser for modelprojektets afprøvning aftales (skal der eksempelvis afsættes en central pulje til at understøtte projektets afprøvning, skal der nedsættes et centralt projektsekretariat der kan være behjælpelig med opstart, implementering og drift) c. Krav til dokumentation og evaluering aftales (for at sikre sammenlignelighed på tværs af projekter og dokumentation der kan bruges, hvis et modelprojekt ønskes udbredt af andre aktører eller i andre områder) Udvælgelse af modelprojekter a. Udvælgelse b. For hvert projekt aftales en konkret udmøntningsplan (opstart, reference til evt. projektsekretariat, datoer for statusmøder, dokumentation og afslutning) Fase 1: 1. kvartal Fase 2: kvartaler 2016 herunder løbende evaluering efter de aftalte kriterier for dokumentationen. Fase 3: 2017 Slutdat o Organisatorisk forankring og ansvar for igangsættelse og gennemførelse af tidsplan Prioritering Arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer 2016 Løbende evaluering og afsluttende opsamling/rapport efter en afprøvningsperiode på 1-2 år afhængig af projektets omfang. Evt. afholdelse af en samlet konference/temadag, hvor resultater og erfaringer udbredes til en bred interessentgruppe Kronisk sygdom /DÆMP For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (2015) Denne opgave skal ses i sammenhæng med udvikling og afprøvning af differentierede indsatser. Metoderne skal bruges til at identificere sårbare borgere med henblik på, at de skal tilbydes en indsats mere målrettet deres behov. Der er følgende trin i arbejdet med udvikling af metoder: 1) Hvilke kriterier er der for sårbarhed og derved hvilke målgrupper (fx etniske, multisyge etc.) 2) Afgrænsning af problemstillingen, herunder hvilke udfordringer er der knyttet til de forskellige målgrupper. 3) Hvad ved vi om, hvilke metoder der kan bruges til de afgrænsede målgrupper og 4) udvikle eller udvælge metoder Fase 1: 3+4. kvartal Fase 2: Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Børn For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-er med syge børn. Der skal udvikles en model for samarbejdet, som sikre bedre hjælp til socialt sårbare familier. Der skal ske en afdækning af målgrupper, dvs. hvor behovet er størst, fx sårbare familier med børn med psykiatriske diagnoser eller familier med børn med specifikke somatiske kroniske sygdomme. Der skal beskrives hvilken type tværsektoriel indsats, som vil hjælpe disse familier. Indsatsen afventer erfaringer fra igangværende initiativer på området [360 grader- projekt for sårbare familier, resultater fra Børnedatabasen Børns Sundhed, herunder analyser fra SIF vedr. kobling med socioøkonomi og LPR]. Afprøvning af model, evaluering og overvejelser omkring evt. udbredelse. Afventer resultater fra Uafklaret - Børn? 2016 igangværende arbejde. Fase 1 og 2: 3-4. kvartal 2016.

36 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -2 af Svangre For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. Det er/har været mange lokale tværsektorielle projekter om sårbare gravide. Der er således en vis "projektræthed" på området samtidig med, at der ikke er et samlet overblik over projekterne. Der er således behov for en samlet evaluering af tidligere/igangværende tværsektorielle projekter. Evaluering bør have fokus på, hvilke anbefalinger der vil kunne udbredes bredt for at sikre en bedre indsats over for sårbare gravide. Fase I: 2 kvartaler i 2016 Fase 2: Forberedelse og analyse, 3-4 kvartaler i 2016/17 Fase 3: implementering af anbefalinger 2016 Fødeplanudvalg Kronisk sygdom /DÆMP Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst Patientsikkerhed Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem rele-vante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb. Afventer national juridisk afklaring og beslutning om databasen. Grundlaget for datafangst er beskrevet i overenskomsten og Sundhedsloven. Indsatsen forventes indarbejdet i praksisplanen. Opgaven: Informations og læringsspredning. Afventer praksisplan Opstart medio Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan obli/ 2016 Administrativt oplæg DAS sekretariatet - Forankret i DAS 2016 Tidsafgrænset arbejdsgruppe vedr. patientsikkerhed 2016 Obli Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. Der pågår allerede rådgivning af kommunerne med udgangspunkt i sundhedsprofilarbejdet herunder strategier for forebyggelse ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS). Denne rådgivning skal udvikles med henblik på anvendelse af data og prioritering af indsatser, herunder skal der foregå en afgrænsning i forhold til specifikke evalueringsprojekter. Desuden skal der være fokus på snitflader til rådgivning i andet regi, eksempelvis fra nationalt niveau. Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering. 1. fase: 1. kvartal fase: kvartal styregruppe for sundhedsprofilarbejdet - FCFS Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. A) Vedr. datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og multisygdom, se under pkt. 23. B) Rådgivning vedr. differentierede indsatser udfoldes i takt med, ar der høstes erfaringer fra andre indsatser i sundhedsaftalen. vedr. A) Fase 1: 1. kvartal Fase 2: kvartal Vedr. B) Faseplan er afhængig af øvrige indsatser i sundhedsaftalen og må derfor afklares senere Vedr. A) se under pkt. 23. Vedr B) Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Rådgivning Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. Kommunernes behov for let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete forløb for borgere med Fase 1: kvartal komplekse behov beskrives, herunder behov for systematisering af adgangen. Efterfølgende udarbejdes en Fase 2: 2017 aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering Hospitalsdirektionerne Forskning For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. Forud for igangsættelsen af forskningsprojekterne skal der identificeres områder hvor der er særligt stort behov for at gennemfører tværsektorielt forankrede forskningsprojekter. Herudover skal der identificeres kommuner med interesse og mulighed for at indgå i forskningsprojekter. Processen skal udarbejdes under hensyn til budgetprocessen i de deltagende kommuner. Der skal udarbejdelse konkrete oplæg til "forskningsprojekter" og indhentes tilsagn fra involverede kommuner, godkendelse i SKU. Fase 1: 1. kvartal 2016: Fase 2: 2-3 kvartal 2016: Fase 3: fra 4. kvartal Styregruppen for tværsektorielt forskningssamarbejde Forebyggelse + rehab Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32) 1) Definere hvilke borger-patientgrupper der er tale om. 2) Indgå lokale aftaler om henvisning til kommunale tilbud forud for operation - denne del af indsatsen skubbes til 2017 Fase 1: 1. kvartal Fase 2 og 3: resten af Samordningsudvalgene 2016

37 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -3 af Børn Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. Det skal være nemt at få overblik over, hvilke tilbud der findes til børn i familier med misbrugsproblemer. Der skal træffes beslutning om, om det fx også er SOFT-portalen, der er mest hensigtsmæssig hertil. Fase I: De nuværende tilbud (primært kommunale) afdækkes og det afklares, hvem der typisk henviser hertil og om der er andre faggrupper, som evt. ikke henviser pga. manglende kendskab. Dvs. målgruppen for formidlingen af tilbuddene skal indkredses. Fase III: Det besluttes, hvad der er mest hensigtsmæssigt mht. synliggørelse. Fase 3: Implementering Uafklaret - Børn? Psyk Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. Afventer generisk model for forløbsprogram fra Sundhedsstyrelsen Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Psyk Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Der skal sikres synlighed omkring eksisterende forebyggelsestilbud (sammenhæng til indsats 32) - herefter skal principper aftales. Den konkrete implementering aftales i Samordningsudvalgene. Fase 1: 1. kvartal 2016 Fase 2: 2. og 3. kvartal 2016 Fase 3: aftales i Samordningsudvalgene 2016 Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Kommunikation Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. Udarbejdes aftale for området med udgangspunkt i lokale erfaringer. Der udarbejdes et administrativt udkast til aftale på baggrund af erfaringer i Midt og Bornholm Administrativt oplæg DAS sekretariatet - Forankret i DAS Kronisk sygdom /DÆMP Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats. Følge op på implementering af redskaber til tidlig opsporing, herunder afklaring af, hvorvidt der er behov for understøttende aktiviteter i kommunerne og almen praksis opstart 2016 med foranalyser 2016 Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Kronisk sygdom /DÆMP Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse og oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik. (sammnenhæng til indsats 29) Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 29) med henblik på at udarbejde aftaler for det tværsektorielle samarbejde omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Fase 1: 1. kvartal 2016 Fase 2: 2. og 3. og 4. kvartaler Fase 3: 2017 og Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Svangre Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af behovet for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. Nyfødte udskrives i dag meget tidligt efter fødslen, hvilket medfører en del genindlæggelser, typisk som følge af manglende etablering af velfungerende amning. Der er tal, som tyder på en markant stigning, men også metodemæssig tvivl om, hvordan dette opgøres. Der er derfor behov for en analyse på området, som er grundig mht. hvilke diagnoser osv. der medtages. Der er en ny vejledning til dataopgørelse fra SST/SSI, som skal inddrages. Fase I: Beskrivelse af analyseopgaven. Fase II: Analyse. Fase III: Konklusioner/anbefalinger Fødeplanudvalg Medicin Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Der skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Afventer resultatet af FMK tværsektoriel arbejdsgruppen se punkt 17 Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser 2016

38 Punkt nr Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016 Bilag 3 - Side -4 af Medicin Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Med udgangspunkt i notat fra marts 2014 om tværsektorielle anbefalinger for medicingennemgang/ajourføring i Region Hovedstaden udarbejdes forslag om en model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Når modellen er godkendt udarbejdes en implementeringsplan. Dernæst er opgaven at få modellen implementeret og efterfølgende evalueret. Fase 1: 1. kvartal Fase 2: 2., 3. og 4. kvartaler i Fase 3 : Fase 4: evaluering 1. kvartal Medicinfunktionen på Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler Kronisk sygdom /DÆMP Etablere indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. Indhold i og organisering af indsatserne beskrives i implementeringsplanerne vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af erhvervet hjerneskade for hhv. børn/unge og voksne (jf. indsats 63). Der foretages en prioritering ift. opstart af de enkelte indsatser i hhv og 2017 på baggrund af økonominotat og implementeringsplaner Arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner Kronisk sygdom /DÆMP Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen (demens) opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. Skal håndteres i forbindelse med revision af programmet - se indsats 66 Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i 2016 Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Kronisk sygdom /DÆMP Forløbsprogrammet for demens - Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. At revidere forløbsprogrammet i løbet af 2015 med endelig godkendelse i DAS primo Se indsats 65. Fortsat implementering af det nuværende program med særligt fokus på almen praksis. - obs til praksisplanen Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Forebyggelse + rehab For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. Sikre videndeling og best pracise på området. Sag til SFR ortopædkirurgi? 2016 Hospitalsdirektionerne 2016

39 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -1 af 7 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Count down til Pendlernettet 2. Resumé Trafikinformationen på pendlernettet fremtidens hovednet for kollektiv trafik på Sjælland - skal styrkes, som del af Movias Trafikplan Derfor ansøger Movia sammen med 18 kommuner, Region Hovedstaden og Lokalbanen A/S om støtte til at opgradere stoppestederne i byer uden for Storkøbenhavn med realtidsinformation via såkaldte count down moduler. Opgraderingen skal understøtte et mål om 6,3 mio. flere påstigere i 2020 i områderne region Sjælland og Nordsjælland. Udbredelsen af realtidsinformation skal højne kvaliteten af den samlede rejse ved at reducere den oplevede gene ved ventetid og skift. Count down moduler giver her passagererne den helt basale information, der er så vigtig på stoppestedet, nemlig svaret på "hvornår kommer min bus?" Usikkerhed om, hvor længe det varer, før bussen kommer, er en af de vigtigste årsager til, at passagerne vægter ventetiden op mod tre gange så tungt som selve transporttiden. Samtidig kan de bruges til at informere ved driftsafvigelser. I alt dækker projektet indkøb og installation af ca moduler, 14 TUS-skærme til de større lokalbanestationer og indkøb af 100 designstandere, som skal løfte den samlede oplevelse af stoppestedet. Indsatsen vurderes at styrke kundetilfredsheden mærkbart blandt de ca. 17 mio. påstigere, der årligt benytter de udvalgte stop/stationer, og skønnes på den baggrund at tiltrække omkring flere årlige påstigere til den kollektive trafik. Dato: 26/

40 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -2 af 7 3. Baggrund Kommuner og regioner fastsatte med Movia trafikplan 2013 målene for at få flere passagerer, og herunder også passagervækstmålene i yderområderne af Movia. I Område Nord i region Hovedstaden er målet 3 mio. flere påstigere i 2020, mens det tilsvarende mål i region Sjælland er 3,3 mio. kr. Et af midlerne var at udpege "pendlernettet"; et nyt hovednet af de vigtigste linjer i den lokale og regionale betjening, som skal kendetegnes ved høj stabilitet - pendlerne skal kunne stole på det. Pendlernettet skal samtidig styrkes bl.a. ved at øge driften af og give et samlet kvalitetsløft af stoppestederne. Forbedret trafikinformation gennem øget brug af realtid fremhæves her som et vigtigt punkt. Den teknologiske mulighed er allerede i dag til stede i kommunerne i hovedstadsområdet og indfases i busserne i region Sjælland i løbet af Fra Movias seneste kundepræferenceundersøgelse ved vi, at muligheden for god trafikinformationen er et af de områder, som har stor betydning for passagererne og dermed spiller en vigtig rolle ift. at tiltrække flere passagerer. Count down giver passagererne den helt basale information, der er så vigtig på stoppestedet, nemlig svaret på "hvornår kommer min bus?" Usikkerhed om, hvor længe det varer, før bussen kommer, er en af de vigtigste årsager til, at passagererne vægter ventetiden op mod tre gange så tungt som selve transporttiden. Erfaringer fra evaluering af tidligere projekter, bl.a. indførelsen af A-busser i Køge og Helsingør, viser da også, at Count down er ét af de tiltag, der opleves meget positivt. I Køge angav 7 ud af 10 passagerer på stoppesteder med realtid, at det er en væsentlig forbedring ved rejsen, og mange fremhævede netop at de oplevede ventetiden kortere. Movia har indhentet tilbud på næste generation af count down moduler, og de udmærker sig i forhold til ældre modeller på en række punkter, herunder at de har større, tydeligere og mere fleksibel skærm, der også kan bruges til vise driftsforstyrrelser. Samtidig er de robuste over for hærværk og drives af en kombination af batterier og solceller, der reducerer omfang af vedligehold, herunder at batterierne ikke skal skiftes så ofte. De nye moduler testes netop nu i Frederiksberg kommune for at fastlægge det endelige layout. På den baggrund koordinerer Movia en fællesansøgning til Yderpuljen om støtte til at give stoppestederne på pendlernettet, herunder også lokalbanerne i Nordsjælland, et løft. Projektet dækker primært indkøb og installation af count down moduler, men også indkøb og installation af designstandere og infoskærme til et udvalg af lokalbanestationer. Dato: 26/

41 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -3 af 7 4. Formål Formålet med projektet er at forbedre informationsniveauet og dermed rejseoplevelsen for de mange passagerer på pendlernettet uden for Storkøbenhavn. Pendlernettet er det overordnede hovednet af busser og lokalbaner på Sjælland. Nettet binder Sjælland sammen, føder ind til jernbanenettet og forbinder yderområder og mindre byer med hovedbyerne. Pendlernettet skal være et net som pendlerne på hele Sjælland kan stole på ligger fast, og er samtidig der hvor det største passagerpotentiale er. Installation af count down moduler skal understøtte dette net og give det et synligt og mærkbart løft. Count down modulerne installeres som udgangspunkt i alle byer over 200 indbyggere, som dækkes af pendlernettet. Som infrastrukturanlæg skal count down modulerne dermed støtte op omkring den fortsatte udvikling af pendlernettet og fremme den positive passagerudvikling nettet er inde i. Dermed spiller projektet en vigtig rolle i at understøtte kommunernes og regionernes mål om 6,3 mio. nye passagerer frem mod 2020 i region Sjælland og den nordlige del af region Hovedstaden. Med den udvalgte geografi og med pendlernettet som udgangspunkt rammer investeringen både en stor del af Sjællands yderområder og landsbyer og giver et serviceløft, der hvor efterspørgslen er størst. Dato: 26/

42 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -4 af 7 5. Projektets indhold Projektet dækker indkøb og installation af i alt 977 count down moduler. Samlet fordeler antallet af count down moduler sig geografisk jf. nedenstående: Tabel 1 Overblik over kommunernes ønsker til count down moduler på pendlernettet i deres område. Kommune Antal moduler installeret pr. år I alt Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Region Sjælland i alt Allerød Fredensborg 61 Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Region Hovedstaden i alt Lokalbanen A/S i alt 35 Alt i alt Lokalbanen har som del af projektet udarbejdet en analyse af behovet for realtid på stationerne og søger på den baggrund tilskud til indkøb af 35 count down moduler, designstandere til at installere dem i samt 14 TUS skærme til de største stationer. Flere kommuner har ligeledes behov for at indkøbe og installerede designstandere som del af projekter og der søges derfor endvidere om støtte til indkøb og installation af 100 designstandere. 4 Dato: 26/3 2015

43 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -5 af 7 6. Passagertal før projektets gennemførelse De stop/stationer på pendlernettet, der ansøges om støtte til, betjener i alt 16,9 mio. påstigere på årsbasis alene på pendlerlinjerne (jf. Movias regnskab 2014). Hertil kommer, at count down modulerne også kan benyttes til at vise information om linjer uden for pendlernettet, der hvor de betjener samme stop som pendlerlinjerne. Som en sideeffekt af opgraderingen af pendlernettet vil mange passagerer på øvrige linjer således også få glæde af tiltaget. Omfanget af disse passagerer er dog ikke estimeret nærmere. 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Count down moduler vil øge tilfredsheden hos kunderne, og derfor ventes de at øge passagertallet, som konsekvens af bedre venteforhold. Passagereffekten er svær at isolere fra andre effekter, men erfaringer fra tidligere Movia-projekter med installation af count down viser, at 2 % tilvækst kan bruges som et forsigtigt skøn. Gennemførelse af projektet skønnes dermed samlet at medføre en vækst på ca årlige påstigere på pendlernettet alle sammen nye påstigere i den kollektive trafik. Hertil kommer passagereffekten på de linjer uden for pendlernettet, der betjener samme stop som pendlerlinjerne. Her vil passagererne også opleve et serviceløft som kan understøtte en passagerfremgang. 8. Øvrige succeskriterier for projektet Et af formålene med projektet er at øge informationsniveau undervejs på rejsen til gavn for passagererne. Dette gælder ikke mindst ved driftsafvigelser, hvor skærmene kan bruges til at informere specifikt. Dette skal give en samlet positiv indvirkning på kundetilfredsheden, som især bør give sig udslag i tilfredsheden med information på stoppestedet. 9. Projektorganisering Movia står for at koordinere ansøgning og har samtidig ansvaret for projektledelsen videre frem. Ud over projektledelsen står Movia for at udarbejde de endelige installationsplaner sammen med kommunerne, indkøbe udstyr og installere udstyret på stoppestederne. 18 kommuner, Region Hovedstaden og Lokalbanen A/S står for at medfinansiere indkøbet af modulerne og inddrages i øvrigt i processen omkring udarbejdelsen af den endelig installationsplan. 10. Tidsplan Tidsplanen fremgår af nedenstående figur. Ved tilsagn om støtte bruges andet halvår 2015 på detailplanlægning med kommunerne, herunder en detaljeret gennemgang af stoppestederne, opstilling af installationsplan og endelig bekræftelse og bestilling fra kommunerne. På den baggrund bestilles det samlede antal moduler til opsætning i 2016 hos leverandøren. Installationen vil forløbe gennem 2016, 2017 og 2018, mens evalueringen og den endelige afrapportering finder sted ultimo Tilskuddet ønskes udbetalt i 4 rater Dato: 26/

44 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -6 af , 2.H Installationsplaner 2. Indkøb af udstyr 3. Installation af udstyr 4. Evalue ring 5. Proje ktledelse Udbe taling af tilskud Afrapportering 11. Rapportering af projektet Projektets rapportering følger tidsplanen under afsnit 10. Der afrapporteres således årligt i januar, mens den endelige afrapportering finder sted i slutningen af I afrapporteringerne oplistes status for: Projektets fremdrift, målt gennem indkøbt og installeret udstyr Overholdelse af tidsplan Udfordringer og ændringer i projektet Årsregnskab, herunder redegørelse for budgetafvigelser Vurdering af udviklingen på succeskriterierne. Ved den endelige afrapportering foretages en udvidet gennemgang af ovenstående punkter, suppleret med: Endeligt revisionspåtegnet projektregnskab Effektvurdering passagertal Effektvurderingen vil ske gennem sammenligning af konkrete før- og eftertal for passagertal. 12. Projektets finansiering Overordnet budget for projektet fremgår af Tabel 2. For tidsopdeling henvises der til projektets detaljerede budget vedlagt som bilag. Det samlede budget for projektet udgør ca. 30 mio. kr. fordelt med 50 % finansiering fra Yderpuljen og 50 % medfinansiering fra projektets parter 18 kommuner, Region Hovedstaden, Lokalbanen A/S og Movia. Af det samlede budget går ca. 25 mio. kr. til indkøb og installation af count down moduler samt 100 designstandere på i alt ca. 942 stoppesteder på pendlernettets buslinjer i de 18 kommuner, der deltager. På lokalbanestationerne i Nordsjælland opgraderes realtidsinformationen for samlet ca. 4 mio. kr. Der er afsat 0,85 mio. kr. til løbende projektledelse, herunder udarbejdelse af implementeringsplaner med kommunerne og Lokalbanen samt evaluering og revision. 6 Dato: 26/3 2015

45 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -7 af 7 Tabel 2 Overordnet projektbudget (inkl. moms) fordelt på hovedposter og underposter. Støtte fra Yderpuljen Medfinansiering fra projektets parter Projektets samlede omkostninger 1. Count down i Region Sjælland Indkøb af count down moduler Indkøb af 14 T US-skærme Indkøb i 35 designstandere Installation inkl. gravearbejder på stationer Projektledelse - tidsforbrug Movia Projektledelse - tidsforbrug Lokalbanen A/S I alt Uforudsete udgifter (5 %) i alt % 50% Indkøb af count down moduler Installation - inkl. tidsforbrug Movia Indkøb af 100 designstandere Installation af 100 designstandere 1. I alt 2. Count down i region Hovedstaden Indkøb af count down moduler Installation - inkl. tidsforbrug Movia 2. I alt 3. Count down og udstyr til lokalbanerne 3. I alt 4. Projektledelse og evaluering Projektledelse og evaluering - konsulent Revision Alt i alt Procentandel Projektet ønskes udbetalt i 2 rater. Iht. til tidsplan og detaljeret budget falder første medio 2016 og udgør i ca. 60 %. Succeskriteriet for denne rate er at alle count down moduler til opsætning i 2016 er indkøbt (ca. 600) samt at alle designstandere og al udstyr til lokalbanerne er indkøbt. Sidste rate falder med projektafslutningen ultimo 2019 og udgør ca. 40 %. 7 Dato: 26/3 2015

46 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Enhed for Grøn Transport Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web Journal nr.: Dato: 28. august 2015 Bilag 2: Realtidsmoduler på Lokalbanen Typer af moduler I sagen Realtidsmoduler på Lokalbanen indstilles indkøbt to typer af realtidsmoduler til lokalbanestationer; Skærme til større stationer og mindre realtidsvisende moduler til mindre stationer. Desuden indstilles indkøbt designstandere til stationer som foreslås indrettet med moduler. I dette korte bilag viser de forskellige elementer, samt gives et kort prisoverslag på enkeltelementerne. Realtidsmodul: Det særlige modul modtager information om togets position, som omregnes til en forventet ankomsttid for toget til den pågældende station. Samme skærm kan også vise næste busafgange, ved de stationer som også betjenes af buslinjer. Skærmene er dobbeltsidet, og består af en højopløsningsskærm som kan vise grafik og tekst i hvilken som helst grafisk opsætning. Panelet er solcelledrevet (en lille solcelle på toppen af standeren). Hvor der dog også er mulighed for at opsætte moduler på en såkaldt rørstander vil de pågældende lokalbanestationer blive udstyret med såkaldte designstandere (vist til venstre) som kendes fra busstoppestederne. Prisen per modul er cirka kr. for et dobbeltsidet modul, mens standeren koster cirka kr. per enhed, plus omkostninger til fæstning af standeren (typisk støbes en fod i beton).

47 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 2 - Side -2 af 2 Realtidsskærm: Ved de større lokalbanestationer opsættes realtidsvisende skærme som alternativ til de mindre moduler. Disse kan vise mere information, men kræver strømtilførsel via kabel. Der er flere leverandører af skærme, som enten kan være vægophængt eller på separat stander, og kan være udendørs eller indendørs. Den dyreste løsning med egen stander koster cirka kr. mens en løsning med en vægophængt skærm udendørs koster cirka kr. Skærmen kan, ligesom realtidsmodulerne, vise afgange, grafik samt tekst, information eksempelvis angående driftsforstyrrelser og korrespondancer, og kan vise både bus og tog afgange fra den pågældende station. Placering og typer Placering af de enkelte skærme og moduler er ikke endeligt fastlagt, samt ligeledes om det eventuelt egner sig bedst som dobbelt/enkeltsidet modul eller vægophængt eller separat placeret skærm. Den endelige placering bliver aftalt i dialog mellem Movia, Region Hovedstaden og Lokaltog, som vil gennemgå de individueller placeringer. Side 2

48 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -1 af 34 Opgradering af Hillerød Station April 2015 Afrapportering

49 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -2 af 34 2 Opgradering af Hillerød station afrapportering Baggrund Borgmestrene fra de fem nordsjællandske kommuner; Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør har, støttet af Region Hovedstaden, anmodet transportministeren om i fællesskab at gennemføre en forundersøgelse af en ombygning af Hillerød station. Arbejdet med opgradering af Hillerød station blev igangsat med et kommissorium besluttet den 26. marts Der skal undersøges to løsninger: 1. En lokalbaneløsning: at etablere sporforbindelse mellem Lokalbanens sydvestlige linje, Frederiksværksbanen, og Lokalbanens nordlige linjer til Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør 2. En lokalbane- og S-togsløsning: lokalbaneløsningen samt udvidelse af S-togsbetjeningen af Hillerød fra 10-minuttersdrift til 5-minuttersdrift ved etablering af et vendeanlæg. Desuden indgår lokalbaneløsningens behov i forhold til udformningen af den nye Favrholm station på Frederiksværkbanen ved det nye Hospital Nordsjælland i undersøgelsen. Der er tale om en forundersøgelse på definitionsfaseniveau jf. ny anlægsbudgettering (NAB) fase 1. Desuden indgår en godhedsvurdering af de trafikale effekter samt en vurdering af behov for togmateriel. Forundersøgelsen er gennemført i en arbejdsgruppe, der refererer til en styregruppe. I begge grupper deltager Transportministeriets departement, Hillerød Kommune (repræsenterer også kommunerne Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør), Region Hovedstaden, Lokalbanen, DSB og Movia. Banedanmark varetager formandskabet i arbejdsgruppen og i styregruppen. Grontmij er tilknyttet opgaven som teknisk rådgiver, og undersøgelsen er holdt indenfor et budget på 1,0 mio. kr. Region Hovedstaden bidrager for de lokale parter med 50 % og staten med 50 % af omkostningerne til rådgiver. Endvidere stilles egne ressourcer til rådighed. Med aftale af 12. juni 2012 om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik er der reserveret 15,6 mio. kr. (2013-priser) i statsligt bidrag til en ombygning af Hillerød station. Lokalbaneløsningens formål Det væsentligste formål er at skabe mulighed for direkte tog fra bl.a. Helsingør og Helsinge til den nye station i Favrholm syd for Hillerød ved det kommende Hospital Nordsjælland. Løsningen vil

50 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -3 af 34 3 også medføre, at lokalbanens tog fra Frederiksværkbanen til lokalbanens værksted ikke længere behøver at køre på tværs af S-togssporene. Forundersøgelsen omfatter dels forslag med udgangspunkt i nuværende trafikomfang på lokalbanen og dels regionens visionsplan, som indebærer et udvidet trafikomfang på lokalbanen. Med en ombygning i Hillerød samt en udvidelse i Favrholm, hvor der udover det hidtil forudsatte anlæg etableres en krydsningsstation og et vendespor, kan man etablere fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang. I så fald kan der køre 6 tog i timen pr. retning mellem Hillerød og Favrholm stationer, hvoraf 3 tog i timen skal vende i Favrholm og 3 tog i timen bindes sammen med Frederiksværkbanen (se figur side 5). De hidtil forudsatte statslige, regionale og kommunale midler til etablering af en station i Favrholm omfatter kun en sideperron på det eksisterende enkeltspor (trinbræt). Dette giver kun mulighed for standsning med Frederiksværkbanens tog. Hvis flere tog skal betjene Favrholm, bliver der behov for et udvidet anlæg. Uden den nævnte udvidelse i Favrholm kan der etableres delvis gennemkørsel, hvor 3 tog i timen efter en ombygning i Hillerød køres i samdrift med Frederiksværkbanens (se figur side 4). I disse tog opnås dermed direkte forbindelse til Favrholm. De øvrige 3 tog i timen må vende i Hillerød. Passagerer fra disse til Favrholm må stige om i Hillerød til enten S-tog eller Frederiksværkbanens tog. Opstillede køreplaneksempler viser, at man i begge tilfælde kan spare vendetid ved samdriften med Frederiksværkbanen, således at man kan afvikle den samlede køreplan med et togsæt mindre på lokalbanen end i dag. Hvis visionsplanen realiseres, vil det medføre en betydelig driftsudvidelse i forhold til den nuværende trafik. Således udvides fra 2 til 3 tog i timen på lokalbanens linjer til både Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør. I så fald skal der køre 8 tog i timen pr. retning mellem Hillerød og Favrholm, hvoraf 5 tog i timen skal vende i Favrholm. Desuden skal 1 tog i timen vende i Hillerød (se figur side 5). Dette kræver udover ombygning i Hillerød en udvidelse i Favrholm, hvor der etableres en krydsningsstation og to vendespor. Regionens visionsplan, nuværende køreplan og de belyste muligheder med fuld eller delvis gennemkørsel efter ombygning i Hillerød fremgår af figurerne på side 4-5. I bilag 1 findes tilhørende eksempler på køreplantabeller. Der er tale om eksempler. Fx kan det være muligt at sammenbinde Frederiksværkbanens tog med andre toglinjer end vist. Det er dog ikke muligt at sammenbinde samtidig med alle tre nordlige linjer. Alle baner kører i halvtimesdrift i dagtimer. Derfor kan kun sammenbindes med en af banerne. I myldretider kører endnu et tog, som kan sammenbindes med en anden strækning. Det betyder samtidig, at der i scenariet med delvis gennemkørsel, nuværende trafikomfang ikke kan etableres direkte forbindelse til Favrholm fra alle tre nordlige linjer på samme tid. I det viste eksempel er der etableret direkte forbindelse til Favrholm fra Lokalbanelinjen til Tisvildeleje og i myldretiden fra Lokalbanen til Gilleleje.

51 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -4 af 34 4

52 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -5 af 34 5

53 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -6 af 34 6 Pris for lokalbaneløsning i Hillerød Forundersøgelse viser, at den billigst mulige ombygning til realisering af lokalbaneløsningen i Hillerød vil koste 149 mio. kr. (2015-prisniveau inkl 50% NAB-tillæg), uanset om man vil realisere visionsplanen eller bevare det nuværende trafikomfang. En delvis gennemkørsel uden udvidelse i Favrholm kræver også samme ombygning i Hillerød. Det vil således også koste det samme. De nødvendige sporforbindelser koster 121 mio kr at etablere. Det skal bemærkes, at der heri indgår et særdeles usikkert skøn vedrørende sikringsanlæg. Problemet er nærmere beskrevet i bilag 2. Anlægsoverslagene vil blive opdateret, når der foreligger nærmere oplysninger. Øverste figur viser nuværende spor og perroner på Hillerød station (S-togsspor med blåt, lokalbanens spor med grønt). Nederste figur viser sporombygninger i lokalbaneløsningen (nye spor med rødt, nedlagte spor med grå, desuden er korridorer for nye gangveje angivet med rødt). Udover de nødvendige sporforbindelser indgår en forlængelse af en eksisterende gangtunnel med etablering af elevatorer for at skabe adgang til perronerne, idet den nuværende perronadgang i niveau afbrydes af de nye sporforbindelser. Dette koster 28 mio kr at etablere. Denne billigste løsning (L1) giver forlængede gangveje for en række rejsestrømme i forhold til i dag. Især

54 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -7 af 34 7 rejsetrømme på tværs af stationen får markant forlænget og besværet gangvej, som både indebærer brug af eksisterende gangbro og omvej via gangtunnel. Der er foretaget en godhedsvurdering af gangvejsløsningerne, som viser store tidstab for gangstrømmene i Hillerød i denne løsning i forhold til den nuværende situation. Beregning af tidsforbrug er baseret på en simpel opgørelse af de forskellige gangvejes længde. Der er forudsat en ganghastighed på 5 km/t på flade strækninger og 3 km/t på trapper og regnet med nuværende passagerantal i Hillerød. Ændringer på Hillerød station berører mange brugere. Det er en af landets 10 største stationer. På S- banen og lokalbanen var der i 2014 tilsammen 7,0 mio togrejser årligt på Hillerød station, hvilket er på niveau med fx Lyngby, Vesterport eller Odense. Yderligere 1,5 mio gangture passerer årligt gennem stationen. Det er især mange af disse, som vil opleve store tidstab med den billigste løsning (L1). Gangforbindelser i Hillerød i billigste løsning (L1) Derfor er der undersøgt en udvidet løsning (L2), hvor man udover gangtunnel-forlængelsen også etablerer en ny 4 meter bred gangbro henover hele sporterrænet med trapper og elevatorer, der også kan tjene som bydelsforbindelse. I så fald etableres ikke elevatorer ved gangtunnellen, og den eksisterende gangbro nedrives. Denne løsning vil koste 175 mio kr. Godhedsvurderingen af denne løsning (L2) viser, at der nu kun er meget små tidstab sammenlignet med i dag. Sammenlignet med den billigste løsning er der tidsgevinster for 60 mio kr (Nettonutidsværdi, NNV, i 2015) og ekstra anlægsomkostninger for 27 mio kr. Det forbedrer det samfundsøkonomiske resultat med 34 mio kr. I lokalplanen for byudviklingsområdet (Campusområdet) øst for stationen er brofæstet placeret en anelse længere mod nord i forhold til eksisterende brofæste. Et mere diagonalt forløb af gangbroen med mere direkte tilknytning til byudviklingsområdet vil medføre kortere gangtider. Desuden foreslås en direkte trappe til busterminalen, som udover kortere gangtider vil reducere trængsel. En sådan løsning (L3) vurderes at forøge prisen med 7 mio kr til 182 mio kr. Til gengæld forbedres den samfundsøkonomiske nettonutidsværdi med yderligere 12 mio kr. Sammenlignet med i dag er der nu en lille tidsgevinst.

55 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -8 af 34 8 Hvis denne gangforbindelse ønskes udformet som tunnel, vil den samlede løsning (L4) i stedet koste 214 mio kr. Dette er så dyrt i forhold til gevinsterne, at det medfører et betydelig dårligere samfundsøkonomisk resultat end begge udvidelser med gangbro (L2 og L3). Gangforbindelser i Hillerød i udvidet løsning med enkleste nye gangbro (L2) Gangforbindelser i Hillerød i udvidet løsning med mere direkte gangbro (L3), der også kan udføres som gangtunnel (L4) Diplomingeniør Marie Zølner har i sit afgangsprojekt fra DTU Transport i marts 2015 opbygget en simuleringsmodel for fodgængeradfærd på Hillerød station. I denne er testet nogle af de foreslåede gangvejsløsninger (L1 og L2). Resultatet fremgår af figurer side 9, der illustrerer den beregnede trængsel (fodgængerdensitet) i de mest belastede tidsrum i løbet af spidstimen klokken

56 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -9 af 34 9 Resultatet viser, at der i den billigste løsning (L1) vil forekomme kritisk trængsel med mærkbart nedsat ganghastighed i gangtunnelen og på den eksisterende gangbro i de mest belastede situationer i spidstimen. Problemet haves allerede i dag på den nuværende gangbro. Hvis gangtunnelen suppleres med den ny brede gennemgående gangbro (L2), vil disse hændelser ikke længere forekomme. Løsningerne med den mere direkte gangforbindelse (L3 og L4) vil vise et stort set tilsvarende mønster. Resultat af fodgængersimulering (L1 øverst og L2 nederst) i det mest belastede tidsrum i løbet af spidstimen på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og Farverne viser trængsel målt ved fodgængerdensitet (passerende fodgængere pr kvadratmeter). Rød angiver områder med kritisk trængsel, som giver mærkbart forlængede rejsetider. Orange angiver begyndende trængsel med lidt forlængede rejsetider, gul angiver befærdet, men uden problemer, grøn noget trafik, lysblå begrænset trafik og mørkblå ingen trafik. Som det ses er der i den mest belastede situation betydelige forsinkelser på den eksisterende gangbro og i gangtunnelen i L1, men ingen særlige problemer i L2 (L3 og L4 vurderes at give lignende resultater).

57 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -10 af Der er også vurderet andre løsninger. Man kan eventuelt nøjes med den ny gangbro og undgå udgifter til forlængelse af eksisterende gangtunnel, som i stedet må fjernes. Denne løsning (L5) koster 159 mio kr. Den medfører dog trængsel samt længere gangveje for en række store rejsestrømme, der samlet set medfører større ulemper for passagererne end i den billigste løsning og derfor også et meget dårligt samfundsøkonomisk resultat. Løsning hvor der kun etableres ny gangbro i enkleste udformning (L5) Den ny gangbro eller gangtunnel kan evt. helt undværes, hvis den eksisterende perrontunnel udover forlængelsen til stationsbygningen også forlænges helt til østsiden af sporterrænet til stien langs østsiden til byudviklingsområdet. En sådan løsning (L6) koster 196 mio kr og vil ligeledes medføre trængsel samt længere gangveje for en række rejsestrømme. For passagererne er det en bedre løsning end den billigste løsning og betydelig bedre end løsningen, hvor der kun etableres gangbro (L5), men ikke så god som de udvidede løsninger (L2 og L3). Stor forlængelse af eksisterende gangtunnel (L6)

58 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -11 af Anlægsomkostninger for lokalbaneløsningens elementer i Hillerød. Anlægselementerne, der indgår i hver løsning, er markeret med X er i tabellen. Anlægselement pris Billigste Udvidet Andre løsninger (mio kr) L1 L2 L3 L4 L5 L6 Nødvendige sporforbindelser 121 X X X X X X Lille gangtunnel-udvidelse (u. elevator) 16 - X X X - - Lille gangtunnel-udvidelse (m. elevator) 28 X Stor gangtunnel-udvidelse (m. elevator) X Ny gangbro, enkleste udførelse (m. elevator) 37 - X - - X - Ny gangbro, mere direkte forløb (m. elevator) X Ny gennemgående gangtunnel (m. elevator) X - - Nedrivning eksisterende gangtunnel X X Samlet anlægsomkostning i Hillerød (mio kr) Heraf til gangveje (mio kr) Beregnede tidsgevinster (timer pr år samt mio kr pr år og NNV i mio kr) for de forskellige gangvejsløsninger sammenlignet med nuværende situation (negative tal angiver samlet gangtidsforlængelse). Disse tidsgevinster indgår i godhedsvurderingen af de samlede lokalbaneløsninger. Tidsgevinst (timer/år) Billigste Udvidet Andre løsninger L1 L2 L3 L4 L5 L6 Togrejser Øvrige brugere total Årlig værdi (mio kr/år) -2,7-0,3 0,5 0,6-4,6-0,8 Netttonutidsværdi i 2015 (mio kr) Det fremgår af ovenstående, at L4 er bedste løsning, når man alene ser på forholdene for de rejsende. L3 er dog næsten lige så god. Og begge medfører lidt bedre forhold end i dag. L5 er klart dårligste løsning, som medfører betydelige ulemper sammenlignet med nuværende forhold. Billigste løsning L1 giver også mærkbare ulemper. L2 og L6 giver små ulemper. Godhedsvurdering af de forskellige gangvejsløsninger (L2-L6) i forhold til billigste løsning (L1) (nettonutidsværdi NNV i 2015). Anvendes til sammenligning af gangvejsløsningerne. NNV i 2015, mio kr (2015-prisniveau) Udvidet Andre løsninger L2 L3 L4 L5 L6 Anlægsomkostning Tidsgevinst Arbejdsudbud Resultat ift. billigste løsning (L1) Det fremgår af ovenstående, at L3 er den mest optimale løsning til genetablering af adgangsforhold efter sammenbindingen af lokalbanerne set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor man sammenvægter dels gevinster for de rejsende og dels ulemper i form af anlægsomkostninger.

59 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -12 af Hidtil forudsat anlæg i Favrholm Indtil nu har staten i en politisk aftale om Elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 afsat 46,5 mio kr (i 2012-prisniveau svarende til ca. 49 mio kr i 2015-prisniveau) til etablering af en station ved det kommende Hospital Nordsjælland. Dette beløb omfatter alene etablering af sideperroner ved S-banens spor med nødvendige trapper og elevatorer samt bidrag til en indre forplads med gangveje etc. Derudover er der forudsat etablering af en regionsfinansieret perron ved Frederiksværkbanen, et kommunalt finansieret forpladsanlæg samt et lokalfinansieret stianlæg til det nye Hospital Nordsjælland. Samlet anlægsoverslag for dette indtil nu forudsatte anlæg er 161 mio kr i 2011-prisniveau, hvilket svarer til ca. 172 mio kr i 2015-prisniveau. Hidtil forudsat anlæg i Favrholm Anlægsoverslag 2011-prisniveau 2015-prisniveau (mio kr) Fysikestimat Inkl. NAB-tillæg inkl. NAB-tillæg Banedanmark, S-baneperroner m.m Lokalbanen, perron m.m Hillerød Kommune, forplads Lokalfinansieret sti og stibro I alt Hidtil forudsat løsning i Favrholm (giver kun mulighed for trafikering med Frederiksværkbanens tog) Merpris for lokalbaneløsning i Favrholm Det hidtil forudsatte anlæg i Favrholm giver alene mulighed for at standse med nuværende tog på Frederiksværkbanen. I så fald giver den foreslåede ombygning i Hillerød kun mulighed for at etablere delvis gennemkørsel med op til 3 tog i timen. Hvis der skal etableres fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang, dvs op til 6 tog i timen, er der behov for et vendespor samt etablering af en krydsningsstation, dvs. et ekstra spor, så togene fra hver køreretning kan passere hinanden. Løsningen kræver etablering af fem sporskifter, en bro, der

60 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -13 af fører det ekstra spor over en sti, tilpasning af perron og etablering af ekstra elevator m.v. Dette giver en meromkostning ift. de afsatte statslige og regionale midler på ca 82 mio kr. Hvis visionsplanen skal realiseres, dvs. gennemkørsel med op til 8 tog i timen, må der udover ovennævnte anlæg etableres et ekstra vendespor, hvilket kræver tre ekstra sporskifter og længere nyanlæg af spor. Dette giver en meromkostning ift. de afsatte statslige og regionale midler på ca 116 mio kr. Merpris i Favrholm ved etablering af fuld gennemkørsel i Hillerød (mio kr, 2015-prisniveau) Nuværende trafikomfang (krydsningsmulighed og 1 vendespor) Regionens visionsplan (krydsningsmulighed og 2 vendespor) Pris Udvidet løsning med krydsningsspor og 1 vendespor, som muliggør fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang (udvidelser i forhold til hidtil løsning markeret med rød) Udvidet løsning med krydsningsspor og 2 vendespor, som muliggør realisering af visionsplanen (udvidelser i forhold til hidtil løsning markeret med rød)

61 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -14 af Etablering af yderligere kapacitet Visionsplanen medfører en meget intensiv drift med 8 tog i timen mellem Hillerød og Favrholm. Der er undersøgt muligheder for at skabe større robusthed i trafikafviklingen. Det kan ske ved at etablere ekstra sporskifter nord for Hillerød dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm et ekstra indkørselsspor sydvest for Favrholm De to enkeltsporede baner mod Helsingør og Gribskov forløber parallelt de første ca. 700 meter fra Hillerød station. Ved etablering af ekstra sporskifter umiddelbart før forgreningen kan disse parallelle spor udnyttes som dobbeltspor for tog ad begge banestrækninger. Det kræver en merinvestering på 22 mio kr, hvilket umiddelbart forekommer at være en lav pris for en mærkbar ekstra robusthed. Det er desuden muligt at etablere et dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm. Der er tale om en strækning på 1400 meter. Et foreløbigt anlægsoverslag på screeningsniveau anslår merprisen for dette til 99 mio kr. Dette forekommer umiddelbart lav pris for en betydelig ekstra robusthed. Der kan også tilføjes et spor udenom vendesporene i Favrholm, som giver mulighed for konfliktfri indkørsel fra Frederiksværkbanen i Favrholm. Dette vurderes at koste yderligere 40 mio kr. Dette forekommer umiddelbart at være en høj pris i forhold til en formentlig beskeden effekt. Der er desuden undersøgt mulighed for at etablere ekstra opstillingskapacitet i Favrholm. Visionsplanen medfører større behov for togmateriel og dermed et større behov for opstilling. Det kan ud fra en driftsteknisk betragtning med fordel foregå i Favrholm, men kan også etableres andre steder. Vendesporene har hver kapacitet til 2 togsæt. De kan forlænges, så det giver mulighed for opstilling af yderligere 4 togsæt. Merprisen vurderes at være ca. 7 mio kr. mio kr (2015-prisniveau) pris Ekstra sporskifter nord for Hillerød 22 Dobbeltspor Hillerød-Favrholm 99 Ekstra indkørselsspor i Favrholm 40 Ekstra opstillingskapacitet i Favrholm 7 Mulige ekstra sporskifter nord for Hillerød er markeret med rødt

62 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -15 af Muligt dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm er markeret med rødt Muligt ekstra indkørselsspor fra Frederiksværkbanen i Favrholm er markeret med rødt Mulig forlængelse af opstillingsspor i Favrholm er markeret med rødt

63 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -16 af Samlet pris for lokalbaneløsning Såfremt man nøjes med trinbræt i Favrholm og kun etablerer delvis gennemkørsel til Favrholm med Frederiksværkbanens tog bliver prisen 149 mio kr for den billigste løsning til ombygning i Hillerød (L1) og 182 mio kr for den udvidede løsning med bedre gangveje (L3), som er vurderet samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Hvis man vil etablere fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang, skal man udvide i Favrholm med en krydsningsstation og et vendespor. Så bliver prisen 230 mio kr med den billigste løsning til ombygning i Hillerød (L1) og 264 mio kr for den udvidede løsning med bedre gangveje (L3). Hvis man vil realisere visionsplanen, skal man udvide i Favrholm med en krydsningsstation og to vendespor. Så bliver prisen 264 mio kr med den billigste løsning til ombygning i Hillerød (L1) og 297 mio kr for den udvidede løsning med bedre gangveje (L3). I forbindelse med visionsplanen kan der skabes øget robusthed ved at etablere ekstra sporskifter nord for Hillerød, dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm og ekstra sporindføring i Favrholm. Desuden kan der skabes ekstra opstillingskapacitet i Favrholm. Gennemføres alle tiltag bliver den samlede pris yderligere 168 mio kr, som skal lægges til 297 mio kr, hvis man vælger den udvidede løsning i Hillerød. Anlægsomkostninger for lokalbaneløsningens forskellige forudsætninger mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Omkostning i Hillerød Heraf sporforbindelser Heraf gangforbindelser Merpris i Favrholm Sum Godhedsvurderingen, som er en forsimplet samfundsøkonomisk beregning, viser i alle tilfælde en intern rente på omkring 3% for de billigste løsninger og mellem 3,5% og 3,8% for de udvidede løsninger. Dette er meget tæt på Finansministeriets anbefaling vedrørende tilstrækkelig samfundsøkonomisk rentabilitet på 4%. Forskellen mellem resultaterne for de udvidede løsninger er så lille, at de må konkluderes lige gode ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det betyder samtidig, at tidsfordelene ved mere gennemkørsel nogenlunde opvejer merudgifterne til anlæg og drift. Der er ikke regnet med løbende baggrundsvækst i godhedsvurderingen, men til gengæld er der heller ikke regnet med indsvingsperiode for de nye rejser til Favrholm. Der er foretaget en følsomhedsberegning med en baggrundsvækst på henholdsvis 1% og 2% årligt. I så fald fås en højere intern rente på henholdsvis 4,1-4,3% og 4,7-4,9%.

64 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -17 af Samlet godhedsvurdering (nettonutidsværdi i 2015, mio kr i 2015-prisniveau) for lokalbaneløsningens forskellige forudsætninger NNV, mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Anlægsomkostninger Tidsgevinst gangveje Tidsgevinst gennemkørsel Togdriftsomkostninger Arbejdsudbud Resultat Intern rente 2,9% 3,8% 3,0% 3,6% 2,9% 3,5% Følsomhedsvurdering af intern rente ved forskellige forudsætninger om baggrundsvækst Forudsat Nuværende trafikomfang Visionsplan Baggrundsvækst Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Pr. år efter 50 år Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) 0% 0% 2,9% 3,8% 3,0% 3,6% 2,9% 3,5% 1% 63% 3,2% 4,3% 3,5% 4,2% 3,4% 4,1% 2% 164% 3,6% 4,9% 4,1% 4,8% 4,0% 4,7% I denne forundersøgelse ses alene på effekterne af ombygning i Hillerød og udvidelse i Favrholm. Visionsplanen indeholder en driftsudvidelse, som medfører gevinster i mange andre relationer på lokalbanen, men også medfører anlægsomkostninger andre steder end i Hillerød og Favrholm, bl.a. til flere krydsningsstationer og nye standsningssteder. Godheden af disse tiltag ligger udenfor denne forundersøgelse at vurdere. Det er principielt muligt at udvide driften på linjerne nord for Hillerød som forudsat i visionsplanen uden at ombygge til gennemkørsel. En sådan situation er derfor sammenligningsgrundlag for vurderingen af ombygning i Hillerød og Favrholm i den løsning, som forudsætter visionsplanens køreplan. I de andre løsninger er det den nuværende køreplan, som er sammenligningsgrundlag. Cowi har for Lokalbanen udført en samfundsøkonomisk beregning af den samlede visionsplan, som viser et bedre resultat end denne godhedsvurdering. Det kan godt samtidig være tilfældet, idet der i visionsplanen indgår en lang række andre gevinster, som måske er billigere at opnå end tidsgevinsterne som følge af gennemkørsel i Hillerød. Banedanmark har ikke kunnet verificere den samfundsøkonomiske beregning af den samlede visionsplan.

65 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -18 af S-togsløsning I dag ender S-togssporene i Hillerød som blindspor ved perron. Der er undersøgt en ombygning med lokalbaneløsningen som udgangspunkt, så man i stedet får gennemgående perronspor med bagvedliggende vendespor. Samtidig fås øget opstillingskapacitet svarende til 2 ekstra togsæt og god forbindelse mellem vendespor og opstillingsspor. Løsningen vil blandt andet flytte en krydsningskonflikt syd for Hillerød, som i dag medfører 2 minutters ekstra køretid i den ene retning, til et sted hvor den kan håndteres bedre. Det giver et mere robust anlæg med forøget rettidighed og bedre muligheder for at køre flere tog. S-togsløsningen giver bedre mulighed for at opgradere S-togsbetjeningen af Hillerød fra nuværende 6 tog i timen til 12 tog i timen ved at føre S-togslinjen, der i dag vender i Holte, videre til Hillerød. Transportministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger projektet Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift. Arbejdsgruppen undersøger i øjeblikket de overordnede scenarier. Blandt andet undersøges det, om de forbedrede vendemuligheder på Hillerød station er en nødvendighed for at kunne køre 5-minuttersdrift til Hillerød med automatiske S-tog. Arbejdsgruppen vil i løbet af foråret 2015 opstille køreplanseksempler med og uden vendespor og analysere disse. Forundersøgelsen viser, at den foreslåede ombygning koster 137 mio. kr. (2015-prisniveau inkl. 50% NAB-tillæg). I forhold til lokalbaneløsningen bliver det nødvendigt at etablere en ekstra elevator til en S-togsperron, som afbrydes. Desuden skal det nordlige vendespor til lokalbanen (spor 16) flyttes, og en perron skal nyetableres. Eventuelt nødvendige ændringer på strækningen fra Holte til Hillerød forårsaget af det øgede togantal, fx øget behov for strømforsyning, er ikke undersøgt. Såfremt man i lokalbaneløsningen vælger billigste mulighed, hvor der alene sker en lille udvidelse af gangtunnel, skal der i S-togsløsningen efterfølgende ske yderligere udbygning af gangforbindelser. Enten skal der etableres en ny gangbro til 37 eller 45 mio kr afhængig af udformning. En anden mulighed er at udvide gangtunnelen til østsiden, hvilket har en merpris på 46 mio kr. S-togsløsningen (ændringer i forhold til lokalbaneløsningen vist med rødt)

66 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -19 af Der er foretaget en godhedsvurdering, dvs. en forenklet samfundsøkonomisk beregning, af tre forskellige principkøreplaner med forlængelse af 6 tog i timen mellem Holte og Hillerød i dagtimer. Første mulighed (K1) er at forlænge nuværende stoptog til Holte videre til Hillerød med stop undervejs i Allerød og Birkerød. I så fald bliver der kun tilnærmet 5-minuttersdrift med henholdsvis 3 og 7 minutter mellem togene. En anden mulighed (K2) er at forlænge disse tog til Hillerød uden stop i Allerød og Birkerød. Det giver ren 5-minuttersdrift og hurtigere rejsetid til Hillerød. Til gengæld opnås ingen fordele for store rejsestrømme i Allerød og Birkerød. Samlet giver denne løsning mindre tidsgevinster. En alternativ situation (K3) er en forlængelse med stop undervejs i Allerød og Birkerød med udgangspunkt i metro-lignende drift. Det betyder, at der ikke er benyttet nuværende køreplan som sammenligningsgrundlag, men en køreplan, hvor alle tog stopper ved alle stationer. I Hillerød har denne ca. 5 minutters længere køretid til København, men direkte forbindelse til Virum, Sorgenfri, Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej. Det giver et ringere udgangspunkt i Hillerød, Allerød og Birkerød, men forlængelsen medfører i så tilfælde en større gevinst. Der er ikke regnet med førerløs drift, som ville give et bedre resultat, idet driftsudvidelserne i så tilfælde bliver billigere. Værdien af de samlede tidsgevinster for de tre principkøreplaner med forlængelser fra Holte til Hillerød kan med udgangspunkt i nuværende passagertal beregnes til henholdsvis 38 mio kr årligt (K1), 22 mio kr årligt (K2) og 57 mio kr årligt (K3). Der er tale om betydelig større tidsgevinster end i lokalbaneløsningen. Sammenlignet med anlægsomkostningen på 137 mio kr er det store gevinster. Alligevel bliver det samlede samfundsøkonomiske resultat meget dårligere end i lokalbaneløsningen. Årsagen er, at forlængelsen fra Holte til Hillerød udløser markante ekstra togdriftsomkostninger. I lokalbaneløsningen medfører ombygningen, som giver mulighed for samdrift, derimod en effektivisering. S-togsløsningen udløser således hvert år ekstra 0,8 mio togkm og mere end togtimer. Desuden udløser det 3-4 togstammer ekstra. Ud fra transportøkonomiske enhedspriser vurderes meromkostningen til ca 70 mio kr årligt. Dette overstiger i alle tilfælde de årlige fordele. Dermed bliver det årlige resultat negativt selv uden anlægsinvesteringer. Den interne rente bliver negativ. Resultatet af godhedsvurderingen fremgår af nedenstående tabel. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i bilag 3. Godhedsvurdering af S-togsløsning, nettonutidsværdi i 2015 (mio kr i 2015-prisniveau) NNV i 2015 (mio kr) K1 K2 K3 Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdrift heraf togkørsel heraf personale heraf materielforbrug Arbejdsudbud Resultat Intern rente neg. neg. neg.

67 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -20 af Bilag 1: Køreplaneksempler Nuværende køreplan Delvis gennmkørsel med nuværende trafikomfang Helsingør O Helsingør O Grønnehave Grønnehave Marienlyst Marienlyst Højstrup Højstrup Hellebæk Hellebæk Ålsgårde Ålsgårde Skibstrup Skibstrup Saunte Saunte Karinebæk Karinebæk Hornbæk Hornbæk Horneby Sand Horneby Sand Kildekrog Kildekrog Dronningmølle Dronningmølle Firhøj Firhøj Søborg Søborg Stæremosen Stæremosen Gilleleje Øst Gilleleje Øst Gilleleje Gilleleje Fjellenstrup Fjellenstrup Pårup Pårup Græsted Græsted Græsted Syd Græsted Syd Saltrup Saltrup Mårum Mårum : 54 : 24 Tisvildeleje O : 51 : 21 : 24 : 54 Tisvildeleje O 51 : 21 : : 56 : 26 Godhavn : 48 : : 26 : 56 Godhavn 48 : : : 57 : 27 Holløse : 46 : : 27 : 57 Holløse 46 : : : 00 : 30 Vejby : 45 : 15 : 30 : 00 Vejby 45 : 15 : : : 32 Ørby : : 11 : 32 : Ørby : 11 : : 04 : Laugø : 39 : : : 04 Laugø 39 : : : 08 : 38 Helsinge : 37 : 07 : 38 : 08 Helsinge 37 : 07 : : 11 : 41 Duemose : 31 : 01 : 41 : 11 Duemose 31 : 01 : Kagerup Kagerup Gribsø Gribsø Slotspavillonen Slotspavillonen O Hillerød : : 32 : : 02 Helsingør O 41 : : 13 : : : : 38 : : 08 Snekkersten 37 : : 07 : : Helsingør O : : 41 : : 11 Mørdrup 32 : : 02 : : Snekkersten : : 45 : : 15 Kvistgård 30 : : 00 : : Mørdrup : : 48 : : 18 Langerød 26 : : 56 : : Kvistgård : : 54 : : 24 Fredensborg 24 : : 54 : : Langerød : : : : 25 Kratbjerg 21 : : : : Fredensborg : : 57 : : Grønholt : : 49 : : 10 Kratbjerg O Hillerød Grønholt Hillerød O O Hillerød Favrholm Brødeskov Hillerød O Gørløse Brødeskov Skævinge Gørløse Grimstrup Skævinge Ølsted Grimstrup Kregme Ølsted Lille Kregme Kregme Frederiksværk Lille Kregme Hanehoved Frederiksværk Melby Hanehoved Dyssekilde Melby Østerbjerg Dyssekilde Vibehus Østerbjerg O Hundested Vibehus Hundested Havn O Hundested Hundested Havn 25

68 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -21 af Fuld gennmkørsel med nuværende trafikomfang Helsingør O Grønnehave Marienlyst Højstrup Hellebæk Ålsgårde Skibstrup Saunte Karinebæk Hornbæk Horneby Sand Kildekrog Dronningmølle Firhøj Søborg Stæremosen Gilleleje Øst Gilleleje Fjellenstrup Pårup Græsted Græsted Syd Saltrup Mårum : 24 : 54 Tisvildeleje O 51 : 21 : : 26 : 56 Godhavn 48 : : : 27 : 57 Holløse 46 : : : 30 : 00 Vejby 45 : 15 : : 32 : Ørby : 11 : : : 04 Laugø 39 : : : 38 : 08 Helsinge 37 : 07 : : 41 : 11 Duemose 31 : 01 : Kagerup Gribsø Slotspavillonen : : 32 : : 02 Helsingør O 41 : : 13 : : : : 38 : : 08 Snekkersten 37 : : 07 : : : : 41 : : 11 Mørdrup 32 : : 02 : : : : 45 : : 15 Kvistgård 30 : : 00 : : : : 48 : : 18 Langerød 26 : : 56 : : : : 54 : : 24 Fredensborg 24 : : 54 : : : : : : 25 Kratbjerg 21 : : : : : : 57 : : Grønholt : : 49 : : O Hillerød Hillerød O Favrholm Brødeskov Gørløse Skævinge Grimstrup Ølsted Kregme Lille Kregme Frederiksværk Hanehoved Melby Dyssekilde Østerbjerg Vibehus O Hundested Hundested Havn 25

69 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -22 af Visionsplanen Helsingør O v Kulturværftet Grønnehave Marienlyst Højstrup Hellebæk Ålsgårde Skibstrup Saunte Karinebæk Hornbæk Horneby Sand Dronningmølle Firhøj Stæremosen Gilleleje Øst Gilleleje Fjellenstrup Græsted Græsted Syd Saltrup Mårum : 24 : 54 : Tisvildeleje O 21 : : 51 : : 26 : 56 : Godhavn 18 : : 48 : : 27 : 57 : Holløse 16 : : 46 : : 30 : 00 : Vejby 15 : : 45 : : 32 : : Ørby 11 : : : : : 04 : Laugø : : 39 : : : 08 : Helsinge 07 : : : : 57 : : Duemose : : 46 : Kagerup Gribsø 41 X X X X X Ny krydsningsstation X X X X X Slotspavillonen : : 35 : : 51 : 05 : Helsingør O : 25 : 39 : : 55 : : : : 40 : : 56 : 10 : Snekkersten : 21 : 35 : : 51 : : : : 43 : : 59 : 13 : Mørdrup : 17 : 31 : : 47 : : : : 45 : : 01 : 15 : Kvistgård : 15 : 28 : : 45 : : : : : : 04 : : Langerød : : 25 : : : : : : 51 : : 08 : 21 : Fredensborg : 08 : 22 : : 38 : : : : : : 09 : : Kratbjerg : : 19 : : : : : : : : 12 : : Grønholt : : 16 : : : : : : 56 : : 14 : 26 : Hillerød Øst : 02 : 14 : : 32 : : O Hillerød Hillerød O Favrholm Brødeskov Gørløse Skævinge Grimstrup Ølsted Kregme Lille Kregme Frederiksværk Hanehoved Melby Dyssekilde Østerbjerg Vibehus O Hundested Hundested Havn 25

70 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -23 af Bilag 2: Anvendte prisskøn på sikringsanlæg Banedanmarks Signalprogram er ved at udskifte signalanlægget på strækningen Jægersborg Hillerød, herunder både S-banedelen og lokalbanedelen. Anlægsoverslagene for lokalbaneløsningerne er baseret på en ombygning af dette endnu ikke færdig-etablerede nye sikringsanlæg i Hillerød. Leverandøren af sikringsanlægget (Siemens) har ikke været i stand til at give et skøn indenfor forundersøgelsens tidsfrist. Derfor har Grontmilj måttet afgive særdeles usikre prisskøn på ændringer i en igangværende leverance fra Siemens. Det nuværende sikringsanlæg i Hillerød er en ældre type (DSB 1946), som håndterer hele Hillerød station fra en lokal kommandopost. Signalprogrammet udskifter dette med et Siemens SICAS-anlæg, hvorefter hele den centralsikrede del af Hillerød station, dvs. både S-banedelen og lokalbanedelen, overgår til fjernstyring fra Trafiktårnet i København. Med denne løsning skal Lokalbanens tog overleveres mellem Lokalbanens fjernstyringscentral i Hillerød og Trafiktårnet ved stationsgrænsen i Hillerød. Der opstilles ydre signaler på de dele af sporanlægget i Hillerød, som benyttes af Lokalbanens tog. I øvrigt udstyres togene med det nødvendige interface-udstyr, der gør det muligt at befare og kommunikere med ERTMS på strækningen Snekkersten Helsingør. Signalprogrammet har oplyst, at der ikke er nogen tekniske hindringer for, at SICAS-anlægget i Hillerød udvides til at håndtere den foreslåede gennemkørsel på lokalbanen. Det kan ligeledes udvides til at håndtere en krydsningsstation og de foreslåede vendespor i Favrholm. En anden mulighed er at separere Lokalbanedelen fra Siemens SICAS-anlæg og opbygge selvstændigt anlæg SR-sikringsanlæg (type 1972, E-80 eller EBILOCK) for denne del af stationen. I så fald kan hele lokalbanen styres fra eget fjernstyringsanlæg. Samtidig undgås sammenblanding af to regelsæt (SR75 og OR). Grontmijs prisskøn for denne løsning viser, at det medfører en betydeligt højere pris i Hillerød (ca 75 mio kr) og en lidt højere pris i Favrholm (2-3 mio kr). Siemens har på et møde belyst en tredje mulighed, som er at adskille SICAS anlægget i to selvstændige SICAS sikringsanlæg, et for S-togsdelen og et for Lokalbanedelen. S-togsdelen fjernstyres så fra Trafiktårnet og Lokalbanedelen fra Lokalbanens fjernstyringsanlæg i Hillerød. Det har ikke været muligt at få et prisskøn for denne løsning. Samlet anlægsomkostning for lokalbaneløsningerne med forskellige sikringstekniske forudsætninger mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste Udvidet Billigste Udvidet Billigste Udvidet Udvidelse af SICAS Etablering af 72-anlæg Forskel

71 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -24 af Bilag 3: Godhedsvurderinger Fælles forudsætninger i alle beregninger Beregningerne udføres efter metoderne i transportsektorens manual for samfundsøkonomiske vurderinger. Anlægsomkostningen er forudsat i 2017 og med en restværdi i Tidsgevinster og togdriftomkostninger beregnes over en 50-årig periode fra 2018 til Anlægspris og togdriftsomkostninger tillægges en nettoafgiftsfaktor (NAF) på 32,5%. Udover anlægsomkostninger, tidsgevinster og togdriftomkostninger skal der ifølge metoden indregnes afledte effekter på arbejdsudbud, hvilket skal beregnes som 20% af effekten på tilskudsbehov samt 20% af effekten på rejsetid for erhverv og pendling. De årlige effekter regnes sammen til en samlet nettonutidsværdi i 2015 med en diskonteringsrente på 4% fra 2015 til 2050 og 3% derefter. Samlet fås følgende omregningsfaktorer fra anlægsomkostninger, årlige tidsgevinster og årlige togdriftsomkostninger til samlet nettonutidsværdi (NNV). Anlægsomkostning Tidsværdi Togdriftsomkostning NNV faktor bemærkning -1,03 anlæg i 2017, restværdi i 2067, tillægges NAF 24,99 løbende , fremskrives med BNP-vækst 25,84 løbende , tillægges NAF Tidsværdi beregnes ved at multiplicere tidsforbruget for rejsetid med en enhedspris på 93 kr pr time (2015-prisniveau) ud fra nedenstående vurdering af turformål. Ventetid beregnes med en faktor 2,0 og skiftetid med en faktor 1,5 i forhold til rejsetid. Desuden anvendes en skiftestraf svarende til 6 rejsetidsminutter. Tidsværdierne kommer fra transportøkonomiske enhedspriser. De opskrives over årene med den forventede BNP-vækst. Turformål Andel kr/time Erhverv 5% 398 Pendling 38% 83 Fritid 42% 83 Børn/unge 15% 42 Total rejsetid 100% 93 Ventetid faktor 2,0 186 Skiftetid faktor 1,5 139 skiftestraf 9,29 kr/skift Der regnes ikke med løbende baggrundsvækst i passagertal. Dette er dog indregnet i en følsomhedsberegning. Togdriftsomkostninger beregnes ved at multiplicere produktionsdata for henholdsvis drift og vedligehold, personale og materielforbrug med nedenstående enhedspriser, der kommer fra transportøkonomiske enhedspriser. Materieludgiften er en løbende afskrivning, som omfatter

72 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -25 af anskaffelsesudgift, finansiering, forsikring, fornyelse og bidrag til etablering af vedligeholdelsesfaciliteter over en 25-årig levetid. Drift/vedligehold - lokalbanetog Drift/vedligehold - S-tog Personaleforbrug Materiel - lokalbanetog Materiel - S-tog pris enhed 13,45 kr/togkm 28,64 kr/togkm kr/togtime 8,61 mio kr/togsæt/år 2,41 mio kr/togsæt/år Vurdering af gangvejsløsninger i Hillerød I godhedsvurderingen indgår effekter mht: Anlægsomkostninger Tidsgevinster Arbejdsudbud (afledt) Tidsgevinster er beregnet ved at opgøre tidsforbruget for den samlede gangtrafik på Hillerød station i nuværende situation samt i hver løsning. Gangtiden i de forskellige gangveje er beregnet ud fra en opmåling af gangvejenes længde i hver løsning. Der forudsættes en ganghastighed på 5 km/t på flade strækninger og 3 km/t på trapper. Skitse til opmåling af gangveje i Hillerød (afstande skrevet med rødt). Det årlige tidsforbrug fås ved at multiplicere gangtiderne med de årlige passagermængder, der er nærmere beskrevet i bilag 4. I tabeller på næste side er vist forbedringerne i gangtider i forhold til den billigste løsning (L1) i hver relation på stationen. Desuden er vist de beregnede samlede tidsgevinster sammenlignet med nuværende situation.

73 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -26 af Forskel i gangtid (sekunder) i løsningerne L2-L6 sammenlignet med L1 L2 Forskel gangtid (sekunder) L3 Forskel gangtid (sekunder) Vestsiden-sydlig Vestsiden-sydlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-nordlig Vestsiden-nordlig Busholdeplads Busholdeplads Østsiden Østsiden Perron 1 (sp 12) Perron 1 (sp 12) Perron 2 (sp 11/1) Perron 2 (sp 11/1) Perron 3 (sp 3/4) Perron 3 (sp 3/4) L4 Forskel gangtid (sekunder) L5 Forskel gangtid (sekunder) Vestsiden-sydlig Vestsiden-sydlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-nordlig Vestsiden-nordlig Busholdeplads Busholdeplads Østsiden Østsiden Perron 1 (sp 12) Perron 1 (sp 12) Perron 2 (sp 11/1) Perron 2 (sp 11/1) Perron 3 (sp 3/4) Perron 3 (sp 3/4) L6 Forskel gangtid (sekunder) Vestsiden-sydlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-nordlig Busholdeplads Østsiden Perron 1 (sp 12) Perron 2 (sp 11/1) Perron 3 (sp 3/4) Beregnede tidsgevinster (timer pr år samt mio kr pr år og NNV i mio kr) for de forskellige gangvejsløsninger sammenlignet med nuværende situation (negative tal angiver samlet gangtidsforlængelse) Tidsgevinst (timer/år) Billigste Udvidet Andre løsninger L1 L2 L3 L4 L5 L6 Togrejser Øvrige brugere total Årlig værdi (mio kr/år) Netttonutidsværdi i 2015 (mio kr)

74 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -27 af Vurdering af samlede lokalbane-løsninger Der er foretaget en godhedsvurdering af de samlede lokalbane-løsninger med ombygning i Hillerød og udvidelse i Favrholm, dvs. henholdsvis løsning med delvis og fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang, samt med regionens visionsplan, der indeholder udvidet trafikomfang i forhold til i dag. For hver af disse løsninger er foretaget en beregning både for billigste forslag mht gangveje i Hillerød (L1) og det samfundsøkonomisk bedste forslag, dvs. løsningen med lille udvidelse af gangtunnel suppleret af den direkte gangbro (L3). Mht alternativerne med nuværende trafikomfang sammenlignes med nuværende situation uden gennemkørsel. Mht visionsplanen medfører udvidelsen både gevinster og omkostninger andre steder end i Hillerød og Favrholm, hvilket ligger udenfor denne forundersøgelse at vurdere. Det er dog principielt muligt at udvide driften på linjerne nord for Hillerød som forudsat i visionsplanen uden at ombygge til gennemkørsel. En sådan situation er derfor basis for vurderingen af ombygning i Hillerød og Favrholm under forudsætning af visionsplanens køreplan. Således sikres, at det alene er de særskilte effekter af ombygningen i Hillerød og udvidelsen i Favrholm, som indgår i godhedsvurderingen. I godhedsvurderingen indgår effekter mht: Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdriftomkostninger Arbejdsudbud (afledt) Tidsgevinsterne omfatter: Ændringer i gangvejene i Hillerød (for hhv L1 og L3 i forhold til nuværende situation, er beregnet i forrige afsnit) Direkte togforbindelse nordfra til Favrholm Direkte togforbindelse nordfra til Frederiksværkbanen Gevinsten som følge af direkte togforbindelse nordfra til Favrholm beregnes på følgende måde: Alternativet er at skifte til S-tog i Hillerød. Med 10-minuttersdrift haves i gennemsnit 5 minutters skiftetid til næste afgang. Hertil kommer skiftetid som følge af gangtid mellem tog på anslået 2 minutter samt skiftestraf. Omvendt forventes 2 minutters opholdstid i Hillerød med direkte tog. Om aftenen er S-togsdriften mindre og skiftetiden dermed længere. Det er der set bort fra. Omvendt er der også set bort fra skiftemulighed til Frederiksværkbanen. Samlet svarer et skift dermed til 14,5 minutters rejsetid. Dette multipliceres med forventet antal passagerer nordfra til Favrholm. Cowi har for lokalbanen vurderet et samlet antal lokalbanerejser til hospitalet i Favrholm på knap årligt med visionsplanens køreplan. Disse er fordelt på de forskellige lokalbanestrækninger efter nuværende

75 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -28 af passagertal. Det giver rejsende årligt nordfra til Favrholm. Uden visionsplan er antaget 15% færre lokalbanerejsende til Favrholm. Det giver rejsende årligt. Med delvis gennemkørsel regnes med direkte forbindelse for rejsende årligt. Trafikstyrelsen har i notat om Stationsplaceringer mellem Allerød og Hillerød af vurderet et samlet rejsepotentiale på henholdsvis 0,5 mio rejser årligt uden anden byudvikling end hospitalet, 1,2 mio rejser årligt ved såkaldt harmoniseret byudvikling og 2,2 mio rejser årligt ved fuld udnyttelse af byrummelighed. S-banen må ud fra samme forudsætning som anvendt for lokalbanerne formodes at få omkring halvdelen af det samlede antal passagerer. Dermed svarer forventningen nogenlunde til Trafikstyrelsens vurdering ved harmoniseret byudvikling. Gevinsten ved at opnå direkte togforbindelse nordfra til Frederiksværkbanen beregnes på følgende måde: Alternativet er et skift til Frederiksværkbanens tog, der i dagtimer kører i halvtimesdrift. Dermed regnes i gennemsnit fås 15 minutters skiftetid. Hertil kommer gangtid, skiftestraf og fradrag for ophold i Hillerød for gennemkørende tog. Samlet svarer et skift dermed til 29,5 minutters rejsetid. Dette multipliceres med forventet antal passagerer mellem Frederiksværkbanen og de tog nordfra, hvor det er muligt at opnå direkte forbindelse. Der forudsættes direkte forbindelse til Lille Nord, hvor der er flest omstigere fra Frederiksværkbanen samt i myldretiden desuden mod Tisvildeleje. Dette vurderes at omfatte rejser årligt. Samlet beregnes følgende tidsgevinster (omregnet til rejsetid i timer pr år). Nuværende trafikomfang Tidsgevinster Visionsplanen Delvis Fuld (timer pr år) Billigste Udvidet Billigste Udvidet Billigste Udvidet Gangveje Hillerød Sparet skift Favrholm Sparet skift Fr.værkb Total Togdriftsomkostningerne omfatter: En sparet togstamme som følge af samdrift Ekstra togkørsel mellem Hillerød og Favrholm Med samdrift mellem Frederiksværkbanen og de nordlige linjer kan i alle tilfælde spares en togstamme. Dette kan vises ud fra køreplaneksemplerne i bilag 1. Lokalbanerne har i dag tilsammen 17 togstammer i omløb og i alt 21 togsæt. De fleste tog kører altid med 1 togsæt. Derfor omregnes en stamme til et togsæt. Ud fra transportøkonomiske enhedspriser opgøres værdien af et lokaltogsæt (diesel, 120 km/t, 112 siddepladser, længde ca 40 m) til 2,4 mio kr årligt. Fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang og visionsplanen udløser på den anden side ekstra kørsel mellem Hillerød og Favrholm, der kan beregnes til henholdsvis og togkm årligt. Ifølge transportøkonomiske enhedspriser kan dette opregnes med en enhedspris på 13,45 kr pr togsætkm (der regnes 1 togsæt pr tog). Samlede driftsomkostninger findes i nedenstående tabel.

76 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -29 af Nuværende trafikomfang Togdrift (mio kr/år) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Visionsplanen Sparet togmateriel 2,4 2,4 2,4 Ekstra togkørsel - -0,7-0,9 Total 2,4 1,7 1,5 Samlet fås i alle tilfælde en intern rente på omkring 3% for de billigste løsninger og lidt under 4% (mellem 3,5% og 3,8%) for de udvidede løsninger. Dette er lidt under, hvad der normalt ses som ønskværdigt. At alle tre løsninger udviser nogenlunde samme resultat betyder, at tidsfordelene ved mere gennemkørsel nogenlunde opvejer merudgifterne til anlæg og drift. Samlet godhedsvurdering (nettonutidsværdi i 2015, mio kr i 2015-prisniveau) for lokalbaneløsningens forskellige forudsætninger NNV, mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste Udvidet Billigste Udvidet Billigste Udvidet Anlægsomkostninger Tidsgevinst gangveje Tidsgevinst gennemkørsel Togdriftsomkostninger Arbejdsudbud Resultat Intern rente 2,9% 3,8% 3,0% 3,6% 2,9% 3,5% Vurdering af S-togsløsning I godhedsvurderingen indgår effekter mht: Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdriftomkostninger Arbejdsudbud (afledt) Der er foretaget en godhedsvurdering af tre forskellige principkøreplaner, hvor der sker en forlængelse af 6 tog i timen mellem Holte og Hillerød i dagtimer. Første mulighed (K1) er at forlænge nuværende stoptog til Holte videre til Hillerød med stop undervejs i Allerød og Birkerød. I så fald bliver der kun tilnærmet 5-minuttersdrift med henholdsvis 3 og 7 minutter mellem togene. En anden mulighed (K2) er at forlænge disse tog til Hillerød uden stop i Allerød og Birkerød. Det giver ren 5-minuttersdrift og hurtigere rejsetid til Hillerød. Til gengæld opnås ingen fordele for store rejsestrømme i Allerød og Birkerød. Samlet giver denne løsning mindre tidsgevinster. En alternativ situation (K3) er en forlængelse med stop undervejs i Allerød og Birkerød med udgangspunkt i metro-style drift. Det betyder, at der ikke er benyttet nuværende køreplan som sammenligningsgrundlag, men en køreplan, hvor alle tog stopper ved alle stationer. I Hillerød har

77 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -30 af denne ca. 5 minutters længere køretid til København, men direkte forbindelse til Virum, Sorgenfri, Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej. Det giver et ringere udgangspunkt i Hillerød, Allerød og Birkerød, men forlængelsen medfører i så tilfælde større gevinst. Tidsgevinsterne i forskellige relationer fremgår af nedenstående tabel. Rejsetid, ventetid og skiftetid er skønnet hver for sig (skiftestraf er indregnet under rejsetid som 6 minutter). De forskellige bidrag er vægtet sammen til en ækvivalent rejsetid. Minutter pr rejse Rejsetid Ventetid Skiftetid Ækv. rejsetid K1 K2 K3 K1 K2 K3 K1 K2 K3 K1 K2 K3 Hi - Li,Bi ,1-2, ,2-5,0 Hi - Hot - 1,0-2,1 2,5 2, ,2 6,0 5,0 Hi - Vir,Sbt,Jæt,Bst 6,0 6,0 6, ,0 3,0 3,0 10,5 10,5 10,5 Hi - Ly -0, ,1 2,5 2, ,6 5,0 5,0 Hi - øvr -1,2-1,0-2,1 2,5 2, ,0 4,0 5,0 Li,Bi - Li,Bi ,1-2, ,2-5,0 Li,Bi - Hot ,1-2, ,2-5,0 Li,Bi - Vir,Sbt,Jæt,Bst 6,0-6, ,0-3,0 10,5-10,5 Li,Bi - Ly -0, ,1-2, ,6-5,0 Li,Bi - øvr -1, ,1-2, ,0-5,0 De samlede tidsgevinster for de tre principkøreplaner med forlængelser fra Holte til Hillerød kan beregnes ved at multiplicere med passagertal for de forskellige relationer samt med enhedsprisen for tid. Der anvendes nuværende passagertal. De samlede tidsgevinster beregnes til henholdsvis 38 mio kr årligt (K1), 22 mio kr årligt (K2) og 57 mio kr årligt (K3). rejser/år timer/år mio kr/år K1 K2 K3 K1 K2 K3 Hi - Li,Bi ,2-5,0 Hi - Hot ,8 1,1 0,9 Hi - Vir,Sbt,Jæt,Bst ,9 0,9 0,9 Hi - Ly ,8 2,5 2,5 Hi - øvr ,9 17,2 21,5 Li,Bi - Li,Bi ,0-1,1 Li,Bi - Hot ,8-0,9 Li,Bi - Vir,Sbt,Jæt,Bst ,4-1,4 Li,Bi - Ly ,6-3,6 Li,Bi - øvr ,4-19,0 Sum I alle køreplaner køres 6 ekstra tog i timen i hver retning i dagtimer på 17,5 km mellem Holte og Hillerød. Dagtimer forudsættes at være 12 drifts timer mandag-fredag og 8 driftstimer lørdag-søndag og helligdage. Køretiden er 16 minutter i K1 og K3 og 14 minutter i K2. Det giver følgende produktionsudvidelse i kørsel, personale- og materielforbrug.

78 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -31 af K1 / K3 K2 Ektra togkørsel (mio togkm/år) 0,823 0,823 Ekstra personale (timer/år) Ekstra materiel (antal stammer) 3,2 2,8 Ud fra transportøkonomiske enhedspriser kan beregnes følgende omkostninger til drift og vedligehold, personale og materielforbrug. mio kr/år, 2015-prisniveau K1 / K3 K2 Ektra togkørsel 23,6 23,6 Ekstra personale 17,7 15,5 Ekstra materiel 27,6 24,1 Sum 68,8 63,2 Tilsammen fås følgende godhedsvurdering (samfundsøkonomisk resultat). Godhedsvurdering af S-togsløsning, nettonutidsværdi i 2015 (mio kr i 2015-prisniveau) NNV i 2015 (mio kr) K1 K2 K3 Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdrift heraf togkørsel heraf personale heraf materielforbrug Arbejdsudbud Resultat Intern rente neg. neg. neg.

79 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -32 af Bilag 4: Passagerdata Der er opstillet matricer for passagerstrømmene de senest tilgængelige data om passagerstrømme for både S-tog, lokalbanetog og busser. Desuden er der foretaget en tælling med 7 samtidige tællesteder for at få viden om passagerernes fordeling på de forskellige adgangsveje til og fra stationen, hvilket har stor betydning for passagerstrømmene på gangvejene inde på stationen. S-banens passagertal stammer fra de såkaldte APO-tal fra 2013 (Automatisk Passager Opregning baseret på løbede vejninger af alle tog). Fra Lokalbanen er modtaget passagerdata fra november 2014, som er et hverdagsgennemsnit baseret på personalets løbende tællinger. For at opstille matricer for passagerstrømmene indenfor togtrafikken behøves endvidere forudsætninger om mængden af omstigere, dels mellem lokalbanens tog og S-banen og internt mellem lokalbanens tog. Fordelingen af lokalbanens passagerer på hverdagstotal, som forudsættes symmetrisk i de to retninger, er skønnet på baggrund af data fra østtælling Den blev i tidsrummet klokken foretaget en tælling samtidig i 7 tællesnit i 5- minutters intervaller. Tællestederne var placeret som vist på nedenstående plantegning. På tegningen er adgangsvejene også markeret. Der måtte erkendes visse problemer ved tællingen, som har nødvendiggjort korrektioner. Tællested 3 blev ved en fejl talt et andet sted end tiltænkt. Den tiltænkte placering er markeret som tællested 8 på plantegningen. Problemet med tællested 3 er, at det ikke alene indeholder særskilte ture fra adgangsvejene, men også allerede talte ture fra tællested 1 og 2 samt ture fra en togankomst i spor 12 klokken 7.47, som også er talt andre steder. Tællested 5 havde i tidsrummet så mange passerende, at situationen ikke kunne overskues og tælles nøjagtigt. Det vurderes ud fra tællerens fornemmelse, at der her er sket

80 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -33 af en vis overtælling. Rejsende i indadgående retning kunne samtidig være vanskelige at få øje på i fuldt omfang i den store modsat gående strøm. Der vurderes her en vis undertælling. Der er en tidsforskydning mellem tællesnit og tog. Ankommende passagerer skønnes at passere tællesnit gennemsnitligt sker 2 minutter efter togankomst. Ankommende passagerer skønnes at passere tællesnit gennemsnitligt sker 7 minutter før togafgang. Nedenstående tabel viser resultatet af tællingen, hvor der er korrigeret for ovennævnte forhold og fordelt på de enkelte adgangsveje. Heri indgår også passagerdata fra Movia om buspassagerer på Hillerød station, hvor der er modtaget data om et hverdagsgennemsnit fra november 2014 fordelt på de enkelte timer.

81 Adgang Syd Adgang Vest Adgang Nord Adgang Bus Adgang Øst Perron 1 (spor 12) Perron 2 (spor 11/1) Perron 3 (spor 3/4) sum Adgang Syd Adgang Vest Adgang Nord Adgang Bus Adgang Øst Perron 1 (spor 12) Perron 2 (spor 11/1) Perron 3 (spor 3/4) Perron 4 (spor 14/0) Perron 5 (spor 16) sum Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -34 af De forskellige passagerdata er kombineret til samlede totale passagermatricer for henholdsvis spidstime, hverdagsdøgn og år, som også er fordelt på hvert perronspor og adgangsvej. De samlede matricer for årstrafik fremgår af tabellerne herunder. Trafikstrømme med nuværende udformning af Hillerød station 1000 pax/år Adgang Syd Adgang Vest Adgang Nord Adgang Bus Adgang Øst Perron 1 (spor 12) Perron 2 (spor 11/1) Perron 3 (spor 3/4) Perron 4 (spor 14/0) Perron 5 (spor 16) sum Trafikstrømme efter ombygning af Hillerød station 1000 pax/år Adgang Syd Adgang Vest Adgang Nord Adgang Bus Adgang Øst Perron 1 (spor 12) Perron 2 (spor 11/1) Perron 3 (spor 3/4) sum Som det fremgår, vil ændringer på Hillerød station vil berøre mange brugere. Det er en af landets 10 største stationer. I 2014 blev den i alt benyttet af 8,5 mio rejsende. Der er 4,9 mio S-togrejser årligt, hvoraf 1,6 mio årligt stiger om til lokalbanen. Derudover har lokalbanen 2,2 mio andre togrejser årligt til Hillerød. Samlet giver det 7,0 mio togrejser årligt, hvilket er på niveau med fx Lyngby, Vesterport eller Odense. Af ovennævnte omtigere mellem S-tog og lokalbanen er 0,6 mio omstigere til Frederiksværkbanen. Disses forventes at flytte til Favrholm, når denne ibrugtages sidst i Endelig passerer yderligere 1,5 mio gangture årligt gennem stationen. Heraf er 1,0 mio årligt til busser. Busterminalen benyttes også af 2,3 mio af ovennævnte togrejser samt 0,2 mio andre, der ikke passerer gennem stationsområdet, dvs i alt 3,5 mio rejser årligt.

82 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -1 af juni 2015 Ansøgning til Region Hovedstaden om støtte til og samarbejde omkring World Cup Copenhagen I. Indledning Med World Cup Copenhagen ønsker arrangørerne at skabe en tilbagevendende ridesportsbegivenhed i verdensklasse, som både er innovativ og nyskabende samt afviklet på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag og under nogle fysiske rammer og forhold, som skal gøre World Cup Copenhagen til et af de mest attraktive World Cup stævner i verden. World Cup Copenhagen s mål er at tiltrække den absolutte verdenselite indenfor både springning og dressur. Og netop World Cup serien i både springning og dressur er de mest betydningsfulde og højest rangerende tilbagevendende ridesportsbegivenheder i verden. I størrelse og omfang bliver de kun overgået af Europamesterskabet, Verdensmesterskabet og OL, men disse afvikles kun hvert 2. eller 4. år og hele tiden nye steder. Tidspunkt hvert år i 2. weekend i februar med første gang den februar 2017 Sted Royal Arena i Ørestaden 1

83 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -2 af 14 Eventstatus - World Cup kvalifikation i både dressur og springning med ambition om at få finalen til København indenfor nogle år. World Cup finalerne er i omfang på størrelse med et Europamesterskab. II. Baggrund JBK Horse Shows har gennem en lang årrække arrangeret en mængde forskellige ridesportsbegivenheder (se bilag 1), som indtil videre kulminerede med Europamesterskaberne i Springning, Dressur og Para-Dressur i Herning august 2013 med en samlet eventgeneret turismeomsætning på 133 mio. kr. (se bilag 2). Disse mesterskaber blev en meget stor succes, som bl.a. medførte, at det internationale rideforbund (FEI) opfordrede JBK Horse Shows til at overveje en samlet World Cup med afvikling i København. En del af den store succes kan bl.a. 2

84 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -3 af 14 tillægges det fortrinlige samarbejde mellem Dansk Ride Forbund, Sport Event Denmark, Herning Kommune og JBK Horse Shows. Det er dette samarbejde, som arrangørerne ønsker at videreføre sammen med Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden. III. Internationalt publikum Arrangørernes erfaringer fra tidligere arrangerede World Cup kvalifikationer og internationale mesterskaber viser klart, at disse arrangementer tiltrækker et stort antal internationale gæster med et ekstremt højt døgnforbrug. VisitDenmarks analyse fra EM i 2013 viser, at ridesportsgæster har et døgnforbrug på knap kr., mens de højest forbrugende turister i Danmark (brasilianere og russere) ligger på ca kr. (se bilag 2). Det er derfor et meget attraktivt publikum for turismeindustrien i København. Yderligere er vores naboer Sverige og Tyskland nogle af verdens førende ridesportsnationer, men et meget stort antal ridesportsinteresserede. Ved at henlægge begivenheden til København forventer vi, at der vil komme et meget stort antal svenske gæster. IV. Arrangørerne Arrangørerne har samlet set meget store erfaringer med afvikling af store internationale events. Det organisatoriske setup består pt. af følgende interessenter: 3

85 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -4 af Dansk Ride Forbund tildeles rettigheden til eventen af FEI 2. Sport Event Danmark sparringspartner og rådgiver ved internationale sportevents i DK (Se bilag 4) 3. Wonderful Copenhagen tæt dialog i forbindelse med den lokale forankring med andre kulturinstitution, hoteller m.m. 4. JBK Horse Shows den praktiske afvikler af eventen med meget stor ekspertise indenfor international ridesport Udover ovenstående har vi brug for en tæt dialog og samarbejde med mange medarbejdere i Københavns Kommune. V. Parametre og indikatorer til vurdering af eventen Nedenfor har vi taget udgangspunkt i de nogle af de parametre, som mange anvender til vurdering af en event. Indholdet er naturligvis vores opfattelse af tingene, men vi har forsøgt at være så objektive som muligt og har derfor anvendt eksterne referencer i videst muligt omfang. 1a. Økonomisk bæredygtighed Nedenstående budgetudkast for World Cup Copenhagen er baseret på et erfaringsmæssigt skøn af aktiviteterne samt en antagelse om, at der bliver tilvejebragt en samlet medfinansiering som angivet i budgettet, så det kan balancere. De nævnte partnere kender de bagvedliggende økonomiske forhold og forventninger. 4

86 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -5 af 14 Den praktiske involvering fra Dansk Ride Forbund, Sports Event Danmark, Worderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden er en nødvendig forudsætning for planlægningen og gennemførelsen af World Cup Copenhagen. Eventarrangørernes bidrag er således en central del af medfinansieringen af aktiviteterne, som er nødvendige for at få skudt arrangementet i gang. Budgetudkastet tager udgangspunkt i, at alle eventarrangørerne bidrager økonomisk til projektet. Yderligere tages der forbehold for de pt. ukendte faktorer, som f.eks. opstaldningen, endelig brugsaftale for arenaen m.m. Københavns Kommune er ansøgt om støtte, men vi afventer endelig tilbagemelding. Den samlede finansiering er nødvendigt for at sætte aktiviteten i gang. 5

87 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -6 af 14 Nedenstående er hovedtal for budgettet for de første 3 år. Indtægter Startgebyr kr kr kr Sponsorater kr kr kr VIP hospitality kr kr kr Stævnetilskud SEDK kr kr kr Stævnetilskud Kommune kr kr kr Stævnetilskud Region kr kr. 0 kr. 0 Diverse Varesalg kr kr kr Billetsalg kr kr kr Diverse Indtægter kr kr kr Indtægter ialt kr kr kr Udgifter Konsulent, rejseromkost, møder ialt kr kr kr Præmiepenge kr kr kr Stald og Parkering ialt kr kr kr Smed og dyrlæge ialt kr kr kr Hotel og forplejning ryttere kr kr kr Officials omkostninger ialt kr kr kr Hjælper omkostninger ialt kr kr kr Leje facilitet ialt kr kr kr VIP og hospitality omkostninger i alt kr kr kr Bane og udsmykning i alt kr kr kr Show og underholdning ialt kr kr kr Shuttleservice ialt kr kr kr Resultatformidling og presse i alt kr kr kr FEI afgifter, medication etc. kr kr kr Sekretariat, kontor m.m. ialt kr kr kr Sponsor omkostninger kr kr kr Diverse markedsføring kr kr kr Adm., forsikring, advokat, revision m.m kr kr kr Diverse omkostninger kr kr kr EDB i alt kr kr kr Udgifter i alt kr kr kr Resultat før afskriv. og skat kr kr kr

88 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -7 af 14 1b. Samfundsøkonomisk effekt Arrangørerne ønsker at udvikle World Cup Copenhagen til en tilbagevendende event, hvor den samfundsøkonomiske effekt kommer op på højde med EM i Herning i 2013 med en samlet eventgeneret turismeomsætning på 133 mio. kr. (Bilag 2). Dette mener vi bestemt ligger inden for muligheden i løbet af en periode på 5-8 år, lidt afhængig af, hvor hurtigt vi kan få lov til at afvikle den første kombinerede World Cup finale i København. Hvis man sammenligner hovedtallene mellem EM i Herning 2013 og World Cup Copenhagen i 2017 og et år med finalerne i København får vi nedenstående tal. Der er ikke taget højde for prisstigninger eller et generelt højere prisniveau i København. Dette skal lægges til. Eventgeneret turismeomsætning (for beregninger jf. Bilag 2 og 5) EM mio. kr. World Cup Copenhagen mio. kr. World Cup finale 98 mio. kr. 2. Miljømæssig bæredygtighed Arrangørerne ønsker at afvikle World Cup Copenhagen på et bærerdygtigt grundlag og således være den første World Cup, der afvikles med dette udgangspunkt. Det betyder bl.a. at vi vil minimere energiforbruget mest muligt, lave Carbon footprint, genbruge flest mulige materialer, anvende danske økologiske fødevarer, hvor det er 7

89 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -8 af 14 muligt og i det hele taget følge ISO 20121:2012, Event sustainability management systems. Fra afvikling er andre store events ved man erfaringsmæssigt, at den største udfordring er de tilrejsendes tilskuernes energiforbrug. Her vil vi opfordre folk til at komme med offentlig transport og i det hele taget informere om disse muligheder. Yderligere er vi begunstiget af, at der ligger en Metrostation lige ved siden af Royal Arena. World Cup Copenhagen vil have en absolut minimal miljømæssig påvirkning, da den afvikles indendørs. Der vil være en udfordring med opstaldningen af heste. Disse skal opstaldes udenfor eller i et parkeringshus etc. Alt affaldet herfra vil blive sorteret og genbrugt, hvor det er muligt. Yderligere vil vi lave side events, hvor vi informerer om eventens bærerdygtige grundlag og opfordre andre til at have mere fokus på dette og give gode råd og vejledning. Vi vil helt sikkert have mulighed for at få meget international medieomtale på disse initiativer, da vi vil være first mover på dette område indenfor ridesporten. Af andre initiativer kan også nævnes papirforbruget, som er meget stort ved rideevents til start- og resultatlister. Før i tiden anvendte vi op mod stykker papir ved afvikling af en event. Ved at bruge ressourcer på udvikling og innovation inden for den moderne mobilteknologi, kan vi nedbringe dette til et absolut minimum. 8

90 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -9 af Faciliteter World Cup serien i springning og dressur afvikles som indendørs stævner og primært i hovedstæder og alternativt i storbyer med let tilgang til en god infrastruktur, stor hotelkapacitet, et godt og stort kundegrundlag. Dette har bl.a. været en medvirkende årsag til, at vi i Danmark ikke har fået tildelt en World Cup kvalifikation i springning, da der ikke har været de nødvendige faciliteter i København. Med bygningen af den nye Royal Arena i Ørestaden er der nu skabt muligheden for en afvikling. Arena Royal Visionen for arenaen i Ørestad er at styrke idrætslivet, kulturlivet, bylivet og den økonomiske udvikling i Danmark. Samtidig skal arenaen kvalificere og styrke byudviklingen i Ørestad Syd. Arenaen skal indeholde alle de faciliteter, som man kan forvente af en moderne arena. Den skal medvirke til at styrke Københavns internationale profil og bringe København tættere på verden. Udenomsareal Dette kan måske blive en af vores største udfordringer, da vi har brug for et udenomsareal til anlæggelse af en opvarmningsbane samt til opstaldning. Begge dele skal ligge tæt på selve arenaen. Andre steder i verden har man taget parkeringsarealer, parkeringshuse etc. i brug til dette formål, så vi forventer også det skal kunne blive løst uden ekstra investeringer. Parkeringen af hestetransporterne, som bringer hestene til København, kan blive parkeret ved Bella Center og der etableres en shuttleservice mellem parkeringen og arenaen, som kan suppleres med en cykelordning, hvor gratis cykler kan lånes og dermed også være med til at brande København som en moderne cykelby. 4a. Relevans for idrætslivet i Hovedstadsområdet Dansk Ride Forbund er med sine medlemmer og 550 foreninger det 7. største specialforbund i Danmark. Heraf er de ca aktive kvinder og 9

91 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -10 af 14 ridesporten er en af de sportsgrene, som har flest piger under 18 år som aktive idrætsudøvere. I Storkøbenhavn (Distrikt 1) er der ca aktive ryttere og i Nordsjælland (Distrikt 2) er der ca aktive ryttere (Se Bilag 3). Men ser vi på andelen af ryttere sammenlignet med befolkningen i områderne, så er den kun 0,68% af befolkningen i København, der er aktive mens det tilsvarende tal for Nordsjælland er 1,87% og dermed den højeste andel i DK. Der er således et stort potentiale for medlemsvækst i København og World Cup Copenhagen vil være med til at booste interessen for ridningen i byen. Yderligere påtænker vi at lave diverse sideevents sammen med nogle udvalgte klubber i byen, som ligeledes vil skabe en større interesse for sporten. 4b. Relevans for kulturlivet i København/Hovedstadsregionen Det er arrangørernes ambition, at eventen skal inkludere et underholdende og nytænkende show, som skal være med til at tiltrække et publikum, der ikke nødvendigvis er ridesportsinteresserede. Dette har vi haft gode erfaringer med i både Odense og Herning. Her vil vi bl.a. anvende danske kunstnere i det omfang det er muligt. Yderligere vil vi markedsføre eventen som ridning i verdensklasse samt show og underholdning på en helt ny måde. Arrangørerne vil ligeledes inddrage forskellige andre centrale kulturinstitutioner som eks. Tivoli, Statens Museum for kunst, Dansk Design Center m.m. i forbindelse med de indledende præsentationer og pressekonferencer. Yderligere vil der være en oplagt mulighed for at lave sideevents i samarbejde med nogle af de mere eksklusive kulturinstitutioner, da der vil være en stor andel af tilrejsende deltagere og tilskuere, som har et stort privatforbrug, jf. tidligere. Oplagte sideevents har følgende arbejdstitler: Copenhagen Fashion, Copenhagen Art, New Nordic Food etc. 10

92 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -11 af Relevans for indbyggerne i Hovedstadsregionen Det er arrangørernes ambition, at der skal skabes en event, som både henvender sig til det internationale ridesportsinteresserede publikum, såvel som de lokale borgere og andre med interesse for en stor oplevelse. Bl.a. derfor ønsker arrangørerne at blande den højt profilerede ridesport med konkurrencer af mere showpræget karakter samt et egentlig show, som indeholder meget andet end ridesport. Netop denne blanding af sport og underholdning er nødvendig for at skabe den helt ideelle oplevelse for mange forskellige typer af tilskuere. Ved EM i Herning i 2013 havde vi stor succes med denne kombination. Derfor ønsker vi at tage udgangspunkt i dette koncept og videreudvikle og innovere dette yderligere. Arrangørerne vil ligeledes invitere udvalgte skoler, gymnasier og rideklubber til at deltage i eventen på udvalgte dage. Til de ældste skoleklasser og gymnasier vil vi også kunne arbejde med carbon footprint og bæredygtighed ved eventafvikling. Den del af aktiviteterne kan henlægges til det nærliggende Naturcenter Amager. 6. Aktivering Udover selve hovedeventen skal der arrangeres et antal sideevents, som dels skal henlægges på Royal Arena, men i lige så høj grad på egnede steder rundt i byen, eksempelvis Naturcenter Amager, Tivoli, Statens Museum for kunst, Dansk Design Center m.m. Her vil de overordnede temaer være: Kunst, Kultur, Bæredygtighed og Miljø, Aktiv Livsstil, Ny Nordisk Mad m.m. 11

93 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -12 af Branding I VisitDenmarks analyse for EM i 2013 blev der ikke lavet en specifik analyse af brandingeffekten for Herning Kommune. Men der er ikke tvivl om, at den massive internationale mediedækning har en stor effekt på den samlede branding af kommunen. I forbindelse med World Cup Copenhagen vil København blive eksponeret til et meget stort publikum i hele verden. Ved at få markedsført arrangementet som et bæredygtigt event, vil København kunne få markedsført det grønne image på en helt ny måde. Udover den generelle branding af byen, som en bæredygtig storby, vil aktiviteter som shuttleservice på cykel være med at brande byen som en fysisk sammenhængende by, der tager nye og innovative og kreative midler i brug for at være bæredygtig. 8. Medieinteresse Erfaringerne fra EM i Herning, World Cup i Odense og andre event viser med tydelighed, at der er en stor medieinteresse for store ridesportsbegivenheder både nationalt og internationalt. Den overordnede historiefortælling for arrangørerne er således, at Danmark/København fx gennem nytænkning, kreativitet, nyudviklede eventsetups, strategisk brug af sociale medieplatforme og fokus på bæredygtige løsninger udgør et foregangsland inden for eventafvikling. Arrangørerne ønsker bla.: Tiltrække flere udenlandske besøgende til København for at deltage i eventet Styrke danske virksomheders muligheder for international markedsføring Målgrupperne for indsatsen er: International presse og medier (trykte, elektroniske, tv, dagblade, ugeblade, fagblade, magasiner mv.) Potentielle tilrejsende turister Udenlandske virksomheder, brancheorganisationer, ressourcepersoner mv. Følgende markeder er prioriteret: Vores naboer og store ridesportsnationer som Sverige og Tyskland samt det øvrige Europa. Den primære andel af de potentielle turister er fra nærområderne, idet danske events traditionelt tiltrækker flest besøgende herfra. Danmarks primære eksportmarkeder i OECD- og BRIK-landene, med særligt fokus på de markeder, hvor ridesport har størst gennemslagskraft, fx Europa, USA, Australien og delvis Mellemøsten. Alle konkurrencer bliver live live-streamet og en stor del af konkurrencerne vist direkte på TV stationer over hele verden. Der vil således være en meget stor mulighed for, at København kan blive markedsført internationalt og nationalt på en god og innovativ måde. Vores erfaringer fra både Herning og Odense er rigtig gode på dette område. 12

94 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -13 af Tilskuerinteresse Vi har lavet en samlet vurdering på tilskuerantallet (se Bilag 5). Det forventes at ligge på og hertil skal lægges de akkrediterede deltagere samt de frivillige og alle de gratis inviterede. Tilskuertallet er baseret på vores erfaringer fra både Odense og Herning og er foretaget med udgangspunkt i et forholdsvist konservativt skøn. 13

95 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -14 af 14 BILAG Vedhæftet Bilag 1 JBK Horse Shows meritter Bilag 2 EM i springning, dressur og paradressur Tilskueroplevelse og turistøkonomiske effekter. VisitDenmark 2013 Bilag 3 RIDESPORTEN I DANMARK - ET NOTAT OM RIDESPORTENS UDVIKLING OG FREMTID, Michael Fester Bilag 4 Brev fra SEDK Bilag 5 Beregninger for de forventede turistøkonomiske effekter Bilag 6 Risikoanalyse 14

96 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 2 - Side -1 af 4 Risikoanalyse - World Cup Copenhagen 2017 Risikotema Problemstlling Påvirkning Sandsynlighed Ansvarlig Forebyggende handlinger Økonomi, indtægter fra sponsorater og VIP hospitality Budgetmålet for sponsorindtægter er på 7,2 mio. kr. Set i forhold til World Cup i Odense og EM i Herning er det et realistisk mål. Budgetmålet svarer til ca. 50 sponsorer med et gennemsnit på knap kr. Budgetmålet for VIP hospitality på 2,5 mio. kr. er også et velbegrundet estimat på baggrund af erfaringerne fra både Odense og Herning. Den største usikkerhed er dog arenaens eksisterende samarbejdsaftaler med diverse større virksomheder i Kbh. området. Det kan komme til at være en stor konkurrent til salget af VIP borde. Høj Mellem Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, sponsorsalg Tiden er en af de største udfordringer her. Jo hurtigere vi kan komme i gang med salget, jo større er sandsynligheden for at komme i mål. JBK har allerede et meget tæt netværk med topledelsen i mange af de store virksomheder. Udover det direkte salg bliver de største formidlere af sponsorater aktiveret. Økonomi, indtægter fra billetsalg Vi forventer et samlet salg på billetter. For at opnå break even skal der sælges knap billetter til en gennemsnitspris på 200 kr (plus moms). Der er 3 "store" dage (fredag, lørdag og søndag), og med en kapacitet på tilskuere i arenaen udbydes i alt billetter. De resterende pladser/dag er til akkrediterede ryttere, officials, hesteejere, journalister, sponsorbilletter m.m. Omvendt ved vi også af erfaring, at det tager tid at få skabt en tradition for at komme ud og se top ridesport. Høj Mellem Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, billetsalg Billetsalgsstrategien sker i tæt samarbejde med Royal Arena, som drives af verdens største arenaoperatør og eventbooker, Live Nation. Billetsalget vil blive varetaget af Live Nation---selskabet Ticketmaster (i Danmark: BilletNet). Arenalejen udgør en procentdel af billetomsætningen, og Live Nation/BilletNet har derfor en direkte økonomisk interesse i at fremme billetsalget. Derudover vil JBK indgå samarbejder med Dansk Ride Forbund for at tiltrække aktive ryttere i forskellige målgrupper. Det hele skal suppleres med en massiv markedsføringskampagne for at få fat i den målgruppe, som først og fremmest vil ud og have en god oplevelse, men hvor selve sporten kun er sekundær.

97 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 2 - Side -2 af 4 Risikotema Problemstlling Påvirkning Sandsynlighed Ansvarlig Forebyggende handlinger Økonomi, offentlig støtte Der er budgetteret med i alt kr. i 7,0 mio. offentlig støtte: 1,5 mio. kr. fra Københavns Kommune og 2,0 mio. kr. fra Region Hovedstaden samt 3,5 mio. kr. fra Sport Event Denmark (SEDK). SEDK har givet tilsagn om deres andel, mens Københavns Kommune er ansøgt om 1,5 mio. kr. Region Hovedstaden er ansøgt om 2,0 mio. kr. De internationale økonomiske krav til at få en World Cup kvalifikation gennemført er meget store. Det er ikke blot til præmiepenge, men også til øvrige omkostninger, som alle pålægges stævnearrangøren. Det tager tid at få skabt den tradition og indtil dette er opnået, vil det være helt umuligt uden offentlig støtte til at få tingene skudt i gang. Høj Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Ansøgninger er afsendt til både Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Der er store økonimiske gevinster at hente for begge myndigheder i form af skabte arbejdspladser og indirekte indtægter gennem skatter og afgifter. Økonomi, udgifter til leje af faciliteter og opstaldning af heste Da arenaen stadig ikke er færdigbygget og flere forhold er endnu uafklarede, kan det blive et af de mere vanskelige punkter. Med hensyn til opstaldningen kan dette gøres på mange forskellige måder, men der kan være en del forskel på omkostningens størrelse. I visse storbyer anvendes parkeringskælder eller parkeringshuse til opstaldning og andre steder er det store udendørs telte. Det har ligeledes ikke været muligt at få lavet en endelig aftale med arenaen om en fast leje, da vi endnu afventer tilbagemeldinger fra Københavns Kommune/By og Havn vedr. udenomsarealerne. Mellem Mellem Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Direktøren De afsatte budgetmidler til opstaldning er beregnet på baggrund af vores erfaring fra både Odense og Herning. Budgettet til arenaleje er efter de indledende drøftelser med direktøren for arenaen. Økonomi, udgifter til Til trods for størrelsen af disse omkostninger, så er de præmiepenge, officials, ryttere, relativ sikre at budgettere med. De er givet gennem bane og udsmykning, FEI retningslinjerne fra det internationale rideforbund, som afgifter etc. har specificeret omfanget og kvaliteten af mange af disse omkostninger. Den største usikkerhed kan være tiden. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at få forhandlet gode aftaler med hoteller, leverandører m.m. Høj Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, show office Vi kender de fleste tal på forhånd, da vi har arbejdet med disse gennem mange år. Det er dog afgørende at vi kan komme i gang med at lave endelige aftaler med hoteller etc. hurtigst muligt.

98 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 2 - Side -3 af 4 Risikotema Problemstlling Påvirkning Sandsynlighed Ansvarlig Forebyggende handlinger Økonomi, udgifter til hospitality og sponsorer Det koster en del at have store indtægter fra sponsorer og hospitality. Omkostningerne til sponsorer er forholdsvis enkle at beregne på baggrund af erfaringer fra tidligere år. Derimod er omkostningerne til hospitality mere vanskelige, da vi helt og aldeles er underlagt arenaens priser og muligheder. En ændring i den daglige kuvertpris for VIP/hospitality med bare 100 kr. vil give en samlet ændring på kr. da der regnes med 1000 kuverter pr. dag. Mellem Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Commerciel manager Så snart vi har et endelig tilsagn om støtte fra offentlige myndigheder, kan vi få gennemført forhandligerne med arenaen om leverancerne af mad og drikkevarer til VIP/hospitality. Økonomi, øvrige budgetterede udgifter Der er altid mange mindre og uforudsete omkostninger, når der skal afvikles en så stor begivenhed et nyt sted. Derfor er der også i 2017 budgettet afsat ekstra midler på flere poster, som netop skal afhjælpe dette. JBK har dog et stort erfaringsgrundlag at arbejde med, hvilket sikre en konservativ budgetlægning - både på indtægssiden og udgiftssiden. Mellem Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Direktøren Der er afsat eksta midler i 2017 plus et større beløb til uforudsete omkostninger. Eventafvikling, udbrud af sygdom eller lign. Hvis der udbryder en sygdom i Danmark eller udlandet, som gør transporten af heste til Danmark umuligt, vil det være nødvendigt at aflyse hele eventen. Der kan være tale om mund-og-klovsyge, svinepest, deciderede smitsomme hestesygdomme eller blot mistanke om dette. Høj Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Der er ikke meget som kan gøres for at forebygge dette. København er dog - alt andet lige - et bedre sted i Danmark end eksempelvis Jylland, hvor de er mere udsat for sygdomsudbrud. Der skal udarbejdes alternative transportmuligheder for transport af heste fra resten af Europa og uden om Jylland. Dette medtages i den udarbejdede "krisestyringsmanual". Eventafvikling, tilskueruroligheder Generelt har hestesporten været forskånet for de store episoder med tilskueruroligheder. Det nærmeste vi kan komme er demonstrationer fra dyreværngrupper. Lav Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, sikkerhed Der samarbejdes på forhånd med politiet og rideforbundet for at holde sandsynligheden nede på et minimum. Dette medtages ligeledes i kristestyringsmanualen.

99 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 2 - Side -4 af 4 Risikotema Problemstlling Påvirkning Sandsynlighed Ansvarlig Forebyggende handlinger Eventafvikling, terrortrussel Der har hidtil ikke været tilfælde af terrorhandlinger eller trusler under større ridesportsevents. Et forhøjet risikoniveau kan have både praktiske og økonomiske konsekvenser. Lav Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, sikkerhed Ny lovgivning med skærpede myndighedskrav kan man vanskeligt gardere sig imod. Dette er ligeledes et punkt i krisestyringsmanualen. Eventafvikling, rytterstyrt og eller voldsom skade af heste Ridesporten bliver tid efter anden ramt af ulykker med person- og/eller hesteskade til følge. Det har dog primært været indenfor disciplinerne military og udendørs ridebanespringning, at der har været flest/de største skader. Lav Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, sportslig afvikling Ved større internationale stævner er der allerede krav om tilstedeværelse af dyrlæger, hesteambulancer og afdæknings materialer til at tage hånd om en evt. skade af en hest. Der er ligeledes krav om tilstedeværelse af læge og hjælpepersonel til hurtig indsats ved personskade/ulykke. Dette er også et selvstændigt punkt i krisestyringsmanualen. Eventafvikling, frivillige Der skal bruges rundt 300 frivillige til at afvikle World Cup Copenhagen. Ridesporten i Danmark har mange frivillige, bl.a. fordi sporten kræver stor forældreinvolvering (nybegyndere og helt unge ryttere skal have hjælp til at ride - både økonomisk og praktisk). Vi har allerede et stort antal frivillige, der hjælper til i Odense, som kommer fra Sjælland. Ved EM bruge vi ca. 800 frivillige og det var muligt at finde dem. Mellem Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse Linieansvar: Funktionschef, frivillige Vi vil trække på vores store netværk blandt frivillige. Yderligere er der en del opgaver, som er blevet professionaliseret gennem de seneste år. Det er specielt de hårdere fysiske opgaver, hvorved behovet for antal frivillige er blevet reduceret. Sport Som i mange andre sportsgrene er den sportslige succes afgørende for en stor interesse blandt det ridesportsinteresserede publikum. Vi må desværre erkende, at de seneste par år har Danmark ikke har den store sportslige succes. Der er dog mange unge talenter på vej, så fremtiden tegner positiv. Mellem Lav Ultimativt: JBKs bestyrelse og sekundært Dansk Ride Forbund Til trods for støtten fra Dansk Ride Forbund, må vi bare erkende, at det er anskaffelsen af topheste, som er det største problem. Det er en langsigtet investring, at bedre kvaliteten af både ryttere og heste.

100 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -1 af 1 JBK Horse Shows JBK Horse Shows bringer som arrangør af flere årlige internationale ridestævner på Dansk grund topsporten i fokus og sætter Danmark på verdenskortet som vært for internationale ridestævner af høj kvalitet. JBK Horse Shows blev stiftet af Jens Trabjerg, Bo Kristoffersen og Kim Lundshøj i 2002, da de blev klar over, hvor svært det var for de danske ryttere at få invitationer til internationale stævner ude i verden. Der var ganske enkelt brug for flere internationale stævner i Danmark og blandt andet derigennem skabe flere muligheder for de danske ryttere. Det blev starten på JBK Horse Shows, der havde fokus på at arrangere internationale stævner i springning. Senere bliver JBK Horse Shows opfordret til, at påtage sig afviklingen af en World Cup kvalifikation i dressur i 2006 i Danmark. Dermed tog JBK Horse Shows hul på et nyt og spændende kapitel i firmaets virke i dansk ridesport. Rammen var igen Vilhemsborg og man afviklede stadig international springning ved samme stævne. FEI skærpede kravene til rammerne for afviklingen af World Cup kvalifikationerne og JBK Horse Shows måtte på jagt efter en ny lokalitet til afviklingen af World Cup kvalifikationen Valget faldt på Odense Congress Center og JBK Horse Shows har siden budt publikum velkommen til dressur i verdensklasse i disse rammer. I 2009 udvidede JBK Horse Shows konceptet til det nuværende, hvor der hvert år i oktober måned, to weekender i træk både afvikles nationale og internationale springklasser, Dansk Ride forbunds Championats finaler i dressur samt en World Cup kvalifikation i dressur. Ved næste World Cup-stævne i Odense kan JBK Horse Shows byde velkommen til Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler i både dressur og springning. Den historiske tildeling af EM i springning og dressur 2013 markerer et foreløbigt højdepunkt for JBK Horse Shows. Et højdepunkt virksomheden ikke havde turdet drømme om tilbage i 2002, da man arrangerede sit første internationale ridestævne i springning på Vilhemsborg. Tildelingen af EM i springning, dressur og para-dressur i Herning 2013 er historisk i flere sammenhænge. Det er første gang det finder sted på dansk jord, og det er første gang FEI tildeler mesterskabet til en ny arrangør der samtidig benytter en ny lokalitet. Det sker fordi JBK Horse Shows har bevist, at man formår at løfte afviklingen af internationale stævner og at der derigennem er skabt en international tiltro til JBK Horse Shows som stævnearrangør.

101 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -1 af 4 København 18. juni 2015 Ansøgning til Region Hovedstaden Copenhagen World Music Festival ansøger hermed om at komme i betragtning til puljen for store kultur- og sportsbegivenheder. Vi ansøger, på baggrund af nedenstående projektbeskrivelse og budget om kr. om året i tre år Copenhagen World Music Festival er en mangesidig kulturbegivenhed, der rækker ud i hele regionen, og over landegrænser. Siden 2012 er festivalen vokset støt, i antal besøgende og antal af koncerter, workshops og andre begivenheder. Festivalen er den eneste kulturbegivenhed, som har deltagelse fra hele regionen, og desuden har samarbejde med andre veletablerede aktører, såsom Århus Festuge, Malmø Festival, Mix Musik i Malmø, Kampnagel i Hamburg, Globaltica i Gdynia samt Timitar og Mawazin i Marokko, Banglanatak.com i Indien og Blues Communications i Bangladesh. Vi samarbejder med Rytmisk Musikkonservatorium i København og Musik konservatoriet i Århus, om artist talks, workshops og intim koncerter. Der igennem giver vi de studerende unikke muligheder for at interagere med store udenlandske kunstnere, så de kan få inspiration og erfaring, og skabe netværk. En uundværlig ting for en kunstner. Vi arbejder desuden hele tiden på at udvide og styrke vores samarbejdsnetværk, på flere fronter. I 2014 fik vi arrangører fra Region Sjælland til at være med, og der er fra Næstved og Slagelse tilkendegivet at de meget gerne vil være med igen. Vi afsøger hele Nordeuropa, for relevante partnere på det kunstneriske område, således at mulighederne for at tiltrække de allerstørste kunstnere forbedres, og at det samtidig bliver nemmere at organisere turneer for danske orkestre. Det er på nuværende tidspunkt lykkedes os at få to turneer i Sydøstasien, Indien, Pakistan og Bangladesh for tre danske orkestre, såvel som turneer i Tyrkiet, samt Skandinavien og Baltikum for flere orkestre. Besøgstallet til festivalen er øget fra år til år, i 2014 nåede vi op på over deltagende publikummer, fordelt på 74 events, på 29 venues. Da en del af koncerterne og workshops er udendørs, gratis arrangementer, har det været en smule vanskeligt at vurdere præcis hvor mange gæster der kom fra lokalområdet, og CPH WORLD MUSIC FESTIVAL - Blegdamsvej 4, 2. sal København N - info@cphworld.dk CVR.nr

102 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -2 af 4 hvor mange har været tilrejsende, men vi kunne konstatere at der var en betydelig andel af svensk og norsk talende publikum til flere arrangementer, lige såvel som at der ofte var gæster der henvendte sig til os og vore frivillige på engelsk, tysk og spansk. Vi fik henvendelser fra hoteller, om hvorfor vores trykte program kun fandtes på dansk, da de oplevede et væsentligt behov for at det også var på engelsk og gerne flere andre sprog. Programmet vil være at finde på vores hjemmeside, både på dansk, engelsk og fransk. For at øge den internationale eksponering, vil vi fremover, såfremt det er økonomisk muligt, få programmet trykt, som minimum på dansk og engelsk. Copenhagen World Music Festival er den eneste kulturbegivenhed og forening, som har formået at samle etniske foreninger over en bred kam, på tværs af geografisk oprindelse og baggrundskultur, til denne store fælles fejring af musikken og Danmark. I 2014, betød de mange etniske foreningers deltagelse, som ligeværdige partnere, at festivalen fik meget positiv omtale, i disse foreningers oprindelses lande. Når vi, i samarbejde med de etniske foreninger, præsenterer ypperlig kunst, fra deres oprindelses land, betyder det utroligt meget for foreningernes opfattelse af dem selv, som validerede, anerkendte medborgere, som kan bidrage værdifuldt til kulturen i Danmark, og samtidig betyder det at festivalen får meget positiv omtale i oprindelseslandenes medier. I 2014 var der store avisartikler, samt omtale på flere radiostationer og de to største tv kanaler i Marokko, der var omtale i Al Ahram i Egypten, Egyptens største dagblad, i Zaman i Tyrkiet, i Hindustan Times i Indien og flere andre. I fremtiden forventer vi at langt flere udenlandske medier vil være interesserede. For eksempel gav vi interviews til både Al Jazeera, Songlines og BBC, disse interviews blev dog ikke offentlig gjort, men jo mere vi internationaliserer festivalen, og præsenterer topnavne, jo større chance er der for at få international eksponering. En ting der også har vakt opmærksomhed, er at Copenhagen World Music Festival ledes af en kvinde, og at det er en muslimsk kvinde med tørklæde. Når vi booker udenlandske kunstnere, er den kunstneriske kvalitet selvfølgelig det vigtigste kriterie, men det betyder også rigtigt meget, i vores beslutningsproces, hvordan vi kan facilitere omtale i orkestrenes hjemlande, ikke bare af festivalen, men af Danmark og København som helhed. CPH WORLD MUSIC FESTIVAL - Blegdamsvej 4, 2. sal København N - info@cphworld.dk CVR.nr

103 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -3 af 4 Derfor vil vi hele tiden tilstræbe at støtte de etniske foreninger, således at events på festivalen på alle måder bliver en win-win. Når vi samarbejder med de etniske foreninger, i nogle tilfælde særligt med deres ungdomsafdelinger, sørger vi også for at vidensdele, ud fra en tanke om at opkvalificere de unge, til selv at arrangere kulturbegivenheder i fremtiden. Det drejer sig om alt fra økonomistyring til markedsføring, teknisk produktion og grafisk arbejde. Vi faciliterer kontakt mellem foreningerne, og etablerede spillesteder, hvilket er medvirkende til at skabe netværk og kontakter for begge parter, samtidig med det vi bruger eksisterende faciliteter på bedste måde og letter produktion. I og med at vi, i fremtiden, forventer at øge besøgstallet til festivalen, op imod i 2018, forventer vi også en betydelig stigning i udefra kommende gæster. Vi vil i år indgå formelt samarbejde med Kuoni, med tilbud på billetter til deres gæster, ligesom vi vil indgå aftaler om særordninger til visse hoteller. I fremtiden vil vi søge at formalisere et samarbejde med både Wonderful Copenhagen, Kuoni m.fl. om for eksempel at sælge pakkeløsninger, d.v.s. hotelovernatninger, lokaltransport, spisning sammen med koncertbilletter. Ligeledes vil vi hele tiden sørge for at forbedre vores tilbud til børnefamilier. I 2014 havde vi for eksempel stor succes med familiekoncerter på biblioteker, og på Vesterbro var der Afrika på Vesterbro som var koncerter, workshops, danseundervisning, marked, byg instrumenter af genbrug og meget andet. Dette blev i løbet af tre dage besøgt af mere end mennesker. Heraf mange børnefamilier. Vi arrangerer en del udendørs gratis koncerter, nogle med dans, på prominente steder i byen og regionen. Dette er til stor glæde for borgerne, i alle aldre. Vi oplevede hele tiden at musikken appellerede til både børn, unge, voksne og ældre. Vi arbejder med at hvert år har et tema, i 2014 var fokus på Marokko, med 2 fantastiske orkestre, og koncerter, kulturdage og workshops, og i 2015 er det på grund af hundredeåret for danske kvinders stemme- og opstillingsret kvindelige kunstnere der i front. Igennem adskillige år har genre organisationerne og andre afholdt konferencer og seminarer om hvorfor der er så forholdsmæssigt få kvinder, på alle niveauer, indenfor den rytmiske musik. I 2015 sørger vi for at så mange som overhovedet muligt af de kvindelige kunstnere, kommer på scenen. CPH WORLD MUSIC FESTIVAL - Blegdamsvej 4, 2. sal København N - info@cphworld.dk CVR.nr

104 Punkt nr Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -4 af 4 I 2016 planlægger vi at fokus skal være på de unge. Vi vil have en upcoming scene, mentor sessions, og netværksmøder. Vi vil også give unge og mere uprøvede orkestre chancen for at opvarme for mere etablerede kunstnere. Hvert år har vi også nogle særlige tiltag, for at skabe opmærksomhed, i 2014 var der for eksempel flere orkestre der blev sendt rundt i byen på hestevogn. I 2015 vil vi blandt andet bruge kanalerne og metroen til pop-up events. Som en del af festivalen, forsøger vi at skabe debat om energi forbrug og grøn vækst. Her er blandt andet spillestedet Klaverfabrikken, i Hillerød en meget aktiv deltager, idet de er Co2 neutrale, og dette vil vi gerne forsøge at udbrede. Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring ressource forbrug, på flere niveauer, og på en måde, som er tilgængelig for alle. Vi tilstræber at der bruges service, såsom ølglas, tallerkner og bestik, som kan genbruges, og at flasker og dåser indsamles forsvarligt. Vi tilstræber også at der fortrinsvis serveres gode ting, meget gerne fra lokale, økologiske producenter, på koncerterne, da vi mener at det vil være en del af en god helhedsoplevelse. Når kunstnere fra lande der plages af ressource mangel, sætter vi fokus på dette, for at synliggøre vigtigheden af at genbruge og at bruge med omtanke. I 2015 vil vi have Stemmen fra Tahrir Ramy Essam på programmet, idet vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring de vanskeligheder kunstnere står overfor i mange andre lande. Samtidig arrangerer vi, i samarbejde med Verdenskultur Centret og Freemuse, en debat om når kunst bliver censureret og forbudt, og når kunstnere risikerer livet, for deres kunst. CPH WORLD MUSIC FESTIVAL - Blegdamsvej 4, 2. sal København N - info@cphworld.dk CVR.nr

Sundhedsaftalen, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015

Sundhedsaftalen, der indgår i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 20553255 Mail csu@regionh.dk Dato: 25. september 2015 Udmøntning af midler fra 'puljen til

Læs mere

Gennemgang af indsatser i sundhedsaftalen , der vurderes at have et finansieringsbehov

Gennemgang af indsatser i sundhedsaftalen , der vurderes at have et finansieringsbehov Bilag 2: Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2017 I det nedenstående gennemgås administrationens vurdering af de indsatser fra sundhedsaftalen 2015-2018, der vurderes at have et finansieringsbehov i

Læs mere

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.

organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for - 2018 Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet Alle

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Indsats Leverancer DAS samordningsudvalgene. Notat om sårbarhed. Afsluttes i DAS 2. kvartal 2018

Indsats Leverancer DAS samordningsudvalgene. Notat om sårbarhed. Afsluttes i DAS 2. kvartal 2018 Igangværende indsatser - Sundhedsaftalen 2015-2018 - der afsluttes indenfor. Status - 1. Marts 2018 P:\CSU\Tværsektoriel Udvikling\Sundhedsaftalen 3. generation\henriette\opdaterede Lister\Hvad rammer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Tidsplan for implementering af praksisplanens anbefalinger - grupperet ud fra primært implementeringsmæssigt ophæng, vedtaget af PPU

Tidsplan for implementering af praksisplanens anbefalinger - grupperet ud fra primært implementeringsmæssigt ophæng, vedtaget af PPU Tidsplan for implementering af ens anbefalinger - grupperet ud fra primært implementeringsmæssigt ophæng, vedtaget af PPU 04.12.15 Anbefalinger, som primært implementeres gennem PAS og PPU Indsatsområde

Læs mere

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr. KONKLUSIONER Tirsdag den 26. november 2013 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 5 Medlemmer: Charlotte Fischer, Region Hovedstaden Julie Herdal Molbech, Region Hovedstaden (Afbud)

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015) Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen -2018 (27. marts ) (rev. 8. juni ) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018 Region Hovedstaden Sundhedsaftale 2015-2018 1 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger m.m.

Læs mere

Sundhedsaftalen :

Sundhedsaftalen : Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Hvad er en sundhedsaftale?

Hvad er en sundhedsaftale? Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region

Læs mere

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. 1 REGION HOVEDSTADEN ALLERØD KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Allerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Allerød Kommune

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HALSNÆS KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Halsnæs Kommune og

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune

Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen 2018 Horsens Kommune Godkendt Arbejdsplan Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Historie Strukturreformen af 2007

Historie Strukturreformen af 2007 Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner 9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Omkring forskning og dokumentation er der enighed om at have fokus på bl.a. sektorovergange for særlige målgrupper.

Omkring forskning og dokumentation er der enighed om at have fokus på bl.a. sektorovergange for særlige målgrupper. 1. Status fra arbejdsgruppe vedr. forebyggelse Arbejdsgruppen har planlagt i alt 5 møder incl. Kick-off seminar. 2 møder har allerede været afholdt. Møderne er tematiserede, således at det så vidt muligt

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Region

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015 Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 1 Kommune Hørsholm Klynge Gribskov Seneste revision 21. september 2010 / 25. oktober 2010/1. november/051110 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Gribskov- Klyngen\Hørsholm

Læs mere