Rammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015

Transkript

1 Rammeaftale 2016

2 Hvilke tilbud i Helsingør Kommune er omfattet af Rammeaftalen? Psykiatri: 107 Lindevang 50 pl. 108 Lindevang 6 pl. (Granstien) Udviklingshæmning: 104 CFJOO 24 pl. 108 Anna Anchers Vej 10 pl. 108 Kronborghus 21 pl. Krisecenter: 109 Røntofte 7 pl.

3 Udviklingsstrategien (1/3) Formål: Sikre koordinationen i udviklingen af de højt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudvikling. Aktuelt er der ikke akutte problemstillinger mellem udbud og efterspørgsel den gennemsnitlige belægningsprocent i Regionen på dag- og døgntilbuddene var i %.

4 Udviklingsstrategien (2/3) Fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi, som giver anledning til særlig tværkommunal opmærksomhed: Når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

5 Udviklingsstrategien (3/3) Kommunikationscentre Der eksisterer tre velfungerende kommunikationscentre, og det er besluttet at arbejde på at reorganisere området og nedbringe antallet fra 3 til 2.

6 Særligt tema i Udviklingsstrategien Udarbejdelse af en tværgående strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategi og planer i de enkelte kommuner, som både myndighed og driftsherre samt i regionen skal benytte Den tværgående strategi drejer sig om fælles politiske mål samarbejdet og ikke fælles socialpolitiske mål for kommunerne.

7 Helsingørs indberetning (1/2) Antallet af takstdage på det enkelte tilbud fordelt på egen kommune, øvrige kommuner i Regionen, kommuner i andre regioner og Færøerne og Grønland. Hvilke behov/problemstillinger, de ser i forhold til de højt og mest specialiserede tilbud, som er omfattet af Udviklingsstrategien. Det er altså en vurdering af de højt og mest specialiserede tilbud, som er omfattet af Rammeaftalen, og ikke en vurdering af det samlede udbud af tilbud målrettet de forskellige målgrupper, kommunerne har vurderet.

8 Helsingørs indberetning (2/2) Fælleskommunalt Sekretariat har herefter gennemført en dybdegående analyse, som viser, at kommunerne generelt oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af pladser på de højt specialiserede og mest specialiserede tilbud i Rammeaftalen.

9 Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel (1/4) Helsingør Kommune finder, at der er en god sammenhæng mellem HK s besvarelsen og de identificerede tendenser. Konklusionen vedrørende bevægelser og tendenser indenfor målgrupper og tilbudstyper på det specialiserede område: Der er ingen akutte problemer i sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, hvorfor der ikke er behov for reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategien.

10 Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel (2/4) Der er fortsat behov for styring og fælles koordination, idet der er en stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger, og behovet for at sikre de specialiserede kompetencer. Flere kommuner peger på, at det kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap.

11 Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel (3/4) Tilsvarende kan det være vanskeligt at finde egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, med multiple vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed. Der sker en øget diagnosticering af mennesker med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. Det specialiserede område i Hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion, forebyggelse og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud i nærmiljøet.

12 Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel (4/4) Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt på at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring i eget liv. Ud over nævnte tendenser har Helsingør Kommune peget på 1 problematik, som giver udfordringer: Det er problematisk, når borgere, der er visiteret til et tilbud bygget efter almenboliglovgivningen, ikke har råd til at bo der pga. lav indtægt i form af kontanthjælp eller førtidspension.

13 Styringsaftalen (1/3) Formål: Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år. Den skal være med til at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på de specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

14 Styringsaftalen (2/3) Elementer i Styringsaftalen Aftale om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftale om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftale om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftale om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud i rammeaftaleregi.

15 Styringsaftalen (3/3) Flere elementer i styringsaftalen: Aftale om frister for afregning af brug af tilbud Tilkendegivelse fra Kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for øvrige kommuner Angivelse af hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen.

16 Strategi for takstudvikling At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 1 % i forhold til prisniveauet i KKR Hovedstaden har besluttet, at der arbejdes hen imod, at de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 % af de direkte omkostninger (overheadprocent) skal sættes ned til 6 % ved udgangen af 2017.

17 Takstudvikling i Helsingør I Helsingør har der været et gennemsnitlig fald på 2 % fra 2014 til 2015 på de takstfinansierede tilbud. I Helsingør har der været et gennemsnitlig årligt fald på 2,6 % i perioden på de takstfinansierede tilbud. 16 ud af 29 kommuner har haft et fald på 1% eller mere fra 2014 til 2015.

18 Nødbremsemodellen (1/4) Region Hovedstaden definerer 9 selvstændige tilbud som de mest specialiserede i Regionen. De er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling.; tilbuddene er en delmængde af de højt specialiserede. For disse 9 tilbud har Regionen vedtaget en særlig samarbejdsmodel, som er dynamisk, har løbende fokus på udvikling på det specialiserede socialområde (fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk). Den understøtter omkostningseffektivt drift og styring af tilbuddene.

19 Nødbremsemodellen (2/4) Driftsherren indstiller til Embedsmandsudvalget tilbud, som har brug for særlig opmærksomhed, eksempelvis pga., at et tilbud kan være lukningstruet. En Task force igangsætter et afdækningsforløb med indhentelse af dokumentation, data m.v.. Task forcen laver en indstilling til Embedsmandsudvalget med mulige tiltag. Såfremt Embedsmandsudvalget er enigt i indstillingen, videresendes den til KKR Hovedstaden, som træffer den endelige beslutning.

20 Nødbremsemodellen (3/4) Tiltag kan være: Lukning af et tilbud samtidig med at kommunerne i fælleskab sikrer fastholdelse af specialviden Samarbejde kommuner/region imellem om udvikling af tilbuddet Forlænget opsigelsesvarsel. Lavere budgetteret belægningsprocent Anden finansiering (eks. takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering).

21 Nødbremsemodellen (4/4) Task Force Centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, som både repræsenterer myndigheds- og driftsherrekommunerne samt Region H. Task forcen samles minimum 2 x årligt på faste datoer og drøfter: Et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år er ikke lig med varig opfyldelse Revurdering af de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk Vurdere nyetablerede tilbud og øvrige tilbud, som er en del af Udviklingsstrategien løbende og systematisk i forhold til kriterierne.