Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk fremgang i 3. kvartal 212 Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Færøerne topper i Norden med deltid Ledigheden er højst for de årige Ledigheden lavest i Region Midtjylland Uændret beskæftigelse i 3. kvt. 212 Ugens tema: Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Bruttoledigheden steg med 9 personer Stort set uændret ledighed de seneste par år I oktober 212 steg bruttoledigheden svagt med 9 personer og var dermed stort set uændret, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 1. Bruttoledigheden består af ledige på dagpenge og kontanthjælp samt arbejdsmarkedsparate aktiverede. Med en stigning i oktober er ledigheden dermed steget svagt i de seneste to måneder med i alt 2.2 personer. Dette dog efter et fald på 2.4 personer i august. Den seneste periode har ledigheden derfor været omtrent uændret. Den stigende bruttoledighed fra september til oktober 212 dækker over, at nettoledigheden steg med 1.5 personer, mens antallet af aktiverede faldt med personer. Figur 1. Svag stigning i ledigheden i oktober Ledighed Aktivering jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 27 til oktober 212.

2 ,3 pct. ledige Flere dagpengemodtagere den seneste måned Ledigheden steg for personer over 5 år Ugens analyse: Tidlig, tværfaglig indsats reducerer sygefraværet med 2, uger 1 og 2-årige storskalaforsøg 22 kommuner deltog i TTA-projektet og 13. sygemeldte Stor variation i effekten af indsatsen men generelt reduceres fraværet TTA reducerer omkostningerne pr. sygemeldt person Bruttoledigheden var i oktober på 15.5 svarende til,3 procent af arbejdsstyrken. Fra september til oktober var bruttoledighedsprocenten dermed uændret. Siden starten af 21 har ledighedsprocenten ligget nogenlunde stabilt mellem,1 og,4 pct. Den stigende ledighed fra september til oktober 212 dækker over en stigning i antallet af bruttoledige dagpengemodtagere på godt 8 personer og et stort set uændret antal af kontanthjælpsmodtagere. Fra september til oktober 212 var ledighedsprocenten for personer mellem 25 og 49 år uændret, mens den faldt med,1 procentpoint for personer mellem 1 og 24 år. For personer på 5 år og derover steg ledigheden derimod med,1 procentpoint. De årige har fortsat den højeste ledighed, jf. figur A bagerst i publikationen. Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet En tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene kan forkorte langtidssygemeldtes sygefravær med i gennemsnit 2, uger og give et positivt bidrag til den samfundsøkonomiske bundlinje. Det viser resultaterne fra det storstilede (TTA)-projekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har offentliggjort. TTA-projektet var et af de største af sin slags i verden og skulle på baggrund af eksisterende viden og tidligere erfaringer undersøge, om det er muligt at etablere en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats inden for eksisterende lovgivningsmæssige rammer og med udgangspunkt i jobcentrenes sagsbehandling i sygedagpengesager. Projektet skulle inkludere en bred gruppe af sygemeldte, herunder både sygemeldte med fysiske og psykiske helbredsproblemer. Forsøgene var af henholdsvis 1 og 2 års varighed. Projektet omfattede i alt 22 kommuner, som har fået tilskud til at gennemføre projektet. Kommunerne skulle etablere tværfaglige enheder bestående af psykologer, fysioterapeuter, psykiatere, sagsbehandlere og arbejds-/social-/almenmedicinere. Disse enheder skulle deltage på en TTA-uddannelse og efterfølgende anvende projektets fremgangsmåder og redskaber i samarbejde med de sygemeldte. TTA-projektet bestod af ca. 13. sygemeldte, som blev udtrukket til at modtage TTA-indsats. Herudover har. personer har fungeret som referencegruppe. Undersøgelsen viser, at der er stor spredning på effekterne i de kommuner, der har deltaget i TTA-projektet. I nogle kommuner er det lykkedes at reducere sygefraværet, mens det ikke har været tilfældet for andre kommuner. Det har været muligt at vurdere kommunespecifikke effekter på sygefraværets længde i 1 af de deltagende kommuner. Analyser baseret på disse kommuner peger på, at hvis kommunen gennemfører TTA-projektet godt, så fører det til en reduktion i sygefraværet på 2, uger. Effekten er dog usikker, da der også blandt kommuner med god implementering har været spredning i resultaterne. En økonomisk evaluering af TTA-projektet udarbejdet af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) viser, at tidlig indsats mod sygefravær kan betale sig. KORAs analyse viser bl.a., at i de 5 kommuner med god implementering af TTA-projektet opnås en samfundsøkonomisk besparelse på 8.7 kr. pr. sygemeldt.

3 Indsatsen værdsættes af de sygemeldte og også af arbejdsgiverne I KORAs økonomiske evaluering er der bl.a. indregnet besparelser på sygedagpenge, lavere medicinudgifter samt øgede skatteindtægter. Blandt omkostningerne er der bl.a. indregnet kommunernes udgifter til at indføre nye indsatser samt udgifterne til kontanthjælp for de sygemeldte, der ikke kunne vende tilbage til deres arbejde. Blandt de interviewede sygemeldte har der generelt været positive tilkendegivelser om projektet. Størstedelen af de sygemeldte er tilfredse med den grundige og tværfaglige afklaring af deres sag, TTA-teamets aktive tilbud, samarbejdet med sygemeldtes arbejdsgiver og den arbejdsmarkedsrettede indsats. Også blandt arbejdsgiverne har reaktionen på TTA-projektet generelt været positiv. Arbejdsgiverne har opfattet samarbejdet med jobcentrene, opfølgningssamtalerne og arbejdspladsbesøgene som meget konstruktive. Hovedparten af de interviewede arbejdsgivere har også været tilfredse med inddragelsen af det sundhedsfaglige personale (herunder eksempelvis fysioterapeuterne) blandt andet i forbindelse med tilpasninger af arbejdspladsen samt den sygemeldtes arbejdsopgaver i forhold til vedkommendes skånebehov. Du kan læse mere om TTA-projektet på Ugens tendens: Svag økonomisk fremgang i 3. kvartal 212 Svag stigning i BNP på,1 procent. Den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) steg svagt med,1 pct. i 3. kvartal 212 i forhold til 2. kvartal 212, når der tages højde for sæsonudsving og prisudvikling. Hermed er den økonomiske vækst igen svagt positiv efter negativ vækst i 2. kvartal. Sammenlignet med 3. kvartal 211 faldt BNP med,5 procent. Det viser det foreløbige nationalregnskab, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Figur 2. Dansk økonomi voksede med,1 procent i 3. kvartal 212 BNP 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 212 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, BNP Anm.: Kvartalsvise ændringer i BNP, sæsonkorrigeret, 1. kvartal kvartal 212, 25 faste priser. Den svage fremgang skyldes bl.a. flere investeringer Fald i nettoeksporten i 3. kvartal 212 Den svage, økonomiske fremgang i 3. kvartal 212 skyldes bl.a. en stigning i de faste bruttoinvesteringer samt det offentlige forbrug, der steg med hhv. 2,2 og,2 pct. sammenlignet med 2. kvt Den økonomiske vækst blev derimod trukket ned af et lille fald i det private forbrug, der faldt med,1 pct. i 3. kvartal 212. Eksporten faldt,8

4 procent, mens importen steg med,3 pct. Uændret beskæftigelse i 3. kvartal 212 Internationalt: Hver 4. beskæftigede i Danmark er på deltid Flest på deltid på Færøerne Den samlede beskæftigelse var uændret i 3. kvartal 212, når der korrigeres for sæsonudsving. Sammenlignet med samme periode sidste år faldt den samlede beskæftigelse med,5 procent. Færøerne topper i Norden med deltid I 211 var godt hver fjerde af de beskæftigede danskere deltidsbeskæftiget. Med en deltidsfrekvens på 25,1 pct. har Danmark tredje flest deltidsbeskæftigede blandt de nordiske lande, jf. figur 3. Se mere om opgørelsesmetoden for deltidsbeskæftigelse i boks 2 nedenfor. På Færøerne var knap 4 ud af 1 beskæftigede på deltid, hvilket var den højeste andel blandt de nordiske lande. Finland havde den laveste andel af deltidsbeskæftigede, da godt hver syvende beskæftigede finne var på deltid. Figur 3. Hver fjerde dansker er deltidsbeskæftiget 7 Mænd Kvinder Alle Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige EU-15 Anm.: Andel af beskæftigede kvinder og mænd mellem 15-4 år på deltid i de nordiske lande og EU15, 211. Selvrapporteret omfang af deltid på baggrund af survey, jf. boks 2. Tal for Færøerne er fra 21. Kilde: Nordisk statistisk årbog 4 ud af 1 beskæftigede danske kvinder er på deltid Knap 4 ud af 1 beskæftigede kvinder i Danmark arbejdede i 211 på deltid, hvilket svarer til gennemsnittet for kvinder i EU15. Godt 14 pct. af de beskæftigede danske mænd arbejdede på deltid, hvilket er højere end gennemsnittet for mænd i EU15 på godt 8 pct. Danmark har den fjerde højeste andel af deltidsbeskæftigede kvinder i Norden. Andelen af danske mænd, der er deltidsbeskæftigede, er nogenlunde på niveau med de øvrige nordiske lande. I de nordiske lande er forskellen mellem kønnene størst i Norge, hvor 42,1 pct. af de beskæftigede kvinder er på deltid, mens det tilsvarende gælder for 13,7 pct. af de beskæftigede mænd. Det svarer til en forskel på godt 28 procentpoint. Med et gab på knap 1 procentpoint er Finland det land i Norden med den mindste forskel. I Danmark er deltidsgabet mellem kønnene på knap 23 procentpoint, hvilket er det tredje største i Norden.

5 Boks 2. Arbejdskraftundersøgelsens opgørelse af deltidsbeskæftigelse Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøveopgørelse og dermed behæftet med usikkerhed. Arbejdskraftundersøgelsen inkluderer alle beskæftigede, og de interviewede angiver selv, hvorvidt de mener, de har deltidsbeskæftigelse. Denne metode er forskellig fra den registerbaserede arbejdsstatistik (RAS), hvor der sættes en fast timegrænse for deltidsbeskæftigelse ved 27 timer om ugen. Man skal være opmærksom på, at omfanget af deltidsbeskæftigelse i Arbejdskraftundersøgelsen generelt ligger på et højere niveau end i RAS-statistikken.

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,1 3. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 5.87 sep-12 Inflation 2,3 okt-12 Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. 12 Antal ledige 15.5 okt-12 Ledighedsprocent,3 okt-12 Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 2 nov-12 - Bygge og anlæg -13 nov-12 - Servicesektoren -4 nov-12 - Detailhandlen* 11 nov faktiske tal -- Varslede fyringer 1. okt-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige okt-12 - Dagpengemodtagere 14. okt-12 - Kontanthjælpsmodtagere 21.1 okt-12 Aktiverede 39.7 okt-12 - Dagpengemodtagere 2. okt-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.1 okt-12 Bruttoledighed 15.5 okt faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 99.5 okt-12 Revalidering 9.4 okt-12 Forrevalidering 1.9 okt-12 Sygedagpenge 71.2 sep-12 Ledighedsydelse 1. okt-12 Fleksjob 52.8 okt-12 Førtidspension 243. okt-12 Efterløn 1) 19.9 sep-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Ledigheden er højest for de årige Mænd,4,3 Kvinder 5, år 1, år, år 5, år Gennemsnit, år 4, år og derover Anm.: Bruttoledighed fordelt på køn og alder, sæsonkorrigeret, oktober 212. Figur B. Ledigheden lavest i Region Midtjylland 7,8,,4,2 5,8 5, 5,4 5,2 5 Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Region Syddanmark Hovedstaden Anm.: Ledighedsprocent fordelt på regioner, oktober 212. Kilde: Danmarks Statistik Figur C. Uændret beskæftigelse i 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt ,8,,4,2 5,8 5, 5,4 5, Anm.: Udvikling i beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet, sæsonkorrigeret, 1. kvartal 22 til 3. kvartal 212.