Udkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT

Transkript

1 Udkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT Børne- og Kulturforvaltningen I notatet beskrives først et udkast til en proces for vedtagelse af en ny politik på Børne- og familieområdet, og derefter beskrives en række temaer, der foreslås at være udgangspunkt for processen frem mod en ny politik. Indledning Ringsteds Børne- og ungepolitik er fra Politikken er bredt anerkendt som værende fornuftig og baseret på en række meningsfulde udsagn og værdier. Når det alligevel er tid til at revidere politikken, er det dels fordi Byrådet har vedtaget, at alle politikker skal revideres i indeværende Byrådsperiode, dels fordi at der hos medarbejderne kan være et ønske om en politik, der mere tydeligt angiver en retning for arbejdet, og giver mulighed for udarbejdelse af mere præcise strategier på området. Den nye politik kan således bygge på den eksisterende børne- og ungepolitik, og samtidig forsøge at føre Byrådets vision ud i livet på Børne-, unge- og familieområdet. Politikken skal samtidig være anvendelig i praksis, på den måde at den angiver en retning og tilskynder til nogle måder at handle på frem for nogle andre. Processen er temabaseret Med udgangspunkt i ovenstående foreslås en proces, der tager udgangspunkt i en række kendte temaer. Et forslag til temaerne udgør anden del af dette notat. At gøre processen temabaseret sikrer en retning på alle de frugtbare diskussioner, der vil finde sted og gør at de interessenter der deltager i processen kan arbejde fokuseret og med et klart udgangspunkt i egen praksis eller egen situation. Interessenter Deltagere i processen er principielt alle interesserede. Mere konkret er omdrejningspunktet for processen Børne- og undervisningsudvalget, som både sætter processen i gang, og endeligt indstiller en ny politik til Byrådet. Udvalget deltager desuden også i drøftelserne og udviklingen af politikken undervejs. De øvrige politiske udvalg inddrages også undervejs i processen, med udgangspunkt i at Børne- og familieområdet er helt centralt for borgernes liv og samtidig at indsatser og tilbud på Børne- og familieområdet er helt naturligt tæt knyttet til andre forvaltningsområder. Som eksempler herpå kan Sekretariatet Side 1 af 6

2 nævnes overgange til Ungeenheden, en rød tråd i tilgangen til handicappede uanset alder og trafiksikring af skoleveje. Naturlige interessenter er desuden børn og familier i Ringsted kommune. Elevråd, bestyrelser og brugerråd er helt selvfølgelige deltagere i processen. Det samme alle medarbejdere på området, såvel som medarbejdere på tilgrænsende områder. Desuden inviteres den brede offentlighed også til at deltage i processen i kraft af åbne høringer. Processens elementer Det foreslås at processen starter med diskussioner på decentralt niveau, ude i hver enkelt skole, dagtilbud, institution eller forvaltningsafdeling. Med udgangspunkt i de opstillede temaer diskuteres hvordan disse temaer kan beskrives og forstås, og hvordan de værdier, der gives udtryk for kan give retning til den daglige praksis den enkelte enhed er en del af. Dette sker i hver medarbejdergruppe, elevråd, bestyrelse mv. Der udformes hjælpespørgsmål til diskussionerne og alle bedes indsende en skriftlig opsummering af diskussionerne. Disse møder foreslås at skulle finde sted i august-september og kan evt. finde sted samtidig med at man drøfter det kommende års virksomhedsplan. Dernæst følger et eller flere Temamøder, hvor de opstillede temaer kan uddybes og udfoldes. Deltagere på disse møder er Børne- og undervisningsudvalget, repræsentanter fra andre politiske udvalg, udvalgte ledere og medarbejdere, udvalgte repræsentanter fra elevråd, bestyrelser mv. Temamøderne kan evt. indledes/suppleres med oplæg fra forskere eller erfaringer fra andre kommuner. På baggrund af de decentrale debatter og temamøderne udarbejdes materiale til en Temahøring, som alle inviteres til at deltage i. I materialet udfoldes hvert enkelt tema, så der gives et overblik over forståelsen af temaet, over de centrale dilemmaer indeholdt i temaet og over de prioriteringer inden for temaet, der har været tilslutning til indtil videre i processen. Desuden beskrives eksempler på indsatser inden for hvert tema. Materialet drøftes i Børne- og undervisningsudvalget inden det udsendes. På baggrund af høringsmaterialet og høringssvarene udarbejdes et udkast til en endelig politik, der drøftes i Børne- og undervisningsudvalget. Dette endelige udkast sendes på ny i høring og på baggrund af høringssvarene hertil udarbejdes den politik, som indstilles til Byrådet. Processen kan grafisk illustreres således; Aktivitet Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts Side 2 af 6

3 Decentrale Ultimo: Møder på skoler og institutione r Start Slut Temamøde (r) Primo Skriveproc es Udarbej de material e Temahør ing Udarbe jde endelig t udkast Udvalgsmø der Drøfte material e Temahør ing Drøfte endelig t udkast Vedtag e Indstilli ng til Byråde t Høringer Tema hørin g, frem til ultim o Endeligt udkast Vedtagelse i Byråd Medio Temaer Her beskrives de fem temaer, der foreslås at danne udgangspunkt for processen; Tema A: Alle børn har ret til at være en del af meningsfulde fællesskaber Temaet handler om at udvide forståelsen af begrebet inklusion til at tage udgangspunkt i barnets oplevelse af at deltage i fællesskaber, og definere dette som en rettighed, man som barn har, og som vi ikke som kommune har mulighed for at fratage barnet. Opgaven bliver derfor at indrette rammerne for de fællesskaber, som barnet naturligt er en del af, således at hvert enkelt barn får mulighed for på meningsfuld vis at deltage i dette fællesskab. Side 3 af 6

4 Dilemmaerne i dette udgangspunkt er mange. Hvad betyder meningsfuldt? Hvor meget hensyn skal der tages til børn, der stiller særlige krav til fællesskabet? Hvordan sikrer vi økonomi til at løfte opgaven med at indrette rammerne for fællesskabet tilstrækkelig fleksibelt? - Hvordan skal samspillet mellem almenområdet og specialområdet fungere? - Hvordan sikres gode overgange i børn og familiers liv? - Hvordan hænger socialt velfungerende grupper sammen med faglig læring? - Hvordan styrkes den forebyggende indsats i forhold til at skabe og fastholde gode fællesskaber? - Hvilke krav stiller ny teknologi til vores forståelse af fællesskaber? Tema B: Vi gør mere af det, vi ved virker bedst Temaet trækker tråden fra Byrådets vision til det konkrete arbejde med Børn og familier. Temaet drejer sig om at prøve at finde balancen mellem forskningsbaseret viden om hvilke indsatser, der virker bedst og på den anden side have respekt for og erkendelse af, at den konkrete indsats og effekten heraf kan være bestemt af mange andre faktorer end hvordan indsatsen fra starten var planlagt herunder måske vigtigst af alt relationen mellem barn og medarbejder. Dette tema tager udgangspunkt i det økonomiske pres på velfærdsydelserne, og kravet om at få mest eller bedst mulig indsats for de ressourcer, der er til rådighed. Samtidig indeholder temaet en nysgerrighed på, hvordan vi udvikler en bedre evalueringskultur, og hvordan der på medarbejderniveau kan udvikles bedre værktøjer til at reflektere over egen praksis, og hvordan børn og familier inddrages i disse refleksioner. - Udvikling af evalueringsværktøjer - Hvordan evalueres og udbredes nye ideer/pilotprojekter? - Hvordan udvikles en bedre innovationskultur, hvor den enkelte medarbejder kan se, at der er kort fra en god idé til forandring af praksis? - Hvordan forholder vi os på forskellige områder til ønsker/krav om mere evidens? Tema C: Alle børn og familier er eksperter på deres eget liv Side 4 af 6

5 Dette tema rummer det klare værdimæssige udgangspunkt, at barnet og familien er centrum for alle indsatser. Det er barnet/familien, der inviterer os som medarbejdere ind i deres liv, og ikke os der skal inddrage dem i deres sag. Fordringen her er, at forvalte magtforholdet mellem borgere og medarbejdere på en ordentlig måde og samtidig erkende, at indsatsen for børn og familier også kvalitativt bliver mere meningsfuld, når den er ønsket og planlagt af barnet/familien selv. - Hvordan arbejdes der i skoler og institutioner med inddragelse af alle familier også dem, der ikke naturligt deltager i skolens/institutionens arrangementer? - Hvordan udvikler vi nye mødeformer for samarbejdet med børn og familier? - Hvornår og hvordan inddrages børn i samtaler om deres liv? - Hvordan inddrages børn i planlægning af aktiviteter og undervisning i deres institution/skole? - Hvordan opretholdes ovennævnte værdimæssige udgangspunkt i sager, hvor tvangsforanstaltninger kommer på tale? Tema D: Børn i Ringsted dannes og uddannes Temaet fremhæver det værdimæssige udgangspunkt, at dannelse og uddannelse skal være sidestillede. Temaet fremhæver vigtigheden af faglig læring på et højt niveau som et mål for den kommunale indsats, og fremhæver samtidig vigtigheden af en dannelse i forhold til naturen, kulturelle aktiviteter, demokratisk deltagelse og udviklingen af en god fornemmelse for sig selv og sine egne grænser. - Hvordan bruger vi ny teknologi til at lave nye og bedre læringsmiljøer? - Hvordan sikrer vi samarbejde mellem skoler/dagtilbud og kulturog sportsorganisationer? - Hvordan arbejdes der med demokratiforståelse for også mindre børn? - Hvordan sikrer vi en passende udvikling af faglige kompetencer i forhold til de overgange der sker i barnets liv, for fra hjem til dagtilbud, dagtilbud til skole, og fra skolen til ungdomsuddannelse? - Hvordan sikres det at dannelse og uddannelse er en sammenhængende indsats? Tema E: Medarbejderne i Ringsted har en stærk faglig bevidsthed Side 5 af 6

6 Dette tema går på tværs af de andre fire, og handler om medarbejdernes tilgang til arbejdet. Medarbejdernes indsats bør være præget af respekt for egen faglighed, og deraf følgende respekt for og nysgerrighed på andres fag. Samtidig skal temaet fange en diskussion af hvad god faglighed på forskellige områder er, og hvordan vi fagligt prøver at beskrive de personlige træk, der gør det muligt at udvikle en god relation til et barn. - Hvordan udfoldes tværfagligt samarbejde mest meningsfuldt? - Hvordan kan forskellige fagligheder også på tværs af institutioner og forvaltninger supplere hinanden med barnet og familiens behov for udvikling i centrum? - Hvordan gives tryghed og omsorg i en professionel sammenhæng? - Hvordan kommer fagligheden til udtryk i det konkrete samarbejde med børn og familier f.eks. i de beskrivelser der i skoler og dagtilbud laves af børns kompetencer og udviklingsmuligheder? Side 6 af 6