Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
|
|
- Laurits Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) I medfør af 8 i lov nr af 26. december 2013 om vandplanlægning, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen: 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om fastlæggelse af miljømål, herunder hvad der nærmere forstås ved god overfladevandstilstand (god økologisk tilstand og god kemisk tilstand for overfladevand), godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand for kunstige og stærkt modificerede vandområder og god tilstand for grundvand (god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand for grundvand), jf. bilag 1, 2 og Miljømål for de enkelte overfladevandområder i henhold til 7 i lov om vandplanlægning skal fastlægges under inddragelse af 1) de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, som fremgår af bilag 1, 2) de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del C, 3) resultaterne af basisanalysen, 4) konkrete værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, der er fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, samt 5) overfladevandområdets tilstand som klassificeret i henhold til 5 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte overfladevandområder eller fastsættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kvalitetselementer eller med hvilken frist der fraviges i forhold til målet om god overfladevandstilstand senest 22. december Det samme gælder for fastlæggelse af andre mål end godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede vandområder. 3. Miljømål for de enkelte grundvandsforekomster i henhold til 7 i lov om vandplanlægning fastlægges under inddragelse af 1) definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, som fremgår af bilag 3, 2) resultaterne af basisanalysen samt 3) grundvandsforekomstens tilstand som klassificeret efter 5 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Grundvandsforekomster, for hvilke der er sket sådanne ændringer i grundvandsstanden, at der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til 11 i lov om vandplanlægning, identificeres under inddragelse af bl.a. overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for 1
2 1) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer, 2) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning, eller 3) menneskelig udvikling. Stk. 3. Grundvandforekomster, for hvilke der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til 11 i lov om vandplanlægning, fordi grundvandet som følge af menneskelige aktiviteter som fastlagt i basisanalysen er så forurenet, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand, identificeres. Stk. 4. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte grundvandsforekomster eller fastsættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kvalitetselementer eller med hvilken frist, der fraviges i forhold til målet om god grundvandstilstand senest 22. december Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. december 2014 og finder anvendelse for fastlæggelse af miljømål for vandområdeplanperioden og de følgende perioder. Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand gælder for fastsættelse af miljømål i vandplanperioden Naturstyrelsen, den 15. december 2014 MADS LETH-PETERSEN / Sara Westengaard Guldagger 2
3 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, s. 84, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, s. 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1. 3
4 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande Bilag 1 Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand og, hvor det er relevant, for det økologiske potentiale for hver kategori overfladevand er anført i afsnit 2-6. Ringe tilstand Dårlig tilstand Generelt Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneske- kvalitetselementer for den kvalitetselementer for den kvalitetselementer for den Værdierne for de biologiske Værdierne for de biologiske Værdierne for de biologiske skabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og vandområde udviser niveauvand afviger i mindre grad vand viser tegn på større pågældende type overflade- pågældende type overflade- pågældende type overflade- hydromorfologiske kvalier, der er svagt ændret som ændringer og afviger væ- tetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb Biologiske kvalitetselementer sentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, forekommer ikke. Fytoplankton Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Makrofyter og bundvege-tation Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger 4
5 Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket og belægninger, der er til stede som følge af af bakteriesamlinger og belægninger, menneskelig aktivitet. der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Bentisk Den taksonomiske sammensætning og tæthed Der er svage ændringer i sammensætning og Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa invertebratfauna svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespe- afviger i mindre grad fra de typespecifikke uberørte cifikke samfund. samfund. Fiskefauna Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Artssammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Hydromorfologiske kvalitetselementer Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. Hydrolo-gisk regime Vandløbets kontinuitet Morfologiske forhold Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport. Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Salinitetsniveauer, ph, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Temperatur, iltbalance, ph, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Specifikke Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, detektionsgrænserne for de mest avancere- syntetiske forde almindeligt anvendte analyseteknikker. som fremgår af bilag 2, del B. ovenfor for de biologiske 5
6 urenende stoffer Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (baggrundsniveauer). Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer Biologiske kvalitetselementer Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. ovenfor for de biologiske Fytoplank-ton Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Makrofyter og bundvegeta-tion Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Bentisk invertebratfauna svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til Den taksonomiske sammensætning og tæthed uberørte Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i for- Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammenhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. sætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Fiskefauna Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte ni- svage tegn på ændring i forhold til typespeci- Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser veauer. fikke niveauer. Artssammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte svage ændringer i artssammensætning og tæt- Der er i forhold til de typespecifikke samfund Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. hed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. 6
7 Hydromorfologiske kvalitetselementer Hydrologisk regime Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindel- se til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte Morfologiske forhold Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle forhold Specifikke syntetiske forurenende stoffer Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Salinitetsniveauer, ph, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Temperatur, iltbalance, ph, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Specifikke ikkesyntetiske for- der normalt findes ved uberørte forhold (bagkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, Koncentrationerne overstiger ikke de miljøureningskomponentegrundsniveauer). Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed. Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke Makroalger Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse Der er svage ændringer i biomassen i forhold svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den sig- er ikke tegn på en accelereret algevækst, der til de typespecifikke Disse ændringer nifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet. fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. 7
8 Angiospermer Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Der er svage ændringer i angiospermernes sam-angiospermtaxamensætning set i forhold til typespecifikke for- mindre grad fra typespecifikke samfund og er sammensætning afviger i hold. signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Bentisk invertebratfauna Fiskefauna Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn angiospermer som følge af menneskelig aktivitet. på forstyrrelse. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved ved uberørte typespecifikke Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Artssammensætning og tæthed svarer til uberørte Hydromorfologiske kvalitetselementer De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske Tidevandsregimdig Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstæn- eller næsten fuldstændig til uberørte for- hold. Morfologiske Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes forhold struktur og tilstand svarer fuld- stændig eller næsten fuldstændig til uberørte Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke ni- Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte veauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Specifikke syntetiske Koncentrationer tæt på nul og i det mindste Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, foruren- ende stoffer under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. som fremgår af bilag 2, del B. Specifikke ikkesyntetiske Koncentrationerne ligger inden for de grænser, Koncentrationerne overstiger ikke de miljøureningskomponenter for- der normalt er knyttet til uberørte forhold kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. (baggrundsniveauer). Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Planktontaxas sammensætning og tæthed viser svarer til uberørte viser svage tegn på forstyrrelse. tegn på mindre forstyrrelse. 8
9 Makroalger og Angiospermer Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybde Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer. Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. De fleste forureningsfølsomme makroalge- og Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede. uberørte forhold, forekommer ikke. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte Bentisk Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa invertebratfauna ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved ligger i mindre grad uden for de niveauer, der typespecifikke findes ved typespecifikke Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Hydromorfologiske kvalitetselementer De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. Tidevandsregime ovenfor for de biologiske Morfologiske forhold Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Dybdevariation, bundforhold, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke ni- Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte veauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Specifikke syntetiske Koncentrationer tæt på nul og i det mindste Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, foruren- ende stoffer under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. som fremgår af bilag 2, del B. Specifikke ikkesyntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. 9
10 Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Biologiske og hydromorfologiske kvalitetselementer Element Maksimalt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale Biologiske kvalitetselementetetselementer Værdierne for de relevante biologiske kvali- Der er svage ændringer i værdierne for de relevante Der er mindre ændringer i værdierne for de re- afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest biologiske kvalitetselementer i forhold levante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentialeale. til værdierne ved maksimalt økologisk potenti- sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Hydromorfo-logiske De hydromorfologiske forhold er sådanne, at elementer de eneste påvirkninger af overfladevandområ- det er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte Niveauerne for temperatur, iltbalance og ph svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Temperatur og ph når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske Specifikke syntetiske Koncentrationer tæt på nul og i det mindste Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, foruren- ende stoffer under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. som fremgår af bilag 2, del B. Specifikke ikkesyntetiske forer, der normalt findes ved uberørte forhold i Koncentrationerne ligger inden for de niveauurenende stoffer den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. (baggrundsniveauer) Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. 10
11 Bilag 2 Del A. Lister over forurenende stoffer 1. Liste over de vigtigste forurenende stoffer Miljøkvalitetskrav for overfladevand Listen over de vigtigste forurenende stoffer i del A i bilag 1 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 2. Liste over prioriterede stoffer inden for EU s vandpolitik Listen over prioriterede stoffer inden for EU s vandpolitik i del A i bilag 1 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Del B. Forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for overfladevand Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for overfladevand som fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Del C. Forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand som fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 11
12 Grundvandets kvantitative og kemiske tilstand Bilag 3 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand fremgår af tabel 1. Tabel 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand. Elementer Grundvandsstand God tilstand Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten er sådan, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource. Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre: manglende opfyldelse af de miljømål, der fastlægges med hjemmel i 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning for tilknyttede overfladevandområder, en væsentlig forringelse af sådanne vandområders tilstand, en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger. 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand Definition af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2. Tabel 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand. Elementer Generelt Ledningsevne God tilstand Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet, ikke overstiger de EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav, der fremgår af tabel 3, ikke ville medføre, at miljømålene, der fastlægges med hjemmel i 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning ikke opfyldes for tilknyttede overfladevandområder, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten. Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten. 12
13 3. Grundvandskvalitetskrav 1) EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav 1) til brug for vurdering af grundvandets kemiske tilstand fremgår af tabel 3. 2) Resultaterne af anvendelse af grundvandskvalitetskrav for pesticider foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, som kræves i 35, stk. 3, i lov om kemiske stoffer og produkter. 3) Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medføre, at de miljømål for tilknyttet overfladevand, som fastlægges med hjemmel i 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstemmelse med 4 og bilag 3, del B, afsnit 1, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. De nødvendige programmer og foranstaltninger for sådanne tærskelværdier finder også anvendelse på aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF). Tabel 3. EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav. Parameter Kvalitetskrav Nitrat 50 mg/l Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, 0,1 g/l nedbrydnings- og reaktionsproduktera 0,5 g/l (i alt)b a Pesticider: plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1 og 2, i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. b I alt: summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydningsog reaktionsprodukter. 13
14 1) Ved»grundvandskvalitetskrav«forstås et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. 14
Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS-400-00034 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 833 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)
BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
Læs mere(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr.
(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4800-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om overvågning
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
BEK nr 1070 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. Nst-4205-00010 Senere ændringer
Læs mereHydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet
Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
BEK nr 439 af 19/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00050 Senere ændringer
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereBEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017
BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4205-00010 Senere ændringer
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereVandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015. Udkast. til
Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)
BEK nr 1433 af 21/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-400-00013 Senere ændringer
Læs mereBEK nr 1001 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017
BEK nr 1001 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereVandhandleplan 2010-2015
Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)
BEK nr 1342 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000211 Senere ændringer til forskriften
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereVandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv
Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.
Læs mereBekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.
BEK nr 835 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2010 K(2010) 1096 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereBilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune
Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg
Læs mereMålopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler
Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler Konference om vandløb og vandråd 10. April 2014 Kolding Flemming Gertz Disposition Rammer og undtagelser Hydromorfologi Eksempler
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)
BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereBEK nr 337 af 29/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. 3. Bilag 2, del II, punkt 2), b), affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
BEK nr 337 af 29/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-32-00002 Senere ændringer
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010
Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereEuropaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt
Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereUdkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereVandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Randers Fjord Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1
Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder
Læs mereOversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Europaudvalget, Europaudvalget KOM (2006) 0397 - Bilag 1,KOM (2006) 0398 - Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 6. oktober 2006 Vand lmu/spe GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømåls-loven, miljømål,
Læs mereForslag. Lov om vandplanlægning 1)
Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2013 Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har
Læs mereMiljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Læs mereForslag til: Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens
Læs mereLov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)
LOV nr 1730 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereLov om vandplanlægning 1)
LOV nr 1606 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00012 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1251
Læs mereBilag 2. Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand. Del A. Overvågningssystemer for overfladevand
Bilag 2 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand 1.1.
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereEuropaudvalget 2005 2670 - miljø Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2005 2670 - miljø Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 30. juni 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereLov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi 1)
LOV nr 178 af 24/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-700-00031 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om
Læs mereBadevandsprofil Løserup Strand, nord
Badevandsprofil Løserup Strand, nord Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereVANDHANDLEPLAN 2010-2015
VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereAdministrationsgrundlag for Badevand
Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereFrederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner
Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4
Læs mereBekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)
BEK nr 22 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereI medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret ved lov nr. 129 af 16. februar 2016, fastsættes:
BEK nr 882 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse af lov om vandplanlægning 1)
LBK nr 126 af 26/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. 029-00510
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om beskyttelse af grundvandet mod forurening
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.9.2003 KOM(2003) 550 endelig 2003/0210 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om beskyttelse af grundvandet mod forurening
Læs mereHøringsudkast af 21. november 2005
Høringsudkast af 21. november 2005 Bekendtgørelse om transport og import af genetisk modificerede organismer 1 I medfør af 10 stk. 2, 13, stk. 1 og 2, 14, stk. 2, 19, 27, stk. 1 og 2 og 36 i lov om miljø
Læs mereBekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)
BEK nr 870 af 08/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7031-00026 Senere ændringer
Læs mereMetodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
Læs mereLov om vandplanlægning 1
NOTAT J.nr. NST-4200-00012 Ref. Maric/BHo/BRU/Peran Den 13. september 2013 U D K A S T Forslag til Lov om vandplanlægning 1 Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge rammer
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereBadevandsprofil Kisserup Strand
Badevandsprofil Kisserup Strand Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune
Læs mereBekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)
BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:
Læs mereForslag. Lov om vandplanlægning 1)
Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Fremsat den 14. november 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereFredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk
Vejrmosegårds Strand Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210
Læs mereØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB
ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB Jes Jessen Rasmussen jr@bios.au.dk RASMUSSEN, JESRASMUSSEN, JESSEN JES JESSEN INDHOLD Vandløb som case pesticidforekomst Vandløb kort baggrund Pesticidgrupper
Læs mereBadevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger
Læs mereVandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.
minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 C6-0055/2006 2003/0210(COD) 16/02/2006 Fælles holdning Fælles holdning fastlagt af Rådet den 23. januar 2006 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereBekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)
BEK nr 943 af 23/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-765-00026 Senere ændringer til forskriften BEK nr 143
Læs mereForslag. Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven) 1)
2007/2 LSF 119 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: J.nr. MST-146-00003 Fremsat den 12. marts 2008 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov
Læs mereUdkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mere