Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Transkript

1 Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere og flygtninge 2) Indsatsen for borgere med handicap- og sindslidelser 3) Indsatserne der planlægges sammen med frivillige organisationer Figur 1 viser, at tilfredshedsscoren for socialområdet ligger på 57 og indtager dermed den tredje laveste placering blandt temaerne. Svarene skal dog ses i lyset af, at 67 procent har svaret Ved ikke, hvilket afspejler et lavt kendskab til området blandt borgerne. Figur 1. Samlet tilfredsscore på alle områder Figur 2 viser, at den største grad af tilfredshed ses på målepunktet Indsatserne der planlægges sammen med frivillige organisationer, som scorer 60. Lidt lavere tilfredshed på 57 bedømmes Indsatsen for borgere med handicap- og sindslidelser. Indsatsen for integration af indvandrere og flygtninge scorer lavest med 54 men repræsenterer samtidig en fremgang i forhold til Side 1

2 Figur 2. Tilfredsscore på de tre målepunkter Målt på vigtighed bedømmes socialområdet samlet med 82 højt med Indsatsen for borgere med handicap- og sindslidelser på 87 efterfulgt af Indsatsen for integration af indvandrere og flygtninge på 83. Lidt lavere er Indsatserne der planlægges sammen med frivillige organisationer på 77. I landsmålingen er der spurgt til Integrationen af indvandrere og flygtninge. Bedømmelserne er næsten ens med 53 til landsmålingen og 54 til Frederiksberg målt på tilfredshed. Figur 3. Landsmåling på socialområdet Side 2

3 Anderledes ser det ud for vigtigheden, hvor frederiksbergborgerne bedømmer Integration af indvandrere og flygtninge på 83, mens landsgennemsnittet er markant lavere på 69. Forvaltningens bemærkninger til resultaterne på Socialudvalgets område Generelt er det vanskeligt at måle den oplevede borgerrettede indsats på socialområdet. Selv om alle frederiksborgere har haft samme sandsynlighed for at blive udtrukket i stikprøven til undersøgelsen, kan det forventes, men er ikke undersøgt, at meget ressourcesvage borgere, som for eksempel psykisk syge borgere, borgere med handicap samt borgere med anden etisk baggrund har deltaget med lavere svarprocenter end andre borgere. Repræsentative borgerundersøgelser, der retter sig mod den bredest mulige borgersammensætning, er ikke velegnede eller beregnet til at belyse forhold for særligt udsatte eller svage borgere - sådanne undersøgelser skal i give fald være målrettet formålet. Borgerundersøgelsen kan ikke stå alene, hvad angår resultaterne på Socialudvalgets område, men skal ses i sammenhæng med en række centrale processpor på socialområdet, som på forskellig vis kan give indikationer om tilfredsheden og brugernes oplevelse af indsatserne på området. I budget 2013 er der afsat penge til at realisere kommunens Sociale Masterplan. Planen indebærer blandt andet en faglig modernisering af tilgange og metoder i det socialfaglige og socialpædagogiske arbejde med centrale nøgleord som nærhed, inklusion og empowerment. Herudover er det relevant at fremhæve følgende spor. Effektstyring og borgerrettede effektmål: Med effektstyring bliver kommunen endnu bedre til at hjælpe udsatte borgere på Frederiksberg. Socialområdets institutioner har siden 2009 arbejdet med effektstyring på handicap- og socialpsykiatriområdet. Der er udpeget fem effektmål på lang sigt; øget selvværd, øget selvstændighed, forbedrede sociale relationer, mestre eget liv og kunne tage konsekvensen af egne handlinger. Der er opstillet forandringsteorier for arbejdet med de pædagogiske kerneydelser i tilbuddene på handicap- og socialpsykiatriområdet, og der er efterfølgende i Side 3

4 forbindelse med Frederiksberg Kommunes hjemløseplan opstillet en forandringsteori for arbejdet på hjemløseområdet. Arbejdet med forandringsteorier er et centralt dialogværktøj til kontakten mellem medarbejder og borger og hermed en integreret del af selve borgerkontakten. Borgerinddragelse i ny kvalitetsstandard på det specialiserede socialområde: Den nye kvalitetsstandard sætter retning og ambition for kommunens indsats. Der er sat fokus på de socialpolitiske pejlemærker, som fremadrettet skal indgå i den daglige sagsbehandling vedrørende ydelser og tilbud til borgerne på det specialiserede voksenområde. Her er nogle af nøgleordene for den helhedsorienterede indsats i forhold til den enkelte borger: Selvhjulpenhed, selvstændighed og evnen til at mestre eget liv alle sammen indsatsmål, der også er styrende for arbejdet med effektfokus på tilbudsområderne. I sagsbehandlingen og dialogen med borgerne lægges der afgørende vægt på, at den enkelte borger inddrages og tager medansvar for beskrivelsen af egne ressourcer, funktionsevne, behov og muligheder, jf. de beskrevne principper i voksenudredningsmetoden (VUM). Tilsyn med bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med handicap og sindslidelser: Kommunen skal ifølge retssikkerhedsloven føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver på det sociale område løses. Tilsynet varetages blandt andet gennem årlige tilsynsbesøg i kommunens bo- og beskæftigelsestilbud for personer med udviklingshæmning og autisme (handicapområdet) og sindslidende (socialpsykiatriområdet). Der aflægges desuden tilsynsbesøg i private botilbud/opholdssteder, som er godkendt efter serviceloven. Det socialfaglige tilsyn er baseret på observationer i bo- eller aktivitetstilbuddet af cirka tre timers varighed og (ikke strukturerede) samtaler med beboere/brugere, personalet og lederen. Formålet med tilsynet er at påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven, at arbejdet er tilrettelagt på en faglig forsvarlig måde samt at forebygge og gribe korrigerende ind ved mindre problemer eller usikkerhed om en opgaves varetagelse. Generelt vurderes tilbuddene på det socialfaglige område at være velfungerende, og der opleves et stort engagement og en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde over for beboerne/brugerne. Side 4

5 For at tilgodese de sundhedsfaglige hensyn har det til og med 2011 været aftalt med Embedslægeinstitutionen under Sundhedsstyrelsen, at der årligt er gennemført et uvarslet tilsynsbesøg i de botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet, som varetager medicinhåndtering. Det primære formål med at bede Embedslægeinstitutionen om at foretage de sundhedsfaglige tilsyn har været at sikre, at der på det sundhedsfaglige område er opmærksomhed på beboernes behov, og at der også på dette område er betryggende forhold som ramme om den enkeltes liv. Som følge af tilsynsreformen vil tilsynene på socialområdet fra 2014 blive varetaget af nogle nye tilsynsenheder på tværs af kommunerne. Indtil da vil tilsynene på området blive foretaget efter et nyt koncept, der er udarbejdet ud fra samme koncept som tilsynet på plejehjemmene og som tilgodeser såvel de socialfaglige som de sundhedsfaglige hensyn i arbejdet over for beboerne. Integration og aktivt medborgerskab: Frederiksberg Kommune har fokus på at understøtte og sikre en god integration i kommunen. Dialog og Deltagelse en grobund for medborgerskab har sat kursen inden for fire indsatsområder med dertilhørende aktiviteter. De mange aktiviteter har resulteret i værdifuld viden om brugernes oplevelser samt nyttige værktøjer, der fortsat kan styrke og udvikle kommunens integrations- og medborgerindsats. Styrket fokus på det frivillige engagement og fællesskab: Frederiksberg Kommune har i udgangspunktet en stærk tradition for at arbejde med frivillighed og er kendetegnet ved mange ressourcestærke borgere. Ikke mindst inden for det sociale område har kommunen arbejdet aktivt med at understøtte frivillighed som supplement til de kommunale opgaver, hvilket især er kommet de vanskeligt stillede eller udsatte borgere til gode. Der er gennem de seneste år sket en professionalisering af den kommunale indsats. Dette er dels sket med ansættelsen af en frivillighedskoordinator, som i tæt kontakt med de frivillige foreninger og i samarbejde med de øvrige forvaltningsområder foretager koordinering, udvikling og rådgivning inden for frivillighedsområdet. Dels med nedsættelsen af et Frivillighedsforum, som med deltagelse af repræsentanter fra de frivillige organisationer har fokus på udviklingen af det frivillige sociale arbejde i kommunen. Side 5

6 Med en kommende frivillighedsstrategi vil kommunen bringe byens ressourcer i spil og sikre en endnu højere grad af lokalt frivilligt engagement og fællesskab til gavn for både borgerne og byen. Side 6