I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.
|
|
- Ingrid Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år Prognosen er resultatet af en dialog mellem Morsø Kommune og KMD. Resultaterne giver blandt andet et billede af, hvilke befolkningsmæssige forudsætninger der skal ligge til grund for kommunens budget. Prognosen beregnes, hvor mange børn der skal være plads til i kommunens daginstitutioner i fremtiden, hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne, i hvilke områder der vil ske den største stigning i antallet af ældre borgere, hvor mange skattebetalere den nye kommune kan forvente i fremtiden, hvor mange boliger der forventes opført i prognoseperioden, i hvilke områder byggerierne kommer til at foregå. Notatet præsenterer befolkningsprognosens resultater og beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Notatet er opdelt i 5 kapitler med følgende indhold: I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. I KAPITEL 2 Afvigelser fra landsprognose fremgår de afvigelser, der er mellem KMD s befolkningsprognose for Morsø Kommune og Danmarks Statistik s landsprognose. I KAPITEL 3 Delområderne beskrives den forventede befolkningsudvikling i de enkelte områder i Morsø Kommune. I KAPITEL 4 Afvigelser i forhold til prognosen fra 2002 beskrives de afvigelser der er i forhold til prognosen udarbejdet i år I KAPITEL 5 Prognosens forudsætninger redegøres der konkret for de forudsætninger, der indgår i befolkningsprognosens beregninger. I KAPITEL 6 Generelt om KMD s befolkningsprognose gennemgås det teoretiske fundament, der ligger til grund for befolkningsprognosens beregninger. Bagerst i prognosen optræder en række BILAG. Det omfatter prognosens område- og distriktsopdeling, boligprogrammet for Morsø Kommune, en oversigt over det samlede antal til- og fraflytninger og endelig prognosens resultattabeller. Kontaktpersoner for denne befolkningsprognose er Marianne Galsgaard og Tanja Ckristiansen, Morsø Kommune og Flemming Ebbesen KMD. 1
3 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 2
4 SAMMENFATNING Sammenfatning Morsø Kommune kan forvente et faldende i befolkningstallet i de kommende år. Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet falde fra indbyggere pr. 1. januar 2006 til indbyggere i år 2020 Udviklingen i antallet af borgere i Morsø Kommune frem mod år 2020, dækker over forskelle i de enkelte aldersklasser. Der bliver færre yngre erhvervsaktive med små børn og skolebørn, dvs årige, 0-6 årige og 7-16 årige. Samtidig bliver der flere ældre i den kommende tid. Med hensyn til personer over 80 år beregnes der i prognoseperioden et næsten konstant antal personer. Fordelt på områder i Morsø Kommune forventes der vækst i Nykøbing Midt. Det skyldes bl.a., at kommunen forventer, at der i dette område bliver bygget nye boliger i prognoseperioden. I de øvrige områder i kommunen vil der komme tilbagegang i befolkningstallet, specielt forventes der tilbagegang på Sydmors. Prognosens beregninger er baseret på en række forudsætninger. Forudsætningerne omfatter for eksempel, hvor mange boliger kommunen opfører, hvor mange børn der bliver født, og hvor mange personer der flytter til og fra kommunen i perioden. Denne prognose er udarbejdet af KMD Konsulentservice i april måned 2006 i samarbejde med Morsø Kommune. 3
5 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 4
6 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE SSAMMENSÆTNINGEN I MORSØ KOMMUNE AFVIGELSER FRA LANDSPROGNOSE DELOMRÅDERNE AFVIGELSER I FORHOLD TIL PROGNOSEN FRA PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER FOR OVERORDNET PROGNOSE HISTORISK BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLKNINGENS NETTOBEVÆGELSE AFGRÆNSNING AF ARBEJDSKRAFTOPLAND FREMTIDIGT BOLIGBYGGERI HUSSTANDSSTØRRELSER FLYTTEMØNSTER FØDSELSMØNSTRET GENERELT OM KMD S BEFOLKNINGSPROGNOSE GENERELLE ANTAGELSER OG OVERORDNET UDGANGSPUNKT NEDBRYDNINGSPRINCIPPET NETTOSTRØMSPRINCIPPET FLYTTEMØNSTER / FORBLIVELSESRATER FREMTIDIGT BOLIGBYGGERI BOLIGTYPER FØDSELSMØNSTRET OMRÅDEINDDELING BEREGNING I PRAKSIS BEREGNINGSSIKKERHED BILAG PROGNOSENS OMRÅDE- OG DISTRIKTSINDDELING BOLIGPROGRAM TIL- OG FRAFLYTNINGER OPDELT PÅ SKLASSER TIL- OG FRAFLYTNINGER MELLEM KOMMUNERNE RESULTATTABELLER
7 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 6
8 MORSØ KOMMUNE 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune Fra 1. januar 2006 til 1. januar 2019 kan Morsø Kommune ifølge den udarbejdede prognose forvente, at befolkningstallet falder. I år 2020 forventes personer i kommunen mod i år 2006 et fald på personer eller 5,4%. Den hidtidige og den forventede befolkningsudvikling i Morsø Kommune illustreres i nedenstående figur. Det fremgår af figuren, at der er beregnet et fald i befolkningstallet gennem hele prognoseperioden. Befolkningsudviklingen i kommunen som helhed dækker over forskydninger i alderssammensætningen i Morsø Kommune og mellem de enkelte områder i kommunen. Dette fremgår af afsnittet Alderssammensætningen i Morsø Kommune Hidtidigt og forventet befolkningsudvikling År (pr. 1. januar) Figur 1: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Ændring Relativ Antal personer pr. 1. januar aldersfordeling Antal % år ,4 1,0 0,9 0-6 år ,8 7,7 6, år ,1 13,5 11, år ,1 8,7 9, år ,2 19,7 15, år ,4 25,2 24, år ,0 6,5 7, år ,3 13,3 18, år ,5 5,5 6, år ,4 100,0 100,0 Antal boliger ,9 - - Gns. hus 2,22 2,18 2,09 2,00-0,18-8,1 - - Tabel 1: Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Tabel 1 viser alderssammensætningen i Morsø Kommune. Tabellen viser antallet af borgere i de enkelte aldersklasser i prognosens udgangsår, midterår og slutår. Derudover viser tabellen den procentvise ændring i befolkningstallet for aldersgrupperne. 7
9 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 115,0 Befolkningsudviklingen i forhold til antallet af boliger 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 Befolkningsudvikling Antal boliger 85,0 Gns. hustandsstørrelse 80, År (pr. 1. januar) Figur 2: Befolkningsudvikling i forhold til antallet af boliger ud fra DS-data og BBR-data (indeks år 2006= 100) Husstandsstørrelserne har generelt været faldende gennem en lang årrække. Det skyldes, at boligforbruget pr. indbygger har været stigende. Det historiske antal boliger bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, men prognosens antal boliger bygger på samme tal kombineret med kommunens forventede boligprogram. Den fremtidige befolkningsudvikling er beregnet af KMD s JEPPE-model Befolkningsudvikling Gennemsnitlig husstandsstørelse 2,374 2,347 2,327 2,305 2,301 2,289 2,282 2,275 2,278 2,273 Antal boliger M orsø Kommune Befolkningsudvikling Gennemsnitlig husstandsstørelse 2,275 2,256 2,248 2,255 2,231 2,216 2,181 2,166 2,145 2,142 Antal boliger M orsø Kommune Befolkningsudvikling Gennemsnitlig husstandsstørelse 2,128 2,117 2,101 2,090 2,076 2,065 2,051 2,041 2,027 2,017 Antal boliger M orsø Kommune Tabel 2: Befolkningsudvikling i forhold til antallet af boliger ud fra DS-data og BBR-data, faktiske tal 8
10 MORSØ KOMMUNE 1.1 Alderssammensætningen i Morsø Kommune Antal personer 1800 Befolkningssammensætningen Fem-års aldersklasser Figur 3: Befolkningssammensætning i år 2005, 2013 og 2020 i 5-års aldersklasser (0-4, 5-9, etc.) De store fødselsårgange i 1940 erne og 1950 erne betyder, at der fremover kommer stigning i antallet af personer over 60 år. Samtidig medfører det lave fødselsniveau i 1980 erne, at der fremover vil komme tilbagegang i antallet af årige. Den pukkel med mange årige der er i år 2006, er i år 2013 skubbet fremad, så der i dette årstal er mange årige. I år 2020 er der tilsvarende flere årige. Figuren viser, at befolkningen som helhed bliver ældre frem mod år På kort sigt kan Morsø Kommune forvente vækst i antallet af årige, men efter år 2014 vil der blive færre årige i Morsø Kommune. Med hensyn til 0-6 årige og 7-16 årige forventes der i Morsø Kommune et faldende antal personer i prognoseperioden. I kommunen beregnes en stigning i antallet af personer over 60 år. Dog vil antallet af årige ikke stige, men være næsten konstant i hele prognoseperioden, I figurerne på de næste sider er udviklingen i udvalgte aldersgrupper illustreret grafisk. 9
11 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 350 Hidtidigt og forventet antal 0-årige År (pr. 1. januar) Figur 4: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 0-årige Ovenstående figur viser udviklingen i antallet af 0-årige i Morsø Kommune. Det fremgår, at der i prognoseperioden beregnes et fald frem til år 2015, hvorefter antallet forventes konstant. Udviklingen i antallet af fødsler i prognoseperioden afspejler udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder - således forventes antallet af de kvinder, der føder flest børn kvinder mellem 22 og 36 år - at falde frem til år 2013, hvorefter der forventes en lille stigning i antallet Hidtidigt og forventet antal 0-6 årige År (pr. 1. januar) Figur 5: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 0-6 årige 10
12 MORSØ KOMMUNE Hidtidigt og forventet antal 7-16 årige År (pr. 1. januar) Figur 6: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 7-16 årige 3500 Hidtidigt og forventet antal årige År (pr. 1. januar) Figur 7: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling årige 6000 Hidtidigt og forventet antal årige År (pr. 1. januar) Figur 8: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling årige 11
13 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 6000 Hidtidigt og forventet antal årige År (pr. 1. januar) Figur 9: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling årige Hidtidigt og forventet antal årige År (pr. 1. januar) Figur 10: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling årige Hidtidigt og forventet antal årige År (pr. 1. januar) Figur 11: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling årige 12
14 MORSØ KOMMUNE 1400 Hidtidigt og forventet antal årige År (pr. 1. januar) Figur 12: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling årige 13
15 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 14
16 DELOMRÅDERNE 2 Afvigelser fra landsprognose Dette afsnit viser udviklingen for de udvalgte aldersgruppe sammenholdt med landsudviklingen. Prognosen for hele landet er udarbejdet af Danmarks Statistik. Forudsætningerne for landsprognosen er beskrevet i afsnittet Prognosens forudsætninger. Udviklingen i Morsø Kommune afviger markant fra udviklingen på landsplan. På landsplan forventes der en lille stigning i befolkningstallet, mens der i Morsø Kommune forventes et faldende befolkningstal. I alle aldersgrupper afviger udviklingen i Morsø kommune fra udviklingen på landsplan. Morsø Kommune kan forvente et større fald i antallet af børnefamilier og familier med skolebørn, end der forventes på landsplan. Samtidig kan Morsø Kommune forvente en mindre stigning i antallet af personer over 65 år, end der forventes på landsplan. Indeks 104,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 0-99 årige (Indeks 2006=100) 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 13: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 15
17 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 0 årige (Indeks 2006=100) Indeks 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 14: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 0-6 årige (Indeks 2006=100) Indeks 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 15: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Indeks 105,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 7-16 årige (Indeks 2006=100) 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 16: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 16
18 DELOMRÅDERNE Afvigelser fra DS-prognose for hele landet årige (Indeks 2006=100) Indeks 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 17: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Indeks 120,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet årige (Indeks 2006=100) 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 18: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Indeks 105,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet årige (Indeks 2006=100) 100,0 95,0 90,0 85,0 80, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 19: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 17
19 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Indeks 130,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet årige (Indeks 2006=100) 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 20: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Afvigelser fra DS-prognose for hele landet årige (Indeks 2006=100) Indeks 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 21: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Afvigelser fra DS-prognose for hele landet årige (Indeks 2006=100) Indeks 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80, År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 22: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 18
20 DELOMRÅDERNE 3 Delområderne Dette afsnit viser befolkningsudvikling for delområderne i Morsø Kommune. Områdeinddelingen er vedlagt som bilag, Prognosens område- og distriktsinddeling. I prognosen beregnes det vækst i befolkningstallet i Nykøbing midt, mens der i alle de øvrige områder forventes tilbagegang i befolkningstallet. Antal personer pr. 1. januar Antal Morsø Kommune personer % 11 Nykøbing Nord ,1 12 Nykøbing midt ,0 13 Nykøbing syd ,0 14 Fårup ,3 301 Nordmorsskolen ,5 303 Øster Jølby skole ,6 305 Frøslev skole ,7 306 Hvidbjerg skole ,6 307 Vejerslev skole ,4 308 Sydmorsskolen ,3 310 M.C. Holms skole ,7 311 Dueholm skolen ,5 1 HELE KOMMUNEN ,4 Tabel 3: Befolkningsudvikling i skoledistrikterne. Nykøbing Nord kan forvente en lille tilbagegang i befolkningstallet. I området forventes der kun indflyttet i få boliger i løbet af prognoseperioden. Området har i udgangsåret 2006 en relativ stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne årige og 0-6 årige, og området vil i prognoseperioden få tilbagegang i disse aldersgrupper. Med hensyn til 7-16 årige og årige beregnes i de første år af prognoseperioden et næsten konstant antal personer, men efter år 2011 forventes tilbagegang i antallet af 7-16 årige, mens der beregnes et næsten konstant antal årige. I området forudsættes indflyttet i 48 nye ældreboliger i 2006, og området kan forvente stigning i antallet af personer over 65 år. I Nykøbing midt beregnes et stigende befolkningstal. I området forudsættes indflyttet i relativ mange nye etageboliger i prognoseperioden. og i området beregnes vækst i antallet af årige. I udgangsåret 2006 er der i området relativ mange personer over 65 år, og i prognoseperioden beregnes fortsat stigning i antallet af årige. Årsagen hertil er, at området har tilflytning af årige. Området har næsten 12 pct. af befolkningen over 80 år og kan i prognoseperioden forvente et næsten konstant antal personer i denne aldersgruppe. Nykøbing Syd vil få fald i befolkningstallet. Området har en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne årige og 7-16 årige, og i området beregnes stigning i antallet af personer over 65 år. I området beregnes et næsten konstant antal 0-6 årige og en lille tilbagegang i antallet af 7-16 årige. Fårup har i udgangsåret en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne årige og 7-16 årige, og derfor beregnes tilbagegang i disse aldersgrupper, mens 19
21 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE der beregnes en markant stigning i antallet af personer over 60 år. På trods af at der beregnes et faldende antal årige forventes et næsten konstant antal 0-6 årige. I Nordmorsskolens distrikt kan der forventes tilbagegang i befolkningstallet. I distriktet beregnes et faldende antal familier med børn dvs årige og 0-6 årige. I de første år af prognoseperioden forventes et næsten konstant antal 7-16 årige og årige, men efter år 2011 beregnes tilbagegang i antallet af personer i de 2 aldersgrupper. I udgangsåret 2006 har distriktet en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne over 60 år, og i prognosen beregnes et næsten konstant antal over 60 år i distriktet. Øster Jølby skoledistrikt vil få tilbagegang i befolkningstallet i de kommende år, specielt beregnes tilbagegang i antallet af familier med små børn dvs årige og 0-6 årige. I udgangsåret har området en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne årige og 7-16 årige, og i perioden forventes tilbagegang i antallet af personer i de aldersgrupper. På grund af de relativt mange årige vil distriktet få vækst i antallet af personer over 60 år. Frøslev skoledistrikt vil ligeledes få tilbagegang i befolkningstallet. I distriktet beregnes en markant tilbagegang i antallet årige og 0-6 årige. I de første 4 år af prognoseperioden forventes et næsten konstant antal årige og 7-16 årige, hvorefter der beregnes tilbagegang i antallet af personer i de 2 aldersgrupper. Distriktet kan forvente vækst i antallet af personer over 60 år. I Hvidbjerg Skoledistrikt beregnes kun en beskeden tilbagegang i antallet af årige, mens der forventes en lille vækst i antallet 0-6 årige. I udgangsåret 2006 har distriktet relativ få 0-6 årige. I udgangsåret har distriktet en relativ stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne årige og 7-16 årige, og derfor vil distriktet få tilbagegang i disse aldersgrupper. Ligeledes har distriktet i udgangsåret relativ mange personer over 65 år, og derfor vil der kunne forventes tilbagegang i antallet af personer over 65 år. Vejerslev skoledistrikt vil få en lille tilbagegang i befolkningstallet i prognoseperioden. Primært vil distriktet få tilbagegang i antallet årige og 0-6 årige, på grund af at distriktet i udgangsåret har en relativ stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne årige og 0-6 årige. Ligeledes beregnes der tilbagegang i antallet 7-16 årige i distriktet. Distriktet kan forvente et næsten konstant antal personer over 65 år i de kommende år. I Sydmorsskolens distrikt forventes et næsten konstant antal årige og årige, mens der kan forventes færre personer over 80 i distriktet.. Årsagen til denne udvikling er at distriktet i udgangsåret har en relativ stor andel af sin befolkning i disse aldersgrupper. I distriktet beregnes en markant tilbagegang i antallet af årige og 0-6 årige. Frem til år 2013 forventes et næsten konstant antal årige og 7-16 årige, hvorefter der beregnes et faldende antal personer i de 2 aldersgrupper. M.C. Holms skoledistrikt vil få et stigende befolkningstal i de kommende år, bl.a. på grund af at der forudsættes indflyttet i relativ mange nye boliger i prognoseperioden. I distriktet forventes tilbagegang i antallet af årige og 0-6 årlige. Med hensyn til 7-16 årige beregnes et næsten konstant antal personer 20
22 DELOMRÅDERNE frem til år 2014, mens der i de sidste år af prognoseperioden beregnes et faldende antal. I hele perioden forventes et næsten konstant årlige i distriktet. Distriktet kan forvente en markant stigning i antallet af personer over 60 år. I Dueholm skoledistrikt beregnes et faldende befolkningstal. I de første 5 år af prognoseperioden beregnes et næsten konstant antal årige, hvorefter der forventes et faldende antal personer i denne aldersgruppe. I hele perioden forventes et næsten konstant antal 0-6 årige, ligesom der forventes et næsten konstant antal 7-16 årige. I distriktet beregnes vækst i antallet af personer over 65 år. 21
23 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 22
24 AFVIGELSEN I PROGNOSEN 4 Afvigelser i forhold til prognosen fra 2002 Pr. 1. januar 2006 havde Morsø Kommune en mindre befolkning end beregnet i år Der er færre årige og personer over 65 år end beregnet. Prog. 02 Status Afvigelse Prog. 02 Prog. 06 Afvigelse Abs. % Abs. % 0 årige , ,5 0-6 årige , , årige , , årige , , årige , , årige , , årige , , årige , , årige , , årige , ,3 Tabel 4: Afvigelser mellem 2002-prognosen og 2006-prognosen på aldersgrupper I år 2002 blev der beregnet en mindre udtynding for såvel de årige og årige, end der faktisk har været i årene For de blev der beregnet en nettoudtynding på gennemsnitlig 83 personer i de 4 år, mens dens faktiske nettoudtynding var på gennemsnitlig ca. 94 personer pr. år. Den samme udvikling gælder for årige. Her blev der beregnet en gennemsnitlig udtynding på 160 personer, mens den faktiske udtynding i de 4 år blev på gennemsnitlig ca. 170 personer i de 4 år. Personer over 85 år er beregnet med de amtskommunale overlevelsestavler fra Danmarks Statistik. I årene er der født 47 flere end beregnet i år 2002, specielt i år 2003 blev der født forholdsvis mange i Morsø Kommune. For de årige blev der i år 2002 beregnet en nettotilflytning på gennemsnitlig 46 personer pr. år. Den gennemsnitlige tilflytning i de 4 år blev på 28 personer pr. år. Prog. 02 Status Afvigelse Prog Afvigelse Område Abs. % Abs. % 11 Nykøbing Nord , ,5 12 Nykøbing midt , ,6 13 Nykøbing syd , ,3 14 Fårup , ,6 301 Nordmorsskolen , ,4 303 Øster Jølby skole , ,7 305 Frøslev skole , ,6 306 Hvidbjerg skole , ,4 307 Vejerslev skole , ,1 308 Sydmorsskolen , ,9 310 M.C. Holms skole , ,1 311 Dueholm skolen , ,1 1 HELE KOMMUNEN , ,3 Tabel 5: Afvigelser mellem 2002-prognosen og 2006-prognosen på områder Af ovenstående tabel fremgår det i hvilke områder der er afvigelser i forhold til prognosen fra
25 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Nordmorsskolen have pr. 1. januar en mindre befolkning end beregnet i år Specielt have skoledistriktet færre familier med børn og skolebørn end beregnet i år Ligeledes var der færre årige end beregnet i år Pr. 1. januar 2006 var der næsten det antal personer i Øster Jølby skoledistrikt som blev beregnet i år I år 2002 blev der planlagt indflyttet i ca. 22 ny parcelhuse i årene samt i 52 ny plejeboliger. Tilsyneladende blev plejeboligerne ikke indflyttet i de 4 år, og pr. 1. januar 2006 var der færre årige end beregnet i år I årene blev der indflyttet i 36 nye boliger i distriktet. I Frøslev skoledistrikt var der pr. 1. januar 2006 færre årige og årige end beregnet i år 2002, og pr. 1. januar 2006 var der færre personer i dette skoledistrikt end beregnet i Hvidbjerg skoledistrikt havde pr. 1. januar 2006 næsten det befolkningstal som blev beregnet i år I distriktet er der i årene født ca. 9 færre børn end beregnet i år I distriktet er der indflyttet 15 flere nye parcelhuse forudsat i år I Vejerslev skoledistrikt var der flere personer pr. 1. januar 2006 end beregnet i år I området er der flere familier med små børn end beregnet i år Sydmorsskolen have pr. 1. januar en mindre befolkning end beregnet i år Specielt have skoledistriktet færre familier med børn og skolebørn end beregnet i år Ligeledes var der færre årige end beregnet i år 2002, ligesom der var færre årige. M.C. Holms skoledistrikt havde pr. 1. januar 2006 en mindre befolkning end beregnet i år Specielt var der færre årige i distriktet end beregnet i år I år 2002 blev der i distrikter planlagt indflyttet i 2 nye plejecentre i år 2003 og Tilsyneladende var alle de planlagte nye boliger i de 2 plejecentre ikke indflyttet pr. 1. januar 2006, da der pr. 1. januar 2006 er markant færre personer over 65 år end beregnet i Dueholm Skoledistrikt havde pr. 1. januar 2006 en større befolkning end beregnet i I distriktet er der i årene indflyttet i 60 nye boliger heraf er de 24 nye tæt-lav boliger. Der blev i 2002 planlagt indflyttet i 25 nye parcelhuse i årene I distriktet er der i årene født ca. 28 flere end beregnet i år Ligeledes er der flere årige end beregnet i år I området er der flere personer over 60 år pr. 1. januar 2006 formentlig på grund af at de nye tæt-lav boliger er blev indflyttet af personer i disse aldersgrupper. 24
26 PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 5 Prognosens forudsætninger Prognoseberegningerne baseres på en række forudsætninger vedrørende: Arbejdskraftopland Fremtidige flyttemønstre på kommune- og delområdeniveau (baseret på den historiske befolkningsudvikling i 3-5 år) Fremtidigt boligbyggeri Husstandsstørrelser i nye boliger opdelt på kommune og boligtyper. Aldersfordelte fødselsmønster / fremtidig fødselshyppighed Amtsopdelte dødelighedstavler. Kommunens områdeopdeling Afsnittet Generelt om KMD s befolkningsprognose indeholder en mere detaljeret gennemgang af beregningsprincipperne i prognosen og prognosemodellens teoretiske grundlag. Dette afsnit beskriver de konkrete forudsætninger, der ligger til grund for udarbejdelsen af befolkningsprognosen for Morsø Kommune. Sammenhængen mellem denne prognoses områdetyper er beskrevet i afsnittet Prognosens område- og distriktsopdeling. KMD s befolkningsprognose tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose for hele landet. 5.1 Forudsætninger for overordnet prognose Den overordnede prognose er udarbejdet af Danmarks Statistik (DS) og løber frem til år Den overordnede prognose er grundlaget for arbejdskraftsoplandet som helhed. Dødeligheden forudsættes at være faldende for både mænd og kvinder gennem hele prognoseperioden, mens der forventes en mindre stigning i antallet af fødsler fra 1,77 fødsler pr. kvinde i år 2005 til 1,82 i år Den overordnede prognose forudsætter en stigning i indvandringen frem mod år 2030, hvorefter udviklingen falder ud. Udvandringen fra Danmark forventes i samme periode at stige moderat. 25
27 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 5.2 Historisk befolkningsudvikling Af figur 45 fremgår det, at Morsø Kommune siden 1982 har haft befolkningstilbagegang. Skive Kommune har oplevet fremgang i antallet af borgere, mens der er blevet markant færre borgere i Sydthy Kommune. 105,0 Befolkningsudviklingen ,0 101,0 99,0 97,0 95,0 93,0 91,0 Morsø Thisted Sydthy Skive Spøtt rup Sallingsund 89,0 87,0 85, År (pr. 1. januar) Figur 23: Befolkningsudvikling i Kommune,i arbejdskraftoplandet, i indekstal 5.3 Befolkningens nettobevægelse Når man beregner den samlede nettobevægelse i Morsø Kommune, er der flere faktorer der spiller ind. En faktor er det antal personer, der flytter til og fra kommunen og mellem reformkommunerne. De væsentligste årsager til at borgerne flytter er; jobskifte, ægteskab, uddannelse og familieforøgelse. En anden faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land. Der er også personer, der bevæger sig den anden vej. Endelig tages der i prognosen højde for antal fødte og døde i Morsø Kommune. Den samlede nettobevægelse i befolkningen i Morsø Kommune er vist i nedenstående tabel for årene
28 PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 0-99 år Befolkning Tilflyttere kommunen Fraflyttere kommunen Interne flytninger Indvandring Udvandring Total antal flytninger Til- og fraflyttere i pct. af samlet antal flytninger 38,21 33,92 35,23 33,63 34,72 34,41 36,20 38,39 37,92 37,03 37,16 36,33 35,45 38,13 39,16 Ind- og udvandere i pct. af samlet antal flytninger 3,62 5,69 4,08 2,97 4,00 5,02 4,22 5,13 3,84 4,29 6,06 5,98 4,38 3,86 3,49 Flytninger i pct. af befolkningen 17,5 18,9 18,0 19,3 20,0 19,7 19,4 19,7 19,1 18,8 19,6 18,8 18,9 19,2 19,1 Nettotilflytning I alt Fødte Døde Nettobevægelse i alt Tabel 4: Befolkningens nettobevægelse for Morsø Kommune. Tabellen viser, at der næsten hvert år siden 1991 har været nettofraflytning fra Morsø Kommune. Ligeledes viser tabellen, at der bliver født færre børn, end der går borgere bort. Tabellen viser, at der er større indvandring til Morsø Kommune end der er udvandring. 5.4 Afgrænsning af arbejdskraftopland Arbejdskraftoplandet for Morsø Kommune består, udover kommunen selv, af kommunerne: Sallingsund, Hanstholm, Skive, Spøttrup, Sundsøre, Sydthy og Thisted. Afgrænsningen af arbejdskraftoplandet er blandt andet foretaget på baggrund af pendlingsoplysninger fra Danmarks Statistik (2004) jf. tabel 5. Sammenholder man de to tabeller, fremgår det, at regionen omfatter størstedelen af indpendlerne til Morsø Kommune. Indpendler til Morsø Udpendler fra Morsø fra: til: Thisted 467 Thisted 773 Sallingsund 354 Sallingsund 489 Skive 206 Skive 264 Sydthy 132 Sydthy 76 Sundsøre 104 Sundsøre 48 Spøttrup 86 Spøttrup 35 I alt arbejdskraftopland 1349 I alt arbejdskraftopland 1685 Fra øvrige kommuner 459 Fra øvrige kommuner 544 Tabel 5: Ind- og udpendling til/fra Morsø Kommune fra arbejdskraftopland. 27
29 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 5.5 Fremtidigt boligbyggeri Morsø Kommune forventer, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 412 nye boliger. Disse boliger fordeler sig på 5 boligtyper, hvilket fremgår af næste afsnit. Opsplitningen på boligtyper påvirker nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I befolkningsprognosen for Morsø Kommune indgår boligbyggeriet i arbejdskraftoplandet som en væsentlig forudsætning. Fastlæggelsen af boligprogrammet for dette område er sket på grundlag af det faktiske boligbyggeri, kommunerne har haft i perioden (Se tabel 7). Gennemsnit Alle Sidste Sidste år 5 år 3 år Morsø Øvrig region Hele regionen Byggeriet i Morsø i % i forhold til hele regionens byggeri: 27,7% 15,0% 13,3% 35,9% 25,6% 30,7% 20,3% 16,8% 14,2% 15,8% 6,9% 11,3% 27,7% 11,1% 14,6% 18,6% 16,0% 19,2% Tabel 6: Hidtidigt boligbyggeri i Morsø Kommune og det øvrige arbejdskraftopland. For kommunerne i arbejdskraftoplandet forudsætter beregningsmodellen, at der i gennemsnit bliver bygget 173 boliger pr. år i prognoseperioden. Disse forudsættes fordelt på 38% parcelhuse, 21% tæt/lav boliger og 40% etageboliger. I Morsø Kommune forventes der gennemsnitligt frem til år 2019 indflyttet i 28 nye boliger om året. Fordelingen på boligtyper i Morsø Kommune er 32% parcelhuse, 7% tæt/lav boliger, 28% etageboliger, 11% andelsboliger og 10% ældreboliger. Boligprogrammet for Morsø Kommune er vedlagt denne befolkningsprognose som bilag. 28
30 PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 5.6 Husstandsstørrelser Boligprogrammet for Morsø Kommune og den øvrige region er som nævnt i sidste afsnit opdelt på boligtyper. For at beregne antallet af indflyttere i de nye boliger og indflytternes fordeling på køn og alder, er det nødvendigt at opstille nogle forudsætninger om de kommende indflyttere. Til det formål har KMD dannet i alt 50 forskellige standardparametre fordelt på en række bolig- og kommunetyper ud fra et stort statistisk grundlag fra perioden (se figur 15). Antal personer pr. bolig Husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger 0,12 0,1 0,08 Parcel Tæt/lav Etage Ældreboliger 0,06 0,04 0, Alder Figur 24: Eksempler på aldersfordelte husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger Ovenstående figur illustrerer, hvor mange personer i en aldersgruppe opførelsen af 1 ny bolig giver anledning til. Summerer man antallet af personer pr. bolig for alle aldersgrupper for alle boligtyperne, giver det kommunens gennemsnitlige husstandsstørrelse. I denne prognose for Morsø Kommune er der anvendt standardboligtyper for parcelhuse, tæt/lav boliger, etageboliger, andelsboliger og plejeboliger. Ved beregningerne anvendes dermed følgende husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger: Parcelhuse 2,942 Tæt/lav boliger 1,681 Etageboliger 2,000 Andelsboliger 1,711 Plejeboliger 1,000 29
31 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 5.7 Flyttemønster Det fremtidige flyttemønster bestemmes i prognosemodellen på baggrund af den historiske udvikling - for denne prognose perioden For at få et tilstrækkeligt statistisk grundlag for beregningerne af flyttemønstret i Morsø Kommune, er der dannet 7 flytteparameterområder. Flytteparameterom-råderne er dannet på grundlag af vurderinger af de enkelte områders alders- og boligsammensætning. Nedenfor angives de gennemsnitlige forblivelsesrater, der er anvendt i kommunetotal- og delområdeprognosen. Parameterområde Forblivelsesrate Morsø Kommune 98,52 Den øvrige region 98,27 Nykøbing by nord 97,96 Nykøbing by midt 102,16 Nykøbing syd og Fårup 98,26 Lokalbyer ved A26 99,84 Øvrige lokalbyer 100,82 Landområder nord 96,78 Landområder syd 97,03 Tabel 7: Forblivelsesrater og fødselsniveau for parameterområder Forblivelsesraten for Morsø Kommune er 98,52. Det betyder, at der generelt for kommunen sker en udtynding af befolkningen. Der er forskel på kommunens 7 parameterområder. 30
32 PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 5.8 Fødselsmønstret Figur 18 viser udviklingen i den samlede fertilitet for hele landet, Viborg Amt og Morsø Kommune. For Morsø Kommune lå den samlede fertilitet i år 2005 på 2,061. Det vil sige, at kvinder ville føde børn i løbet af den fødedygtige alder fra det 15. til det 49. leveår. Nedenstående figur viser også, at antallet af fødsler i Morsø Kommune varierer meget fra år til år. Morsø Kommunes samlede fødselshyppighed var 2.150, hvorimod kvotienten for det øvrige arbejdskraftopland var 2,137. Antal børn pr kvinder 2600, , ,00 Fødselshyppighed for årene Morsø kommune Viborg Amt Hele landet 2000, , , , ,00 År Figur 25: Fødselshyppighed I forhold til de nævnte fødselshyppigheder foretages der endvidere en automatisk regulering på grundlag af det historiske antal fødsler i henholdsvis kommunen og den øvrige region. Denne reguleringsfaktor kaldes fødselsniveauet. Fødselsniveauet er 1,004 for Morsø Kommune og 0,982 for det øvrige arbejdskraftopland. Fødselsniveauet for reformkommunen og arbejdskraftoplandet er vist i nedenstående tabel. 31
33 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Parameterområde Fødselsniveau Morsø Kommune 1,004 Den øvrige region 0,982 Nykøbing by nord 0,860 Nykøbing by midt 0,658. Nykøbing syd og Fårup 1,030 Lokalbyer ved A26 1,247 Øvrige lokalbyer 0,856 Landområder nord 1,211 Landområder syd 1,142 Tabel 8: Fødselsniveau for befolkningsprognosens Herved bliver den samlede korrigerede fødselshyppighed for Morsø Kommune 2,158 og 2,098 for det øvrige arbejdskraftopland. For hvert parameterområder er fødselshyppigheden derefter reguleret med fødselsniveauet i de enkelte parameterområder. Fødselsniveauet er beregnet på grundlag af det historiske antal fødsler Det aldersfordelte fødselsmønster er beregnet som et gennemsnit for perioden Aldersfordelt fødselsmønster Alder Figur 26: Aldersfordelt fødselsmønster, Morsø Kommune (fødsler pr kvinder) I delområdeprognosen anvendes som udgangspunkt den aldersfordelte fødselsmønster (figur 29) for Morsø Kommune som helhed. 32
34 TEORETISK GRUNDLAG 6 Generelt om KMD s befolkningsprognose KMD s befolkningsprognoser tager udgangspunkt i prognosemodellen JEPPE. Der er tale om en teoretisk velfunderet og sammenhængende model, der bygger på modeller udarbejdet af professor Jens Jeppesen, Statistisk Institut ved Århus Universitet. Dette afsnit indeholder en mere generel beskrivelse af beregningsprincipperne og de forskellige begreber i KMD s befolkningsprognose. Befolkningsprognosen beregner den fremtidige befolkningsudvikling opdelt på 1 års aldersklasser. Beregningerne foregår for mænd og kvinder opdelt efter den områdeopdeling kommunen vælger (ud fra mulighederne i kommunens CPRvejregister). 6.1 Generelle antagelser og overordnet udgangspunkt Det er en grundlæggende antagelse for KMD s prognosemodel, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunens delområder i høj grad er afhængig af den generelle udvikling i et større område. Det er således antagelsen, at flytninger til og fra et større område (arbejdskraftopland) først og fremmest hænger sammen med erhvervsudviklingen og jobmulighederne i området. I et arbejdskraftopland vil opførelsen af nye boliger i høj grad være en konsekvens af en efterspørgsel forårsaget af erhvervsudviklingen. Prognosekommunens arbejdskraftopland indgår som forudsætning i en væsentlig forudsætning i KMD s befolkningsprognose. En konsekvens af ovenstående antagelse er, at befolkningsudviklingen i arbejdskraftoplande kan beregnes med rimelig sikkerhed vha. prognosemodeller som Danmarks Statistiks, hvor boligbyggeriet ikke indgår som en forudsætning. Danmarks Statistiks prognose er en befolkningsfremskrivning baseret på de seneste års demografiske udviklingstendenser med hensyn til fødselshyppighed, dødelighed og flytninger og indgår som den overordnede prognose for arbejdskraftoplandet i KMD s befolkningsprognose. Ser man derimod på enkeltkommunerne og delområderne i arbejdskraftoplandet har opførelsen af nye boliger betydning for hvor tilflyttere bosætter sig. Opførelsen af nye boliger har ligeledes betydning for flytninger mellem kommuner og delområder for de familier, der ønsker at forbedre deres boligsituation. KMD s befolkningsprognose håndterer således 2 forskellige bevægelsestyper: Befolkningsbevægelser til og fra et arbejdskraftopland, som er forårsaget af overordnede samfundsmæssige udviklinger, hvor boligbyggeriets størrelse er en konsekvens af disse overordnede udviklinger og ikke en årsag til tilflytning til arbejdskraftoplandet. Befolkningsbevægelser internt i et arbejdskraftopland (mellem kommune og delområder), hvor boligbyggeriet har stor betydning for hvor bl.a. tilflyttere bosætter sig. Et større boligbyggeri kan således betyde en større tilflytning til et område internt i et arbejdskraftopland. 33
35 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE KMD s befolkningsprognosemodel regner videre på befolkningsprognosen for arbejdskraftoplandet ud fra 2 hovedprincipper: nedbrydningsprincippet og nettostrømsprincippet. 6.2 Nedbrydningsprincippet KMD s befolkningsprognosemodel er baseret på nedbrydningsprincippet. Beregningsgangen består generelt i, at en (overliggende) prognose for et arbejdskraftopland nedbrydes til en prognose for delområderne i kommunen. Denne nedbrydning foregår i to beregningstrin. Først beregner modellen en kommunetotalprognose, hvor prognosen for arbejdskraftoplandet nedbrydes til en prognose for kommunen og en prognose for den øvrige region. Det andet beregningstrin er befolkningsprognosens delområdeprognose. Her bliver kommunetotalprognosens resultat for kommunen anvendt som den overliggende prognose. JEPPE nedbryder denne beregning til prognoser for kommunens delområder. Nedbrydningsprincippet sikrer fuld sammenhæng mellem beregningen af delområderne og den beregnede befolkningsudvikling for kommunen og arbejdskraftoplandet som helhed. Herved fjernes risikoen for løbske beregninger. Konsistensjustering Beregningerne i både kommunetotal- og delområdeprognosen foregår i praksis i 2 beregningstrin. Først beregnes befolknings-udviklingen ud fra de forudsætninger, der indgår i modellen (se efterfølgende afsnit). Dernæst sammenholdes disse beregninger med den overliggende prognose og den første beregning korrigeres for at sikre overensstemmelsen med den overliggende prognose. Denne korrektion kaldes konsistensjustering og er relativt kompleks. Ved konsistensjusteringen sikres dels sammenhængen til den overliggende prognose og dels, at der ved denne korrektion ikke sker skævvridninger i de beregnede køns- og aldersfordelinger mellem områderne. Aggregeringsprincippet Modsætningen til nedbrydningsprincippet er aggregeringsprincippet, der i princippet beregner prognoser for hvert enkelt delområde, som herefter summeres til en kommunetotal. De prognosemodeller, der anvender dette beregningsprincip har ikke en "overordnet styring" af resultatet for kommunen som helhed. Hvis der er delområder med løbske beregninger vil dette give en urealistisk 34
36 TEORETISK GRUNDLAG kommunetotal. Det samme vil ske, hvis mange delområder beregnes en smule for optimistisk eller pessimistisk. I princippet mangler aggregeringsprincippet dels den overliggende ramme for befolkningsudviklingen og dels konsistensjusteringen, der sikrer fuld sammenhæng i forhold til den overliggende prognose. 6.3 Nettostrømsprincippet I KMD s prognosemodel adskilles tilflytningen til nye boliger og bevægelserne i de eksisterende boliger. Året efter en ny bolig er taget i anvendelse indgår den som en eksisterende bolig. Bevægelserne i den eksisterende boligmasse består af: fraflytning tilflytning dødsfald fødsler Flytninger i eksisterende boliger (til- & fraflytning samt dødsfald) Udgangsbefolkning i et givet år + Indflytning i nye boliger Fødsler = Slutbefolkning i et givet år Fødsler beregnes for sig selv, mens de 3 øvrige bevægelser slås sammen til en nettobevægelse, der således dækker befolkningens samlede bevægelse i den eksisterende boligmasse - nettostrømsprincippet. Der er flere begrundelser for at anvende nettostrømme. For det første må det antages, at bruttostrømme i mange tilfælde er snævert forbundet med hinanden. Et eksempel er dødsfald, som udløser en tilflytning til eksisterende boliger. For det andet er der risiko for systematiske fejl større hvis bruttostrømmene fremskrives uafhængigt af hinanden. Anvendelse af nettostrømme giver en mindre statistisk usikkerhed end den samlede usikkerhed på anvendelse af bruttostrømme. For det tredie betyder anvendelsen af nettostrømme, at prognosemodellen bliver mindre og mere overskuelig, når der kun er én parameter at holde styr på. Nettostrømmene udtrykkes i Jeppe s hovedbegreb køns- og aldersfordelte forblivelsesrater, som beskrives nærmere i det efterfølgende underafsnit. 35
37 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 6.4 Flyttemønster / forblivelsesrater Bevægelserne i den eksisterende boligmasse samles i de køns- og aldersopdelte forblivelsesrater og beregnes ud fra de faktiske befolknings bevægelser i den eksisterende boligmasse i op til 3-5 historiske år. Der er ikke andre prognosemodellen end JEPPE, hvor der ved beregningen af flyttemønstre skelnes mellem bevægelserne i den eksisterende boligmasse og tilflytningen til nye boliger. Hvis der ikke foretages denne skelnen, vil tilflytningen til et større antal nye boliger i et område påvirke beregningen af flyttemønstrene. Ved de efterfølgende prognoseberegninger har tilflytningen til de nye boliger påvirket flyttemønstret, men indflytningen i nye boliger indgår samtidig som selvstændig parameter i beregningerne nye boliger kommer i en vis forstand til at tælle med for kraftigt Forblivelsesrate Mænd Kvinder Alder Figur 27: Eksempel på den aldersfordelte forblivelsesrate Forblivelsesraterne beregnes dels for kommunen som helhed og den øvrige del af arbejdskraftoplandet til brug under beregningen af kommunetotalprognosen og dels for grupper af kommunes delområder til brug under beregningerne i delområdeprognosen. De køns- og aldersopdelte forblivelsesrater udtrykker, hvor stor en andel af en given befolkning, der i løbet af et år forbliver boende i den eksisterende boligmasse. En forblivelsesrate der er over 100 betyder, at der sker en ophobning af personer i de eksisterende boliger. En forblivelsesrate der er mindre end 100 betyder, at befolkningen i de eksisterende boliger udtyndes. Dog skal det bemærkes, at selv om forblivelsesraten er under 100, kan der godt forekomme befolkningstilvækst i et område. Dette sker, hvis antallet af fødsler og indflyttere i nye boliger overstiger det antal personer, der "udtyndes" i de eksisterende boliger. 36
38 TEORETISK GRUNDLAG Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger f.eks.: ønsket om et stigende boligforbrug pr. indbygger virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af gamle, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter på plejehjem saneringsprogrammer der evt. medfører sammenlægning af mindre lejligheder flere skilsmisser tendens til senere etablering i parforhold Flere af disse årsager har en tæt forbindelse til ændringer i boligmassens størrelse d.v.s. nybyggeri og nedrivning af boliger. Den generelle tendens er, at der i de fleste områder sker en udtynding dette ses bl.a. ved, at husstandsstørrelsen gennem de seneste mange år har været faldende. I fremskrivningsområder med stigende befolkningstal kan man dog komme ud for, at der er sket en "opfyldning" af den eksisterende boligmasse (forblivelsesraten er over 100). Årsagerne til "opfyldning" kan være flere f.eks. virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området: sølvbryllupskvarterer "overtages" af unge familier med børn. I den forbindelse skal det bemærkes, at i prognoseberegningerne er forblivelsesraterne køns- og aldersopdelte. Effekten af forblivelsesraterne afhænger således af, hvor mange personer, der er i de forskellige aldersgrupper. Effekten kan derfor variere en del fra område til område, selv om der ikke umiddelbart er stor forskel på forblivelsesraternes værdier. For de ældre aldersklasser er datamaterialet i både kommunetotal- og delområdeprognosen oftest for spinkelt til at danne realistiske forblivelsesrater. Forblivelsesraterne for borgere over 80 eller 85 år er derfor kun beregnet ud fra den alders- og kønsbetingede dødshyppighed. 6.5 Fremtidigt boligbyggeri I prognoseberegningerne skelnes der som nævnt mellem bevægelserne i den eksisterende boligmasse og indflytningen i nye boliger. Året efter at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Forventningen til det fremtidige boligbyggeri - boligprogrammet - i såvel arbejdskraftoplandet som kommunens delområder (og dermed også for kommunen som helhed) er væsentlige forudsætninger i prognoseberegningerne. Boligprogrammerne opdeles på år og boligtyper. Kommunen fastlægger selv boligprogrammet for delområderne ud fra kendskabet til egne planer mv. Boligprogrammet for arbejdskraftoplandet fastlægges oftest efter en vurdering af det historiske boligbyggeri sammenholdt med kendskabet til udviklingstendenserne i kommunen og arbejdskraftoplandet. Det antal boliger der bliver opført og nedrevet i kommunen og det øvrige arbejdskraftopland er forudsætninger, der påvirker prognosens resultat. Afviger 37
Befolkningsprognose Odder Kommune
Befolkningsprognose 2011-2023 Odder Kommune FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i foråret 2011. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Odder Kommune frem til
Læs mereI KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Varde Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.
FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i foråret 2010. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Varde Kommune frem til år 2025. Prognosen er resultatet af en dialog
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose 2016 Økonomiafdelingen, den 2. marts 2015 Forord Den foreliggende befolkningsprognose for Nyborg Kommune er udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen samt Økonomiafdelingen. Befolkningsprognosen
Læs meregladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021
gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning
Læs mereBefolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014
Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose 2014 Økonomiafdelingen, den 30. april 2013 Forord Den foreliggende befolkningsprognose for Nyborg Kommune er udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen samt Økonomiafdelingen. Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereBefolkningsprognose Norddjurs Kommune
Befolkningsprognose 2007-2016 Norddjurs Kommune FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD Konsulentservice i maj/juni måned 2007. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen
Læs mereUdarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030
Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereUdarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029
Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt
Læs mereBefolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013
Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI
BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte
Læs mereI KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Norddjurs Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele den nye kommune i udvalgte aldersklasser.
FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD BI-center i marts-april måned 2008. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Norddjurs Kommune frem til år 2017. Prognosen
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereBefolkningsfremskrivningsmodellen
19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger
Læs mereBefolkningsprognose Norddjurs Kommune
Befolkningsprognose 2009-2018 Norddjurs Kommune BI Center FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD BI-center i maj-juli måned 2009. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022
BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereINDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9
INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028
BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri
Læs mereBefolkningsprognose 2013-2025
Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse
Forord 1 Forord Forord Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Befolkningsprognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning, indbyggertal
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2014-2025 Forord Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige befolkningsudvikling
Læs mereStruer Kommune. Befolkningsprognose
Struer Kommune Befolkningsprognose 2013-2024 Forord Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026
BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede
Læs mereBefolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune
Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015-2026 Forord Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige befolkningsudvikling
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024
Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2018-2029 FORORD Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige befolkningsudvikling
Læs mereNORDDJURS KOMMUNE Befolkningsprognose
NORDDJURS KOMMUNE Å-Promenaden (Skitse udviklingsområde ved Grenaa Sydhavn) 2010-2019 Befolkningsprognose Denne befolkningsprognose er udarbejdet i marts april måned 2010. Prognosen danner et overblik
Læs mereBolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri
Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2017-2028 FORORD Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige befolkningsudvikling
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE
BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2018-2025 Forelægges Ishøj Byråd den 03.04.2018 Befolkningsprognose 2018-2025 for Ishøj Kommune side - 2 - Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Historisk
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE
BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2017-2024 Forelægges Ishøj Byråd den 04.04.2017 Befolkningsprognose 2017-2024 for Ishøj Kommune side - 2 - Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Historisk
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereFremtidens kommune. Leg ved stranden. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Fremtidens kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2021 Leg ved stranden Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Udarbejdet juni 2012 B E F O L K N I N G S P R O G N O S E Indhold
Læs mereBefolkningen i Randers Kommune
Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.
Læs mereBefolkningsprognose 2019
Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 2 2. Sammenfatning... - 3 3. Ændrede forudsætninger...- 3 4. Danmarks Statistik...- 3 5. Kommunens samlede udvikling...- 4 6. Udviklingstendenser
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM
BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2018-2030 MED BOLIGBYGGEPROGRAM Befolkningsprognosen 2018-2030 er udarbejdet af COWI for Køge Kommune, marts 2018. Forsidebillede: Boligudstykning ved Møllebankerne, Borup
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2017-2026 Befolkningsprognose 2017-2026 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 SAMMENFATNING... 5 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR NORDDJURS KOMMUNE... 6 1.1 Den overordnede befolkningsprognose
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereBefolkningsprognose Ishøj Kommune
Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereBefolkningsprognose for Rudersdal Kommune
Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen
Læs mereFremtidens kommune. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Fremtidens kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2011-2020 Familieudflugt til Svalebøgen i Gjerrild (Fotokonkurrence efterår 2010) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Norddjurs
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2027 Forord Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige befolkningsudvikling
Læs merePrognoser i Assens Kommune
Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2028 Marts 2016 Dette er befolkningsprognosen 2016-2028 for Glostrup Kommune. Prognosen er udarbejdet af Center for It og Udvikling. Prognosen er udarbejdet med anvendelse af ProPlan
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE
IKAST-BRANDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2018-2034 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 1 KONTAKTOPLYSNINGER 5 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 16 OPFØLGNING PÅ SIDSTE
Læs mereBoligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 Grundlag for udarbejdelse af budget 2011-2014 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE
BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2019-2026 Ishøj Byråd den 2. april 2019 Befolkningsprognose 2019-2026 for Ishøj Kommune side - 2 - Befolkningsprognose 2019-2026 for Ishøj Kommune side - 3 - Indhold
Læs mereI KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.
Befolkningsprognose 2009-2020 Vesthimmerlands Kommune FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2008. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Vesthimmerlands
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 4-6 6 6 6 996 99 986 98 976 97 6 8 4 6 4 48 54 6 66 7 78 84 9 - - - -4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen 4-6 er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune,
Læs mereAllerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD
Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI
Læs mereBILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE
BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE 2019-2032 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 16 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 18 DELOMRÅDERNES UDVIKLING 24
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2016-2028 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2017-2029 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mereI KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Kolding Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele den nye storkommune i udvalgte aldersklasser.
Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i juni måned 2007. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Kolding Kommune frem til 2018. Prognosen er resultatet af en dialog mellem
Læs mereBefolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning
Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028
BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2018-2030 2027 2023 2019 2015 2011 2007 2003 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 1971 0-100 100-200 200-300
Læs mereBefolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på
ØKONOMI OG STYRING Dato: 23. februar 2018 ØKONOMIBILAG NR. 1 2018 Tlf. dir.: 2445 1852 E-mail: madw@balk.dk Kontakt: Mads Westerkam Sagsid: 00.01.00-P10-1-17 Befolkningsprognose 2018-2031 for Ballerup
Læs mereGreve Kommune Befolkningsprognose 2010
Greve Kommune Befolkningsprognose 2010 Kontakt: Center for Økonomi & IT Indhold 1. Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Læsning af grafer... 3 Læsning af tabeller... 3 Status på befolkningsudvikling i Greve
Læs mereBefolkningsprognose Center for Økonomi & It
Center for Økonomi & It Indhold 1. Baggrund... 4 Læsevejledning... 4 Læsning af grafer... 4 Læsning af tabeller... 4 Status på befolkningsudvikling i Greve Kommune... 5 Status på sidste års befolkningsprognose...
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM
BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2019 2031 MED BOLIGBYGGEPROGRAM Befolkningsprognosen 2019-2031 er udarbejdet af COWI for Køge Kommune, marts 2019. Forsidebillede: Forårsdag på legepladsen ved Bregnevej
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2025 B E F O L K N I N G S P R O G N O S E Indhold FORORD... 3 SAMMENFATNING... 4 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR NORDDJURS KOMMUNE... 5 1.1 Alderssammensætningen... 6 1.2 Fødselsmønstret...
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2016 2028 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/27 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr.
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2028 Befolkningsprognose 2019-2028 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognosen 2019-2028... 2 Sammenligning mellem prognosen fra sidste og faktisk befolkningstal... 2 Sammenligning
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
14. februar 2019 Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2019-2031 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr. 1. januar 2019 er der udarbejdet en prognose for udviklingen
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse 11. maj 2016 Befolkningsprognose model og metodebeskrivelse Befolkningsprognoserne udarbejdes af Økonomiforvaltningen i Velfærdsanalyseenheden og opdateres hvert år i februar
Læs mereBefolkningsprognose 2017
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.
Læs mereMichala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter
Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.
Læs mereBoligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012 Grundlag for udarbejdelse af budget 2013-2016 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en boligudbygningsplan
Læs mereBefolkningsprognose for Ballerup Kommune
4-årsbudget 2012-2015 Budgetbilag nr. 1 Dato: 22. marts 2011 Sags.nr: 2011-1213 Dok.nr.: 2011-45381 Befolkningsprognose 2011-2023 for Ballerup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Side FORORD 3 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE
Læs mere